Svindelsager: Siden 2019 har Landbrugsstyrelsen anmeldt en række sager, hvor landmænd var mistænkt for fusk med støttekroner, som var øremærket miljø og dyrevelfærd.

Men i stort set ingen af sagerne har der været tilstrækkeligt med beviser til, at politiet har villet føre en retssag.

Landbrugsstyrelsen fik juridisk hjælp af Kammeradvokaten til at vurdere en række af sagerne. Det har i alt kostet skatteyderne 6.634.846 kroner at få de eksterne advokater til at gennemgå sager i perioden 12. november 2019 til 16. december 2022.

Kammeradvokaten var ellers sat på sagen, fordi ønsket var at få ”en kvalificeret vurdering af, om der er begået svig.”

Men selv i de sager, hvor Kammeradvokaten har vurderet, at Landbrugsstyrelsen burde politianmelde landmændene for svig, har chefanklageren i politiet ikke ment, at landmændene har begået noget strafbart.

Sådan lød vurderingen fra Liselotte Bøhm, chefanklager hos Syd-og Sønderjyllands Politi, der i september valgte at droppe efterforskningen i en række sager.

- Jeg er ikke af den opfattelse, at det er grundløse anklager. Landbrugsstyrelsen mener, at politiet skal undersøge sagerne, og derfor skal de selvfølgelig også anmelde dem. Jeg har ikke noget belæg for, at nogen har spildt nogens tid. Vi vurderer bare ikke, at det var strafbart, sagde Liselotte Bøhm til Avisen Danmark.

Det drejer sig om i alt 127 sager, hvoraf 85 nu er færdigefterforsket. Og hele 83 af sagerne er blevet droppet. I mellemtiden er kun én landmand dømt, og politiet forventer at rejse tiltale i yderligere én sag.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt både Landbrugsstyrelsen og Kammeradvokaten om, hvordan det kan lade sig gøre, at selv med Kammeradvokatens indstillinger, så har det kun ført til én sigtelse ud af i alt 127 sager?

Eller hvad Landbrugsstyrelsen mener om, at de har brugt over 6,6 millioner kroner på advokatbistand, hvor det kun er ført til én retssag?

Men hverken Landbrugsstyrelsen eller Kammeradvokaten har ønsket at stille op til interview. Landbrugsstyrelsen har dog sendt en skriftlig kommentar.

- Det er almen praksis, at Landbrugsstyrelsen, såfremt vi har behov for juridiske vurderinger eller bistand, benytter Kammeradvokaten. Prissætningen for Kammeradvokatens ydelser sker efter Kammeradvokataftalen, som indgås mellem Kammeradvokaten og Finansministeriet.

- Det er herefter op til politiet og anklagemyndigheden at vurdere, om der – på baggrund af de oplysninger, der er tilvejebragt af styrelsen, og evt. yderligere oplysninger tilvejebragt gennem politiets efterforskning – er grundlag for at rejse en straffesag.

De mange mulige sager om svig fik en del opmærksomhed på Christiansborg, da Avisen Danmark kunne afdække, at først 17 sager og senere 20 sager blev droppet på grund af forældelse. Det skyldes, at både Landbrugsstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi havde så langsom sagsbehandling, at det overgik fristen på fem år.

Politiet beklagede dengang fejlen og påtog sig ansvaret. Men Statsrevisionerne valgte alligevel at igangsætte en kulegravning af politiets arbejde i sagerne.

Avisen Danmark kunne dog gennem aktindsigter afdække, at det ikke alene skyldtes langsomt sagsbehandling, at flere af sagerne blev droppet.

Politiet forsøgte nemlig allerede i september 2019 og senere i maj 2020 at henlægge sagerne, da det var politiets overbevisning, at man ikke med sikkerhed kunne konkludere, at landmændene bevidst havde forsøgt at snyde med støtteansøgningerne til EU.

Oprindeligt blev landmændene anmeldt for at have opdigtet et tilbud på en landbrugsmaskine fra en virksomhed, der aldrig har eksisteret. Ifølge reglerne skal der indhentes to tilbud for to uafhængige leverandører, men politiets efterforskning viste, at landmændene ikke havde opdigtet et af tilbuddene.

