Arbejdsliv: Mens politikerne forsøger at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, så har busbranchen allerede knækket koden.

En ny analyse fra Dansk Industri viser, at hele 72 procent af alle rutebuschauffører i 2021 var over 50 år, og at næsten hver tredje nye buschauffør siden november 2020 er fyldt 60 år.

Det er højt sammenlignet med det generelle danske arbejdsmarked, hvor det kun er 33 procent af lønmodtagerne, som er fyldt 50 år.

I Silkeborg i Midtjylland bor 69-årige Niels Sørensen, som snart har siddet bag rattet i de gule busser i 19 år.

Før han blev buschauffør, arbejdede han i mange år på det lokale trykkeri, hvor han brugte sin tid på at trykke alt fra regninger, blanketter og brochurer til private virksomheder og offentlige instanser.

- Det var faktisk en anden grafisk trykker, der sagde, at han var glad for at have skiftet til jobbet som buschauffør. Han spurgte mig, om det ikke også var noget, som jeg skulle prøve. Og det gjorde jeg så. Det er ved at være 19 år siden, så det må jo betyde, at jeg har været rimelig tilfreds med det, fortæller han efterfulgt at et lille grin.

At blive buschauffør i Danmark kræver, at man tager det, der i branchen bliver kaldt for ’et blåt bevis’. Det vil sige et ekstra kørekort, som giver lov til at køre med passagerer, og som skal fornyes hver femte år med en uges kursus.

Ifølge Niels Sørensen er det bedste ved jobbet som buschauffør, at man hver dag får mulighed for at snakke og lære nye mennesker at kende og herudover, at man som buschauffør er beriget med mange slags forskellige kolleger.

- Vi kommer fra så mange forskellige baggrunde. De fleste har lavet alle mulige forskellige ting, inden de har valgt at blive buschauffør, og derfor er vi meget forskellige. En del indvandrere arbejder også som buschauffør, og sådan er der så meget andet, der også adskiller os. Det er også både mænd og kvinder, der kører bus, fortæller han.

Det undrer såmænd heller ikke den 69-årige buschauffør fra Silkeborg, at op imod en tredjedel af hans nye kolleger på landsplan er fyldt 60 år.

- Jeg har da yngre kolleger, men jeg vil nok tro, at gennemsnitsalderen ligger et godt stykke oppe i halvtredserne, uden at jeg helt ved det. Da jeg startede, var jeg omkring de 50 år, og der var jeg hvert fald med til at trække gennemsnitsalderen ned, fortæller han med et grin og tilføjer:

- Hvis man kigger ind i en bus, så sidder der jo tit en med grå hår på førstepladsen.

Hos en af Danmark største busoperatører Tide Bus, hvor Niels Sørensen er ansat, er der i dag omkring 1.400 ansatte, hvoraf den ældste chauffør er i slutningen af halvfjerdserne.

Ifølge Mona Larsen, som er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd (VIVE), kan der være flere gode grunde til, hvorfor der er så mange ældre, der søger jobbet som buschauffør.

- Jeg forestiller mig, at en stilling som buschauffør tiltrækker ufaglært arbejdskraft, fordi der, så vidt jeg ved, er relativt begrænsede kvalifikationskrav og krav til oplæring. Ufaglært arbejdskraft finder vi i større omfang blandt ældre end blandt yngre arbejdstagere. Det kan være en af forklaringerne, fortæller hun.

En anden forklaring kan ifølge Mona Larsen være, at jobbet som buschauffør kan være en god overgang fra et tidligere arbejde til tilværelsen som pensionist.

- Jobbet som buschauffør kan på sin vis være mindre fysisk krævende end mange andre ufaglærte job. Et skift til et job som buschauffør kan derfor være en vej for ufaglærte, der har svært ved at klare det job, de har haft i en årrække, til at kunne klare at arbejde, indtil de når alderen, hvor de kan gå på efterløn eller tidlig pension, siger hun.

En tredje forklaring kan ifølge Niels Sørensen selv være, at jobbet som buschauffør ikke er attraktivt for yngre personer grundet de skæve arbejdstider.

