Lægemangel: Den 35-årige irakiske læge Qayssar Jalil taler flydende dansk.

Han arbejder på Urologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, hvor han er i gang med en speciallægeuddannelse i urologi. Han er to år inde og mangler tre år endnu.

Men vejen dertil har været en øvelse i tålmodighed.

- Det har været pressende. Stressende, fortæller han.

Selvom Danmark mangler læger, især speciallæger, har Qayssar Jalil i Danmark oplevet, at systemet har lagt mange forhindringer i vejen for, at han kan komme hurtigt i gang med at arbejde som læge.

Ikke, fordi sygehusafdelingerne ikke vil ansætte ham, eller fordi Qayssar Jalil mangler evner. Men fordi sagsbehandlingstiderne er så lange, og reglerne så rigide, påpeger han.

- Ventetiderne er uigennemskuelige. Det skaber ustabilitet, når både jeg og arbejdsgiveren gerne vil have, at jeg starter hurtigst muligt, siger han.

Lægeforeningens formand Camilla Rathcke er enig i kritikken. Hun kalder ventetiderne og bureaukratiet, som de udenlandske læger møder i Danmark, for "grotesk".

- Det virker barokt set i lyset af, hvor mange der står i kø til gerne at ville ind i det danske sundhedsvæsen og bidrage, men også hvor stor en udfordring vi har med at mangle personale.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kastede i januar lys på de massive problemer på sygehusene, da det udgav en ny rapport. Konklusionen var, at det står værre til end forventet. Høje ventetider. En lavere overholdelse af udredningsretten. Et stort fald i produktiviteten på sygehusene. Pressede akutafdelinger.

Medarbejdermangel blev udpeget som en af de helt afgørende årsager til problemerne.

Aktuelt er indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i gang med at forhandle en milliarddyr akutplan for sygehusvæsenet på plads med bl.a. regionerne.

Et af SMV-regeringens ønsker er, at Danmark skal øge brugen af udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

Regeringen vil derfor "smidiggøre processer med autorisation og opholds- og arbejdstilladelser og nedbringe sagspuklen i Styrelsen for Patientsikkerhed", fremgår det af planen.

Det er der alvorligt brug for, mener Lægeforeningens formand.

- Vi oplever det stadig som en stor udfordring. Myndighederne mangler at koordinere, hvilket betyder, at det bliver en meget lang og træg proces gennem vores system, siger Camilla Rathcke.

Det kan Qayssar Jalil nikke genkendende til. Han blev uddannet læge i Irak i 2011 og arbejdede på en sundhedsklinik i Baghdad, før han søgte til Danmark. Han har også været frivillig læge i en flygtningelejr, fremgår det af hans cv.

Qayssar Jalil ønskede at komme til Danmark med sin kone, som er tandlæge, for at "få en bedre livskvalitet", fortæller han.

Fra ansøgningen om dansk autorisation blev sendt afsted, til han fik svar på det, gik der 1,5 år.

Processen for at få dansk autorisation består af to dele. Først skal Styrelsen for Patientsikkerhed vurdere, om Qayssar Jalils uddannelse er egnet til, at han kan afprøves i Danmark.

Ventetiden til den del er steget, siden Qayssar Jalil søgte. I 2021 var den nået op på tre år for sundhedspersoner fra lande uden for EU. Det fik kritik af Folketingets Ombudsmand, som i en pressemeddelelse slog fast:

- Det er alt for lang tid. Ikke mindst når man tager i betragtning, at sagerne i realiteten ligger stille i stort set hele denne periode, og at sagerne normalt er ukomplicerede og hurtige at behandle.

Problemet er, at bunken af ansøgninger fra udenlandske sundhedspersoner tårner sig op ved Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS.

I 2021 blev der afsat i alt 23,1 mio. kroner til flere medarbejdere hos STPS, så styrelsen kunne komme til bunds i bunken af gamle ansøgninger. Men der er endnu lang vej. Aktuelt er STPS nået til at behandle lægeansøgninger fra ikke-europæere modtaget i juli 2020.

