Sundhed: Åndenøden sneg sig ind på hende.

Først tænkte den 24-årige Karen Mathilde Møller Jørgensen fra Svendborg, at det nok bare var en efterårssnue, der var på vej.

Det undrede hende godt nok, at hun tabte pusten af bare at gå ud og tømme postkassen. Og da hun et par dage senere var på vej på arbejde, måtte hun stige af cyklen og stikke hovedet ned mellem benene for at få vejret.

I løbet af dagen blev det værre. Hun blev forpustet af bare at snakke. Da hun kom hjem, faldt hun om på stolen. Skulle hun gå ind i soveværelset og sove den af? Eller ringe efter hjælp? Hun ringede 112.

Det var den 17. oktober, og Karen Mathilde Møller Jørgensen blev indlagt akut på Svendborg Sygehus.

- Mit hjerte var på overarbejde og sagde bare duk-duk-duk-duk, fordi blodet ikke kunne komme rundt i min krop.

- Lægens øjne blev pludselig alvorlige. Scanninger og blodprøver viste, at jeg havde en blodprop i hver lunge. Jeg var ved at stå fuldstændig af, fordi jeg ikke kunne få luft. Lægen sagde, at der skulle ringes til min kæreste og familie lige nu, siger Karen Mathilde Møller Jørgensen.

Årsagen til blodpropperne var med al sandsynlighed hendes p-piller, bekræfter Svendborg Sygehus over for Avisen Danmark.

- Jeg har taget p-piller i tre år. Der står jo på indlægssedlen, at der er en risiko for at få blodpropper af det, hvor jeg så har været en del af den lillebitte andel, der har fået det, siger Karen Mathilde Møller Jørgensen, der arbejder som journalist ved Fyns Amts Avis.

P-pillerne har i mange år været den mest udbredte form for prævention blandt danske teenagepiger og kvinder. Næsten halvdelen af kvinderne mellem 18 og 24 år spiser p-piller.

Historien om den lille, runde pille er langt hen ad vejen en succeshistorie. Et lettilgængeligt og revolutionerende præventionsmiddel, som i 1960'erne satte kvinderne fri, og som hundredtusinder af danske kvinder i dag har gavn af.

Men hvert år er der nogle få, der oplever alvorlige bivirkninger af p-pillerne. De øger risikoen for blodpropper med en faktor tre, og årligt er p-piller skyld i omkring 150 blodpropper i ben eller lunger. I snit er der årligt 1-2 kvinder, der dør.

Det fortæller professor og overlæge på Rigshospitalet, Øjvind Lidegaard.

- En til to dødsfald er ikke mange, når man tænker på, at der er 400.000 kvinder på et hormonelt præventionsmiddel. Det er langt mindre farligt end at bevæge sig ud i trafikken, siger han.

Øjvind Lidegaard har forsket i bivirkninger ved p-piller siden 1980'erne, og hans studier har vundet international anseelse.

Hans forskning har bl.a. bevist, at nyere former for p-piller medfører større risiko for blodpropper end de ældre mærker.

Opdagelsen betød, at stort set alle danske p-pillebrugere i løbet af 2010'erne skiftede tilbage til den ældre version af p-pillen, der kaldes 2. generations-p-pille. Det er den mest gængse type p-pille i dag.

- Antallet af blodpropper i Danmark er faldet markant efter det skifte. Hvert år forhindrer det et par hundrede blodpropper blandt unge piger, siger Øjvind Lidegaard.

I 2016 vakte hans forskning også opsigt, da et stort studie kunne bevise, at p-piller øger risikoen for depression. I mange år blev sammenhængen mellem p-piller og depression slået hen som en skrøne, fortæller han.

- Når man spiser p-piller, øges risikoen for at udvikle en depression med ca. 70 pct. i gennemsnit. Hvis man er en teenagepige på p-piller, er risikoen for en depression 2,5 gang større. For en kvinde over 25 år påvirkes risikoen for depression kun beskedent, siger han.

P-piller har også betydning for udviklingen af kræftsygdomme. Præventionspillen beskytter mod nogle kræftformer, men øger risikoen for andre. Alt i alt går det ifølge Øjvind Lidegaard i nul.

- Så man skal ikke være bekymret for kræft alt i alt, siger han.

Trods sit indgående kendskab til risiciene ved p-piller, understreger Øjvind Lidegaard, at det er vigtigt at huske proportionerne i debatten. Det skal ikke være en skræmmekampagne, siger han.

- Jeg ønsker, at kvinderne bliver klogere, men ikke bekymrede. Det er et emne, hvor der er rigtig god brug for en god, seriøs opdatering af den viden, vi har i dag.

Han fortæller, at hvis han havde en datter, ville han ikke have problemer med, at hun tog p-piller. Så længe hun ikke havde arvelig tendens til blodpropper eller tidligere havde haft en depression, understreger han.

