Aldrig har Venstre stået og sitret, som det gør lige nu.

Partiet har været vant til meget. Jakob Ellemann-Jensens forgænger på formandsposten Lars Løkke Rasmussen gjorde partiet vant til meget. Vant til at være i krise. Vant til at være i oprør. Vant til at være i borgerkrig. Vant til at grave dybt i partiets sjæl og komme op og kappe høvdingens hoved af.

Men aldrig har Venstre stået og sitret i forvirring, som det gør lige nu. Høvdingen er bukket under, gået hjem, og ingen ved, hvornår han kommer tilbage. Hvad det egentlig betyder, at Jakob Ellemann-Jensen, efter han smed en sygemelding på bordet i partiet, skrev på Facebook, at han ikke kan være "far, forsvarsminister og partiformand på samme tid, hvis helbredet ikke er i orden."

At han "trækker stikket i en periode." At han har brug for at genopbygge "kampkraften". At han gik hjem at undgå, at "det skal ende galt."

Det er Venstres ældgamle høvdingekultur, der støder sammen med en ny kultur i samfundet.

Venstres formand ikke er formand som andre formænd. Venstre formand er Venstres høvding. Og meget kan man sige om udtrykket "høvding", men det er ikke et udtryk, der levner stor plads til tvivl om robusthed og autoritet i ledelsen. Anders Fogh Rasmussen var høvding og var aldrig andet end billedet på absolut robusthed. Lars Løkke Rasmussen var høvding og blev forvist fra stammen, da den mistede respekten for hans autoritet.

Samtidig er stress-relateret sårbarhed blevet en ting, snart sagt alle borgere har oplevet eller haft berøring med - en accepteret og af-tabuiseret slidskade på linje med rygsmerter. Ellemann har ikke sagt, at han er gået hjem på grund af stress, men i den sitrende forvirring over situationens uklarhed er det den konklusion, alle drager. Og alle ved, at det er grundlæggende forkert at trække et styrke/svaghedsfilter ned over.

Her halter toppolitik bare efter samfundet - måske især i partier som Venstre og Socialdemokratiet, hvor lederen ikke bare er - skal være - leder, men selve lyset - eller i Venstres tilfælde høvdingen.

Det bliver klodser i forskellige former og faconer, der støder sammen, og når rummet er dunkelt, tågen siver ind gennem de åbne vinduer, og fremtiden er uvis, er det sin sag at få proppet de firkantede klodser ned i de firkantede huller og de trekantede i de trekantede huller.

Især fordi Jakob Ellemann-Jensen blot er høvding og ikke har nået at blive høvdingen.

Store dele af partiet var allerede inden sygemeldingen sådan lidt på den ene side og lidt på den anden side med, om partiet egentlige har den ideelle formand, og var begyndt at bruge argumenter som "hvad er alternativet", når de helt tyst hvisker til hinanden om Venstres fremtid.

Det er ikke blevet lettere. Til gengæld er det blevet endnu sværere at tale om:

1. Man sparker ikke på en mand, der ligger ned. Heller ikke en høvding.

2. Alle kan blive syge og stressramte -især når de er under konstant pres, og det ikke er tydeligt, hvornår man egentlig er god nok, og hvordan man bliver en succes. Også en høvding.

I politik bruger man, hvad man har. Vender alle erfaringer til noget positivt, hvis man kan. Ikke i kynisme, men i erkendelse af at den vigtigste valuta i politik ligger et sted mellem troværdighed og autenticitet. Vælgerne stemmer ikke på en politiker, der er som dem selv, men på en politiker, der er sig selv.

Alex Vanopslagh (LA) og Jacob Mark (SF) er kommet tilbage fra stress-sygemeldinger med endnu højere score på troværdighed og autenticitet, end da de gik hjem. Vanopslagh var partiformand, men for et - på det tidspunkt - lillebitte parti. Jacob Mark var nummer to i et parti med stor indflydelse.

Ingen af dem var høvding. Ingen af dem sad i spidsen af en regering. Ingen af dem var minister. Eller vicestatsminister. Ingen havde samlet sit parti op, rystet det godt og grundigt og derefter styret det i stik modsatte retning af det, partiet netop havde ført valgkamp på.

Ingen politikere på niveau med Jakob Ellemann-Jensen har måttet tjekke ud på ubestemt tid.