For Qayssar Jalil gav ventetiden dog pote. Han kunne i januar 2017 endelig komme til Danmark med sin kone og gennemføre den anden del af autorisationen. Den består af en række sproglige og faglige tests og kurser, herunder at lære dansk.

- Det gik rigtig fint, fortæller han.

Det vidner en udtalelse fra det danskcenter, som Qayssar Jalil var tilknyttet, også om. Heri fremgår det, at Qayssar Jalil har færdiggjort sin danskeksamen "på flotteste vis og på halv tid".

- Qayssar er en rollemodel for mange udlændinge (...). Han forstår nu og kommunikerer som en etnisk dansker. Meget imponerende, lød det i udtalelsen, som er underskrevet af en lærer og forstander på centret.

Også to frivillige praktikophold på danske sygehusafdelinger kastede rosende ord af sig. I anbefalinger bliver han bl.a. beskrevet som en fornøjelse at have i afdelingen, altid i godt humør med fint fagligt niveau og en stor interesse for medicin.

Nu manglede Qayssar Jalil bare sidste skridt inden autorisationen. Det var to evalueringsansættelser af hver et halvt års varighed, hvor ansøgerens evner vurderes af kollegerne.

Til trods for mangel på hænder i sundhedsvæsenet er den slags stillinger dog ikke lette at opstøve. Faktisk bliver de slet ikke slået op.

Så Qayssar Jalil måtte sende uopfordrede ansøgninger afsted i blinde til tilfældige sygehusafdelinger for at finde et sted at arbejde.

Det lykkedes at finde den første ansættelse efter tre måneder, fortæller Qayssar Jalil. Men da han endelig havde fået en kontrakt i hånden, kunne han ikke med det samme gå i gang med at arbejde. Først skulle han søge om en arbejdstilladelse hos Styrelsen for Rekruttering og Integration, SIRI. Og så skulle han vente igen.

- Fra man kommer til Danmark, til man finder et job, skal man være selvforsørgende. Så man er presset. For efter halvandet år i Danmark har man jo brugt hele sin opsparing, siger han.

Da Qayssar Jalil endelig havde gennemført de to evalueringsansættelser og var blevet autoriseret læge i Danmark, oplevede han, at bureaukratiet fortsatte.

- Jeg endte i det samme problem, fortæller han.

For når man som udenlandsk læge med autorisation finder et job og får en kontrakt, skal man først ansøge om en ny arbejdstilladelse og opholdstilladelse hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI. Og man må ikke starte i jobbet, før man får en afgørelse.

Selvom SIRI på sin hjemmeside skriver, at styrelsen tilstræber en sagsbehandlingstid på op til en måned, oplevede Qayssar Jalil at måtte vente op til tre måneder på svar, fortæller han. De uigennemskuelige sagsbehandlingstider har for Qayssar Jalil været et stort pres:

- Det er ikke sikkert, at man får afgørelsen til tide, og så må man vente. Det kan være, at afdelingen ikke har brug for dig mere til den tid eller vælger en anden.

Udover ventetiden har det også kostet ham over 9.000 kr. i gebyr hver gang, han skal søge hos SIRI. Det skyldes, at en ny arbejdstilladelse også medfører, at der skal udstedes en ny opholdstilladelse til ham, hans kone samt deres to små børn.

For to år siden lykkes det Qayssar Jalil at komme ind på en speciallægeuddannelse inden for urologi. Hermed fik han en uddannelsesaftale på fem år. Men han oplever ikke, at der er forståelse for det fra SIRI's side.

- Men da det er en speciallægeuddannelse, skal man typisk hvert andet år skifte til et andet hospital. Det betyder, at jeg ikke får arbejdstilladelse og opholdstilladelse i fem år. Men jeg skal udskifte det, hver gang jeg skifter arbejdsgiver, selvom jeg er sikret job i fem år.

Qayssar Jalil fortæller også, at han i efteråret gerne ville arbejde som lægevikar ved siden af jobbet. I oktober søgte han derfor SIRI om en særtilladelse til et bijob.