- Jeg tror, det kan skyldes, at der er en masse aftenvagter og nattevagter, og det passer måske bare ikke altid så godt med familielivet. Det passer måske bedre til personer lidt oppe i alderen, som ikke længere har børn hjemme, fortæller han og tilføjer:

- Jeg tror også, at det kan have noget at gøre med, at det ikke er et drømmejob for unge mennesker. Jeg tror, at mange tænker, at man altid 'bare' kan blive buschauffør. Til at begynde med havde jeg lidt selv samme tanke, men det forholder sig ganske anderledes i dag.

At transportbranchen - og især busbranchen - lokker mange seniorer til, glæder både Dansk Industri, der står bag den nye analyse, og i allerhøjeste grad også Ældresagen.

- Vi synes, det er enormt positivt. Både fordi vi selvfølgelig gerne vil være med til at skabe et godt og dynamisk arbejdsmarked, der giver seniorerne flere muligheder – men også fordi det handler om den velfærd, som de her mennesker er med til at skabe, som kan gå til pleje og omsorg af de mest udsatte ældre, fortæller Thomas Holberg, politisk seniorkonsulent hos Ældresagen.

At der er mange ældre i arbejde som buschauffør kommer ikke bag på Ældresagen, men at antallet har vist sig at være så højt, kommer som en overraskelse. Det kan formentlig skyldes den måde, branchen er indrettet på.

- Det handler i høj grad om, at de bliver længere, fordi branchen er bedre til at fastholde dem sammenlignet med andre steder. Vi ved fra en lang række undersøgelser, at ting som fleksibilitet og nedsat arbejdstid er ting, som spiller en utrolig stor rolle i forhold til seniorernes lyst til at tage en ekstra tørn, fortæller Thomas Holberg og tilføjer:

- Hvis man kigger på nogle af de andre tunge arbejdsområder som sosu-assistenter, sygeplejersker eller andre kommunale arbejdspladser, så kunne man godt stille spørgsmål ved, om man her er lige så fleksibel i tilrettelæggelsen af arbejde, som man er i busbranchen.

Thomas Holberg peger herudover på, at det i høj grad handler om rekruttering, og at man andre steder bør tænke seniorer mere ind i de job, man slår op.

- Jeg har aldrig set et jobopslag til en stilling som sosu-assistent eller sygeplejerske, som var tilrettelagt en senior med den fleksibilitet, det kræver. Det tror jeg, man er bedre til i transportbranchen, slår han fast.

I Danmark er ledigheden blandt seniorer ikke højere end for andre aldersgrupper. Men hvis man som senior først er blevet arbejdsløs, er det sværere at få arbejde igen på trods af, at undersøgelser viser, at seniorer er mere aktive i deres jobsøgning.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at en højere andel af personer, som er fyldt 60 år, bliver ramt af langtidsledighed - ledighed i en periode på mere end ét år.

- Jeg tror, at det primære problem er, at man simpelthen er nødt til at have nogle flere arbejdsgivere, som tænker ”vi er nødt til at række ud til seniorerne”. Sådan tror jeg desværre ikke, at de fleste arbejdsgivere tænker i dag, fortæller Thomas Holberg.

- Der er simpelthen så meget at hente, hvis vi fik arbejdsmarkedet indrettet på sådan en måde, at der var andet at finde end 37-timers stillinger, som er målrettet personer på 45 år. Vi er nødt til at skabe et udbud med nogle anderledes type stillinger, ligesom der findes stillinger, som er særlig tilrettelagt mennesker med handicap.

Før Niels Sørensen startede i jobbet som buschauffør oplevede han at blive valgt fra grundet sin alder - selvom han dengang endnu ikke var fyldt 50 år.

- Altså, jeg har jo ikke selv været ude og søge job i snart 19 år, fordi jeg har været glad for jobbet som buschauffør. Men jeg ved, at det som senior kan være svært. Jeg har selv tidligere været til jobsamtale, da jeg var 48 eller 49 år, hvor jeg blev valgt fra, fordi jeg var for gammel. Det gjorde mig simpelthen så gal, fortæller han og tilføjer:

- I busbranchen kigger man ikke så meget på alderen. Der kommer nye kolleger til, som kan være tæt på de 60 år.