Regeringen skal nok klare sig. Troels Lund Poulsen, der nu overtager Ellemanns rolle i regeringen, er en langt mere erfaren og respekteret forhandler end Ellemann. Det behøver slet ikke være en ulempe for selve driften af regeringen.

Problemet er Venstre. Forvirringen. Uvisheden. En uvished der betyder, at venstrefolk i lige så høj grad siger "hvis Ellemann vender tilbage", som de siger "når Ellemann vender tilbage."

Her skal der understreges, at ingen ved noget. Få - om nogen - i Venstre er informeret om Ellemanns sygemelding på højere niveau end alle andre, der bare har læst Ellemanns facebook-opslag.

De kan bare sidde og sitre i uvished. Og forsøge at finde svaret på, hvad et høvdingeparti gør, når høvdingen går hjem.

Rygevaner: Den positive udvikling af danskernes rygevaner er stoppet.

Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningens nye rapport over danskernes rygevaner i 2022.

De seneste år har andelen af danske rygere været faldende, men det er den ikke længere.

Nu ryger hver femte dansker og næste hver fjerde bruger mindst ét nikotinprodukt - som for eksempel cigaretter, nikotinposer eller e-cigaretter.

Og det er på trods af, at langt størstedelen ønsker at stoppe.

- Det er en meget bekymrende udvikling, fordi vi ved, at nikotin er skadeligt og afhængighedsskabende. Rygning er den faktor, som betyder mest sygdom og død, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

Samtidig viser rapporten, at der er en stigning af danskere, som har et dobbeltforbrug af nikotinprodukter og dermed eksempelvis både bruger e-cigaretter og ryger cigaretter dagligt.

Nye tal viser, at procentdelen af unge mellem 15 og 29 år, der ryger cigaretter eller bruger nikotinprodukter dagligt, er steget i 2022 sammenlignet med året før.

Hver fjerde unge ryger nu dagligt eller lejlighedsvist, 14 procent bruger røgfrie nikotinprodukter og syv procent bruger e-cigaretter.

Det kan blandt andet skyldes, at vi de seneste år har set flere nye nikotinpræparater komme til Danmark, mener Niels Sandø.

- Hvis man skal prøve at pege på nogle forklaringer, så kan man tale om, at markedet for nikotinprodukter generelt er vokset meget - især blandt de unge. Der er både kommet flere produkter til i de senere år, og så er der flere unge, som bruger nikotinprodukterne sammenlignet med sidste år, siger han og tilføjer:

- Når man bruger nikotinprodukter, så kan det ses som en gateway til andre produkter. Vi kan se i rapporten, at der er flere, som bruger nikotinprodukter og samtidig ryger cigaretter. Jo flere nikotinprodukter desto flere veje ind til at ryge.

Han peger herudover på, at mange unge ikke er klar over, at det kan være sundhedsskadeligt at bruge nikotinprodukter.

De nye tal viser, at 80 procent af danske rygere har prøvet på at stoppe én eller flere gange - og tre ud af fire ønsker at bryde med den dårlige vane.

Herudover ved man fra tidligere undersøgelser, at omkring 70 procent af alle rygere i Danmark begyndte med at ryge, inden de var fyldt 18 år.

Netop af de årsager har Sundhedsstyrelsen især de unge mennesker for øje, når det kommer til at forhindre rygning og hjælpe danskerne af med nikotinen.

- Vi har nogle ganske udmærket rygetilbud, som folk skal gøres opmærksomme på. Så er det også vigtigt, at de praktiserende læger og ansatte på sygehuse henviser til tilbuddene, da vi ved, at det har god effekt, siger Niels Sandø og tilføjer:

- Fokus på rygestop-tilbuddene er ikke en direkte forklaring på den udvikling, vi ser, men det bidrager hvert fald heller ikke til et fald. Så der er et potentiale i forhold til at få flere til at holde op med at ryge.

Ud over et øget fokus på at få rygestop-tilbuddene ud til de unge, så er det i høj grad også vigtig at mindske de unges tilgængelighed af cigaretter og nikotinprodukter ifølge enhedschefen hos Sundhedsstyrelsen.

- Nogle af de ting, vi ved har effekt i forhold til at få færre til at begynde med at bruge tobak og nikotin, det er aldersgrænsen - især når den håndhæves tydeligt. Det betyder rigtig meget. Hvis ikke de unge kan købe produkterne, så kan de heller ikke bruge det, siger Niels Sandø.

