MitID: I 2022 stiftede danskerne bekendtskab med NemID-afløseren MitID. Det blev kommunernes opgave at hjælpe borgerne med skiftet. Og der var mange danskere, der havde brug for vejledning. I årets løb har 900.000 borgere været i fysisk kontakt med landets borgerservicecentre for at knække koden til MitID. Det oplyser Kommunernes Landsforening.

Og det var også flere, end hvad kommunerne var stillet i udsigt. Det siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg,

- Kommunernes opgave var udtænkt som en bagstopperfunktion for de få borgere, der af den ene eller anden grund ikke selv kunne få det til at fungere med at gå fra NemID til MitID. Så der har været et helt vildt pres i store perioder, der i mange kommuner gav helt urimelige ventetider for borgerne, siger Peter Rahbæk Juel.

Ud over de fysiske kontakter har kommunernes telefonlinjer været lagt ned, mens henvendelser også har været rettet mod Erhvervsministeriets egen supporttelefon.

Ifølge Peter Rahbæk Juel er der ingen tvivl om, at processen har vist, at overgangen til MitID "åbenlyst har været for svær for den helt almindelige dansker".

- Vi var ikke godt nok forberedt på opgaven, og det sagde vi også ret tidligt i forløbet. Opgaven har været større, end jeg tror, de fleste havde regnet med, siger Peter Rahbæk Juel.

Undervejs har kommuner måtte ansætte flere, udvide åbningstider, have udekørende Borgerservice og holde åbent hus-arrangementer eller MitID-cafeer for at hjælpe flere borgere igennem.

I sidste ende måtte man anmode om at få forlænget fristen for at få alle borgere over til MitID fra 30. juni til 31. oktober. Med til historien hører, at andre kommunale opgaver som ukrainske flygtninge og afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet gjorde det umuligt for borgerservice-kontorerne at nå opgaverne til tiden.

Digitaliseringsstyrelsen, som ejer MitID sammen med bankernes interesseorganisation Finans Danmark, har ikke haft mulighed for at stille op til interview. Men oplyser i et skriftligt svar, at "man fra start har været klar over, at det er en kæmpe opgave at få cirka 5 mio. NemID-brugere over på MitID".

Styrelsen anekender også, at processen har været mere udfordrende for nogle borgere end andre. Derfor har der været et stort fokus på, at de skulle kunne få den nødvendige hjælp, lyder det.

Men de 900.000 fysiske besøg kommer ikke bag på Digitaliseringsstyrelsen.

- Antallet som har haft brug for at besøge Borgerservice for at få MitID, ligger faktisk lidt under, hvad vi havde estimeret forud for migreringen. Men ventetiderne i Borgerservice har flere steder i perioder været lange. Derfor rykkede vi sluttidspunktet med fire måneder, så kommunerne fik mere tid til at hjælpe de borgere, som endnu manglede at få MitID, skriver styrelsen.

Det er endnu ikke opgjort, hvad det har kostet kommunerne at hjælpe de mange danskere med at få MitID i 2022. Men en aktindsigt viser, at IT-systemet har kostet staten over en kvart milliard kroner indtil videre, mens markedsføringen af MitID har kostet 6,5 millioner kroner.

MitID-kontrakten har desuden en samlet værdi på 939 millioner kroner for udvikling og en driftsperiode på 10 år med mulighed for to års forlængelse. Det oplyste Digitaliseringsstyrelsen, da kontrakten blev underskrevet i 2019.

Flere af de borgere, som har haft kontakt med det offentlige for at få MitID-skiftet i hus, følte sig hægtet af samfundets digitaliseringsstrategi. Det fortalte de til Avisen Danmark.

Det var blandt andet Bo Rosenkvist fra Horsens-egnen, der ikke mener, at statens kommunikation om nøgleskiftet var god nok. Og selv hvis man forstår systemet og bruger MitID, er det stadig for bøvlet, lød kritikken.

- Det er noget af en kamp, de kæmper i Borgerservice. Det er jo dem, der står med det hele, sagde Bo Rosenkvist, der selv har undervist i fejlfinding i it-systemer.

På Fyn var Mogens Povlsen træt af manglende hjælp til sin demente nabo, der ikke kan bruge MitID. I årevis har han hjulpet hende med NemID, men nu skal der findes en anden løsning, hvis borgeren fortsat skal kunne betale sine regninger. Mogens Povlsen fortalte om, hvordan sagen var strandet ved Nyborg Kommune.

- Det er en fuldstændig grotesk situation, sagde han.

