Politik: For lidt over et år siden var livet noget svært for 36-årige Rakul Leo Skarðenni. Hun var arbejdsløs, ufaglært og enlig mor. I dag er historien en helt anden.

- Mange af os fik tårer i øjnene, fordi vi vitterligt ikke troede, vi kunne klare den. Det er helt sygt. Jeg blev så pavestolt, da min datter gav mig huen på hovedet. Det var bare fantastisk, fortæller Rakul Leo Skarðenni.

I december fik hun sit eksamensbevis, og i denne uge begyndte hun på sit nye arbejde som SOSU-hjælper på hendes tidligere praktiksted.

Og ifølge hende var det kun muligt, fordi hun blev en del af det uddannelsesløft, som den forrige regering indførte. Det gav bestemte ledige 110 procent i dagpenge, mens de uddannede sig i fag med høj jobsikkerhed.

- Det blev min chance for at leve et normalt, stabilt liv. Det gav et lille luftrum, og det var forskellen på, om jeg kunne gennemføre eller ikke kunne. Og pludselig stod jeg med mit eksamensbevis i hånden, siger Rakul Leo Skarðenni.

Den nye regering har dog fjernet finansieringen til uddannelsesløftet. Og derfor kan ledige som Rakul ikke længere uddanne sig under ordningen. Og hvorvidt ordningen nogensinde kommer tilbage, hænger i en tynd tråd.

- Jeg forstår ikke, at man vil fjerne muligheden for de mennesker, der gerne vil uddanne sig til fag, som vi har så meget brug for, siger Rakul Leo Skarðenni.

Vejen mod eksamensbeviset så ellers svær ud for Rakul, der aldrig havde prioriteret en uddannelse.

I stedet har hun arbejdet som fisketrawler, på et cafeteria på en hotelfærge og i forskellige job i daginstitutioner.

Hun så dog sit snit til at ændre på det, efter Socialdemokratiet i august 2020 åbnede op for uddannelsesløftet. Det tilbud har mere end 2700 benyttet sig af.

Ifølge Socialdemokratiet var det så stor en succes, at partiet fik indskrevet i finanslovsforslaget for 2023, at der skulle afsættes yderligere 200 millioner kroner til ordningen. Og fra 2024 skulle den gøres permanent.

- Jeg er godt klar over, at vi med dette greb ikke løser alle de store rekrutteringsudfordringer, som vi står over for i de kommende år. Men det er tydeligt for mig, at ordningen er en del af løsningen, lød det fra daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Nu er virkeligheden den, at ordningen er udløbet. Finansieringen skal i stedet bruges på at sænke afgiften for generationsskifte i virksomheder.

Det mødes af harme hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og FOA.

- Prioriteringen er helt skæv. Hvorfor vælger man ikke opkvalificering, når vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte? Nu har vi endda også statistik, der viser, at ordningen fører til flere faglærte. Den burde ligge lige til højrebenet, siger Helena Mikkelsen, der er forbundssekretær i FOA.

Samme kritik retter Emilie Agner Damm, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Ufaglærte er nogle af de lønmodtagere, der har det sværest på arbejdsmarkedet. Ledigheden kan meget vel stige, og der bør man hellere hjælpe dem i stedet for at sænke en afgift, der hjælper de rigeste, mener hun.

Hver tredje på ordningen er startet på en SOSU-uddannelse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Andre har for eksempel valgt at uddanne sig til industrioperatør, elektriker eller smed.

Fælles for uddannelserne er, at de er på ”positivlisten.” Det betyder, at det er uddannelser, hvor der er en lav ledighed.

- Det viser, at folk faktisk tager de uddannelser, som vi får brug, og det kan være med til at løse manglen på faglærte, siger Emilie Agner Damm.

At folk især vælger en SOSU-uddannelsen er positivt, hvis man ser på antallet, som mangler på sigt. Det viser beregninger fra Kommunernes Landsforening, KL.