Han peger herudover på, at Sundhedsstyrelsen ligesom kommunerne og de praktiserende læger har en vigtig opgave i at skaffe data og løbende arbejder med flere tiltag mod rygning.

I december 2022 lancerede Sundhedsstyrelsen en kampagne målrettet forældre, hvor fokus blandt andet var på at tydeliggøre, hvor skadelig nikotinprodukter kan være - og ikke kun cigaretter.

Formandsskifte: Mindre end to måneder efter, at Lars Boje Mathiesen i 1975 kom til verden, blev det allerførste afsnit af "Halløj på Badehotellet" udsendt på BBC - med Monty Python-stjernen John Cleese i den legendariske rolle som den hysteriske, opfarende og uforskammede hotelejer Basil Fawlty.

Mindre end en halv time efter, at Lars Boje Mathiesen tirsdag aften var kåret som Nye Borgerliges formand som afløser for partistifteren Pernille Vermund, blev det meddelt, at nu genopstår tv-serien og på ny med John Cleese i hovedrollen.

Hvad skal man nu lægge i det? En del måske.

Ikke bare fordi Nye Borgerlige efter folketingsvalget i november og efter Pernille Vermunds januar-beslutning om at stoppe som formand har været hjemsøgt af intern tummel og tumult, knubbede ord og ævl og kævl, der har reduceret folketingsgruppen med en tredjedel, fra seks til fire mandater.

Heller ikke blot fordi Lars Boje Mathiesens mundlæder synes at komme fra samme garveri som det, der forsynede Basil Fawlty.

Men nok så meget fordi humørbarometeret er sådan indrettet hos Lars Boje Mathiesen selv, at han slet, slet ikke er ked af sammenligningen.

Nærmest tværtimod.

- Jeg er kæmpefan af John Cleese og Monty Python og Halløj på Badehotellet, selv om det er nogle år siden, jeg har set serien.

Om han hundrede procent modsvarer den koleriske hotelejer, kan muligvis diskuteres, måske er vi helt nede på 93-94 procent. Pernille Vermund benævnte ham på den ekstraordinære generalforsamling i Fredericia i hvert fald som en "bulderbasse." Det var ment som ros, og sådan opfattede han det også. Han takkede for titlen.

Der er nemlig noget ved den slags og ved hotelgalemanden, han holder af, ja ikke bare det:

- Jeg finder faktisk inspiration i John Cleese, og jeg kan jo godt selv li' at bruge humøret med sarkasme og selvironi og direkte tale, sagde han, da Avisen Danmark talte med ham kort efter formandskåringen.

Jo, jo, hr. nyborgerlige formand, men måske man ku' påpege, at det ikke var decideret selvironi, men uciviliseret adfærd over for omgivelserne, gæsterne ikke mindst, Basil Fawlty delte ud af.

Den oplagte opfølgning på sammenligningen er så at stille spørgsmålet, om det er det samme, der er i vente for Nye Borgerliges medlemmer.

Men her kan du tro nej, hvis den nye formand selv skal sige det. Han har selv været bagland engang, og ved, hvad der rører sig her, og hvor mange konkrete ideer og spændende inspiration, der kan hentes dér, bedyrer han.

Det skal han nok vide at få gavn af og respektere, bedyrer han også. Og da det stod klart for nogen tid siden, at han ville blive partiets nye formand, gik han i gang med at ringe rundt til partiets byrødder og regionsrådsmedlemmer, så den kontakt kunne blive etableret fra begyndelsen.

Hvor megen grøde og uro, der har været derude i baglandet, er uklart. På generalforsamlingen skinnede der ingen utilfredshed igennem. Snarere det modsatte, faktisk det ekstremt modsatte.

Den ene stående ovation afløste den anden, når partispidserne sagde noget om sig selv eller til hinanden, som lå godt på deres tungebånd og i øregangene på de over 300 partitillidsfolk, der hørte på. Og dét på en aften, der ellers bød på "Det fede fællesskab" og "Kender du typen" i fjernsynet. Men partifællesskabet og ham den nye formandstype i salen i Fredericia trak mere.

Ikke mindst rungede energiske klapsalver, når Pernille Vermund og Lars Boje Mathiesen ålede pressen og de politiske kommentatorer - og det gjorde de tit og med fynd og klem - for at forvrænge billedet af Nye Borgerlige ved gang på gang at forudse et partiendeligt, der stadig ikke er indtrådt.