Og kommunen erkendte da også over for avisen, at det kan være en meget lang proces at få den rette hjælp.

MitID er en del af de politiske ambitioner om et øget digitaliseret samfund, som forventes at blive udbygget i takt med, at systemerne kræver blandt andet mere sikkerhed.

- Danmark skal fortsat være iført den digitale førertrøje. Med aftalen om Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi lægger vi op til en solid opgradering af den offentlige digitalisering, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da den seneste digitaliseringsstrategi blev underskrevet i sommer.

Hos KL mener man imidlertid, at processen med MitID viser, at der er et stykke vej til at realisere ambitionerne i praksis.

- Det er egentlig relativt enkelt. Danmark har først den digitale førertrøje, når vi kan løfte en opgave som denne med MitID bedre, end vi har gjort, siger Peter Rahbæk Juel.

Ifølge ham er det vigtigt, at man ikke skal igennem en lignende proces med kommende digitale løsninger.

- Processen kræver en grundig evaluering og læring, som jeg håber, at alle vil tage med, fordi det er jo nok ikke sidste gang, at vi skal opgradere vores digitale sikkerhed i Danmark. Det her har fyldt meget for alle kommuner og kostet mange ressourcer. Vi kommer til at følge en evaluering til dørs.

Mener du, at det er en opgave, som kommunerne fortsat skal varetage?

- Borgerservice har nogle kompetencer og fortrin, som godt kan bringes i spil igen. Men det skal være på baggrund af en læring af denne proces, så det kan hænge sammen både systemmæssigt og økonomisk, siger Peter Rahbæk Juel.

Digitaliseringsstyrelsen har selv i en rapport vurderet, at 17-22 procent af danskerne er såkaldt "digitalt udsatte" og derfor ikke med et snuptag kan inkluderes i et digitalt samfund.

Morten Hjelholt, der er lektor på IT-Universitetet, mener, at tallet i virkeligheden er højere, fordi det ikke tager højde for dem, som benytter sig af hjælp til at virke, som om de er digitale. Nøjagtigt som når Borgerservice eller pårørende hjælper os igennem med MitID.

- Det er ikke kun ældre, der har svært ved det her, og det peger på, at problemet vil fortsætte, hver gang der kommer nye systemer til, har han tidligere sagt til avisen.

Den melding blev bakket op af professor (MSO) Helle Zinner Henriksen, institutleder på Institut for Digitalisering på CBS.

- Når så mange borgere er nødt til at opsøge hjælp for at skifte til MitID, er der jo en unødig kompleksitet, som også har været større end overgangen til NemID, lød det.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Nets, en af aktørerne bag MitID, om man har haft urealistiske forventninger til den almene borgers digitale evner, da udbyderen udviklede nøglesystemet. Nets henviser til Digitaliseringsstyrelsen.

-  Med MitID har vi styrket sikkerheden, så man blandt andet bliver bedre beskyttet mod eksempelvis identitetstyveri, og vi arbejder hele tiden på at optimere løsningen og styrke sikkerheden yderligere. Vi tager samtidig hensyn til de borgere, der har svært ved det digitale, lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen understreger, at man fortsat vil gøre borgere opmærksomme på, at man kan søge om fritagelse for Digital Post og undtagelse fra offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.

Derudover er der sat et arbejde i gang med at gøre det lettere for pårørende at få fuldmagter til løsningerne.

- I den fællesoffentlige fuldmagtsløsning, Digital Fuldmagt, kan man give fuldmagt til en række selvbetjeningsløsninger. I regi af den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der endvidere igangsat et arbejde for at udvikle og udbrede digitale fuldmagter og for at gøre det mere enkelt for borgere at afgive og modtage fuldmagter, skriver Digitaliseringsstyrelsen.

KL, der samarbejder med styrelsen om fuldmagtsløsningerne, oplyser til avisen, at vi kommer hen i  i 2024, før borgerne mærker noget til den nemmere tilgang til fuldmagter. Dermed lander den også efter, at MitID - efter planen i 2023 - er indført som den primære adgang til alle offentlige samt private digitale services.

Det har grundet regeringsforhandlingerne ikke været muligt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen (S), der tidligere var ministeransvarlig for MitID. Den nye digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), har sendt følgende skriftlige svar:

"Det er en stor opgave, når så mange danskere skal skifte én digital løsning ud med en anden. For langt de fleste er overgangen heldigvis gået godt, men for andre har det været udfordrende. Vi skal derfor fremover blive endnu bedre til at udvikle digitale løsninger, der er nemme og overskuelige at bruge, uanset ens digitale kompetencer."