- På hjemmesiden står der, at sagsbehandlingstiden er en måned. Men jeg måtte vente i tre måneder. Det betød, at jeg måtte aflyse flere vagter, som jeg ellers havde fået. Hver gang, jeg ringede til dem, sagde de: "Du må vente."

Avisen Danmark har forelagt kritikken af sagsbehandlingstiderne for SIRI, som i et skriftligt svar peger på, at ventetiden er blevet nedbragt de seneste par år.

For de to ordninger, som er relevante for udenlandske læger med dansk autorisation, er den gennemsnitlige ventetid fra 2021 til 2022 nedbragt fra henholdsvis 61 dage til 44 dage og 52 dage til 34 dage, lyder det fra styrelsen.

Sagsbehandlingstiden er altså fortsat 1-1,5 måned i gennemsnit.

Hos Lægeforeningens formand Camilla Rathcke er der et stort ønske om at få bugt med både ventetiderne og den omfattende sagsbehandling.

- Vi anfægter ikke de elementer, som de skal igennem for at blive autoriseret i Danmark, men vi anfægter al den ventetid, der kan opstå, og den ringe kapacitet, der er til sagsbehandling, siger hun, der også kritiserer, at det er for svært at finde en evalueringsansættelse.

Lægeforeningen ønsker bl.a. en fast track-ordning for udenlandske læger, som der eksempelvis er for internationale forskere.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde udtaler i en skriftlig kommentar til Avisen Danmark, at regeringen i akutplanen vil sætte tempo på sagsbehandlingen af autorisationer.

- Vi mangler blandt andre sygeplejersker og visse speciallæger i vores sundhedsvæsen, så det er positivt, at sundhedspersoner fra udlandet gerne vil arbejde i Danmark. I dag må flere imidlertid vente for længe, før de får deres nødvendige papirer i orden.

- Derfor ønsker vi i regeringen at sætte tempo på sagsbehandlingen af autorisationer. Og som led i den akutplan, vi i øjeblikket forhandler, ønsker vi også at ensrette sprogkravene, der gælder for sygeplejersker fra tredjelande, med sprogkravene for sundhedspersoner fra EU, lyder det fra ministeren.

Ligestilling: På otte ud af ti bestyrelsesposter i det danske erhvervsliv sidder der mænd i stolen.

Og det er i store træk helt okay. I hvert fald hvis du spørger Sólbjørg Jakobsen, der er ligestillingsordfører for Liberal Alliance.

Hun mener nemlig, at ligestillingsdebatten ikke kun skal omhandle, hvor mange mænd og kvinder, der sidder på direktørstolene og bestyrelseslokalerne i store danske virksomheder.

Det handler i højere grad om at undersøge, hvor mange kvinder, der egentlig aktivt rækker ud efter topposterne, siger hun i et interview til Radio4 Morgen.

- Det, jeg godt gad, at man interesserede sig for, er, hvor mange kvalificerede kvinder og mænd, der er i udbud til topposterne. Hvor mange er det, der ønsker det? Ville det være en fifty-fifty fordeling mellem mænd og kvinder? Det tror jeg faktisk ikke, at det ville.

- Det nytter simpelthen ikke noget, at vi fortsætter med det her resultatlighedsfokus, hvor vi siger, at mænd og kvinder vil det samme. Men automatisk at formode, at der er diskrimination, fordi der ikke er ens statistikker, er en fejl, siger Sólbjørg Jakobsen.

I Danmark har vi ligebehandlingsloven, som skal sørge for, at kvinder og mænd bliver behandlet ens på arbejdspladserne.

Helt overordnet siger loven, at en arbejdsgiver f.eks. ikke må foretrække det ene køn frem for det andet, ligesom der også skal være "lige løn for lige arbejde".

Sólbjørg Jakobsen fortæller, at hun "hylder" alle kvinder, der går benhårdt efter topposterne. Men hun uddyber samtidig, at erhvervslivet ikke absolut skal stræbe efter en helt ligelig fordeling af kvinder og mænd på topposterne. Kvinderne tager nemlig nogle valg, der besværliggør netop det, siger hun.

