Biler: Det seneste år er Teslas aktieværdi faldet med 70 procent. Det sker blandt andet på bagkant af fire skuffende kvartalsregnskaber og et turbulent år for stifteren af Tesla, Elon Musk, der har solgt en kolossal mængde af Tesla-aktier for at finansiere sit køb af Twitter. Hele 300 milliarder danske kroner endte han med at sende i Twitters retning. Alle kom de fra salget af Tesla-aktier.

Selve aktienedturen er derfor ikke så overraskende, lyder det fra investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen.

- Der er alt for mange udfordringer omkring Tesla. Hypen omkring Tesla og ikke mindst Elon Musk er forsvundet, og så har en lang række af de langsigtede investorer forladt aktien, siger han.

Det er svært at spå om, hvorvidt Tesla-aktien har ramt bunden. Alligevel kan Per Hansen se, at Nordnets privatinvestorer stadig køber stort ind af aktien, selv om aktiekursens fald ser skræmmende ud.

- Privatinvestorerne er fuldstændig faste i troen på, at Tesla har en gylden fremtid for sig. Så mens der er en lang række af de institutionelle investorer, der har forladt Tesla, så har de private taget over, og i Nordnet har vi mere end 50.000 investorer, der ejer en Tesla-aktie, siger Per Hansen.

Dermed er Tesla den markant mest populære udenlandske aktie hos privatinvestorerne hos Nordnet.

Kigger vi regnskaberne efter, er det dog også vigtigt at huske, at Tesla stadig står stærkere end konkurrenterne, når det kommer til at tjene penge på deres elbiler.

- Tesla laver samlet set en bedre forretning end konkurrenterne. De binder færre penge i lagre, de har et bedre flow, og de har en lavere base for pengebinding og investeret kapital. Så her og nu er de bedre, men ikke nødvendigvis i fremtiden, når elbiler og infrastrukturen kommer til at ligne hinanden, siger Per Hansen.

Derfor er det helt store spørgsmål også, hvor Tesla egentlig er på vej hen. Kan Elon Musk fastholde så sikkert et greb om Tesla-rattet, at han kan sikre positionen i overhalingsbanen, hvor konkurrenterne skal kæmpe for at følge med?

Der er flere ting, der taler både for og imod, lyder det fra Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.

- Tesla har et meget stærkt og gennemprøvet produktprogram med to markedsrelevante biler i form af Tesla Model 3 og Model Y og til dels den nyligt opdaterede Model S. De biler er blandt markedslederne verden over i deres segmenter, siger Jan Lang og påpeger, at herhjemme på det danske marked har Model Y solgt ekstremt godt i de seneste to kvartaler.

Derudover er infrastrukturen omkring Tesla også god.

-  Tesla har etableret produktioner tæt på deres største markeder i Europa, Asien og USA. Samtidig har de en stærk position med deres ladetilbud til forbrugerne, og nu åbner de også for andre kunder end Tesla-ejerne. Det giver god mening, siger han.

Med andre ord, så har Tesla strategisk gjort alt det rigtige ind til nu, men på nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at være nok til at fastholde positionen i fremtiden.

-  Samlet er Tesla på produktsiden og det samlede tilbud stadig foran konkurrenterne. Men konkurrencen bliver større. Dels fra andre rendyrkede elbilsproducenter, dels fra de klassiske bilproducenter, og Tesla skal følge med udviklingen for at være foran. Det mangler jeg at se, at de gør, fortæller Jan Lang og uddyber:

- Det gælder især i forhold til udviklingen af nye platforme til deres biler, og at de investerer i fortsat at være markedsledende på mellem- og lang sigt, siger Jan Lang, der mener, at Teslas tilbud til forbrugerne især bliver udfordret af den nye kinesiske elbilsproducent "BYD", Mercedes og Volkswagen i de kommende år.

