Ny viden: Der er en stor chance for, at du allerede har stiftet bekendtskab med den uhyre populære chat-funktion, der går under navnet "ChatGPT". Den har trukket mange overskifter, siden teknologien blev åben for alle i november 2022.

Kort fortalt er ChatGPT en meget avanceret, kunstig intelligens i form af en chatbot, du kan skrive til, og så svarer den på det, du beder den om.

Hvis du eksempelvis spørger den, hvem den er, så vil den svare dig nogenlunde sådan her:

- Jeg er ChatGPT, en stor sprogmodel, der er trænet af OpenAI. Jeg er i stand til at svare på spørgsmål og hjælpe med forskellige opgaver ved hjælp af min avancerede sprogforståelse og kapacitet til at generere tekst. Jeg er her for at hjælpe dig med det, du måtte have brug for.

Den synes dog, at det er nemmere at svare på korrekt engelsk frem for på korrekt dansk, men som bruger vænner du dig hurtigt til, at nogle ord bliver oversat lidt kluntet.

Ifølge Andreas Marckmann Andreassen, chefredaktør og adm. direktør på Fagbladet Folkeskolen, så er ChatGPT det største, vi har set inden for sin genre.

- Jeg plejer at sige til mine børn, at du bliver, hvad du spiser. I det her tilfælde har ChatGPT spist hele internettet og kan på få sekunder afsøge al den viden, der er derude, siger han.

Så hvis du står og mangler inspiration til at holde en god børnefødselsdag, så får du lynende hurtigt 10 gode bud på temaer, som de fleste børn ville elske.

Du kan også bede den skrive en godnathistorie på 300 ord til dine børn eller skrive et portræt af en kendt personlighed. Du kan endda bede den skrive i en bestemt tone.

Da vi på redaktionen hos Avisen Danmark bad ChatGPT om at beskrive Hitler både sarkastisk og aggressivt, viste det sig dog, at chatbotten har udviklet sine grænser, siden den blev undfanget. Eksempelvis afviste den at beskrive Hitler med en aggressiv tone, men den ville gerne beskrive ham sarkastisk.

ChatGPT kan med andre ord en masse, når det kommer til at skrive tekster. Men der er også rigtig meget, den ikke kan. Den har det eksempelvis svært med at holde sig til sandheden, hvis den bliver bedt om at skrive en god artikel.

Ifølge Andreas Marckmann Andreassen har en anden journalist prøvet netop det, da han fodrede chatbotten med navnet på en butik, som havde fået en sur smiley. Journalisten bad samtidig chatbotten om at skrive en god artikel ud fra de informationer, den kunne finde om sagen.

- I artiklen optrådte en butiksejer, som var rigtig ked af, at have fået en sur smiley. Men hvis du søgte efter mandens navn, så fandtes han ikke. Så det var noget, ChatGPT fandt på for at leve op til kravet om, at artiklen skulle være god, siger han.

Kan du så ikke bare bede den om ikke at lyve i sine svar?

- Åh, det kan du tro, jeg også har prøvet på, men det kan den ikke finde ud af. Den vil så gerne give dig det bedste resultat, men den kan ikke finde ud af at skelne mellem rigtigt og forkert.

Derfor vurderer Andreas Marckmann Andreassen også, at ChatGPT i sin nuværende form vil være rigtig god til mange ting. Men den kan umuligt erstatte rigtige mennesker, som netop kan skelne mellem rigtigt og forkert.

- Det er noget af det, man arbejder meget på lige nu, og den udfordring skal man nok komme til at knække. Men om det bliver i år eller næste år, ved jeg ikke.

Andreas Markcmann Andreassen ser, på trods af vanskelighederne, et meget stort lys i teknologien, som allerede kan så meget, men som med tiden vil kunne endnu mere.