Energiselskaber: - Jeg ved, hvor du bor, og jeg kommer og dræber dig.

Det var beskeden fra kunden, der for et par dage siden ringede til receptionisten i energiselskabet EnergiFyn i Odense, der ejer og driver elforsyningen på størstedelen af Fyn.

I takt med at energipriserne er steget i løbet af 2022, har selskabet oplevet voldsomme reaktioner fra kunderne. De vrede henvendelser er eskaleret, og EnergiFyn oplever nu trusler næsten hver dag.

Det fortæller kommerciel direktør i EnergiFyn, Finn Andersen.

- Nogle har svært ved at betale deres regning. De føler sig magtesløse. Det kan være mennesker, som er udfordret i livet, og så er det her den berømte dråbe, der får det hele til at se sort og fuldstændig uoverskueligt ud, siger han.

Truslerne kommer både telefonisk og fra kunder, der møder fysisk op. Kunderne fortæller eksempelvis om børn, der dør af kulde, hvis der bliver lukket for strømmen. De kan også finde på at true medarbejdere på livet.

- Vi har haft kunder, som er dukket op fysisk, hvor vi har måttet hente nogle af de største medarbejdere, vi har nede i kundecentret, og sende dem frem til skranken for at sige, at nok er nok, siger Finn Andersen og tilføjer:

- Vedkommende har malet sig selv helt op i hjørnet, råber højt og skriger af medarbejderen og begynder at komme med personlige trusler.

I 2022 havde EnergiFyn i alt 287.000 kundeopkald. Det er dobbelt så mange som året før. Ifølge Finn Andersen understreger mængden af opkald, at presset fra kunderne har været større.

Omfanget af trusler er ifølge den kommercielle direktør vokset i løbet af året.

- Det er eskaleret nærmest proportionalt med de økonomiske udfordringer, som en del af kunderne jo har på grund af rentestigninger, energipriser og inflation, siger han.

Og selvom langt de fleste kunder holder en god tone, fylder de dårlige oplevelser meget, når de opstår.

- Vi har desværre medarbejdere, som har følt sig tynget af mængden og det trusselsbillede, der bliver malet, siger Finn Andersen.

- Man kan godt blive en smule ked af det på vores egen befolknings vegne over nogle af de reaktionsmønstre, man ser. Det er jo ikke den medarbejder, der tager telefonen, som er skyldig i, at elregningen ser ud, som den gør.

EnergiFyn har som følge af situationen oprettet et forløb til selskabets inkasso- og kundecentermedarbejdere, der giver dem værktøjer til at håndtere vrede kunder. Det kan blandt andet være en gåtur med en kollega for at tale om oplevelsen.

- Nogle går også ned og slår til boksebolden i fitnesscentret, vi har i kælderen. Mennesker reagerer meget forskelligt på det mentale overtryk, som trusler kan skabe hos medarbejderen, siger Finn Andersen.

I august 2022 toppede elpriserne med 5,9 kroner per kilowatt-time. Vel at mærke uden afgift og tariffer. Med forventningen om høje elpriser i slutningen af året, var det for mange kunder en større elregning, der ventede op til jul.

Derfor havde man hos energiselskabet Ewii i efteråret særligt fokus på at håndtere trusler og kunder, der stod over for en stor regning. Det havde man ikke gjort så meget ud af tidligere, som man gjorde i 2022.

- Vi havde psykologer, som vi havde hyret til at fortælle om, hvordan man som medarbejder bedst muligt kan passe på og beskytte sig selv, når der kommer svære samtaler, siger kundeservicechef i Ewii, Tommy Sørensen.

Også hos Andel Energi oplevede man flere frustrerede kunder i efterårsmånederne.