Svindel: Efter en operation af en godartet vækst i urinrøret fik Johannes at vide af egen læge, at han kunne modkæmpe en midlertidig nedsat potens, der var en almindelig bivirkning fra operationen, ved at bruge Viagra eller andre potensfremmende midler.

Og efter en hurtig søgning på Google tilbage i november fandt ham frem til en webshop, der lovede både en hurtig levering på produktet og en meget billig pris. Der var bare et problem. Medicin-webshoppen var, som så mange andre på nettet, det rene svindel, der påstod at sælge et produkt, det kun er lovligt at købe på recept.

- På det her tidspunkt tænkte jeg slet ikke over, hvorvidt man skulle have recept, for jeg havde jo forinden snakket med lægen om at bruge sådan nogle produkter, fortæller Johannes, der udtaler sig under løfte af anonymitet grundet sagens karakter. Dette er derfor ikke hans rigtige navn, men identiteten er kendt af avisen.

Hos webbutikker som denne er det heldigste, der kan ske, at du aldrig får noget tilsendt. At du bare mister en sjat penge, og potentielt har givet dine personlige informationer til nogle lyssky mennesker. Alternativt bliver der sendt noget, men bliver det opsnappet i tolden, risikerer du en bøde, fordi import af den slags produkter kan være ulovligt.

Værste scenarie kan være, at du rent faktisk modtager noget. Ofte vil det være et kopiprodukt, som kan indeholde farlige stoffer. Lægemiddelstyrelsen har for eksempel tidligere fundet rottegift og rester af gipsvæg i importerede potensmider beslaglagt i tolden.

Men det tænkte Johannes ikke over, for onlinebutikken så meget reel ud. Og lægen havde jo sagt, at produktet kunne hjælpe ham.

- Webshoppen så umiddelbart ret autentisk ud. Jeg må indrømme, at det virkede meget ægte. Det var nok alt det med, at jeg søgte den frem på Google, der var en FAQ, og det så ikke underligt ud med sproget. I det hele taget var der ikke nogen umiddelbare faresignaler, da jeg kortvarigt var inde og besøge hjemmesiden.

Han svang kortet uden at ane uråd. Ligesom mange inden ham har gjort det.

Men så snart betalingen var blevet godkendt på siden, begyndte Johannes' alarmklokker at ringe.

For selvom webshoppen var bygget til at se meget ægte ud, var det på den anden side af købet væsentligt tydeligere, at den primært eksisterer for at snyde og tage penge fra folk.

- Jeg begyndte så at ane uråd, da betalingen ikke krævede en to-faktor-godkendelse. Og da jeg efterfølgende modtog kvitteringen på mail, faldt ti-øren endelig. Den så virkelig ikke ret professionel ud. Og noget var ikke, som det skulle være. Det var et langt værre sprog end på selve hjemmesiden. Så jeg skyndte mig at få spærret kortet, forklarer Johannes.

Han nåede at få spærret sit kort, inden betalingen blev trukket, men dér sluttede hans rejse med firmaet ikke.

- Jeg begyndte at tjekke rundt omkring. Blandt andet Lægemiddelstyrelsens side. Her kunne jeg så se, at potensmedicin altid kræver en lægepligtig recept her i Danmark. Jeg havde slet ikke spekuleret over det. Jeg tænkte jo bare på, at jeg havde lægens ord, og at webshoppen så rimelig troværdig ud.

- Efterfølgende var jeg til konsultation hos min praktiserende læge for at få en recept. Hun nævnte her, at det kunne være decideret farligt at tage potensmedicin. Hvis man har dårligt hjerte for eksempel, så kan det jo ende galt, og man altid derfor skal tjekkes inden. Men webshoppen gav jo det indtryk, at det var helt fint bare at benytte det uden recept. Det er jo ret bekymrende, synes jeg.

Han var også efterfølgende i kontakt med bagmændene bag webshoppen, hvor de forsøgte at få flere penge ud af ham.

- Jeg var i kontakt med dem et par gange bagefter. De prøvede blandt andet at få mig til at indsætte det skyldige beløb på firmaets bankkonto. Så ville de give mig lidt ekstra piller i bonus. Det ville jeg selvsagt ikke være med til. De var ikke truende som sådan, men de kontaktede mig et par gange.  Så stoppede det, da jeg sendte dem en skriftlig redegørelse, hvor jeg i klare vendinger gjorde dem opmærksomme på, at det, de havde gang i, både var ulovligt og dybt uetisk.