Til gengæld kom tilbuddene reelt fra samme leverandør. Men det er uklart, om det var i strid med reglerne, som Landbrugsstyrelsen havde vejledt om. Det vurderede politiet, der blandt andet derfor ville droppe sagerne. Først i 2022 droppede politiet endegyldigt sagerne på grund af forældelse.

I september sidste år meldte Syd- og Sønderjyllands så ud, at 20 yderligere sager var blevet forældet i politiets varetægt. Derudover blev 18 sager droppet, fordi der ikke var tilstrækkeligt bevis for svindel.

Dom: 26-årige Mads-Emil Longhi fra Vejle stod for 10 måneder siden på en parkeringsplads i Korsowa i Polen.

Han var iklædt camouflagejakke og en sort bandana om håret, mens han frysende under tunge snefnug ventede på at blive samlet op på en nødhjælpsbanegård fem kilometer fra den ukrainske grænse.

Han var syv dage forinden blevet sat af for at melde sig til den ukrainske hær i kamp mod russerne. Men han fortrød hurtigt, da han havde tilbragt nogle dage på en militærbase i det vestlige Ukraine.

Mandag sad Mads-Emil Longhi iklædt en langærmet grå Gant-polo, sorte bukser og hvidgrå Nike-sko i retslokale ni ved Retten i Kolding, hvor han blev idømt ubetinget fængsel for adskillige forhold af bedrageri. Bedrageri, som han begik både før og efter, han rejste til Ukraine.

Mads-Emil Longhi sagde 8. marts 2022 i bilen på vej hjem mod Vejle, at han ville lægge kriminaliteten bag sig. Han havde fundet det indhold, han manglede i sit liv, og han ville bruge livet på at gøre noget godt for andre mennesker.

Men blot fire dage senere - 12. marts 2022 - vendte han tilbage til sine gamle vaner og svindlede flere mennesker for tusindvis af kroner på Facebook.

Det var - som dommeren nævnte i retslokalet mandag morgen - et meget langt anklageskrift.

Faktisk var den 26-årige vejlenser tiltalt for hele 134 bedrageriforhold, som han var sigtet for at begå i perioden fra april 2021 til oktober 2022. Bedrageri, som gav ham et udbytte på mere end 1,1 million kroner.

Mads-Emil Longhi, som roligt og fattet svarede på anklager Lars Mortensens spørgsmål, forklarede, at han havde brugt Facebook til at komme i kontakt med personer, der søgte et lån. Han udgav sig nemlig i diverse Facebook-lånegrupper for at være en person, der tilbød private lån.

Han bad dernæst vedkommende om at overføre et depositum for lånet, ligesom han bad om at få tilsendt et billede af vedkommendes sygesikringsbevis, pas og/eller kørekort.

Han sendte dog aldrig pengene for det lån, han tilbød.

Han brugte derimod vedkommendes personoplysninger til at oprette en ny Facebook-profil i vedkommendes navn, hvorved han gentog samme svindelnummer. Et svindelnummer, han gentog adskillige gange, hvor han også formåede at få adgang til de forurettedes bankkontoer via Mit-ID.

Det var ikke bare private lån, den 26-årige vejlenser tilbød på Facebook.

En stor del af bedrageriforholdene omhandlede udlejning af lejligheder, hvor han fik potentielle lejere til at betale et depositum - alt sammen uden at have set lejligheden.

Mads-Emil Longhi forklarede, at han via stjålne identiteter lagde billeder op af tilfældige lejligheder på Facebook, som han tilbød at udleje i primært København og Aarhus.

Han bad efterfølgende de interesserede om at overføre et depositum eller én måneds husleje til en af de kontoer, han havde skaffet sig adgang til.

- Jeg skrev til dem, at der var mange interesserede, men at de ville komme foran i køen, hvis de overførte pengene. Jeg sendte derefter en falsk lejekontrakt, som jeg lærte at lave via en hjemmeside på internettet, sagde Mads-Emil Longhi, som blandt andet fik overført 22.400 kroner af en forurettet for forudbetalt leje 14. februar 2022.

Andre bedrageriforhold omhandlede lån og salg af billetter til EM-fodboldkampe samt databedrageriforhold, hvor han fik adgang til de forurettedes bankkonti og herfra overførte penge til andre konti, han selv havde rådighed over.