- I slutningen af august og starten af september eksploderede priserne over hele Europa. Det afspejlede sig selvfølgelig i den første regning, der blev sendt ud i oktober. Folk var frustrerede og nogle kunder var rasende, siger medierådgiver i Andel Energi, Rasmus Avnskjold.

Selskabet oplever dog ingen trusler, fortæller han. Tværtimod udviser kunderne mere forståelse, end de plejer.

- Vi har megatravlt på telefonerne, og det mærker vi en stigende forståelse for hos ret mange kunder. En del kunder anerkender faktisk medarbejdernes indsats, når de taler med os.

Der var også lange telefonkøer hos energiselskabet Norlys, der fik tre gange så mange opkald i 2022 i forhold til 2021. Sidste år modtog selskabet fem trusler, der var så alvorlige, at de blev politianmeldt.

Ifølge Pernille Storgaard, ansvarlig for kundeservice i Norlys Energi, er mængden af trusler ikke steget under energikrisen, men tonen er blevet hårdere. Medarbejderne var desuden ekstraordinært pressede i efteråret, hvorfor man intensiverede undervisningen i krisehåndtering.

Hun medgiver, at lange ventetider på telefonerne kan have pustet til ilden.

- Ventetiderne har været alt for lange. De er heldigvis blevet bedre, siger hun.

Hos Ewii havde de i efteråret en psykolog siddende én gang om ugen, som medarbejderne kunne bruge til at tackle hårde samtaler og trusler, der ligesom hos EnergiFyn sommetider har haft voldelig karakter.

- Folk råber og skriger og truer med fysisk afstraffelse. De siger, at de kommer og rykker hovedet af os, at de vil have deres vilje. De har et meget groft sprog. Det er ikke rart for den medarbejder, der sidder med det, siger Tommy Sørensen, der oplyser, at det er én af årsagerne til, at den menige medarbejder ikke bruger sit efternavn.

Den værste form for trussel er dog ifølge Tommy Sørensen dem, som handler om hvilke konsekvenser, det har for kunden, hvis strømmen ryger.

Kunderne fortæller også her om børn, der ikke får varme, mad, der ikke kan holde i fryseren. Om borgere, der ikke længere kan sætte strøm til deres iltapparat om natten.

- Det er en anden måde at være ond på, og den gør næsten mere ondt. Om det er sandt eller ej, det ved jeg ikke, men det påvirker selvfølgelig den enkelte medarbejder, siger han og tilføjer:

- Det er vigtigt at sige, at vi følger alle regler for, hvornår vi må lukke for strømmen.

Tommy Sørensen vurderer, at forarbejdet i Ewii har betydet, at omfanget af trusler trods alt har været minimalt.

- Det har ikke fyldt meget - men vi har også gjort alt, hvad vi kan, for at klæde os på til at hjælpe de personer, der havner i det her, siger han.

Hos Modstrøm har man også haft meget travlt i 2022. Ifølge presseansvarlig Sacha Melanie Rasmussen har energiselskabet oplevet flere utilfredse kunder end tidligere år.

Desuden har flere kunder end ellers haft "en meget hård tone i dialogen med vores medarbejdere", oplyser hun i en mail til Avisen Danmark og tilføjer:

- Det gælder langt fra alle kunder, men der er nogle, som måske har følt sig overset eller presset og dermed reageret hårdere, end vi tidligere har set.

Også hos energiselskaberne AURA og NRGi har medarbejderne oplevet kunder, der er pressede på økonomien.

Selskaberne har ikke modtaget trusler, men kommunikationschef i AURA, Claus Blem Jensen, oplyser, at de både har oplevet en hårdere tone samt "flere triste og fortvivlede kunder".

Vejle/Egtved: 44-årige Susanne Kristensen kan tydeligt huske, da hun en sen hverdagsaften for godt to år siden var faldet i søvn på stuesofaen til en dansk film og pludselig blev vækket af sin kæreste.

Han sagde forundrende til hende, at der stod en ældre mand uden for døren, som ville tale med hende.

Susanne syntes, det var mærkeligt. Der kom som regel ikke nogen og bankede på døren. Og slet ikke på det tidspunkt af døgnet.