Elon Musk er synonym med Tesla. Sådan var det, da aktiekursen steg markant, men det er han også nu, hvor aktiekursen falder dramatisk. Derfor kan Elon Musk også blive en afgørende faktor for Teslas succes især på børsen, fordi Elons Musks gøren og laden og samlede popularitet smitter af på brandet Tesla. Af samme grund er Elons Musks overtagelse af Twitter stadig en faktor, der kan spænde ben for Tesla i 2023.

- Der er en risiko for, at Elon Musk skal bruge sin ejerandel af Tesla, som er på cirka 13 procent som en form for kassekredit. Han kan blive tvunget til at skulle skaffe mere kapital via sine Tesla-aktier, fordi han skal holde hånden under Twitter. Det kan investorerne ikke lide, siger Per Hansen, der forklarer, at selvom Elon Musk har lovet, at han ikke vil sælge flere Tesla-aktier for at finansiere Twitter, så er investorerne ikke helt overbevidste.

Hvis du lytter med på podcasten milliardærklubben, så mener vært og geopolitisk stateg Mikkel Rosenvold også, at der er grund til at være forbeholden, når det kommer til Teslas aktie.

- Personligt er jeg lidt skeptisk. Jeg synes man ser, at Teslas brand har taget skade især blandt den woke del af befolkning, som tidligere synes, det var megafedt, når folk kørte i Tesla. Nu er det næsten et symbol på det modsatte, siger Mikkel Rosenvold i podcasten.

MitID: Digitaliseringsstyrelsens vejledninger til at få MitID kan bære en del af skylden for, at knap en million danskere måtte forbi landets borgerservicecentre for at få hjælp til installering og brug af nøgleløsningen i 2022.

For guides til at skifte fra NemID til MitID på både skrift og video fra styrelsens hjemmeside har en del fejl og mangler. Det er dommen fra tre eksperter i kommunikation og brugervenlighed, som har gennemgået MitID-vejledninger fra Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside mitid.dk for Avisen Danmark.

En af dem er Peter Ring, som er mangeårig specialist i brugervenlige brugsanvisninger og teknisk kommunikation. Han har skrevet en bog om emnet og blandt andet undervist på Copenhagen Business School (CBS) og hos Dansk Markedsføring udi øvelsen at lave brugsanvisninger til især teknologi.

- Den er bestemt ikke en af de gode vejledninger til almindelige læsere. Der er hverken en god oversigt eller en komplet vejledning. Hvis vi skal nævne dens plusser, er de et lavt lixtal på 26 og de store bogstaver, siger Peter Ring om Digitaliseringsstyrelsens generelle skriftlige guide til at oprette MitID.

Men derfra går det kun ned ad bakke. Han peger på, at guiden er uoverskuelig, for lang og alt for teksttung ”med en masse unødig grafik og ingen brugbare instruktive billeder".

- Der er tre vejledninger i samme manual. En god vejledning til almene brugere må helst ikke være på mere end fire sider, ellers mister mange overblikket og giver op, siger han.

Også sproget er for upræcist. Eksempelvis kræver oprettelsen af MitID en mobiltelefon, der både kan læse sms'er, kommunikere via NFC-teknologi og har et nyere styresystem. Og i guiden står der flere steder blot "telefon", fremhæver Peter Ring.

- Det værste er, at der ligger nogle udmærkede instruktionsvideoer på Youtube, men de direkte links til videoerne er ikke velplacerede, og et af dem virker ikke og viser fejl 404, siger han.

Hos konsulentfirmaet Designpsykologi, der lever af at sikre optimal brugeroplevelse og brugervenlighed i forskellige produkter og services, slår man også ned på uoverskueligheden.

Rune Nørager, der er adfærdspsykolog og direktør i Designpsykologi, understreger, at MitID og dens implementering har mange udfordringer, men " at guiden klart er en ting, man kunne have lavet bedre".