- Allerede i dag kan vi se, at godt 40 procent af stillingerne som sosu-assistent ikke bliver besat. Vi kan godt antage, at det tal vil stige, og at det bliver endnu sværere at få folk ansat, sagde Jon Kvist, der er professor på Roskilde Universitet i forbindelse med udgivelsen af beregningerne.

Da ældreplejen netop mangler SOSU’er og andre velfærdsjob, så mener FOA, at det er "dybt godnat" ikke at forsætte ordningen.

- Vi kigger ud i en fremtid, hvor der er mangel på faglærte herunder SOSU-medarbejdere. Så den prioritering er for mig helt skæv, at man ikke vælger at investere i flere faglærte, fordi tallene skriger, at vi mangler dem, siger Helena Mikkelsen.

Beskæftigelsesministeren har valgt at sende skriftlige citater til, hvorfor regeringen har fjernet finansieringen til ordningen til trods for, at Socialdemokratiet tidligere har rost den og fortalt, at den skulle gøres permanent.

Her svarer beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det klart fremgår i regeringsgrundlaget, at regeringen prioriterer uddannelse og opkvalificering for at sikre fremtidens arbejdskraft.

- Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg som beskæftigelsesminister ser uddannelse som et centralt greb til at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Hvorvidt ordningen skal genindføres i fremtiden er uvist. Men ministeriet bekræfter, at det på nuværende tidspunkt ikke er finansiering.

- Ordningen med uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge har for nogle været en god vej til at tage skridtet fra ledighed til faglært. Derfor er det også en mulighed, som regeringen fortsat kigger på, skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Da Rakul Leo Skarðenni tilbage i december stod med eksamensbeviset i hånden, beskriver hun situationen som "uvirkelig".

Hun er derfor i dag meget glad for, at hun nåede at komme på ordningen. Ellers var den dag i december aldrig blevet til virkelighed.

- Jeg kan blankt indrømme, at jeg ikke havde fuldført uddannelsen uden. Aldrig nogensinde. Så ville jeg ikke være faglært. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, siger hun.

I Silkeborg er der en moden herre, som er blevet træt af at se på tissemænd og tissekoner. Han orker ikke længere at få dem i synsfeltet, når deres ejere blotter dem på vej i og op af den lovpriste Almind Sø. Det gør områdets børn garanteret heller ikke, mener han.

I den forbindelse har han omhyggeligt forklaret til TV 2 Østjylland, at netop børnene har en højde, der gør, at de får både dillermænd og koner lige i smasken. Den utilfredse mand har også bemærket, at det ikke er verdens smukkeste udgaver af menneskeheden, der kommer frem af badekåberne på søens badebro.

At en mand i Silkeborg er udfordret af nøgenhed er umiddelbart ikke et stort og principielt problem. Og så alligevel. For den frastødte mand er ikke alene. Han er en topmoderne eksponent for bornerthed og nypuritanisme.

Det afklædte menneske er i lav kurs - med mindre det er en smuk, plastikkorrigeret, muskelstærk, solbrændt og ung model med ekstremt hvide tænder. Og selv disse skønhedsidealer, vi ser på diverse billeder, er som regel stærkt redigerede - og delvist påklædte - udgaver af virkeligheden.

På mange film har mænd og kvinder også sex iført bukser og bh'er. Tror instruktørerne, at vi er idioter? Og på de sociale medier er man blevet decideret bange for bryster.  Uha da da. De må ikke være der.

Vi skal selvfølgelig ikke have porno i det offentlige rum, tvinges til at bade på nudiststrande og udsættes for demonstrative fremvisninger af private dele. Men vi skal heller ikke bo i en stigende påtvunget og kønsløs Barbie-og Ken-verden.

Vi skal have mere naturlig nøgenhed. Vi har brug for det, så vi alle kan slappe lidt mere af over for den måde, vi ser ud på. Det vil gavne mange danskeres psykiske tilstand - ikke mindst de unge, som tror, at de ikke er gode nok. At de hver især er de eneste med uens bryster, en lille penis, et stort bælte på sidebenene og en bred bagdel. At de ikke er attraktive.