Fælles for forholdene var, at han udgav sig for at være andre personer. Han misbrugte således flere end 20 personers identitet på Facebook. Det gik primært ud over kvinder, da de - ifølge ham - var de mest aktive i lånegrupperne på Facebook, hvor han franarrede dem deres personoplysninger.

Mads-Emil Longhi, som tidligere har været idømt en delvis betinget fængselsdom på ét år og tre måneder for lignende forhold, påpegede, at han ikke var overrasket, da han blev anholdt 12. oktober sidste år. Han fortalte dengang ved grundlovsforhøret om hans årelange bedrageri, som han også erkendte ved Retten i Kolding mandag.

Mads-Emil Longhi tilstod således 132 af de 134 forhold.

Han blev idømt to år og seks måneders fængsel.

Han modtog dommen.

Bilisterne skal vænne sig til en række nye regler og afgifter i 2023. Sådan er det som regel ved et årsskifte,  men ifølge FDM er det ikke så slemt som sidste år. Men en del ændringer er der dog tale om. Det gælder især i de større byer. Her kan der indføres skærpede krav til dieselpersonbiler i miljøzoner i Aarhus, Aalborg, Frederiksberg, København og Odense.

Af FDM's hjemmeside fremgår det således, at i disse byer er det forventeligt,  at dieselbiler uden partikelfilter i løbet af efteråret ikke længere må køre ind i miljøzonerne.

I samme artikel har FDM samlet et udpluk af andre ændringer for bilisterne i 2023:

Retssag: Det er snart to år siden, at en mandlig it-medarbejder ved Østjyllands Politi - i forbindelse med en politiaktion på mandens bopæl - blev anholdt og sigtet i en mildest talt opsigtsvækkende sag om mere end et årtis systematisk hacking, overvågning og blufærdighedskrænkelse af tæt på 140 kvindelige politiansatte.

Tirsdag starter retssagen omsider efter et langt forløb, hvor medarbejderne på Politigården i Aarhus ad flere omgange har luftet deres frustrationer over den lange og uklare tidshorisont samt det faktum, at manden ikke har siddet varetægtsfængslet i perioden.

Sagen blev i første omgang overdraget til Midt- og Vestjyllands Politi efter anholdelsen i marts 2021, men grundet inhabilitet i sommeren 2021 videregivet til Fyns Politi, som har ledt efterforskningen lige siden.

Et af sagens centrale forhold kredser om en systematisk (og skærpende i kraft af hans stilling som it-medarbejder red.) hacking af de ansattes telefoner, som han skulle have brugt til at tilgå alle mulige former for privat materiale 'egnet til ved uanstændigt forhold at krænke blufærdigheden'.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, at hackingen i høj grad skulle være foregået under påskud af, at it-medarbejderen skulle undersøge, om kvindernes private telefoner var kompatible med politiets sagssystemer.

Kvinderne har udleveret deres telefoner i god tro til manden, og han skulle altså herefter have kopieret telefonernes indhold uden deres viden.

Under ransagningerne i forbindelse med anholdelsen fandt politiet en række harddiske, hvorfor materialet virker til at være blevet kopieret over på disse og gemt både i hjemmet i Sabro og på Politigården i Aarhus.

Sagen indeholder dog en række forskellige forhold, som løbende er kommet i frem i forbindelse med efterforskningen.

Blandt andet er han anklaget for at have filmet en kvindelig kollega gennem nøglehullet til kvindernes omklædning, mens hun klædte om, ligesom han sidder anklaget for at have misbrugt sin stilling til at skaffe sig adgang til materiale - heriblandt blufærdighedskrænkende billedmateriale - fra en lang række forskellige slags politisager.

Blandt sidstnævnte var sager om rufferi, blufærdighedskrænkelse, voldtægt og undersøgelser af voldtægter, børneporno og sædelighedssager ved samleje med børn under henholdsvis 18 og 12 år.

På de private harddiske, hvor man har fundet de forskellige filer, fandt man blandt andet en på mandens privatadresse, der indeholdte 16 pornografiske billeder af piger under 18, mens man på mandens arbejdsplads (Politigården i Aarhus red.) fandt en fil indeholdende 5 pornografiske billeder af piger under 18.

Mandens forsvarsadvokat Henrik Garlik har ikke ønsket kommentere sagen yderligere end en forventning om, at sagen hovedsageligt vil blive gennemført som en tilståelsessag.