Da Susanne rejste sig for at se, hvem manden var, kunne hun da også hurtigt konstatere, at hun aldrig havde set ham før. En velsoigneret og velduftende mand, som var gammel nok til at være hendes far.

Manden sagde i en lettere irritabel stemme, at han var kørt helt fra Nordjylland for at hente sine penge. De penge, Susanne havde bedt om som taxabetaling. De penge, hun skulle have overført, inden hun skulle mødes med ham - som aftalt på datingappen Tinder.

Susanne, som stod måbende med søvn i øjnene, svarede, at hun aldrig havde skrevet med ham på Tinder, og at hun slet ikke havde appen.

Manden tog derefter sin telefon op af fra lommen og viste Susanne den Tinder-profil, han havde skrevet med. En profil med hendes navn, som havde flere billeder af hende. Samt et billede, hvor hun står sammen med sin dengang niårige datter.

Susanne var chokeret, men hun var alligevel hurtigt klar over, hvad der var sket.

Hun havde endnu en gang fået misbrugt sin identitet af den 26-årige Mads-Emil Longhi.

Susanne Kristensen har kæmpet med angst og dårlig økonomi i flere år.

Hun har været sygemeldt fra sit arbejde som social- og sundhedsassistent og står noteret i landets største register over dårlige betalere, RKI.

Det er ikke første gang, hun har været i økonomiske vanskeligheder.

Problemerne har dog aldrig været større, hvilket ifølge hendes skyldes, at hun for knap tre år siden fik hacket sin bankkonto af Mads-Emil Longhi. En 26-årig mand fra Vejle, som mandag blev idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel for bedrageri.

Susanne Kristensen fortæller, at hun i foråret 2020 lånte 120.000 kroner hos en virksomhed, der tilbyder forbrugs- og samlelån. Hun undrede sig dog over, at pengene ikke gik ind på hendes konto.

- Jeg lånte pengene, så jeg kunne samle hele min gæld ét sted, fordi jeg kæmpede med gæld efter en hård skilsmisse. Jeg fik besked om, at pengene var blevet overført, så jeg afventede nogle få dage. Men da jeg sidst på måneden så, at min løn heller ikke var gået ind på min konto, var jeg sikker på, at noget var galt, siger Susanne Kristensen.

Susanne Kristensen havde ret.

For da hun efterfølgende loggede ind på sin NemKonto, kunne hun se, at hendes kontonummer var blevet ændret, og at hun ikke længere havde samme bank.

- Jeg ringede til banken, som fortalte, at jeg ikke var den eneste, der havde kontaktet dem med samme problem. Jeg var faktisk nummer 33, der havde ringet om det, siger Susanne Kristensen.

Hun fortæller, at banken oplyste hende, at kontoen tilhørte en Mads-Emil Longhi.

- Jeg anede ikke, hvem det var. Jeg kontaktede efterfølgende min egen bank og politiet. Det var altså 134.000 kroner, der var forsvundet fra min konto, fortæller hun.

Susanne Kristensen blev senere bevidst om, at det ikke blot var hendes lån og løn, den 26-årige havde stjålet fra hende.

Han havde også stjålet hendes identitet.

Mads-Emil Longhi har nemlig - ifølge hende - brugt hendes navn i flere Facebook-grupper, hvor personer tilbyder private lån.

- Jeg modtog pludselig en masse vrede beskeder fra personer på Facebook om, at jeg skyldte dem penge. Der var én, som skrev, at han ville komme og slå mig ned, hvis jeg ikke betalte ham, siger Susanne Kristensen.

Hun fortæller, at hun efterfølgende fik sendt et link til en Facebook-profil med hendes navn og med et billede af hende og hendes datter. Det samme billede, der senere blev brugt på den Tinder-profil, hun nogle uger siden blev konfronteret med i sit eget hjem af den ældre mand fra Nordjylland.