Det er blandt andet derfor, at de redigerer deres billeder med alverdens filtre og fotograferer sig selv i mildt sagt akavede vinkler for at ligne de kendte og "perfekte" mest muligt. Og derfor vi igen og igen kan høre unge fortælle, at de er usikre på sig selv og utilfredse med deres krop.

Da mor var barn og havde haft gymnastik i skolen, var det ind under bruseren sammen med alle pigerne - også i de år, hvor vi i uens takt begyndte at gro hår på "underlige" steder. Og ja, i en periode var jeg lidt genert, og det var grænseoverskridende, men det var også lærerigt: Vi havde alle unikke kroppe. 

Jeg var næsten dagligt nøgen sammen med andre piger. For i fritiden kaldte bruserne også efter håndbold, gymnastik og svømning.

Senere blev det til nøgenbadning med kammerater i gymnasiet. Ikke sådan planlagt. Men hvis der var en strand og en stund, så smed vi tøjet i alle fire verdenshjørner og hoppede hujende i Storebælt - det er jeg aldrig vokset fra.

Det var også i de år, at de fleste kun brugte bundstykket af en bikini.

Nu er private kabiner i svømmerhaller ved at blive almindelige, og mange børn og unge vil ikke gå i brusebad sammen med deres venner. Efter sport kommer de svedige hjem og tømmer forældrenes varmtvandsbeholder i stedet.

Hvis forældrene samtidig er generte og ikke vil vise sig nøgne foran deres børn - ja, så vokser der altså en generation op, der kun har viden om nøgenhed fra bøger, blade og internet.

Fællesbade og naturlig nøgenhed handler ikke kun om mangfoldighed, rummelighed og fælleskaber. Det handler om selvtillid. At få kropslig selvtillid.

Ingen ser i virkeligheden ud som de photoshoppede og stærkt forskønnede stjerner.

Husk i stedet på, at de mennesker, som det er lettest at holde af og begære, er dem, der kan lide at være i deres egen krop.

Kød: Som situationen er i dag, er der ingen tidsgrænse for, hvor længe en virksomhed må have oksekød liggende på frost, så længe kødet behandles professionelt. Alligevel blev mange forbrugere forargede, da det kom frem, at den nu konkursramte virksomhed Skare Meat Packers havde 256 tons oksekød, der havde ligget på frost fra fem og op til 13 år. I forbindelse med kontrolbesøg beslaglagde Fødevarestyrelsens Rejsehold kødet. Det var dog ikke, fordi kødet var gammelt, men fordi virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig dokumentation for kødets sporbarhed.

Kødets alder fik Camilla Udsen, der er projektchef for fødevarer hos den uafhængige forbrugerorganisation Forbrugerrådet Tænk, på banen. Hun vil arbejde for, at det bliver et lovkrav, at kødet ude i butikkerne skal forsynes med en slagtedato, så forbrugerne i fremtiden kan gardere sig mod at købe kød, der har ligget længe på frost. Reglerne for mærkning af fødevarer er imidlertid totalharmoniserede i EU, så det bliver i givet fald på EU-plan, at reglerne skal ændres. Derfor har forbrugerrådet planer om at kontakte blandt andre de danske medlemmer af EU-Parlamentet for at få dem til at arbejde for sagen.

Det lokale medlem af EU-Parlamentet, Asger Christensen (V) fra Jordrup ved Kolding, er positiv over for at ændre reglerne.

- Ud fra en forbrugermæssig vinkel og som landmand, så lyder det ikke så smart, at kød ligger så lang tid på frost. Jeg synes, det lyder meget fornuftigt at sætte slagtedatoen på den label, som forbrugerne ser. Der står i forvejen, hvor dyret er opvokset, slagtet og forarbejdet.

Asger Christensen er selv landmand.