- Jeg er ikke imod p-piller. Vi må konstatere, at når 400.000 kvinder i Danmark stadigvæk vælger at bruge hormonel prævention hver dag, så må det skyldes, at det kan noget, som kvinderne kan bruge.

Karen Mathilde Møller Jørgensen havde været på p-piller i tre år. På Svendborg Sygehus lå hun nu og hev efter vejret, mens der blev lagt drops i hende. På den måde kunne den blodfortyndende medicin strømme direkte ind i årerne.

-Jeg var selvfølgelig vildt bange. Er jeg ved at dø nu? Kan jeg nå at se mine familie og kæreste? Alle de der tanker går igennem mig, fortæller hun.

Hendes familie og kæreste nåede heldigvis at komme, og hendes tilstand blev stabiliseret. Den følgende uge var Karen Mathilde Møller Jørgensen indlagt på sygehusene i både Svendborg og Odense.

Indlæggelsen var en rutsjebanetur, hvor hun onsdag fik et tilbagefald og igen var i livsfare. Det dygtige personale reddede hende, fortæller hun.

- Jeg får den bedste behandling. De er hamrende dygtige og ser bare, at der ligger en meget bange 24-årig pige, som måske er ved at dø.

Karen Mathilde Møller Jørgensen blev udskrevet dagen før sin 25-års fødselsdag.

P-pillerne er den mest sandsynlige årsag til hendes blodpropper, bekræfter Jess Lambrechtsen, som er overlæge på Medicinsk Afdeling M-FAM på Svendborg Sygehus, i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Han bekræfter også, at Karen Mathilde Møller Jørgensen var i livsfare og peger på, at blodpropper i lungerne er den farligste komplikation, man kan få af p-piller.

Øjvind Lidegaard fortæller, at det netop er blodpropper i lungerne, der kan medføre dødsfald.

- De kvinder, der dør, er typisk dem, der får en lungeblodprop og ikke når at komme ind på sygehuset i tide. Tidligere, da man ikke var så opmærksom på det, gik kvinderne ned til deres læge med åndenød, og så kunne lægen indimellem mistolke det som astma, fortæller han.

Karen Mathilde Møller Jensen priser sig da også lykkelig for, at hun ringede 112 frem for at feje åndenøden hen.

- Hvis jeg bare var væltet om i sofaen, som jeg var så tæt på at gøre, for bare at sove det væk, så havde jeg ikke nået at blive 25 år, siger hun, der også fortæller, at der ikke er andre i hendes familie, der har haft blodpropper.

For at forstå, hvorfor p-piller øger risikoen for blodpropper, skal man vide, at kvinder har to kønshormoner, østrogen og progestaron.

Det er disse to kønshormoner, som p-pillerne simulerer, idet pillerne består af to kunstige kønshormoner. De to kunstige kønshormoner medfører, at kvindens stopper med selv at producere kønshormoner. Og vupti: kvinden ikke kan blive gravid.

Hvad har det så med blodpropper at gøre? Når de to kunstige kønshormoner indtages i kombination med hinanden, påvirker de et system i kroppen, der regulerer, at blodet kan størkne ved sårdannelse. Den påvirkning medfører, at kvinden har en højere risiko for blodpropper.

Bivirkningerne af p-pillerne har alle dage skabt gnidninger.

Da p-pillerne blev opfundet i 1960 i England og USA, var den danske lægemiddelstyrelse i første omgang tilbageholdende med at give adgang til dem på grund af den sparsomme viden om, hvad lægemidlet måtte have af negative effekter på kort og lang sigt.

Men de danske kvinder insisterede, og til sidst vred politikerne armen om på Lægemiddelstyrelsen, fortæller Øjvind Lidegaard.

- Tre år efter spiste hver tredje kvinde i den fertile alder p-piller i Danmark. Det er en ret utrolig historie. Specielt med tanke på, hvor meget man i dag bekymrer sig for bivirkninger. At man så i 1960’erne var forbløffende ubekymrede. Bare at de kunne beskytte en mod at blive gravid, så var alt fint. Det handlede om kvindernes frigørelse, siger han.

I dag er p-piller fortsat den mest udbredte form for hormonel prævention. Brugen er dog faldet 38 pct. de seneste ti år, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen.

Til gengæld er to andre præventionsmidler ifølge Øjvind Lidegaard vundet frem: hormonspiralen og minipillerne. Begge præventionsmidler indeholder kun et enkelt af de to kunstige kønshormoner, som findes i p-pillen.

- Derfor indebærer hormonspiral og minipiller ikke risiko for blodpropper. For det er kombinationen af de to kunstige kønshormoner, der medfører en større risiko for blodpropper, siger Øjvind Lidegaard.

Det giver især mening for kvinder over 30 år at skifte p-piller ud med hormonspiral. Kvinder får nemlig større risiko for at få en blodprop med alderen.