- Problemet med guiden er, at MitID har mange forskellige byggeklodser som ens bank, en smartphone, selve app'en, identifikation med pas med mere, som man skal overskue på én gang, siger han.

På den måde vil vejledningen alt for meget, hvorimod en typisk guide ifølge Rune Nørager vil vise skærmbillede for skærmbillede for hvert enkelt trin.

- Denne guide svarer til, hvis du har et Ikea-skab, og der kun står i manualen, at du skal pakke tingene ud og så samle siderne og sætte nogle skruer i - uden nærmere detaljer om en fremgangsmåde, siger Rune Nørager.

Peter Vistisen, der er lektor på Center for Interaktive Digitale Medier & Oplevelsesdesign ved Aalborg Universitet, mener også, at vejledningen mangler konkrete eksempler på en fremgangsmåde. Især når det er et helt nyt koncept, brugeren skal lære at forstå.

- Udfordringen er, hvordan det skrevne ord bliver bundet op på situationen. I manualen kunne noget måske være reddet ved at indsætte reelle eller simplificerede skærmbilleder af selve app’en i guiden for netop at koble teksten til virkeligheden allerede ved læsning af vejledningen, siger han.

Han mener, at brugeren risikerer at strande mellem de mange forskellige led i oprettelsen af MitID, fordi man mange steder selv skal finde ud af, hvordan manualens ord overføres til handling på telefonen.

Ifølge Peter Vistisen gør samme problematik med mange forskellige overgange, som brugeren selv skal finde hoved og hale i, sig også gældende for styrelsens videovejledninger.

- Man skal som bruger holde tungen lige i munden i forhold til at pause og starte på de rigtige tidspunkter for at kunne følge med undervejs, siger lektoren.

Og når de ellers ikke svære tekststykker er mange og skal kobles sammen i både den skriftlige guide og videosessionerne, "kan det hurtigt gå ud over både læsesvage og borgere med lavere IT-kompetencer", mener han.

Peter Ring hæfter sig også ved, at de store flader med blå baggrund i guiden kan være en udfordring for svagtseende. Og det gør det ikke bedre, at vejledningen heller ikke er printvenlig, siger han.

Når man spørger designpsykolog Rune Nørager, er det tydeligste eksempel på, at MitID-vejledningerne ikke fungerer, at flere aktører har lavet deres egne unikke udgaver.

Det er eksempelvis Frederiksberg Bibliotek og Borgerservice, der i foråret samarbejdede med Frederiksberg Kommune om en række videoer til MitID-skiftet, som mange af landets andre biblioteker i dag henviser til på deres hjemmesider. Videoerne er primært bygget op omkring en kvindelig guide, der forklarer til brugerne, mens der deles en række screenshots af processerne ved at oprette og bruge MitID.

Til Avisen Danmark bekræfter Tina Pihl, bibliotekschef i Frederiksberg Kommune, at de egenproducerede videoer har været vel modtaget.

- Det er også værd at bemærke, at styrelsens videoer varer få minutter, mens andres både er delt op i forskellige temaer, men også varer op til 30 minutter eller mere. Det siger noget om, at man ikke kan koge det ned til en lille pamflet, som styrelsen har gjort, siger Rune Nørager fra Designpsykologi.

Både Peter Ring og Rune Nørager mener, at materialet ville have nydt godt af grundige brugertest blandt borgere med forskellige baggrunde, før de blev sendt ud at virke. Og selv om lektor Peter Vistisen heller ikke giver MitID-vejledningerne topkarakter, kan de næppe tilskrives alle borgeres frustrationer med MitID-skiftet, mener han.

- Nogle ting er ikke alene materialets skyld, men måske også ‘bare’ en klassisk problematik ved indførslen af borger-IT til den brede befolkning, hvor meta-kommunikationen om ‘hvorfor’ man overhovedet skal skifte ikke har været klar for mange, siger Peter Vistisen.