- I hvert fald når det handler om kreaturer, så kan vi helt præcis se, hvor og hvornår de er slagtet. Vi kører sporing hele vejen igennem. Det er faktisk sådan, at hvis du køber en Louis Vuitton-taske, så kan du spore den helt tilbage til min ko og den hud, tasken er blevet lavet af.

Han er klar over, at kød, der behandles professionelt, kan hold sig i rigtig lang tid på frost.

- Men det bliver udtørret på en eller anden måde.

Hvor går din grænse i forhold til alderen på det kød, du spiser?

- Jeg har intet fagligt belæg for at sige, om grænsen for opbevaring på frost skal ligge ved to, tre eller ti år. Men hvis du spørger min mave, så vil jeg sige, at jeg helst vil have fersk kød, og ellers ikke noget, der har ligget mere end to år på frost - uanset om det er i min egen kummefryser eller hos en virksomhed.

Han kender kun til Skare Meat Packers fra medierne og har aldrig solgt kød til Skare-koncernen.

- Jeg har altid været medlem af Danish Crown.

Han har også siddet i bestyrelsen for Danish Crown Beef.

- Her kunne man godt lægge kød på frost i en periode, men det var simpelthen med at få det ud så hurtigt som muligt igen. Der kunne det ikke ligge så mange år, som det er kommet frem, at virksomheden i Vejen har haft kød liggende, siger Asger Christensen.

Energi: Danmark kan se frem til at få en af verdens største energiparker i 2030.

Den ambitiøse og milliarddyre plan blev præsenteret af energiselskabet GoGreen Energy og Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor energiparken skal ligge, i slutningen af januar.

I denne uge havde begge parter inviteret til stormøde om projektet, og der viste sig da også at være stor interesse for arrangementet blandt de vestjyske borgerne i området.

Den ellers rummelige sportshal i Tarm var nemlig stuvende fuld af næsten 1000 interesserede, skeptiske og nysgerrige borgere fra nærområdet.

Og selvom flere af spørgsmålene på stormødet kredsede omkring lokale sager, så blev det slået fast, at det kommende Metaton-projekt også får indflydelse på hele Danmark.

Når den CO2-venlige energipark står færdig, kommer den nemlig også til at bidrage til, at Danmark når sine klimamål om at nedbringe CO2-udledningen i de kommende år.

Det enorme projekt indebærer, at der skal placeres 4000 hektar solceller og 30 landvindmøller omkring den vestjyske by Tarm. Derudover kommer 100 havvindmøller, der skal placeres et endnu ukendt sted i Vesterhavet, også til at levere strøm til parken.

GoGreen Energys udviklingsdirektør, Jacob Hänel Christensen, håber, at det omfattende byggeprojekt i sidste ende kommer til at blive et ikonisk landemærke i Danmark. Samtidig er det forventningen, at Megaton bliver Europas største integrerede energipark.

I alt kommer energiparken til at producere 30 procent af det nuværende danske energiforbrug. Alt sammen grøn energi, naturligvis. Og det tal er formentlig sød musik i SVM-regeringens øre.

Ifølge det nuværende regeringsgrundlag er det ambitionen, at Danmark skal være udledningsneutral i 2045 - og have negative udledninger i 2050.

Energien skal produceres ved hjælp af både vind- og solenergi, som efterfølgende skal omdannes til CO2-neutralt brændstof til blandt andet fly- og skibstransport.

Hele processen sker ved hjælp af en kemisk proces, hvor sol- og vindenergien bliver omdannet til blandt andet brint, som herefter kan opbevares og bruges til brændstof. En proces, der populært kaldes power-to-X.

Og det er hverken billigt eller nemt at stable så stort et projektet på benene. Det vil nemlig koste 60 milliarder kroner - det samme som to storebæltsbroer.

Og det er penge, som GoGreen Energy endnu ikke har hentet hjem, fortalte Jacob Hänel Christensen på tirsdagens stormøde i Tarm.

- Det er ikke penge, jeg selv har. Vi bygger ikke for vore egne penge, men tager investorer - pensionskasser og fonde - med på et tidligt tidspunkt i projektet.