- Det hele forekom rimelig autentisk til at starte med. Men den følelse stoppede, så snart jeg kom bagved og fik set webshoppens ageren efter et køb. Der var det ret tydeligt, at det var svindel.

Johannes står langt fra alene med at være blevet forsøgt franarret penge og identitet i bytte for en pakke potenspiller, der ofte aldrig kommer.

Kigger man på anmeldelsessiden Trustpilot, kan man se flere historier, der lyder en del som hans, eller hvor handlen sågar nåede nogle skridt videre, fordi kunderne ikke lugtede lunten i tide.

Nogle gange nåede det helt til tolden.

"Bestilte og betalte for medicin 14. august 2020. Den 8. oktober fik jeg brev fra PostNord om, at de havde tilbageholdt mine varer, og at jeg skulle sende 160 kroner for toldbehandlingen. Det undrede mig en hel del. Jeg troede at det var et dansk apotek. Men det viser sig, at varerne kommer fra Indien, og guderne må vide, hvad det er, de har sendt. Nu vil de så overveje, om jeg kan få mine penge retur. De skal så lige bruge 21 dage til det," skriver en bruger, der både blev misinformeret om, hvilket land produktet kom fra og et eventuelt toldgebyr.

Han handlede fra den samme side, som Johannes benyttede sig af. Det er en side, som forbrugsorganisationen e-Mærket efterfølgende har advaret imod, og som Avisen Danmark uden succes har forsøgt at komme i kontakt med.

Det er en webshop, der fremhæver sit europæiske arbejde og samarbejde med apoteker inden for EU-zonen, hvorfra pakkerne ifølge dem selv skulle sendes fra. I stedet tyder oplysningerne i langt de fleste anmeldelser på, at pakkerne kommer fra et sted i Asien. Når der altså bliver afsendt noget.

Oftest ender det nemlig med, at ingen pakke bliver sendt af sted. Det fik en anden kunde til at skrive en anmeldelse til samme side på Trustpilot, hvor han advarer folk om samme side, som han kalder for en fup-side.

"Fup side. Trækker pengene, og du modtager ingenting. Så vil du gerne have den vare, som du betaler for, så er denne side ikke stedet, og jeg vil fraråde at handle med dette fupfirma, hvis der overhovedet er et firma," skriver han i anmeldelsen.

Faktisk har en hel del mennesker efterladt negative og advarende kommentarer om sider, der påstår at man "nemt og simpelt" kan købe recept-medicinen hos dem. Bare på en webshops Trustpilot-side var der 23 kommentarer, hvoraf 74 procent var negative. Kigger man på flere webshops af samme type, løber det hurtigt op i mange negative og utilfredse mennesker.

Efter Johannes opdagede svindlen og havde været i kontakt med de ansatte bag gardinet, tog han kontakt til forbrugsorganisationen E-Mærket for at anmelde siden. Og anmeldelsen overraskede organisationen, for de får normalt ikke henvendelser fra borgere vedrørende denne slags svindel med salg af potensmidler.

Grunden til det kan ifølge  seniorjurist og specialist inden for it-kriminalitet Sabine Aae være, at kunderne er skamfulde.

- Der er generelt en skam i forbindelse med at blive svindlet, som godt kan afholde folk fra at snakke om det. Og så kommer der oveni det, at det her handler om potensmidler. Det kan der muligvis også være en skam associeret med at skulle bruge. Så det handler om dobbeltskam, fortæller hun og tilføjer, at E-mærket dog godt kender til problemet med svindelsider, der påstår at sælge potensmidler.

- Det var ikke et emne, som vi før har fået anmeldelser om. Men vi har via den overvågning, vi har, længe vidst, at der er rigtig meget af det derude.

Johannes følte ikke personligt skam over at være forsøgt svindlet, og derfor var han heller ikke i tvivl om, art han ville kontakte E-mærket.

- Jeg følte mig nok lidt provokeret over, at udenlandske udbydere af blandt andet receptpligtig medicin har så nemt ved at markedsføre ulovlige produkter i Danmark, og at de kan undgå at stå til ansvar for deres ulovlige markedsføring. Men jeg kan sagtens forstå elementet af skam, som folk kan føle i den situation, navnligt med produktet taget i betagtning.

Han håber, at hans historie kan være med til at skabe mere opmærksomhed på svindlen.