Avisen har foreholdt Digitaliseringsstyrelsen eksperternes kritik af vejledningerne på mitid.dk. I et skriftligt svar påpeger den, at "man har haft stort fokus på kommunikation og vejledning i forbindelse med overgangen fra NemID til MitID. "

Styrelsen oplyser, at den derfor har udviklet flere forskellige typer materialer om MitID. Og at man løbende vurderer behov og muligheder for forbedringer af materialet.

- Vi har skullet sikre, at vejledningsmaterialerne favner så mange af de forskellige målgruppers behov som muligt. Derfor er det positivt, at vores samarbejdspartnere, særligt kommuner og banker, har bidraget til kommunikationen ved at supplere kommunikationen med deres egne kommunikationsprodukter, der understøtter et specifikt, lokalt behov, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Eksperterne har gennemgået guiden "Generel vejledning til at få MitID" og tilhørende videoer, som man ledes hen til på forsiden af mitid.dk, når du har NemID i forvejen. 

Der kan siges meget skidt om Dansk Folkepartis nuværende situation. Partiets fald fra tindernes top i 2015, hvor partiet var Folketingets næststørste, har været en brutal og bumpende ned af bjergvæggen, hvor det har ramt valgnederlag efter valgnederlag efter valgnederlag efter valgnederlag efter valgnederlag - to kommunalvalg, et EU-valg, to folketingsvalg.

Nu er det Folketingets mindste med blot fem mandater (37 i 2015!), og broderparten af partiet er flygtet over til Inger Støjberg, mens partiets medstifter og mest succesfulde formand, Kristian Thulesen Dahl, med et iturevet medlemskort i baglommen fordriver tiden med en tjans på Aalborg Havn og i hyggeprogrammer på TV 2 News.

Gennem mere end syv år har Meld- og Feld-sagen redet partiet som en mare, der sprang den kyske mødom og efterlod DF beskidt og gennemblødt som et parti, der ikke er renere end alle andre, men suger lystigt på lappen ved det store, grimme EU-maskineri, som DF ellers var grundlagt på at bekæmpe.

I den forbindelse er det da bedre end alternativet, at formand Morten Messerschmidt blev frifundet i anden omgang i byretten for svindel og dokumentfalsk, og at anklagemyndigheden i denne uge besluttede ikke at forfølge sagen, men det er i den store sammenhæng blot et sukkerrus af en pludselig sejr. Den store skade er for længst sket. Det var bare toppen af omkostningerne, der blev skåret fra.

Man kunne blev ved med at remse dårligdomme op. Men man kan faktisk også tage de modsatte briller på. Det vil så nok være at gå et tak for langt at tage solbriller på for at dæmpe strålerne for enden af fremtidstunnelen - det kan sagtens være et modkørende tog, der lyser.

Her er fire gode grunde til, at Dansk Folkeparti faktisk har potentiale til at bokse over sin vægtklasse i denne regeringsperiode og blive et langt vigtigere parti, end de fem sølle mandater tilsiger:

1. DF har fundet en strategi

Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne står til højre for regeringen og brænder alt krudt af på at udstille Venstres svigt og løftebrud. Begge partier taler om at være pragmatiske, og at de bestemt ikke er protestpartier. Lige nu er det ord, mens handling er noget andet.

DF har fra starten haft øjet stift rettet mod det fedeste flæsk i regeringen: Socialdemokratiet.

Venstre er blevet for tyndbenede til, at DF tror på, at der er mange stemmer at hente der. De skal komme fra Socialdemokratiet. S skal skældes ud for knæfald for liberalismen (det er en fremragende nyhed for V), og det skal meget gerne ske i en uhellig alliance med SF. Interesserne er sammenfaldende - SF kan æde af S fra venstre, mens DF æder fra højre.

