Folkeskole: Den nye SVM-regering lægger i sit regeringsgrundlag op til en reform af uddannelsesområdet. Når det kommer til folkeskolen, vil man "sætte folkeskolen fri", lyder det.

Der skal et fokus på "det åbenlyst vigtigste", som er basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og trivsel, samt at skolen forbereder børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk, skriver regeringen.

Og spørger man forskningschef og ekspert i folkeskolen, Andreas Rasch-Christensen, fra VIA University College, lover grundlaget især godt for erhvervsuddannelserne, som regeringen ønsker at styrke og investere i.

Men for folkeskolen generelt, er der længere til nye toner.

- At man vil sætte folkeskolen fri, er positivt, men det er ikke nyt. Der har længe været en bred enighed om, at folkeskolen er blevet styret for stramt og har kredset for meget om at måle og veje eleverne, siger han.

Til gengæld mener han, at det fortsat er uklart, hvad frihedsgraderne betyder i praksis.

- Vi har jo både praktiske og boglige fag i dag, så det er væsentligt, at der er rammer for friheden. Ellers kan friheden måske betyde, at nogle skoler ændrer på fagrækken og eksempelvis ikke vælger at opprioritere de praktiske fag, som regeringen ellers lægger op til, siger han.

Ifølge Nicolai Kristensen, der er forskningsprofessor i Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velværd, Vive, vil det være problematisk, hvis friheden forvaltes forkert og går ud over elevernes undervisning i fundamentale færdigheder.

Han peger på, at forskellen på top og bund over et helt skoleforløb fra første til niende klasse allerede nu kan være et helt år i undervisningstid. Og han kan være bekymret for, om frihedstakterne i regeringsgrundlaget kan gøre skellet endnu større.

- Hvis man indfører mere frihed, er det vigtigt, at der fortsat er minimumskrav til, hvad eleverne skal undervises i, og hvor mange timer de skal undervises. For ellers kan vi - især med den store lærermangel - stå i en situation, hvor man sætter skolen fri og samtidig ikke ved, hvad man får, siger Nicolai Kristensen.

Begge eksperter hæfter sig ved, at regeringsgrundlaget ikke nævner noget om folkeskolens mangeårige problem med at skaffe nok uddannede lærere.

I 2021 havde hver sjette underviser i folkeskolen eksempelvis ikke en læreruddannelse, mens fremskrivninger fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at der i 2030 kommer til at mangle omkring 13.000 lærere i folkeskolen.

- Ordet frihed indikerer, at man har et valg, men hvis man ude på den enkelte skole har svært ved at rekruttere de rette lærere, kan det blive en frihed, der er påtvunget af mangel på arbejdskraft og kapacitet indenfor bestemte fag, siger professor Nicolai Kristensen fra Vive.

Andreas Rasch-Christensen peger på, at grundlaget for regeringens ønsker på den måde mangler. Han understreger, at det er forskelligt fra landsdel til landsdel, hvor udtalt lærermanglen er.

- Regeringsgrundlaget er fornuftigt, men hvis vi skal alt det her, så er vi nødt til at se på hele folkeskolens fundament. Når vi nu ved, at vi ikke har de lærere, der skal til, så forstår jeg ikke, hvorfor der ikke er en målsætning i regeringsgrundlaget om, hvordan man finder dem.

Det er især interessant, om man har hænder nok til at undervise i de praktiske fag, hvis de skal have mere fokus, mener han.

- Vi har stået og set på det her problem i så mange år. Det er en mangelvare, at man ikke har et bud på at løse det grundlæggende problem, siger han.

Hos det ene regeringsparti Venstre siger fungerende uddannelsesordfører Anni Mathiesen, at friheden består i, at "den enkelte skole har mere frihed til at indrette skolen efter elevernes behov."

-  Metodefriheden skal sættes i centrum, samtidig med der fortsat skal være fokus på at sikre elevernes faglighed, så skolen forbereder børnene på at tage en ungdomsuddannelse eller lære et håndværk, siger hun i en skriftlig kommentar.