- Hvis man er 30 år, så er risikoen for blodpropper ved brug af p-piller 10 tilfælde per 10.000 kvinder om året. Altså 1 per 1000 om året. Så det er superfornuftigt, at kvinder over 30 år skifter til en hormonspiral, siger Øjvind Lidegaard.

Professoren maner dog en udbredt myte til jorden om, at hormonerne i en hormonspiral kun virker lokalt i livmoderen.

- Hormonerne frigives til hele kroppen ligesom p-pillen. Der er nogle, der tror, at den kun virker i livmoderen. Det er altså ikke korrekt, siger han.

Øjvind Lidegaard peger på, at det faldende brug af p-piller kan tolkes, som om p-pillerne er blevet upopulære. Men det er de ikke nødvendigvis.

- Det er ikke, fordi kvinderne nødvendigvis er blevet hormonforskrækkede. Det er et udtryk for, at kvinderne nu er blevet mere oplyste, siger han.

Ville det være bedre, hvis de unge piger skiftede over til hormonspiral?

- Nej. Problemet med hormonspiral er, at den øger risikoen for depression lige så meget som p-piller. Og da unge piger jo har højest risiko for depression, så vil jeg ikke starte med at give en ung pige hormonspiral. De er relativt dyre, og det er jo super ærgerligt, hvis man skal have hormonspiralen ud igen 14 dage efter.

I stedet kan unge kvinder starte med at afprøve de såkaldte minipiller, der ligesom hormonspiralen kun indeholder ét af de to kønshormoner. Hvis humøret ikke er påvirket efter tre måneder, kan en hormonspiral være en god løsning, siger han.

- Det er den praktiske måde, jeg anbefaler det på.

Jeppe Hald er projektleder ved Sex og Samfund samt leder af rådgivningslinjen Sexlinien, hvor unge kan ringe eller skrive ind med spørgsmål.

Han fortæller, at rådgiverlinjen møder en stigende skepsis blandt piger og kvinder over for p-piller.

- Rigtig mange starter på p-piller, fordi det stadigvæk er det mest kendte produkt ud over kondom.

- Men vi har helt klart flere, der ringer til os, fordi de er kede af at være på p-piller og vil høre, hvad deres alternativer er, fortæller han.

Udfordringerne med p-piller kan både handle om bivirkninger, men også om at man skal huske at tage pillen hver dag.

- Det kan være svært at huske. Især hvis man har et ungdomsliv, hvor man går meget ud og fester. Og hvor man måske ikke lige er hjemme hele weekenden, og så glemmer man at få pillerne med sig. Eller hvis man kaster op, fordi man er fuld, og lige har taget en p-pille, siger han.

Men det er ikke det eneste, der stikker under. Rådgiverlinjen møder også en decideret ”hormonforskrækkelse” blandt nogle unge kvinder, som ringer ind og siger: ”Jeg vil ikke fylde mig med hormoner”, fortæller Jeppe Hald.

- De glemmer måske at have blik for de fordele, der også er ved hormonel prævention. Hvis kondomet tages ud af ligningen, er præventionsformer uden hormoner generelt mere besværlige, medfører større risici eller er mindre sikre, fortæller han.

- Der er ikke særlig mange, der snakker om de positive ting ved p-piller. Vi oplever også flere henvendelser om, at de unge kvinder bruger apps til at følge deres cyklus og kun har sex under de sikre perioder i cyklussen. Det kan fungere for nogle, men man skal huske, at det ikke er særligt sikkert, siger han.

Generelt er danske unge dog gode til at sikre sig mod uønskede graviditeter, fortæller han.

- Danmark er nærmest verdensmestre i prævention, når det kommer til stykket, siger han.

Hos Karen Mathilde Møller Jørgensen er der både glæde  over at have overlevet blodpropperne og være i live. Men også et chok, der fortsat sætter spor i hende, fortæller hun.

- Kroppen skal jeg nok få i gang igen. Det er mere mit hoved, der skal med. Nogle gange begynder jeg bare at græde, siger hun.

- Det, der sidder tilbage i mig, er angsten for, at jeg ikke kan få luft. Sidste gang jeg trak vejret normalt, da var jeg ved at dø. Nogle gange sidder skuldrene helt oppe om ørene, og jeg tænker: Åh, nu kommer det hele tilbage.

- Men der har jeg søde mennesker omkring mig, og lægerne, der minder mig om, at der ikke er mere blodprop i mig, og at jeg godt kant få luft, hvis jeg trækker vejret helt ned i lungerne.

Karen Mathilde Møller Jørgensen har også fokus på ikke at dvæle ved det, der kunne være sket.