- De arbejder i gennemsnit ikke lige så meget som mænd, og der er flere faktorer, der spiller ind ud over det. Flere mænd tager en risiko ved at være selvstændige, og flere kvinder tager uddannelser, der ikke giver det samme i løn som gennemsnittet. Og når man tager alle de her faktorer ind i ligningen, så forsvinder lønforskellen.

- Det handler om, hvilke prioriteringer man tager i livet. Og her tager flere kvinder bare nogle andre prioriteringer. Ikke alle, understreger Sólbjørg Jakobsen.

Hvis du som kvinde synes, at vejen og kampen til topstillingerne har lange udsigter, så er der kun én ting at gøre, lyder opfordringen fra Sólbjørg Jakobsen:

- Du skal bare give den gas, ligesom så mange andre kvinder også gør. Jeg ved, at jeg får meget høvl for at sige det her. Især fra de kvinder, der har kæmpet før os. Vi står jo på skuldrene af kvinder, der har kæmpet en brav kamp.

- Der er ikke en strukturel vendetta mod os kvinder. Kvinder skal ikke gå rundt og være bange, for at de ikke kan få en toppost. Det, synes jeg, er en begrænsning at sætte for vores unge kvinder, siger hun.

I interviewet bliver ligestillingsordføreren spurgt ind til, hvornår hun mener, at kvinder opnåede ligestilling i Danmark.

Det vil hun dog ikke sætte et konkret årstal på. Det handler nemlig ikke om årstal og statistikker, lyder svaret fra den liberale politiker.

- Ligestilling handler ikke om at nå et bestemt statistikmål eller et bestemt noget som helst. Det handler om, at mennesker er frie til at træffe deres egne valg.  Det kan man ikke sætte et årstal på, siger hun.

Senior i job: I en tid med stort politisk fokus på at få flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet, viser ny undersøgelse, at det for arbejdsgivere kan være oplagt at kigge mod det ældre publikum.

En ny undersøgelse lavet af Yougov på vegne af Boomi peger på, at vores ældste medarbejdere er dem, som er gladest for arbejde, og at de - modsat hvad de fleste måske ville tro - er mest tilfredse med digitaliseringen af arbejdspladsen.

Ifølge undersøgelsen er 73 procent af de ældre medarbejdere over 60 år tilfredse med jobbet. Til sammenligning er kun 38 procent af de 30-39-årige tilfredse med den måde, arbejdet er indrettet på.

- Altså, jeg synes, jeg peaker lige nu, hvis man kan sige det. Ja, du ved den der følelse af, at jeg i de første mange år, da jeg gik på arbejde, der tænkte jeg sådan: 'Bare de ikke finder ud af, hvor dum jeg egentlig er'. Jeg vil ikke sige, at jeg havde ondt i maven, for det havde jeg aldrig, men alligevel, siger Anne-Dorthe Legaard Jensen.

Hun er 64 år og har arbejdet uafbrudt, siden hun var 14 år med de fleste år brugt i beskæftigelsesbranchen. Her har hun fulgt den digitale udvikling helt fra dengang, hun hjalp til med at omstille ved telefoncentralen på Fur, som hendes mor drev, da hun var lille.

I dag bor Anne-Dorte Legaard Jensen i Stavtrup sydvest for Aarhus, og hun har ingen planer om at gå på pension foreløbig.

Seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd (VIVE) Mona Larsen peger på, at grunden til at de ældre har højere jobtilfredshed end yngre aldersgrupper kan hænge sammen med, at de ikke stiller samme krav.

- Måske fordi de i højere grad end yngre har fundet deres "rette hylde" eller har affundet sig med tingenes tilstand, siger hun.

En af de største forskelle mellem ældre og yngre medarbejdere ligger i forventningerne til arbejdspladsens digitalisering.

Ifølge undersøgelsen forventer 58 procent af de unge medarbejdere mellem 18 og 29 år at få samme digitale kvalitetsoplevelse som kunderne. Her er det samme tal for de ældre medarbejdere kun to procent, mens hver tredje ældre medarbejder er ligeglad.