Når det kommer til manglen på lærere, er det ambitionen at løse problemet ved at styrke læreruddannelsen, skriver Anni Mathiesen (V).

- Det er vigtigt, at vi gør lærergerningen i folkeskolen mere attraktiv. Det skal den nye læreruddannelse rette op på, men vi mener også, at en mere fri folkeskole, hvor lærerne har mere selvbestemmelse, kan være med til at gøre folkeskolen til et mere attraktivt sted at arbejde for vores lærere, siger hun.

Avisen Danmark har forgæves forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Socialdemokratiet, mens Moderaternes politiske ordfører, Jakob Engel-Schmidt, ikke har haft mulighed for at vende tilbage inden for avisens deadline.

Så blev der ro. Mundhuggeriet klappede i. Mens snefnuggene dansede blødt foran vinduerne, talte Jakob, Mette og Lars pænt til og ikke mindst om hinanden. Og de smilede og så ud til at hygge sig på pressemødet, hvor de præsenterede deres nye regeringssamarbejde.

Ingen skænderier og stikpiller. Ingen ondskabsfuldheder og forsøg på karaktermord.

Øjeblikket var som en mild udgave af julefreden under 1. verdenskrig, da soldaterne holdt bajonetterne i ro, og krigen for en stund var aflyst.

Onsdag holdt den politiske krig en lignende pause. Endda næsten to uger før jul.

Ufred - også den politiske af slagsen - er udmattende. Især for alle os, der skal høre på det. Man bliver SÅ træt. Og man bliver SÅ opgivende.

"Hvorfor overhovedet stemme, det fører jo ikke til noget, de kan alligevel ikke blive enige derinde på borgen", fristes man til at tænke, når der er blevet råbt både højt og lavt under en politisk tv-debat.

Måske er det en af forklaringerne på, at stemmeprocenten endte på kun 84 procent ved det seneste folketingsvalg. At rekordmange af dem, som stemte, gjorde det blankt. Og at vi endte med at sprænge blokkene.

Onsdagens pressemøde med Jakob Ellemann-Jensen, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen blev et mindeværdigt øjeblik, og ikke kun på grund af den pæne tone. Deres samarbejde er usædvanligt - også i et historisk perspektiv - og for en periode har de indgydt os håb om en ny og fredeligere stil. 

Det kan vi alle lære noget af. Også selv om vi ikke har stemt på nogen af de tre eller bryder os om deres politik og projekt.

Vi kan lære, hvis vi fokuserer på fænomenet samarbejde.

Det var daværende statsminister Jens Otto Kragh, der i sin tid sagde "Man har et standpunkt, til man tager et nyt". Det er der blevet grinet hånligt af, men hvad er formålet med at diskutere, hvis man ikke kan flytte noget som helst? Hvis vi ikke må gøre hinanden klogere?

Jakob, Mette og Lars har flyttet sig for hinanden. De har indgået kompromisser og rokket ved tidligere standpunkter. Det er inspirerende, for det er blevet så frygteligt moderne at indtage hårdnakkede holdninger og ikke lade sig rokke af noget som helst. Se blot kommentarsporene på Facebook.

Enhver, der indgår i en relation - det kan være med sin partner -  kender kompromissets kraft og nødvendighed. Hvis vi lytter, rækker ud og giver os lidt, så får vi måske vores vilje med noget andet. "Okay, jeg handler på vejen hjem igen. Kan du så hente børnene?" Den slags aftaler er udtryk for evne til samarbejde.

Det er hele Danmarks husholdning, Jakob, Mette og Lars skal blive enige om. Hvis de skal lykkes, bliver de nødt til at sørge for, at det ikke er den samme, som står med det ildelugtende vasketøj hver gang.

Hver især evner de også kunsten at bage rævekager. Og de har sikkert også, selv om de ikke vil indrømme det, en kamel eller to, der sidder så fast i halsen på dem, at det kan udløse et ødelæggende hosteanfald ved rystelser.

Men lad os nu nyde freden og håbet et øjeblik. Nyde tilstræbelserne på samarbejde.