- Det er for nemt for den almindelige forbruger at blive narret. Fra politisk hold mener jeg helt klart, at man burde skærpe reguleringen omkring sådanne webbutikker og myndighedernes håndhævelse af dem. Det skal selvfølgelig ske tværnationalt, da mange af disse udbydere opererer uden for Danmark.

Arbejdsmiljø: Efter at de seneste år med corona har tvunget flere danskere til at arbejde hjemmefra, har en bekymrende tendens vist sig.

En ny Epinion-undersøgelse blandt 1000 danskere viser, at hver femte, der arbejder regelmæssigt hjemme, ikke har fokus på arbejdsmiljøet på hjemmekontoret.

Noget som bekymrer sundhedschef fra Sampension, Nicoline Rosenlund.

- I kølvandet på corona-krisen er hjemmearbejde blevet mere udbredt på mange arbejdspladser, og for en betydelig del af danskerne foregår en del af arbejdsugen nu fast på hjemmekontoret. Og ligesom det gælder på ens normale arbejdsplads, så er det vigtigt med et godt arbejdsmiljø på hjemmearbejdspladsen, for det har betydning for ens fysiske og mentale sundhed. Men det har mange af de danskere, som arbejder regelmæssigt hjemme, ikke fokus på, hvilket er bekymrende, lyder ordene fra sundhedschefen.

I undersøgelsen fremgår det, at 27 procent af de adspurgte arbejder hjemmefra mindst én dag om ugen i gennemsnit, hvor 18 procent af disse angiver, at de kun "i lav grad" eller "slet ikke" er opmærksomme på at have et godt arbejdsmiljø, når de arbejder hjemme.

De adspurgte fortæller eksempelvis, at de ikke tænker over at sidde ordentligt, skifte arbejdsstillinger løbende og glemmer at holde faste pauser.

Undersøgelsen viser, at det især er de unge danskere, som er dårlige til at huske på de gode arbejdsvaner på hjemmekontoret. 30 procent af de 18 til 34-årige, som arbejder hjemme mindst én gang om ugen, svarer, at de "i lav grad" eller "slet ikke" er opmærksomme på at have et godt arbejdsmiljø, når de arbejder hjemme.

Noget som bekymrer Nicoline Rosenlund, fordi de unge risikerer at tage de dårlige vaner med sig videre gennem livet.

- Det er særligt bekymrende, at mange unge ikke har fokus på arbejdsmiljøet, når de arbejder hjemme. For hjemmearbejdet er kommet for at blive og vil med al sandsynlighed blive en stadig vigtigere del af fremtidens arbejdsliv. Og hvis man allerede i en relativt tidlig alder får grundlagt nogle uhensigtsmæssige vaner på hjemmekontoret, så kan det over tid have betydelige konsekvenser for ens sundhed, fortæller sundhedschefen fra Sampension.

For at ændre på den bekymrende tendens er der flere tiltag, som kan være værd at tage til sig, næste gang man vælger at åbne arbejdscomputeren hjemmefra.

- Hvad angår den fysiske sundhed, så er det blandt andet vigtigt, at man har indrettet hjemmearbejdspladsen hensigtsmæssigt. Man skal for eksempel sørge for at sidde behageligt og have en ordentlig stol og bord og samtidig huske at skifte arbejdsstillinger jævnligt i løbet af arbejdsdagen. For er man tilbøjelig til at sidde længe i samme dårlige stilling ved for eksempel spisebordet, når man arbejder hjemme, så kan det give smerter i for eksempel lænd og ryg, som med tiden kan udvikle sig, fortæller Nicoline Rosenlund.

Hun peger desuden på, at det er vigtigt, at have for øje hvordan man tilrettelægger hjemmearbejdsdagen, da en dårlig planlagt dag kan have en negativ betydning for den mentale sundhed. Og at det derfor er vigtigt, at arbejdstid og fritid ikke flyder sammen.

- Når man arbejder hjemme, så kan arbejdstid og fritid nemt flyde sammen, og der er ikke samme struktur og naturlige afbræk i løbet af arbejdsdagen, som der er på den fysiske arbejdsplads. Det kan blandt andet betyde, at man på hjemmekontoret kommer til at arbejde mere end normalt og er tilgængelig uafbrudt, hvilket i værste fald kan bidrage til at forværre ens mentale trivsel. Derfor er det afgørende, at man har nogle faste rammer omkring hjemmearbejdet, når det for eksempel gælder, hvornår man begynder arbejdsdagen, hvornår man holder pauser, og hvornår man lukker ned.