En strategi der umiddelbart giver mening for det nye DF, der nu har erkendt, at det er et etableret centrum-højre-parti, der aldrig igen kan blive en magnet for de vælgere, der indædt hader EU og indvandrere. Gruppen er for lille og for krævende, og DF har været for længe i politik til at kunne være noget for dem.

Der står stadig "ud af EU!" i partiprogrammet, i virkeligheden er DF igen blot et EU-skeptisk parti, og det gør sig ingen seriøse tanker om igen at blive det mest udlændingekritiske parti i kongeriget.

2. DF sidder på en krukke af guld

Den nu forhadte eksformand Kristian Thulesen Dahl gjorde i sin tid én væsentlig ting, som i den grad kommer Messerschmidts DF til gode: Thulesen fik partiet med i stort set alle forlig. Hvis Christiansborgs uskrevne regler bliver overholdt (det bliver de altid), er konsekvensen, at DF ikke vil være til at komme uden om i alle vigtige, fremtidige forhandlinger.

Det er en helt anden situation end konkurrenterne i Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. DF kan i udgangspunkt bare bide sig fast i bordet, mens de andre starter på den forkerte siden af døren.

3. DF er lillebitte, men større end det ser ud

DF fik Folketingets mindste gruppe med fem mandater - mindre end Alternativets. Nye Borgerlige fik seks, men mistede hurtigt Mette Thiesen, der blev løsgænger. Det giver ikke mange penge igen at satse på, at hun på et tidspunkt bliver del af DF, så partiet kommer på seks og ikke længere er det mindste.

Og så har DF udvidet gruppen med først og fremmest tidligere finansordfører Rene Christensen (der mistede sit mandat til Pia Kjærsgaard), der ikke bare fortsætter som en reel del af gruppen, men som et regulært omdrejningspunkt. Christensen kommer til at få rollen som partiets chefforhandler, der skal være DF's styrende kraft i alle vigtige forhandlinger. Man kender rollen fra f.eks. Venstre, hvor Troels Lund Poulsen nu har den, og Peter Christensen tidligere havde den. Det er ikke set før, at en ikke-valgt har haft den, men DF har fået modellen accepteret i Statsministeriet.

Derudover er en central figur i partiet, EU-parlamentsmedlem Anders Vistisen, også reelt gruppemedlem, efter han er blevet tildelt posten som udenrigsordfører.

Så de fem er med et snuptag blevet til syv - formentlig snart otte.

4. DF har potentiale til at springe højt

En ting stod klart efter valget: Der skal etableres en personkult omkring partiformanden, hvis man vil tage et stort spring fremad.

Vi så det med LA og Alex Vanopslagh, Danmarksdemokraterne og Inger Støjberg, Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Vi så det med Konservative og Søren Pape Poulsen, der så skvattede akavet i opløbet, fordi personkulten blev sønderskudt. Vi har set ansatser i Nye Borgerlige og Pernille Vermund, men her er magien tilsyneladende forsvundet.

Morten Messerschmidt har potentiale til at skabe personkult omkring sig. Vi så det, da han blev valgt til EU-Parlamentet med rekordstemmetal. Vi har ikke set det i ham som formand. Vejen dertil er både tåget og fyldt med fælder. Formentlig også meget lang. Det var den for Søren Pape Poulsen, der bortset fra sit akavede kiks til sidst er forbilledet for alle nye formænd for partier i krise. Også for Messerschmidt, der håber på, at han har lagt det akavede skvatteri bag sig.

Simon er det bedste, der er sket for programmet. Sådan sagde dommer Thomas Blachman i sommer, da det kom frem, at Simon Kvamm skulle erstatte Martin Jensen ved dommerbordet i årets X Factor.

Kun tiden kan vise, om Blachman får ret. Men indtil videre kan vi seere konstatere, at der ikke blot er opstået fuldstændig enighed, men også harmoni blandt dem, som skal ilte eller slukke flammerne hos de håbefulde deltagere.