- For ellers går man hen og bliver totalt sortseende og ulykkelig. Og det vil jeg helst ikke. Jeg vil gerne tilbage til mit liv og bare glædes over, at jeg fejrede min 25 års fødselsdag. Og jeg skal forhåbentlig fejre mange, mange flere, siger hun.

Hvis der er fungerende socialdemokratiske ministre, som i disse dage går rundt og håber på, at livet som det store parti i en bred regering - måske sågar en flertalsregering - henover midten bliver lettere, kan de godt tro om igen. De kan nemlig spørge den fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om, hvordan han oplevede det krydsforhør, han var udsat for tirsdag eftermiddag i folketingssalen.

Her skulle den fungerende beskæftigelsesminister forklare og forsvare, hvorfor Socialdemokratiets 50 nye mandater ikke ville stemme for et lovforslag, som Enhedslisten havde stillet. Et lovforslag med titlen "forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere". Eller sagt på mere forståeligt dansk: En lov om at forlænge det midlertidige børnetilskud til kontanthjælpsmodtagere, som partierne bag forståelsespapiret fra 2019 opfandt. Et tilskud, der i forrige valgperiode hvert år blev forlænget, indtil der før sommerferien blev indgået et kontanthjælpsforlig, som skulle gøre tilskuddet permanent fra 2024.

Men på grund af folketingsvalget er lovarbejdet aldrig blevet færdigt, og derfor er det usikkert, om det tilskud fortsætter. Den usikkerhed var Enhedslisten, Alternativet og SF klar til at fjerne ved at stemme for. Men Peter Hummelgaard var ikke klar til at trykke på den grønne knap.

- Det er usædvanligt at stå her som fungerende minister og skulle behandle et lovforslag, inden en regering er dannet. Så vidt jeg ved, er det ikke sket før. Da der ikke er dannet en regering efter folketingsvalget endnu, har jeg da også titlen som fungerende beskæftigelsesminister, ligesom regeringen er et forretningsministerium. Et forretningsministerium tager kun stilling til det allermest nødvendige for driften af landet. Det udvikler ikke en ny politik og diskuterer ikke konkrete lovforslag i Folketingssalen. Det betyder også, at regeringen og jeg selv ikke kan gå ind i en diskussion af forslaget, sagde Peter Hummelgaard, og så begyndte der ellers at hagle en kaskade af spørgsmål ned over den fungerende beskæftigelsesminister fra medlemmerne af Enhedslisten og Alternativet.

I en god time blev både Peter Hummelgaard og Socialdemokratiets ordfører for lovforslaget, Rasmus Stoklund, krydsforhørt. Og tilhørerne blev vidner til uropførelsen af, hvordan den politiske debat kommer til at være i de kommende år, såfremt der dannes en bred regering hen over midten. Nu bliver det højrefløjen og venstrefløjen i umage forening mod midten.

Nogle vil mene, at Enhedslisten og Alternativet aldrig er kommet ud af valgkampen, når de kan fortsætte den krigeriske retorik. Andre vil mene, at det først er nu, de to partier er gået i valgkamp - efter at krydserne er sat. For efter en sjælden blodfattig valgkamp fra den yderste venstrefløj er realiteterne nu gået op for dem. Det så man i valgperiodens første politiske debat i salen. Venstrefløjen er klar til at lægge så mange snubletråde ud for en Mette Frederiksen-ledet regering.

Hvis Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, eller for den sags skyld De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, havde været i folketingssalen tirsdag eftermiddag, havde de også kunnet se, hvordan Danmarksdemokraternes Inger Støjberg og Nye Borgerliges Pernille Vermund godtede sig. Sandsynligvis over at se, hvordan den fungerende beskæftigelsesminister og Socialdemokratiets ordfører, Rasmus Stoklund, begge blev grillet, men sikkert også fordi de to borgerlige partiformænd ser frem til, at V-ministre skal på talerstolen og forsvare en midterregerings politik.

Pernille Vermund er allerede gået i gang:

- Jakob Ellemann-Jensen glemte sin mistillid til statsministeren i det øjeblik, hun viftede med nøglerne til ministerbilerne. Det store dyr på savannen er såret, og i sin iver for stadig at fremstå stor og mægtig, er man nu villig til at sælge sin sjæl til en socialdemokratisk statsminister med et katalog af skandalesager på hylderne. Og Danmarks såkaldte liberale parti tager andre borgerlige partier med sig i faldet, skrev Pernille Vermund forleden i et debatindlæg i Avisen Danmark.

Og på Facebook prikkede Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne også til et ømt, borgerligt punkt:

- Danmarksdemokraterne sagde før valget, at både minkskandalen og FE-sagen skulle undersøges. Det er måske lidt gammeldags, men vi mener faktisk det samme - både før og efter et valg, skrev partiet.

Mens regeringsforhandlingerne trækker ud, er den nye dobbelte opposition trukket i arbejdstøjet, og Frederiksen og Ellemann skal kigge sig over skulderen, for Støjberg, Vermund, Villadsen og Dragsted hvæsser knivene.