- Det hele kom pludselig for tæt på, og jeg blev ramt af angst. Jeg var simpelthen bange for, hvad der kunne ske. Om der nu kom andre og bankede på min dør. Jeg bor jo i en lille by, så jeg frygtede virkelig, at der var nogen i byen, som han havde snydt i mit navn, siger Susanne Kristensen.

Hun bor i en lejebolig i Bække med sin kæreste, sin 17-årige søn og sin 12-årige datter.

Susanne Kristensen anmeldte 21. marts 2020 databedrageriet til politiet.

Det bekræftes af et brev til Østjyllands Politi, hun har givet avisen indblik i.

Hun fortæller, at hun var lettet, da politiet nogle måneder efter gav hende besked om, at Mads-Emil Longhi var blevet anholdt - og da hun senere blev meddelt, at han var blevet idømt ét år og tre måneders fængsel.

Angsten vendte dog hårdtslående tilbage, da hun i marts 2022 faldt over en artikel.

En artikel, der omhandlede en 25-årig mand ved navn Mads-Emil Longhi, som havde meldt sig som soldat i Ukraine.

- Jeg vidste jo ikke, hvordan han så ud, hvor gammel han var, eller hvor han boede. Så jeg blev virkelig ramt af angst og frygt, da jeg læste artiklen og så billederne af ham. Og det gjorde jeg igen, da jeg en uge senere læste, at han havde forladt Ukraine igen, siger Susanne Kristensen.

Følelsen af lettelse vendte dog tilbage, da Susanne Kristensen mandag eftermiddag læste, at Mads-Emil Longhi var blevet idømt endnu en fængselsstraf.

Hun understreger, at hans forbrydelse har haft vidtgående konsekvenser for hende, både personligt og økonomisk, og at hun aldrig har fået sine 134.000 kroner retur.

Hun påpeger, at hun fortsat ikke ved, hvordan den 26-årige vejlenser fik fat i hendes personlige oplysninger, og at hendes anmeldelse fra 2020 ikke blev brugt i retten.

Hun arbejder fortsat som social- og sundhedsassistent i Egtved, hvor hun gennem sine tidligere sygemeldinger har mødt stor opbakning og forståelse fra sine kollegaer.

- Det har haft store konsekvenser for mit liv, og jeg kæmper stadig for at komme ud af RKI-registret. Jeg føler, det er uretfærdigt, at jeg aldrig har fået mine penge tilbage. Jeg er dog sikker på, at jeg ikke står alene i at være i en svær økonomisk situation på grund af Mads-Emil. At det også har haft store konsekvenser for de mange andre, der er blevet hacket og snydt af ham, fortæller Susanne Kristensen.

Mads-Emil Longhi blev mandag idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel. Han tilstod 132 af de 134 forhold for bedrageri, han var tiltalt for.

Økonomi: Det er vist ikke gået manges næser og pengepunge forbi, at 2022 for mange har været et økonomisk tungt år at komme igennem.

Det har resulteret i, at flere og flere har måttet hive sparekniven frem fra skuffen og skærer nogle af de overflødige poster væk i budgettet, eller som minimum genoverveje sit forbruget.

En ny undersøgelse, som Epinion har lavet for brancheorganisation Forsikring og Pension, viser, at danskerne generelt er blev mere opmærksomme på at mindske de, for det seneste års vedkommende, stigende poster i budgettet.

El- og varmeudgifter har naturligvis fyldt en stor post i de flestes budgetter i den seneste tid.

Men ud over varme og energi, som en stor del af os allerede er velbevandret i at spare på, findes der også en række lidt mere oversete sparevaner, der med fordel kan medvirke til, at bankkontoen kommer mere i balance.

- Vi er i en rigtig presset økonomisk situation, men det tyder på, at der bliver taget ansvar for ens egen situation med henblik på komme igennem den her krise. Men der er selvfølgelig nogle, der har svært ved det, lyder det fra Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk.

Herunder kan du læse Morten Bruun Pedersens bud på, hvor det giver mening at sætte en prop i forbruget, hvis man har svært ved at få enderne til at mødes. Han fremhæver modsat også områder, hvor vi absolut skal undgå at spare.