Linda Lindborg, salgschef i Danmark for den internationale it- og integrationsvirksomhed Boomi, bakker op om, at det kan hænge sammen med, at de ældre medarbejdere generelt ikke stiller lige så høje krav til arbejdspladsens digitale kunnen som de yngre.

- De ældre medarbejdere har et mere realistisk syn på digitaliseringen i arbejdslivet. De er et sted i livet, hvor de har gode erfaringer med digitalisering, og de er ofte meget interesserede i it.

- Unge mennesker har høje forventninger til digitaliseringen. Og det er godt, for tingene går generelt i den retning. Men indtil videre synes de unge ikke, at virksomhederne giver dem en gnidningsfri digital oplevelse. De vil arbejde et sted, der gør en positiv forskel for verden. Et sted, der har en holdning til bæredygtighed, klima, menneskerettigheder og diversitet – og så vil de have digitale arbejdsvilkår, der giver mulighed for, at de kan gøre deres bedste.

I undersøgelsen har 58 procent af de ældste medarbejdere angivet, at deres jobglæde er "positivt påvirket af adgangen til digitale platforme".

- Ikke nok med at jeg elsker, at jeg i dag kan arbejde fra mit sommerhus på Fur, fordi de digitale redskaber gør det muligt, så oplever jeg også, at jeg kan glemme helt, at jeg sidder foran skærmen indimellem, siger Anne-Dorte Legaard Jensen og tilføjer:

- På et tidspunkt sad jeg med en klient og havde en tung samtale over skærmen, hvorefter jeg går hen for at lufte ud, som jeg altid plejer at gøre. Jeg havde simpelthen helt glemt, at hun ikke sad over for mig. Det, synes jeg simpelthen bare, er så sigende.

Selvom Anne-Dorte Legaard Jensen aldrig har haft en interesse i at arbejde med unge mennesker, blev hun engang kontaktet af en aftenskoleleder, der gerne ville have hende til at hjælpe med at undervise ottende klasser i "Den danske model".

- Jeg ser materialet, og det er sådan nogle powerpoint-sider. Her tænker jeg med det samme: "Hvor fedt er det lige at kigge på for en elev i 8. klasse?"

- De skal jo have en app på telefonen, hvor de kan gå ind og lave spil med Den danske model, overenskomstforhandlinger og så videre. Og så skal de jo i det her spil kunne vinde en biografbillet eller sådan noget.

- De gider jo heller ikke se på en på over 60 år, der står og underviser på sådan et powerpoint. Det skal være lidt mere sexet.

Hvis man som senior først er blevet arbejdsløs, er det sværere at få arbejde igen på trods af, at undersøgelser viser, at seniorer er mere aktive i deres jobsøgning.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at en højere andel af personer, som er fyldt 60 år, bliver ramt af langtidsledighed i en periode på mere end ét år.

Ifølge formand for Djøf, Sara Vergo, er det forkert at antage, at de ældre medarbejdere har flere besværligheder ved at følge med digitaliseringen på arbejdspladsen.

- Undersøgelsen bekræfter, at vi skal droppe alle fordomme om, at de erfarne medarbejdere skulle være udfordret af digitaliseringen. Sådan er det ikke.

- Vi kan også se på vores egne tal i Djøf, at de erfarne på arbejdsmarkedet surfer med på digitaliseringsbølgen. Faktisk er vores ældste medlemmer dem, der opsøger allermest kompetenceudvikling inden for IT.

64-årige Anne-Dorte Legaard Jensen mener da heller ikke, at hverken sociale medier eller arbejde på en computer er svært at sætte sig ind i.

- Som ældre bliver du jo tvunget til at følge med. Altså, jeg ville ikke have sat mig ind i noget, hvis jeg ikke havde haft det her arbejde, og der ikke var nogen, der sagde:  "Nu skal du lige sætte dig ind i de her programmer." Men det gør jeg jo nu.

- Det er jo ikke raketvidenskab - heller ikke for en ældre.