Livsomvæltning: 7. oktober 2020 begyndte som alle andre dage.

Kæresten var kun lige gået ud af døren, da Bente kl. 8 satte sig ind i sin bil og kørte ned til supermarkedet. Lige som alle andre dage lovede hun sig selv den morgen, at hun kun ville købe én flaske rosevin og tre små flasker lakrids-shots. Og så ikke mere den dag.

De tre shots drak hun på vej hjem. Ved 10.30-tiden var vinflasken også tom, glemt var løftet til sig selv, og hun kørte afsted igen. Ned for at hente mere vin.

Hun puttede også andre varer i kurven. Så var der ingen, der lagde mærke til noget, bildte hun sig selv ind.

Den formiddag var Zenia Frost også i supermarkedet for at købe ind, og i køen ved kassen bemærkede hun den velklædte, nydelige kvinde, der stod foran med vin og en halv flaske Jägermeister på varebåndet.

Kl. var 11.15, og det var tydeligt, at damen var fuld.

- Det var måden, hun agerede. Hun stod og grinede over, at hun havde glemt sin pung i bilen. Hun var skidefuld, og det sagde jeg til kassedamen, da hun var gået ud for at hente sin pung, fortæller Zenia Frost.

Kassedamen trak på skuldrene: "Jeg er ikke politimand", lød det.

- Jeg sagde, det er vi vel alle sammen, husker Zenia Frost, der fulgte efter Bente ud på parkeringspladsen for at se, om hun gik ind i en bil med chauffør. Der var ingen chauffør.

Zenia Frost satte sig ind i sin bil, ringede til politiet og blev bedt om at køre efter bilen, da Bente kørte derfra.

Politiet nåede frem, netop som Bente parkerede sin bil i indkørslen. Hun blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med.

- Jeg reagerede på en impuls, da jeg anmeldte hende, siger Zenia Frost, der i tiden efter spekulerede over, hvad der mon var sket.

- Havde hun børn? En mand, der måske nu ville kræve skilsmisse? Hvordan ville det påvirke hendes liv? Jeg vendte det med en veninde. Hendes reaktion var, om det nu var det rigtige, jeg havde gjort. "Kunne du ikke bare have sagt, at hun skulle tage en taxa. Du kan have ødelagt hendes liv", sagde min veninde. Men det ville have været helt forkert. Dels vidste jeg ikke, hvordan hun ville reagere. Dels ville hun nok have kørt igen næste dag.

For Bente står dagen i en tåge.

Hun husker ikke, at hun blev stoppet af politiet, anholdt og taget med for at afgive en blodprøve, der viste en promille på 2,08. Men da hun vågnede næste dag, var hun klar over, at noget var rivende galt.

I lommen fandt hun en lap papir med betjentens telefonnummer. Hun ringede ham op. Han fortalte, hvad der var sket, og hun fik et chok.

- Jeg vidste, at det her var helt, rablende sindssygt, og at der kun var to veje ud: Enten dør du af druk, eller også gør du noget helt anderledes.

Det er to år, en måned og 26 dage siden, at hun blev rystet i sin grundvold over at blive snuppet for spritkørsel. Og lige så længe siden, at hun tog beslutningen om at blive ædru.

Bente, der i denne artikel har ønsket at optræde uden efternavn, er ædru alkoholiker.

Hun tager 24 timer ad gangen, går til AA-møder og bruger meget tid på at hjælpe andre alkoholikere til et ædru liv, og hun vil med sin historie fortælle, at der er håb og hjælp. Selv når du er allerlængst ude i et misbrug, er der håb. Det er hun et lysende eksempel på.

Vi møder hende hjemme i det lille rækkehus, hun deler med sin kæreste i oplandet til Horsens. Hun er en velformuleret, ungdommelig kvinde med let til tårer og let til ord.

Rammerne er helt almindelige og langt fra det liv i sus og dus, hun havde, da hun var en succesfuld business-kvinde, der boede i Tyskland, havde verden som sin arbejdsplads og en hverdag i jakkesæt og stiletter.

- Jeg havde indflydelse, penge nok, en lækker bolig, lejlighed på den franske riviera og store biler. Jeg havde ALT. I dag vil jeg hellere have det, jeg har her, være tro mod mig selv og mine værdier og være ædru.

Hun er opvokset i Aarhus i en velstillet familie og havde en barndom, "som mange ville være misundelig over". Hun var elitegymnast som ung pige, uddannede sig fra Aarhus Handelshøjskole og havde succes.

- Min første brandert fik jeg som 14-årig til et arrangement på Samsø. Jeg drak snaps, det var spændende, og der skete noget i mig. Det gav mig en frihed, et pusterum i et liv, hvor jeg hele tiden var drevet af ambitioner og et ønske om at have kontrol. Jeg drak så meget, at jeg kastede op under bordet. Derefter satte jeg mig op og drak videre, fortæller hun.