- Vi har nu udviklet lignende teknologier, der kan lave billeder, video, og tekst. Du har også en teknologi, der kan lave kunst, og så har du teknologi, der kan lave reklamefilm baseret på følelser. Så ChatGPT er en lille brik i en større revolution, som, jeg tror, får rigtig stor betydning, siger han.

Allerede i sin nuværende form vurderer Andreas Marckmann Andreassen, at mange helt almindelige danskere kan blive væsentlig bedre eller mere effektive i deres arbejde, hvis de begynder at bruge ChatGPT. Det gælder eksempelvis for kommunikatører, diverse salgsfolk, der arbejder med tekst, eller dem, der arbejder med marketing.

- For erhvervslivet er den her teknologi banebrydende. Den kan på få sekunder lave produktbeskrivelser, som, den ved, virker derude, og som også er forskellige, siger han og uddyber:

- Sælger du eksempelvis knive eller kjoler, kan den hurtigt lave en kort tekst til produktet, som du kan koble på din salgsside.

Hvis du skal knække et årsregnskab, kan ChatGPT også hjælpe dig på vej, da den kan skrive et resume ud fra tallene i årsregnskabet eller bare give dig de fire vigtigste pointer.

- Arbejder du med tekst, hvor det, du selv har skrevet, er blevet for langt, så kan ChatGPT også lave en kortere version til dig, så mulighederne er mange, siger Andreas Marckmann Andreassen, mens han understreger en vigtig pointe:

- Der, hvor den her teknologi rigtigt kan eksekvere, er i samarbejde med mennesker. Her kan den gøre os bedre til det, vi sidder og laver. Problemet er, hvis der er nogen, der er lidt for smarte og tænker "så kan vi bare fyre nogle af dem, der sidder og laver tekst i dag", for så vil resultatet helt ufravigeligt blive et dårligere produkt, siger han.

Hvis du spørger ChatGPT, om den kommer til at tage job fra eksempelvis kommunikatører i fremtiden, så virker den påfaldende enig med Andreas Marckmann Andreassen.

- Det er muligt, at kunstig intelligens kan tage nogle jobs fra kommunikatører, især dem, der involverer rutineopgaver som automatiseret rapportgenerering og analyse af data. Men det er også sandsynligt, at kunstig intelligens vil skabe nye jobmuligheder for kommunikatører, såsom at arbejde med avancerede analyseværktøjer og skræddersyede kommunikationsstrategier. Generelt kan kunstig intelligens hjælpe med at frigøre tid til at fokusere på kreative og strategiske opgaver, mens automatiseringen tager sig af de tungere opgaver, lyder det fra ChatGPT i et svar i chatten.

Man skal være mere end almindeligt opfyldt af kærlighed til den nye regering, hvis man ikke kan se, at afskaffelsen af store bededag er blevet et problem for den. Måske skal man ligefrem være regeringens mor eller en af dens to fædre for at tro på, at det ender godt.

Indtil videre har regeringen valgt den løsning at forsøge at gøre afskaffelsen af store bededag til hele Folketingets problem. Først og fremmest ved at presse de ni partier uden for regeringen til at tage medansvar ved at nægte dem adgang til de kommende forsvarsforhandlinger, hvis de ikke stemmer for.

Det fik de ni partier uden for regeringen forpurret torsdag morgen lige inden Folketingets traditionsrige åbningsdebat. Og det gjorde de ved at præsentere noget, som ingen ville have kunne forudset for kort tid siden.

Partierne med Enhedslisten i den ene yderlighed til Nye Borgerlige i den anden og bl.a. SF og Konservative i midten sendte en fælles pressemeddelelse ud om, at nu var de ikke blot nået til enighed om at afvise regeringens afpresning af dem - de har også formået at blive enige om at finde et stort milliardbeløb på størrelse med det, der vil komme ind ved at afskaffe store bededag.