Om den politik, de tre har forhandlet sig frem til, er fornuftig, er en anden sag. Det må tiden vise.

Regeringsdannelse: Sundhedssystemet er i "akut åndenød" og "sandet til i opgaver".

Sådan har professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet tidligere beskrevet de massive udfordringer, som landets sygehuse har med medarbejdermangel og ventetider, der tårner sig op.

Onsdag var sundhedsområdet også et hovedemne, da den nye regering bestående af Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet fremlagde sit regeringsgrundlag.

Forud for pressemødet havde rygterne svirret, om de fem regioner ville blive nedlagt, sådan som Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen gik til valg på. Noget, som både Venstre og Socialdemokratiet har afvist ved starten af regeringsforhandlingerne.

Men det spørgsmål afventer stadig svar.

Regeringen er nemlig landet på en løsning, hvor der laves en akutpakke med flere elementer, mens den langsigtede løsning på sundhedsvæsenets problemer lægges over i en ny kommission. Strukturkommissionen, som den kaldes, skal nedsættes i starten af 2023 og får et år til at komme frem til et svar. En reform vil derfor tidligst kunne vedtages i sidste halvår af 2024, fremgår det af regeringsgrundlaget.

Jes Søgaard, professor ved Syddansk Universitet, er godt tilfreds med, at der nedsættes en strukturkommission, der skal se på de langsigtede udfordringer i sundhedsvæsenet.

- Det kan virke som en syltekrukke, men hvis man nu ikke har alle svarene, er det bedre at tage sig tid, siger han.

Han peger på, at akutplanen i princippet kan træde i kraft allerede fra på mandag, da regeringen har fundet finansiering på 200 mio. kr. allerede i år.

De kommende to år vil regeringen afsætte henholdsvis 800 mio. kr. og 1 mia. kr., som sundhedsvæsenet kan bruge på merarbejde, løntillæg og indsatser på sygehusene for at nedbringe ventetiderne.

Akutplanen består desuden af en midlertidig forringelse af behandlingsretten, så patienter fremover skal vente op 60 dage på behandling, før de kan henvises til et privat tilbud, i stedet for 30 dage. Derudover vil regeringen bl.a. sætte penge af til, at udenlandske læger og sygeplejersker hurtigere får autorisation i Danmark.

Jes Søgaard fremhæver det som positivt, at akutplanen indeholder penge til løntillæg. Højere lønninger vil forhåbentlig kunne tiltrække flere medarbejdere, herunder sygeplejersker, tilbage på de offentlige sygehuse, påpeger han.

Også forlængelsen af behandlingsretten fra 30 dage til 60 dage er ifølge professoren positiv, da det vil betyde, at sygehusene bedre kan prioritere i patienterne og fremrykke dem, der har mest brug for behandling.

- Det kan også være med til at give en bedre stemning på de offentlige sygehuse, siger han.

Hos den politiske leder af De Konservative i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Nielsen, er der dog skuffelse at spore. Han mener, at der mangler konkrete forslag fra regeringen, og i stedet skal man nu bruge flere år på en kommissionsundersøgelse og en eventuelt behandling i Folketinget, som han frygter ikke fører til løsninger.

- Jeg er skuffet over regeringens manglende konkrete forslag. Det føles som at sparke bolden til hjørne i stedet for at tage en beslutning. Nu kommer vi igen til til at diskutere form frem for indhold, siger Christoffer Buster Nielsen.

Modsat mener hans kollegaer i Region Syddanmark og Region Nordjylland, at udspillet i regeringsgrundlaget er en god løsning på hele debatten om, hvorvidt regionerne bør nedlægges.

- Der har været meget snak om fremtiden i regionerne, og det ville være stærkt problematisk, hvis man valgte at nedlægge dem, siger Mads Duedahl (V), der er formand i Region Nordjylland.

Moderaterne foreslog i valgkampen, at i stedet for de nuværende fem regioner skulle der i stedet være ét professionelt organ, der fra centralt hold tog beslutningerne for sundhedsvæsenet. Men den løsning, mener Mads Duedahl ikke, er gangbar.