Oplevelsen vækkede noget i hende. I gymnasietiden drak hun med de ældre drenge og endte altid med at få for meget. Hun drak ikke tit. Men når hun gjorde det, drak hun sig til black outs - hver gang.

Som 27-årig rejste hun til Tyskland for at arbejde i salgskontoret for en dansk virksomhed. Hun var ensom og drak, når hun sad alene om aftenen.

- Jeg skulle lige have en flaske vin, siger hun.

Året efter blev hun stormende forelsket i en mand.

Hun var 28 år, de mødtes i februar, skulle giftes i september, og i august tog de på 14 dages ferie sammen. Ferien var en lang fest for Bente, der var fuld alle dagene. Da de kom hjem, afbrød han forholdet.

"Jeg tør ikke det her, Bente", sagde han. Det var da, det begyndte at gå op for hende, at hun havde et problem.

- Men jeg så ikke mig selv som alkoholiker. De sidder jo på bænken og drikker. Jeg havde styr på mit shit. Jeg havde en knaldgod løn og kunne gøre, hvad jeg ville. Inderst inde vidste jeg godt, at han havde ret. Jeg sagde til mig selv, at det med alkohol nok ikke var så fornuftigt. I stedet begyndte jeg at lege med stoffer. Først ecstasy og senere kokain.

- Jeg byttede et stof ud med et andet, konstaterer hun og fortsætter:

-I en periode holdt jeg op med at drikke. Det var kokain og vand, og det gik fint. Så blev det pludselig en cocktail af det hele. Jeg tog kokain om morgenen for at være kvik og drak et glas vin om aftenen med mine kunder. Det, de ikke så, var, at jeg tog et par flasker vin med op på værelset efter middagen og drak, til jeg faldt i søvn.

Trods sit misbrug havde hun succes på arbejdet og gjorde karriere. Der var også perioder, hvor hun ikke drak, så hun bildte sig ind, at hun havde styr på tingene.

Nogle år var hun kæreste med en italiensk forretningsmand, der delte hendes crush på kokain. De flyttede sammen i Rom og senere Hamborg, indtil forholdet stoppede med et brag.

Hun skiftede job og adresse og fortsatte derudad.

- Det er kendetegnende for en alkoholiker. Jeg flygtede fra sygdommen. Jeg troede, "at hvis jeg flytter, bliver det bedre. Hvis vi skifter arbejde, får vi det bedre. Og når vi har fået styr på det, så kan vi jo godt lige tage et glas vin". Problemet er, at et glas er for meget, og 1000 glas er aldrig nok. Alkoholisme er en fremadskridende, kronisk og dødelig sygdom. Men det vidste jeg ikke.

Jobbet som salgschef i en virksomhed med hovedkontor i USA førte hende rundt i hele verden.

- Jeg rejste 180 til 200 dage om året samtidig med, at mit misbrug var massivt. Det var vin og kokain eller hård spiritus. Efter 9-11 (angrebet på World Trade Center i 2001, red.) skete der noget for mig. Man skulle være i lufthavnen to-tre timer før afgang, og hvis det ikke lykkedes mig at holde nallerne fra Whisky Sour i lufthavnen, fik jeg ikke lov til at boarde flyet. Jeg drak mig simpelthen sanseløst beruset. Jeg kunne ikke stoppe, når jeg først begyndte...

- Det er jo ikke noget, et menneske gør frivilligt... Jeg ville bare gøre et godt stykke arbejde, men misbruget, sygdommen, tog styringen. Jeg vågnede op med moralske tømmermænd hver morgen. Jeg skuffede folk og gjorde dem kede af det. Inklusive mig selv. Og så drak jeg endnu mere.

I 2010 blev hun headhuntet til et job i Danmark og vendte hjem.

- Fra 2010 til 2013 formåede jeg at drikke min karriere i stykker. Jeg havde tre lederstillinger, som jeg drak væk. Jeg mødte ikke op til kundeaftaler, og en dag fandt en kollega mig liggende døddrukken ved en pool i det hus, jeg lejede. Jeg blev sendt til psykolog, men det hjalp ikke. Min alkoholisme havde overtaget, og jeg havde ikke styr på noget som helst.

I 2013 og nogle år frem blev hun sygemeldt på grund af gamle gymnastikskader. Samme år mødte hun sin nuværende kæreste, og de flyttede sammen to år senere.

- Han vidste godt, at jeg var alkoholiker. Jeg tog ikke selv ordet i min mund, men jeg forsvandt nogle gange i flere dage, hvor han ikke vidste, hvor jeg var. I 2015 begyndte jeg i dagbehandling på misbrugscenteret i Horsens for at gøre min kæreste glad. Her ville de lære mig at drikke kontrolleret... Det spildte jeg en masse tid og ressourcer på, siger hun sarkastisk.