Det er et forbløffende bevis på, at regeringssamarbejdet mellem Socialdemokratiet og Venstre med Moderaterne i smørhullet ikke bare har vendt op og ned på dansk politik. Oppositionspartierne i Folketinget har nu også indset, at de er blevet indbyggere i Omvendtslev og agerer derefter.

Man kunne også se det i selve åbningsdebatten. En centralt placeret politiker i et af regeringspartierne beskrev det således i en sms fra vedkommendes plads i salen op til Avisen Danmark i presselogen:

"Konservative stiller kælespørgsmål til SF. Liberal Alliance laver økonomiske forslag med Enhedslisten. Og Socialdemokratiet går i regering med Venstre. Dansk politik er blevet vendt på hovedet."

Så har man faktisk ikke bare åbningsdebatten, men hele tiden fra Venstre gik ind i et lokale for at forhandle regeringsdeltagelse formuleret i kort form.

Det er en underbelyst ting, der er værd at bemærke i den umage formation af ni partier - Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige: Et parti skiller sig ud fra flokken.

Radikale vil modsat de andre gerne afskaffe store bededag. Partiet har faktisk gået og drømt om at afskaffe den i ti år. Det vil bare bruge gevinsten på noget andet end forsvaret. Og paradoksalt er det netop Radikale og leder Martin Lidegaard, der har været primus motor i at skabe den umage formation af ni modsætningsfyldte partier.

Ikke for at ride med på en folkestemning mod afskaffelsen af store bededag, men for at vise sig frem for sine egne. For at vise de mange skeptiske radikale, der ikke begriber, hvordan deres parti kunne sige nej til at gå i regering, at partiet til gengæld kan bruge sin oppositionsrolle til at både at være en samlende faktor og til at placere sig i en særlig indflydelsesrig position.

Udkommet af den umage formations fælles front har nemlig to sandsynlige udkommer:

1. Det bliver muligt for alle ni partier at deltage i de særdeles vigtige forsvarsforhandlinger.

2. Men kun et af partierne får mulighed for at være med til at bruge de cirka tre milliarder, som afskaffelsen af store bededag kommer til at indbringe: Radikale.

I sin afpresning af oppositionen har regeringen gentaget dette mantra igen og igen: Hvis man vil være med til at bruge penge, skal man også være med til at finde penge.

Ved at være det eneste parti, der kommer til at stemme for afskaffelsen af store bededag løsrevet af forsvarsforhandlingerne, vil Radikale være det eneste parti uden for regeringen, der kan være med til at bruge de tre milliarder.

Ingen siger, det er sådan, det kommer til at gå, men man kan få øje på vejen dertil.

Den første radikale gevinst efter en lang og ulidelige periode for partiet, hvor de konstant er blevet latterliggjort af andre partier, vælgere og kommentatorer, er inden for rækkevidde.

I en grad så partiet allerede er begyndt at gå at drømme om, hvordan de tre milliarder skal bruges - eller i hvert fald den del af de tre milliarder, som det får indflydelse på - skal bruges. Konkret bliver der talt om at  f.eks. bruge partiets vægt på at minimere planlagte besparelse på de universiteter, hvor en væsentlig del af Radikales vælgerbase enten studerer eller underviser. Eller på klimaet ved at fremrykke udrulningen af fjernvarme.

Resultatet er ikke i hus endnu. Men for første gang i lang tid, kan Martin Lidegaard stikke snuden op over kanten til det hul, han selv og partiet har gravet sig ned i og ane en godtepose i horisonten.

Erhvervsliv: Medarbejderne i Vejle-firmaet Green Energy/MIPV jublede, da de onsdag fik at vide, at de ikke bare beholder store bededag som fridag, men tilmed får en ekstra fridag oveni.

Green Energy vil nemlig indføre "Store Energidag", hvor medarbejderne kan "reflektere over deres energiforbrug".

Den nye fridag kommer ikke bare til at gælde de 35 ansatte i firmaets Vejle-afdeling, men også de øvrige ansatte i de 41 lande, hvor virksomheden sælger sine solceller til transportindustrien.

Tiltaget er seriøst ment - men virksomheden må siges at sætte trumf på, da nyheden torsdag blev offentliggjort i en pressemeddelelse under den hårdtslående overskrift: "Vejlefirma giver regeringen fingeren."

Ser man nøjere efter, er det faktisk to fingre, administrerende direktør Karl Andreassen lægger på kalenderen til æret for fotografen - én finger for store bededag og én for den ekstra fridag.

- Vi gør det som modsvar til regeringens gammeldags og totalt forstokkede forslag om at afskaffe store bededag. Det er et forslag, som ikke bare griber ind i den danske model, men også går stik imod alt det, der skal til for at tiltrække kvalificerede ansatte som dem, vi har brug for for at fortsætte vores nuværende vækst, siger administrerende direktør Karl Andreassen fra Green Energy/MIPV.

- Vi har hidtil haft en fantastisk vækst takket være netop vores gode ansatte, og hvis vi fortsat skal kunne rekruttere folk fra øverste hylde, bliver vi nødt til at tilbyde dem gode vilkår. Og det, de ansatte efterspørger allermest i dag, er mere frihed. Derfor har vi besluttet ikke bare at beholde store bededag som fast fridag, men også indføre Store Energidag, forklarer direktøren.

Ifølge ham er Green Energy/MIPV de seneste 12 måneder vokset fra fire til 35 ansatte, og fra to til 40 ansatte i lige så mange lande uden for Danmarks grænser.

"Store Energidag" kommer til at ligger fjerde torsdag efter påske, og sammen med bevarelsen af store bededag betyder det, at medarbejderne på Green Energy fremover kan se frem til en fire dag lang bededags-weekend.

Tiltaget tilgodeser ifølge direktøren ikke kun medarbejderne, men også trivslen og produktiviteten.

- Vores medarbejdere arbejder hårdt og skal kunne mærke, at vi er der for dem. For os er det altoverskyggende, at vores medarbejdere har det godt, og derfor er vi meget bevidste om at få skabt balance mellem arbejde og fritid. Pausen og luften skal være der for, at præstationen kan være i top, siger Karl Andreassen.

- Når vi ved udgangen af denne måned åbner vores allernyeste aflægger i USA, skal vores ansatte dér selvfølgelig også have fridagen Store Energidag. Det er vigtigt, at vi udbreder vores danske værdier og hele vores tankesæt om at spare på energien til hele vores organisation, siger direktør Karl Andreassen, der sidder i virksomhedens danske hovedkvarter på Niels Bohrs Vej i Vejle.

- Jeg siger lidt provokerende, at vi er klar til at give regeringen fingeren. Men jeg mener det alvorligt på den måde, at jeg ikke bare finder forslaget uartigt, fordi regeringen blander sig i den danske model, men også, at det er udtryk for en fuldstændig gammeldags og forstokket tankegang. Hvis bare Mette Frederiksen og kompagni tænkte lidt ud af boksen, kunne vi i det danske samfund med lethed skaffe 10 gange så stor en avance, som de sølle tre milliarder kroner, de kradser ind ved at genere os allesammen ved afskaffelsen af store bededag.

- Hvis Danmark for alvor gik ind og sparede på energiforbruget, kunne det virkelig batte noget. Hvis vi eksempelvis udbredte solceller som vores i hele transportsektoren, kunne vi med lethed finde 30 milliarder, siger Karl Andreassen.

Ifølge hans beregninger bruges der gennemsnitligt 500 liter diesel årligt til tomgangskørsel på transport, når en lastbil eksempelvis fragter appelsiner fra Sydeuropa til Danmark. Det er diesel, som brændes af, når chaufføren holder pause med motoren i tomgang for at have strøm til sin kaffemaskine, tv og de øvrige strømslugere i bilen. Hvis man erstatter dieselolien med strøm fra solceller, vil vognmanden kunne spare miljøet for halvanden ton CO2-udledning årligt.