Gad vide, hvordan de havde hujet hånende, hvis Skive Folkeblads ledende artikel fra i mandags var blevet læst op? Her gjorde lederskribenten en pointe ud af, at der ikke var noget demokratisk valg at foretage, for der var ingen modkandidat.

Og det "er faktisk problematisk, når man ser på, hvad Lars Boje Mathiesen kan få sig selv til at mene. Han er i øvrigt født i Skive, men det har så ikke reddet ham fra at fremsætte absurde udsagn," skrev avisen fra Lars Boje Mathiesens fødeby.

Den slags blev der ikke bjæffet noget om i Fredericia. Selv om partiet i egen erklærede selvforståelse er unikt og anderledes end alle andre partier, er det med Nye Borgerlige som med andre partier: Når de samles i egen flok, hylder de sig selv på en måde, der rimer ikke så lidt på religiøs sekt. Klapklapklapklap og hallelujah.

Karakteristikken af Lars Boje Mathiesen som en solorytter, der hverken giver plads til samarbejde,  konstruktiv dialog ellers fælles fodslag, var svær at genfinde tirsdag i Fredericia. Men ham, der sagde det, var på den anden side heller ikke med.

Det var folketingsmedlem Mikkel Strøm, der en overgang selv kandiderede til formandsposten, men i stedet meldte sig ud af Nye Borgerlige og ind i Dansk Folkeparti.

Med sin sværm af ukvemsord lod han forstå, at han synes, der er lige lovlig meget uregerlig Basil Fawlty over Lars Boje Mikkelsen, og det var der ret beset også andre, der gav udtryk for, da partigryden kogte over.

Helt udelukkes, at nogle af de delegerede delte disse synspunkter, kan det selvfølgelig ikke, men det var ikke det billede, der på nogen måde tegnede sig. De stillede sig i hvert fald ikke i kø for at komme til orde. De, der sagde noget, når de blev spurgt, udtrykte tilfredshed med det hele og især for Lars Boje Mathiesen som Vermunds afløser.

- Det er den rigtige mand, og formandsskiftet falder på et godt tidspunkt, for så er der tid til at komme ind i tingene inden det næste folketingsvalg, sagde Anne Raft, der var med fra begyndelsen, da partiet blev stiftet for syv år siden, og som er formand for partiets vælgerforening på Lolland.

Med varierende ordvalg sagde adskillige andre tillidsfolk, Avisen Danmark talte med, det samme.

Lars Boje Mathiesen, der ellers er kendt for at fyre den af, som var han en verbal-kanon på speed, provokerede undtagelsesvist heller ikke nogen. Han var tilbageholdende, hvilket absolut ikke skal forveksles med at være selvudslettende.

- Jeg er først og fremmest far, og så er jeg patriot. Jeg elsker mit land, og jeg vil gå igennem ild og vand for mine børn, som en hvilken som helst far ville, sagde han.

Klapklapklapklap.

- Det er, hvad der er gemt i vores DNA i Nye Borgerlige. Det handler ikke om fremmedhad, folks hudfarve eller andre tåbelige pinlige floskler, som de politisk korrekte og venstrefløjen smider efter os.

Yeahhhh.

Det hele gik rent ind. Det var en god aften i partiet. Men hvad med fremtiden? Den er vel ikke helt uden torne, for selv om Lars Boje Mathiesen & Co. gang på gang gjorde grin med diverse kedelige spådomme, er det ikke til at komme uden om, at partiet er røget i en mandatmæssig nedtur derinde, hvor magten udfolder sig, i Folketinget.

Det er den nye formand på den anden side ikke begejstret for at få revet i næsen.

- Jeg forstår ikke, mit lederskab skal kritiseres, før det er trådt i kraft, og det er det først nu. Om et år, så er det rimeligt at vurdere mig som partileder.

Det var sådan set nogen lunde kultiveret sagt. Mon det nu også gentager sig, når han bliver spurgt om det om et år, som han opfordrer til? Måske han skruer bissen på lige som Basil, da en hotelgæst kom og klagede over et eller andet:

»Det er typisk. Her kommer De og forventer at blive vartet op i hoved og røv, mens jeg forsøger at drive et hotel. Har De nogen idé om, hvor meget, der er at lave? Tænker De nogensinde på det? Selvfølgelig ikke. De har alt for travlt med at stikke næsen ind i hver en krog og lede efter noget at klage over, ikke sandt!?

Kæmpefan er han jo stadig, den nye formand.