Det lykkedes hende at kvitte kokainen. Til gengæld tog drikkeriet til.

- Jeg gik jo bare derhjemme og havde pludselig frie tøjler.

Fra 2017 til 2019 arbejdede hun som handicaphjælper, men det fik hun også ødelagt, konstaterer hun nøgternt.

- Jeg blev bortvist af politiet, fordi jeg mødte beruset op på arbejde.

Bente er ikke stolt af de mange svigt, hun begik, da hun drak, og hun understreger, at hun er i gang med at rette op og beklage til de mange, hun snød, løj for og bedrog.

- Alkoholisme er ensomhedens, skammens og frygtens sygdom, og ens moralske kompas skrider. Jeg handlede mod alle de moralbegreber, jeg fik ind med modermælken. Der er ingen sygdom, der er så ensom som at have et misbrug. Jeg følte mig stemplet af omverdenen, men jeg kunne ikke stoppe. Alkoholismen overtog mig og mit sind.

Hun er ikke i tvivl om, at hvis Zenia Frost den formiddag i oktober for to år siden ikke havde anmeldt hende, ville hun have drukket sig ihjel. Derfor tog hun, otte måneder efter, at hun var blevet ædru, kontakt til den politibetjent, der lagde sit telefonnummer i hendes lomme og bønfaldt ham om at skabe kontakt til anmelderen.

- Det var vigtigt for mig at få formidlet min taknemlighed over for den person, der havde udvist mod og samfundssind. Jeg er hende evigt taknemlig. Hun er min redningskrans, siger hun med tårer i øjnene og ansigtet vendt mod Zenia Frost.

For historien tog en drejning.

En dag blev Zenia Frost ringet op på sit job af betjenten, der fortalte, at Bente havde ringet og gerne ville i kontakt med hende, der havde anmeldt hende. Det er ikke noget, de plejer at gøre, men det betød meget for hende, sagde han.

Hun fik Bentes telefonnummer og ringede hurtigt tilbage. De aftalte at mødes til en kop kaffe, og kemien mellem de to kvinder var der med det samme. Det er siden blevet et nært venskab.

- Det var det bedste, der kunne ske for mig. Jeg er vanvittig glad for at vundet Zenia i mit liv, siger Bente og giver Zenia Frost et kram.

For Zenia har det også været berigende at have gjort en forskel.

- Selvom man blander sig i et andet menneskes liv, kan det ende godt. Det er enormt givende for mig, at jeg har haft den betydning for en anden. Det er er kæmpe stort, siger hun, der aldrig har været i tvivl om, at hun gjorde det rigtige dengang - på trods af venindens skepsis.

- Jeg blev faktisk både sur og forbløffet over hendes reaktion, og hun var en af de første, jeg ringede til og fortalte, hvor taknemlig Bente var, og at hun føler, at jeg har reddet hendes liv, siger Zenia Frost, der to gange tidligere har anmeldt spritbilister og vil gøre det igen.

- Og jeg vil gøre det samme til hver en tid. Ingen skal køre spritkørsel! Det er selvbedrag at sætte sig alkoholiseret bag et rat, men for mit vedkommende reddede det mit liv. Det var det bedste, der kunne ske for mig, lyder det fra Bente.

Af personlige årsager optræder Bente anonymt i denne artikel. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.

Julekalender: Først var det eleverne i festudvalget på Kolding Gymnasium, der var nødt til at trække en lige lovlig frisk julekalender på de sociale medier tilbage.

Nu er turen så kommet til Horsens Gymnasium og HF.

Her havde uidentificerede personer oprettet en Instagram-profil, der hver dag i december ville dele billeder og beskrivelser af kvindelige elever på skolen.

"Vi har samlet de 24 lækreste piger fra Horsens Gymnasium. Så er julen reddet. Luk op for en ny fræk nissepige hver dag i december," lød det i profilteksten på Instagram-profilen, ifølge TV 2.

Nu er profilen blevet lukket, og det er rektor på Horsens Gymnasium og HF, Flemming Steen Jensen, tilfreds med.

Selvom pigerne deltager frivilligt, og der alene er tale om profilbilleder, er en julekalender af den karakter alligevel at gå for vidt, siger han.

- Min første reaktion var, at den måde at fremstille hinanden på ikke svarer til den måde, vi normalt behandler hinanden på på skolen. Hvis man læser profilen, er der en tilgang, hvor man ser hinanden som et objekt og med et let seksualiserende sprogbrug, og det reagerer jeg på. Det er ikke i overensstemmelse med skolens værdier, siger Flemming Steen Jensen.