- Så kære venner, tag lige og kom ind i kampen. Jeg forstår da udmærket, at vi skal have finansieret vores forsvar - det er jeg helt med på. Men tænk da ud af boksen, lyder det fra Vejle-direktøren.

Han håber i øvrigt, at andre virksomheder følger Green Energys eksempel og giver deres ansatte en ekstra fridag.

- Vores forslag må hjertens gerne kopieres, som han udtrykker det.

Det er ikke kun medarbejderne hos Green Energy/MIPV, der kan se frem til at få en fridag, hvis store bededag bliver afskaffet som helligdag.

Hos logistikvirksomheden 3P Logistics, der har til huse i Kolding, har direktør Paw Kristensen nemlig også lovet, at virksomhedens 35 danske medarbejdere se frem til en gratis fridag i stedet for store bededag.

Hvorvidt beslutningen rent faktisk også kan betale sig i kroner og ører, har Paw Kristensen ikke regnet på.

- Jeg tror ikke på, at man kan putte sådan noget i et excel-ark. Det kunne jeg heller aldrig finde på at gøre. Jeg tror på, at hvis man er god ved andre mennesker, så kommer det igen. Det er selvfølgelig dyrt at give en fridag, men hvad koster det ikke at give dem det? Så nej, jeg har ikke regnet på det, men jeg tror på, at der kommer meget godt igen, når man behandler sine medarbejdere ordentligt, siger han.

Medarbejderne på logistikvirksomheden vil i øvrigt selv få lov at bestemme, hvornår på året de vil holde fridagen.

Uddannelse: 21-årige Alla Shamasneh, der har færdiggjort gymnasieuddannelsen og boet i Danmark i 13 år, har i flere år drømt om at uddanne sig som sygeplejerske. Men hun troede ikke, det var muligt, eftersom hun og hendes familie er blevet udvist af Danmark.

Nu er der dog alligevel håb forude for Alla, som i øjeblikket bor på Udrejsecenter Avnstrup på Midtsjælland med sin familie.

Inden jul fik hun nemlig besked om, at hun var blevet optaget på UCL's sygeplejeuddannelse i Vejle. Men når man ikke har opholdstilladelse i Danmark, skal al videregående uddannelse være egenbetalt.

Prisen for første semester på sygeplejerskeuddannelsen er 52.000 kroner. Det beløb skal betales 25. januar, hvis hun skal være klar til studiestart 1. februar. Og det ser nu ud til at lykkes for Alla.

Tirsdag i denne uge startede foreningen "Bedsteforældre for Asyl" nemlig en indsamling, der havde til formål at hjælpe Alla med at betale de 52.000 kroner. Denne indsamling er gået over al forventning.

Blot to dage senere, torsdag, melder foreningen nemlig, at pengene er strømmet ind i en sådan grad, at den er nødt til fluks at lukke for indsamlingen.

De mange bidrag er nemlig ved at sprænge det beløb, som foreningen må ligge inde med. "Bedsteforældrene" har aldrig oplevet noget lignende, melder de.

Torsdag middag var der registreret 96.000 kroner, der alle er sendt for at hjælpe Alla Shamasneh med hendes uddannelse, og foreningen betaler med det samme for både 1. og 2. semester på UCL i Vejle.

De resterende penge vil være øremærket det fortsatte uddannelsesforløb.

Alla Shamasneh, hendes forældre og to yngre søskende boede i mange år på asylcentret i Jelling, men blev flyttet til Udrejsecenter Avnstrup på Sjælland, efter at hun i sommer blev færdig som student på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle. Familien er er nemlig udvist af Danmark.

Nu kan Alla Shamasneh igen se frem til at læse i Vejle, mens Hjemrejsestyrelsen arbejder på at finde en løsning for at sende familien samlet til Mellemøsten.