Arbejdsmarked: Den 69-årige sygeplejer Ida Vibjerg har indtil nu kunnet konstatere, at dele af hendes løn hver måned er blevet ædt op og modregnet den folkepension, som hun modtager. Men det er måske snart fortid.

Onsdag kom det nemlig frem, at regeringen vil afskaffe den modregning, der hidtil har betydet, at seniorer har risikeret at skulle modregne noget af deres løn fra folkepensionen. Og dermed altså arbejdet gratis.

Selvom Ida Vibjerg har rundet de 69 år, så er hun ikke færdig på arbejdsmarkedet. I øjeblikket arbejder hun 26 timer om ugen på et plejehjem, men hun vil gerne arbejde mere. Dog ikke uden at få betaling for det.

- Det gør jeg altså ikke. Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker min arbejdsplads. Men jeg sætter grænsen dér, hvor jeg sætter penge til, sagde Ida Vibjerg til Avisen Danmark for nogle uger siden.

Indtil nu har hun netop risikeret at "sætte penge til", hvis hun arbejdede over 26 timer om ugen på plejehjemmet.

Det ville nemlig betyde, at hun ville tjene en årsløn, der oversteg den den tilladte grænse for enige seniorer, der får udbetalt folkepension.

Og netop derfor vakte det også stor glæde, da hun blev opmærksom på det nye lovforslag.

-  Det er så godt. Og det er spredt på alle sociale medier, og hele min familie har klappet. Så nu håber jeg bare, at forslaget også bliver til noget, siger hun.

Også på Plejecenter Sandbjerg i Thyregod, hvor Ida er ansat, vækker nyheden glæde, fortæller hun.

- Jeg har allerede taget min beslutning og taget tre ekstravagter. Der er så glade for det. Min chef sendte mig klappehænder og alt muligt, da jeg fortalte, at jeg ville tage vagterne, fordi de mangler, og mangler og mangler hele tiden, siger Ida Vibjerg.

Selvom forslaget endnu ikke er endeligt vedtaget, så har SVM-regeringen flertal til at gennemføre det, og før folketingsvalget i november, gav flere øvrige partier også udtryk for opbakning til forslaget.

I 2025 forventes det at været fuld indfaset. Dog med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.

Det er netop også derfor, at Ida Vibjerg allerede nu "tør" tage ekstravagterne på plejehjemmet. Og den ekstra indkomst skal gå til at løse et dilemma, hun har bakset med i flere år.

Ida vil nemlig for alt i verden gerne vil blive boende i sit hus, et idyllisk landsted i udkanten af Thyregod.  Men et dyrt boliglån, som hun er ene om at afdrage på, har i de senere år presset hendes økonomi gevaldigt.

- Da jeg blev alene for fem år siden, begyndte det lige pludselig at blive lidt hårdt for mig. Vi havde haft lån, hvor afdragsfriheden løb ud, og pludselig stod jeg selv og skulle betale 15.000 kroner om måneden, og kan jeg ikke blive ved med.

I alt kommer lovforslaget til at koste omkring 450 millioner kroner, men det vil samtidig øge det strukturelle arbejdsudbud med 1050 personer, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Og i sidste ende kommer det danske arbejdsmarked til at få gavn af, at flere seniorer som Ida Vibjerg kommer til at "tage en ekstra tørn", siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Det handler både om, at den enkelte, som gerne vil fortsætte med at arbejde i et eller andet omfang, skal kunne mærke det økonomisk.

- Og det handler om, at vi som samfund har gavn af, at der er flere seniorer, der har lyst til at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, siger ministeren.

Hvis regeringens forslag ender med at blive en realitet, betyder det, at Ida Vibjerg kan have en indkomst på mere end de omkring 350.000 kroner om året - uden at få modregnet lønnen i sin folkepension.

Og det kommer til at gøre en enorm forskel, siger hun selv.

- Så længe, jeg arbejder, så kan jeg klare det, og også spare en lille smule op. Og det her forslag betyder, at jeg vil kunne blive boende i huset noget længere, fordi jeg stadig kan få lov at tjene de penge, jeg har lyst og kræfter til.

- Og jeg har brug for pensionen. Jeg kan ikke bare tie. For der er mange, der siger, 'kan du ikke bare sætte pensionen på hold'. Nej, jeg har brug for den for at blive i huset, fordi jeg hænger jo i med neglene for at beholde mit vidunderlige paradis, som jeg har her, lyder det fra Ida Vibjerg.