Han blev først bekendt med julekalenderen fredag morgen. Samme dag blev der ifølge TV 2 sendt en besked ud på skolens digitale platform, Lectio, fra vicerektoren.

Her fremgik det ifølge mediet, at skolen tog "kraftigt afstand" fra julekalenderen og at ledelsen ville finde frem til de ansvarlige.

Rektoren i Horsens glæder sig over, at initiativtagerne bag den nu lukkede profil har sikret sig pigernes tilladelse, inden billederne blev lagt ud.

- Min store bekymring i udgangspunktet var, om nogle elever blev fremstillet på en måde, de ikke ønsker. Det ville være være ekskluderende. Men indtil videre er der kun to piger, der har optrådt i kalenderen, og i hvert fald den ene pige har givet tilladelse til at bruge profilbilledet. Det er jeg glad for. Det er ordentligt,  siger Flemming Steen Jensen, der roser eleverne for at tage ansvar.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er mig, men eleverne selv, der har lukket profilen, og de har gjort det, fordi de ikke ønsker at skabe al den virak og ikke ønsker at blive misforstået. De har optrådt ansvarsfuldt og modent. De skulle ikke have lavet kalenderen i første omgang, men de har taget konsekvensen og viser deres gode vilje, lyder det fra rektoren.

Han vil på mandag tage fat i lærere og elever for at drøfte sagen.

- Det her bekræfter mig i, at dialogen om, hvordan vi bruger de sociale medier, og hvad vi skriver og ikke skriver på dem, er en dialog, vi forsat skal have. Jeg tænker, at jeg kan lære noget af eleverne om, hvad de synes, man kan gøre. Og de kan være i dialog med mig om, hvad jeg tænker. Jeg ville helst have været sagen foruden, men det er en episode, vi skal tage lærdom af, siger han.

Det fremgår af profilen, at initiativtagerne bag ikke mener at have gjort noget forkert.

- Det er pisse øv, men lad os stoppe, mens legen er god. Vi vil dog gerne understrege, at vi personlig selv synes, at vi ikke har gjort noget forkert, stod der i opslaget på den nu lukkede profil.

Fredag kunne Radio4 Morgen fortælle, at festudvalget på Kolding Gymnasium kun nåede at udgive et enkelt afsnit i en julekalender på Instagram, der blandt andet præsenterede 15-årige Marie Masini Jensen - der også selv havde sagt ja til at medvirke i kalenderen - som indehaver af "en flot krop med en kæmpe numse."

Da rektor på Kolding Gymnasium, Sune Hother Petersen, fik nys om den digitale julekalender, blev den hurtigt aflyst.

De Konservatives exit fra forhandlingerne om en kommende regering er et forsøg på at genopbygge partiets troværdighed.

Det er analysen fra Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark.

Han henviser til, at Søren Pape Poulsen før valget slog fast, at han ikke kunne se Mette Frederiksen (S) fortsætte som statsminister.

- Hvis der er noget, Søren Pape Poulsen ikke har så meget af efter den her valgkamp, så er det troværdighed.

- Efter den her melding går han i gang med at forsøge at bygge sig selv op som formand for De Konservative og genopbygge noget af den troværdighed, han havde meget af, før han meldte sig som statsministerkandidat, siger Casper Dall.

Når Pape melder sig ud af forhandlingerne, får han ifølge den politiske redaktør mulighed for at tegne en skarpere profil af partiet.

- Han kommer til at kunne tegne en skarpere partiprofil, end han kunne gøre som et af de mindste partier i en bred regering.

- Nu kommer han i stedet for til at skulle forsøge at genopbygge en form for borgerligt Danmark sammen med Alex Vanopslagh (politisk leder af LA, red.), Inger Støjberg (politisk leder af Danmarksdemokraterne, red.) og Morten Messerschmidt (formand for Dansk Folkeparti, red.).

- Det bliver en anden opgave for Pape og De Konservative, men også en friere opgave, end det, der var udsigt til som del af en bred regering med de lænker, et regeringsgrundlag giver et parti, siger Casper Dall.

Men De Konservatives farvel til forhandlingerne om en ny regering gør opgaven vanskeligere for Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, lyder vurderingen.

- Jeg anser det for usandsynligt, at Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance kommer med i en bred midterregering.

- Så det efterlader Ellemann-Jensen som den eneste borgerlige partileder ved forhandlingsbordet.

- Det betyder, at han står i en lidt sværere position, fordi han ikke længere kan bruge De Konservative til at trække projektet i en borgerlig, liberal retning, siger Casper Dall.

Regeringsforhandlingerne har snart været i gang i fem uger. I sidste uge blev Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige siet fra.

Officielt er der der nu seks partier med i forhandlingerne med den kongelige undersøger, Mette Frederiksen.

De øvrige partier, der indgår i forhandlingerne, er Venstre, Moderaterne, De Radikale, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

/ritzau/

/ritzau/