Det handler en hel del om respekt. For Kvamm er en mand, Blachmans ordrige græsslåmaskine ikke uden videre kan skære ned til en blottet pløjemark. Sådan som det skete for Martin Jensen.

Og Blachman ved det. I sommer beskrev han Kvamm som koncis og skarp. Underfundig og humoristisk.  Og fortalte også, at han ikke vil give for mange råd til den nye dreng i klassen:

- Det tror jeg ikke er nødvendigt. Han har luret det hele, mand. Sikkert også hvordan man får mig ned med nakken!

I årets andet afsnit blev netop det da også til et tema. Kvamm grinede ikke af Blachmans vittigheder, hvilket den mangeårige dommer valgte at gøre et sjovt nummer ud af med ordene: "Han vil underminere min selvtillid".

Om Blachman har ret - eller om det overhovedet er muligt at underminere Blachmans selvtillid - er uvist. Men det er korrekt, at Kvamm er underfundig. Der er også noget lurepasser over ham. Er han sarkastisk nu, eller mener han det alvorligt? Hvad tænker han egentlig? Man ved aldrig helt med det Kvamm'ske stenansigt.

Inden årets X Factor gik i gang, lød hans egen forklaring på sin medvirken således:

"Efter mange år i musik føler jeg mig klar til give andre råd og vejledning med på vejen. Jeg vil forsøge at videregive min kærlighed til at optræde og iscenesætte sange på nye måder og glæder mig til at finde og arbejde med mennesker, der vil og kan andet og mere end at synge rent. Og så kribler det bare i min indre cirkushest efter at blive sluppet løs i Danmarks største familieunderholdningsarena."

Nu er han her, og umiddelbart ser han ud som en sød, nyklippet spejderdreng med stram skjorte og klud i halsen, men vi ved godt, at han har en skarp dolk i lommen. Vi har set ham bruge den før i blandt andet  den vellykkede tv-serie "Guru", hvor han på nudansk tager pis på typer og tendenser. Her skærer han nådeløst og præcist. Spændende, om det også kommer til at ske i X Factor.

Foreløbig han han kun danset lidt med nogle deltagere og være forholdsvis harmløs. Men han er den mest grundige dommer nogensinde målt på, at alle medvirkende omhyggeligt bliver noteret i hans notesbog - ligesom han virker insisterende alvidende, når det kommer til den danske geografi.

Til gengæld hænger argumenter for et ja eller nej ikke løst på Kvamm. Det er stadig Blachmann, der er den mest forklarede Sankt Peter, når deltagerne står i kø for at få en plads i X Factor-himlen.

Den seriøse feedback er dog generelt en mangelvare. For eksempel blev "den syngende p-vagt" sendt ud i kulden uden en ordentlig forklaring, og det er skuffende. Det er trods alt tre dygtige fagpersoner, der sidder i dommerpanelet. 

De deltagere, der dumper, er X Factors store udfordring.

Det er svært underholdende, når de medvirkende er tonedøve og uden en takt i livet. Og netop det er en del af X Factor. Men grænsen til mobning er hårfin, og for dem, som kommer med en seriøs drøm om at blive til noget ved musikken, må det gøre ondt at få sin talentløshed udstillet på tv.

De fleste gange hjælper både dommerne og ikke mindst den grafiske afdeling med at afmontere situationen ved at bruge varm humor eller rose noget andet end sangen. Men når det glipper - og det gjorde det med den syngende p-vagt - er det "av". Selv uden brug af dolk.

X Factor sendes på TV 2 hver fredag kl. 20. Kan fra morgenstunden ses på TV 2 Play. De tre dommere er i år Thomas Bachman (59 år, jazzmusiker, komponist, producer og forfatter. Har været dommer siden 2008). Kwamie Liv (37 år, sanger og sangskriver. Har været dommer siden 2022) og Simon Kvamm (47 år, sanger, sangskriver, manuskriptforfatter og skuespiller). Vært: Sofie Linde.