- Jeg mener ikke, at et kontor i København ville have forståelse for udfordringerne i Nordjylland. Vi har brug for et sundhedsvæsen, der er stærkt forbundet med lokalområderne. Og hvis man vælger at nedlægge regionerne, så er der behov for en offentlig debat først, siger han.

Også Venstres næstformand, Stephanie Lose, der er formand i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner, mener, at strukturkommissionen er en god løsning på debatten om, hvorvidt man bør nedlægge regionerne.

- Det vigtigste ved strukturkommissionen er, at den kommer med nogle bud på, hvordan vi fremtidssikrer sundhedssystemet. Det kan betyde, at vi skal gøre noget anderledes, end vi gør i dag, og det skal man kigge fordomsfrit på, siger hun.

Hos læger og patienter får regeringsgrundlaget en varm modtagelse.

Selvom Danske Patienters formand, Klaus Lunding, gerne havde set, det "måske gik lidt hurtigere", mener han, at det er positivt, at regeringen med en kommissionsundersøgelse vil tænke sig om.

- Vi synes faktisk, det er ret positivt, at man vil bruge lidt tid på at tænke sig godt og grundigt om. Der bliver lagt op til, at man kan se på det hele, både finansiering, patientforløb, og har vi den rigtige organisering. Det synes vi er fornuftigt.

- Ellers var man måske nået frem til nogle hurtige organisatoriske ændringer, der havde løst nogle problemer, men måske skabt andre problemer, siger Klaus Lunding.

Formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, mener også, at der er ”rigtig mange fornuftige betragtninger” i regeringsgrundlaget. Hun er især glad for, at der er afsat flere penge til et løft af psykiatrien, samt at regeringen midlertidigt vil forlænge behandlingsgarantien, hvorved de mest syge patienter kan sættes først i køen.

Om regionerne skal nedlægges eller ej, har hun "aldrig syntes var interessant at diskutere", siger hun.

-  Jeg synes, det er mere interessant at finde ud af, hvad er det egentlig, vi skal have fremadrettet? Det er det arbejde, jeg ser, at regeringen vil sætte i gang med den her kommission. Det bliver spændende at følge, siger Camilla Rathcke.

- Og så håber jeg selvfølgelig, at vi når frem til en fremtidssikring af vores sundhedsvæsen, som gør, at vi ikke får behov for de her akutpakker hver vinter. Vi kan ikke hoppe fra tue til tue. Og sådan læser jeg også regeringsgrundlaget, at det er der en forståelse af, siger hun.

På pressemødet onsdag italesatte Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, de politiske uenigheder mellem partierne i regeringen.

Strukturkommissionen har til formål at "hviske tavlen ren" og ”bane vej for de nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer”, sagde han.

- Vi kommer jo fra forskellige positioner. Luk regionerne. Lad dem leve. Men hvor samarbejdets styrke nu skal vise sig. For i stedet for et lunkent kompromis har vi nu besluttet at se på det hele med friske øjne til gavn for patienterne. Det er der brug for, så vi sikrer os, at det historiske løft på f.eks. kræftområdet ikke sættes over styr i et sundhedsvæsen, der er ved at sande til, sagde Lars Løkke Rasmussen, der også understregede, at regeringen ikke på forhånd har bundet sig til, hvor debatten om regionerne skal ende.

- Andet end, at den skal ende rigtigt. Sådan at vi får kastet lys over bermudatrekanten mellem sygehus, læge, kommune og patient.

Ud over akutplan vil regeringen afsætte 1 mia. kr. i 2024, som stiger til 3 mia. kr. i 2030, til bedre løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte. Midlerne skal fordeles igennem trepartsforhandlinger.

Onsdag bliver vi klogere på grundlaget for den nye SVM-regering, men det er først torsdag, vi får at vide, hvem Mette Frederiksen har udpeget som ministre.

Én ting kan vi dog godt være sikre på: Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) kommer på ministerholdet, men hvem trækker de med?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her sit bud på, hvem der kan komme med på Mette Frederiksens ministerhold: