Arbejdsmarked: Der er ikke meget, Ida Vibjerg hellere vil end at arbejde på fuld tid - og gerne mere, selv om hun er 69 år. Men der er én ting, hun ikke vil: arbejde gratis.

Det bliver hun bare nødt til, hvis hun i fuldt omfang skal passe sit job som sygehjælper på Plejecenter Sandbjerg i Thyregod ved Give.

- Det gør jeg altså ikke. Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker min arbejdsplads. Men jeg sætter grænsen dér, hvor jeg sætter penge til, siger Ida Vibjerg.

Hendes problem er det, som mange folkepensionister, der gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, oplever: Deres lønindkomst bliver modregnet i pensionen.

- Sidste år blev der modregnet et beløb, der svarer til en månedsløn. Dermed har jeg i realiteten arbejdet gratis i en måned. Det vil jeg ikke, siger hun.

Som en konsekvens er hun efter aftale med sin arbejdsplads gået ned på en arbejdsuge på 26 timer.

- Der bliver stadig modregnet, men så er vi på et niveau, hvor jeg stadig får noget ud af det og lige nøjagtig kan blive her, hvor jeg bor, siger Ida Vibjerg.

Det, hun her taler om, er et idyllisk beliggende landsted lidt uden for Thyregod. Hun blev alene for fem år siden, og derfor gør ønsket om at blive boende hendes hverdag økonomisk stram. Så ud over, at hun har lyst til at arbejde, har hun også brug for arbejdsindtægten oven i folkepensionen.

Et politisk flertal på Christiansborg var sidste år også indstillet på, at det skulle være muligt for hende og alle andre på pension.

Der blev vedtaget nogle pensionsændringer, således at ægtefællers indkomstforhold ikke længere afgør, hvor stor en pension, der udbetales. Der blev også indgået en flertalsaftale mellem den daværende S-regering og andre partier om, at folkepensionister ikke længere skulle modregnes i pensionen, hvis de fortsætter på arbejdsmarkedet og har indkomst derfra.

Men så kom valget, og den del, der omfatter folkepensionisternes egen indtjening, nåede ikke at blive vedtaget. Siden har det svævet i det uvisse, om ønsket om at afskaffe modregningen også er til stede i den nye regering og fremkalder et nyt lovforslag.

I sidste uge stillede Dansk Folkepartis ældreordfører Pia Kjærsgaard et skriftligt spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S): ”Vil ministeren tage initiativ til at fremsætte et lovforslag, der fjerner modregning af egen arbejdsindtægt i folkepensionen, som aftalt i ”En ny reformpakke for dansk økonomi”, og hvornår vil et sådan forslag eventuelt kunne træde i kraft?”

Ministeren har sendt et skriftligt svar på 249 ord. Bare ét "ja" eller ét "nej," som Pia Kjærsgaard efterlyser, indgår ikke heri.

Det er Pia Kjærsgaard ikke tilfreds med. Hun oplyser til Avisen Danmark, at eftersom ministeren ikke svarer på spørgsmålet, vil hun i folketingssalen på onsdag gentage det og insistere på et reelt svar.

Ane Halsboe-Jørgensen oplyser i det skriftlige svar, at den nye regering nu er "i fuld gang med at tage stilling til kommende lovforslag, herunder også dette forslag."

Hun tilkendegiver også, at hvis det fremsættes og vedtages, er det hendes forventning, at det "vil kunne træde i kraft med tilbagevirkning fra 1. januar 2023."

Det er ikke lykkedes Avisen Danmark at få Ane Halsboe-Jørgensen i tale og tilkendegive, om hun selv mener, forslaget bør fremsættes og vedtages. Men i en mail skriver hun, at det "er vigtigt for regeringen, at flere seniorer har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det handler blandt andet om at gøre det mere økonomisk attraktivt for seniorer at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet."

Som Pia Kjærsgaard ønsker også Enhedslistens ældreordfører Peder Hvelplund et klarere svar. Han er pikeret over, at der overhovedet skal være nogen tvivl, eftersom det er kutyme på Christiansborg, at indgåede politiske aftaler overholdes.

- Det er helt uacceptabelt, hvis ikke regeringspartierne lever op til det. Jeg er spændt på, om forslaget er med i det lovkatalog, regeringen kommer med i februar, siger Peder Hvelplund.

Dét fremgår ikke af ministerens tilkendegivelser, hverken i svaret til Pia Kjærsgaard eller i mailen til Avisen Danmark. Det vækker opsigt i ÆldreSagen.

- Ministerens svar kan ikke rigtig bruges til noget, for hun bekræfter bare, at man ikke kan være sikker på, der kommer et lovforslag, siger Claus Blendstrup, der er økonom i ÆldreSagen.

Efter hans mening, er det indlysende vigtigt for pensionisterne at få klarhed over deres økonomiske situation og muligheder, ikke mindst dem, der går på pension her i 2023.

De skal tage stilling til, om de vil fortsætte med at arbejde, og hvor meget de vil og kan arbejde.

De skal vurdere, om det kan betale sig at gå ned i tid og få pension, eller det bedre kan betale sig slet ikke at arbejde eller arbejde indtil den grænse, hvor der sker modregning.

- Der er mange, der ikke aner, hvad de skal gøre, når de ikke ved, om også den nye regering ønsker modregningen afskaffet. De ved reelt ikke, om de er købt eller solgt, siger Claus Blendstrup.

Det er ikke lykkedes at få kontakt til ældreordførerne for regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre, henholdsvis Hans Chr. Schmidt og Annette Lind.

Moderaternes ældreordfører Mike Villa Fonseca erkender, at han som nyvalgt ikke har nået at sætte sig ind i denne specifikke problemstilling.

- Men det er klart, at har man lyst til at arbejde, skal man kunne gøre det. Det skal give mening, ingen har lyst til at arbejde gratis, siger han.

I den borgerlige opposition kalder de konservatives ældreordfører Mette Abildgaard modregningen for "en stopklods, der straffer mange pensionister økonomisk."

- Når man arbejder, må det gerne kunne mærkes i pengepungen. Jeg er meget forundret over, at intet sker, for jeg opfattede det som noget, der var let at gå videre med, og som øger det  arbejdsudbud, som jo må ligge regeringen meget på sinde, siger hun.

I lige dét spørgsmål kan de traditionelle modpoler, Konservative og Enhedslisten, finde hinanden.

- Det er ældre, arbejdsduelige mennesker, vi taler om, og de har brug for afklaring. Vi har brug for al den arbejdskraft, vi kan få, især i velfærdssektoren, hvor der i den grad mangler hænder, siger Enhedslistens ældreordfører, Peder Hvelplund.

Lige præcis det ved de en hel del om på plejehjemmet i Thyregod. Her fortæller plejehjemsleder Stine Matthiesen, at udover den lyst til og det økonomiske incitament til at arbejde, som Ida Vibjerg selv slår på, er der en tredje komponent: plejehjemmets behov for hendes indsats.

- Vi vil gerne have hendes erfaring og kompetence og den fleksibilitet, hun udviser som medarbejder. Vi har brug for hendes ressource for at løse opgaverne, og den går man ikke bare lige ud og finder. Der er ikke så mange at tage af. Rekrutteringsmæssigt er det galimatias, vi ikke kan bruge hende i det omfang, hun selv både kan og vil, siger Stine Matthiesen.

For Ida Vibjerg er sagen klar, hvis ellers den også var det fra politisk hold.

- Som 69-årig ved jeg ikke, hvor længe kadaveret holder, og jeg har også sagt til dem henne på plejehjemmet, at hvis de synes, at jeg sløjer af på den, glemmer en masse ting eller ikke kan det, jeg tidligere har kunnet, skal de sige til. Men indtil videre vil jeg gerne arbejde fuld tid, og jeg vil også ud over det tage nogle vikarjob, siger Ida Vibjerg.

Hun siger også noget andet, som afslører, at det friske humør og evnen til at fyre en kæk bemærkning af endnu ikke er ramt af det manglende lovarbejde i Folketinget. Hvis ikke modregningen afskaffes snarest, har hun således en anden løsning i tankerne:

- Så må jeg ud og lede efter en halvdød mand med økonomisk udstråling - som jeg kan forelske mig i.

Debatten om atomkraft i Danmark har i årtier været holdt i live - om end på et slumrende niveau - af nogle få læserbrevsskribenter og enkelte politikere fra specielt Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

Flertallet har ikke orket at reagere med andet end hovedrysten, fordi Folketinget tilbage i 1985 vedtog en formel beslutning om, at atomkraft ikke indgår i den danske energiplanlægning. At energiselskabet Elsam tilbage i 1970’erne arbejdede seriøst med planer om et atomkraftværk i Danmark er også glemt.

Men nu sker der noget. Et enkelt interview i erhvervsmediet Finans har for første gang i årtier været i stand til at ryste energibranchen og formentlig også de gamle græsrødder fra protestorganisationerne i det forrige århundrede.

Lars Rebien Sørensen, mangeårig succesfuld topchef i Danmarks mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk, er manden, der igen vil bringe atomkraft på dagsordenen. I dag er han formand for Novo Nordisk Fonden, der er stenrig og forvalter en god portion af milliardoverskuddene fra medicinalvirksomheden.

Han erkender, at han næppe bliver populær på sine udsagn, men hans konklusion er altså klar: Atomkraft fortjener en ny chance, og Danmark skal blive en verdensførende nation inden for forskning i atomkraft som én af fremtidens grønne energikilder.

Som en særlig pointe er han bekymret for, at dansk energipolitik i dag er koncentreret om opstilling af vindmøller ude på havet, der skal løse vores afhængighed af blandt andet kul og gas.

- Jeg synes, at den danske energipolitik er meget stærkt påvirket af nogle få, meget store spillere inden for havvind, som helt naturligt og legitimt ser en stor interesse i, at Danmark skal udvikle havvind, siger Lars Rebien Sørensen til Finans og sætter navne på:

Det er vindmøllefabrikanten Vestas, de to udviklere af havvindmølleparker, Copenhagen Infrastructure Partners og Ørsted samt Pensiondanmark, der investerer i vindmøller på vegne af sine pensionsopsparere.

Det udløste en prompte reaktion på Twitter fra Ørsted-topchefen Mads Nipper:

- For én gangs skyld tager Lars Rebien fejl. Hvis Danmark for alvor skal bidrage globalt til at bekæmpe klimaforandringer er havvind sammen med energieffektivitet netop vores absolut vigtigste virkemiddel, skrev han.

Men både vindmøller og solceller er sårbare, når der er vindstille og solen er gået ned. Skal vi så have et atomkraftværk stående klar, der kan producere strøm om natten?

Nej, det er ikke helt sådan, moderne atomkraftfortalere tænker. Et komplet atomkraftværk, baseret på berigelse af uran med masser af atomkraftaffald, der skal håndteres, vil ikke alene møde folkelig modstand, men også være astronomisk dyrt og sikkert tage 15 år af bygge.

Man kan langt hurtigere og billigere opstille vindmøller, solceller, biogasanlæg og energiparker, der kan producere brint.

Men Lars Rebien Sørensen mener, at vi netop har været meget dårlige til at forudsige, hvilken teknologi som er den bedste, og at det derfor giver god mening at forske i følsomme emner som atomkraft. Og netop forskningen i atomkraft går nye veje.

Alene i Danmark - af alle steder - er der faktisk højtuddannede specialister, som i disse år gør nye opfindelser inden for atomkraft. Nogle af dem arbejder i selskabet Seaborg i København, der er i gang med at udvikle en såkaldt fjerde-generations atomreaktor.

Den er så kompakt, at den kan være i en 20-fods container, og derfor kan den nemt sendes ind i nogle af verdens millionbyer, der mangler stabil strømforsyning. Her er behovet lige nu mere akut end noget sted i Danmark. Frem for alt vurderes risikoen ved de nye anlæg at være meget lavere end ved de gamle.

Det er den forskning, som Lars Rebien pludselig vil bakke op om - muligvis med store investeringer fra Novo Nordisk-pengetanken.

Axcelfuture, der kalder sig erhvervslivets tænketank, udgav i 2021 en analyse om atomkraft i Danmark. Her udelukker man ikke, at den nyeste generation af atomkraftværker kan få en stor betydning for at begrænse de globale klimaproblemer - altså ved at producere CO2-neutral strøm, når vindmøllerne står stille.

Der er nok at tage fat på - også for læserbrevsskribenterne.

Du skal vide, at den eksisterer, for den ligger godt skjult i terrænet, og det er naturligvis også meningen. Bunkeranlægget Regan Vest har i mange år ligget diskret placeret i et tyndt befolket område i Rold Skov ved Skørping. Bunkeren har ikke gjort meget væsen af sig, og det er kun de danske myndigheder og lokalbefolkningen, der har kendt til dens eksistens.

Det er i færd med at ændre sig, for bunkeren er ved at blive omdannet til et museum. Faktisk står den allerede færdig og er klar til at modtage gæster. Håndværkerne arbejder nu på at lægge sidste hånd på den nye museumsbygning samt vandrestier, som skal gøre det ufremkommelige område lettere at tilgå for museets gæster.

Regan Vest åbner 13. februar, og her står museet klar til at tage imod de mange nysgerrige gæster, som allerede har købt billet. Det skal gøres på forhånd, og en billet koster 270 kroner. Koldkrigsbunkeren kan kun tilgås via en guidet tur, som varer halvanden time. I den halvanden time bliver du guidet igennem det, som direktør for Nordjyske Museer Lars Chr. Nørbach selv kalder fortællingen om demokratiets sidste bastion. Regan Vest skiller sig nemlig ud fra de andre offentligt tilgængelige koldkrigsanlæg, vi har i Danmark.

- Regan Vest er et civilt bunkeranlæg, som skulle bruges til at huse den siddende regering og regent i tilfælde af en invasion med landtropper op gennem Jylland. Forestil dig, at Sovjet angriber Centraleuropa. Det er en landkrig med infanteri og tanks. Nogle drejer fra sydpå i Centraleuropa, mens andre drejer nordpå mod den jyske halvø. Tanken var, at man opgav Sjælland, Fyn og øerne og så forskansede sig her i Regan Vest. Bunkeren er bygget til at kunne overleve i neddykket tilstand i op til 14 dage, forklarer han.

Bunkeren blev bygget i perioden 1963 til 1968 og indgik i Danmarks og Natos nødberedskabsplan indtil 2012, hvor tiden endegyldigt var løbet fra den 5500 kvadratmeter store atomsikre bunker. Samme år blev Nordjyske Museer kontaktet med henblik på at få omdannet Regan Vest til det museum, der snart slår dørene op. Det har været et over 10 år langt forløb, der mestendels har handlet om at rejse fondsmidler og få skabt rammerne for museet.

- Når man skal lave et museum, plejer man at starte med at se på, hvad det skal indeholde. Her har det været lige omvendt, for vi har fået museet serveret. Vi har skullet bygge rammerne og skabe en videnbaseret oplevelse. Jeg plejer lidt i sjov at sige, at jeg oprindeligt er uddannet arkæolog, men at jeg designer oplevelser. Det er det, publikum vil have. Her får de så ovenikøbet en videnbaseret oplevelse. Der er både noget til hjerne og hjerte, så det kan ikke være bedre, fortæller Lars Chr. Nørbach.

Da museet overtog bunkeren, fik det en fuldt funktionsdygtig bunker i hænderne. Selvom den aldrig har huset regering og regent, har der årligt været holdt øvelser i bunkeren. Interiøret er flere steder også løbende blevet opdateret. Det gælder især telekommunikationen, som bunkeren blandt andet er udstyret med. De autentiske rammer har museet fra begyndelsen valgt at bibeholde, så gæsterne kan komme så tæt på begivenhederne som muligt. Det er også årsagen til, at bunkeren ikke kan opleves på egen hånd.

- Vi vil have, at publikum får lov til at gå ind i lægeklinikken og kan se, hvad der ligger i skufferne. De skal så tæt på de autentiske rammer som muligt. Skulle de kunne gå her på egen hånd, ville vi være nødt til at afskærme en masse. Hvem har ikke stået på et museum og trykket næsen flad for at se, hvad der gemte sig på den anden side af ruden. Det ville vi ikke, uddyber Lars Chr. Nørbach.

Det er guiderne, der skal drive fortællingen. Derfor har museet også brugt tid på at rekruttere guider. De har alle fået en grundig indføring i den kolde krig og bunkeranlæggets funktion.

Selve bunkeren er fuldt udstyret med alt fra sovepladser til møderum, køkken, kantine og motionsrum. Helt i demokratiets ånd er der også to lokaler til pressen. Her skulle to journalister sidde. En fra DR og en fra Ritzau. Hvert rum er spækket med genstande, som alle er registreret musealt. Der er mellem 10.000 og 15.000 genstandsgrupper. Bunkeren er bygget som to ringe, og hver ring består af to etager. Her kunne den siddende regering og regent fortsætte det demokratiske arbejde, som landkrigen ellers forsøgte at sætte en stopper for.

Flygtede regering og regent til bunkeren, var det et udtryk for, at alle andre muligheder var udtømte. Det bærer bunkeren også præg af. Forholdene er fine, men spartanske, og så er der ikke lavet plads til at tage kærester eller ægtefæller med. Alle i bunkeren har en funktion fra regeringen, der træffer beslutninger på landets vegne, til dronningen, der ifølge grundloven skal underskrive lovene. Museet har udvalgt, hvilke rum publikum får lov at kigge indenfor i.

- Du får lov at se godt 40 procent af bunkeren og går godt to kilometer. Der er mange rum, som du ikke behøver at se flere af. Blandt andet de mange overnatningsrum, som du ikke ser. Du får set det vigtigste. Der er kun et motionsrum, som vi af praktiske årsager har måttet fravælge, fortæller Lars Chr. Nørbach.

Med til bunkeren fulgte en stor villa. Her boede bunkerens maskinmester. Han havde til opgave at holde opsyn med bunkeren. Den sidste maskinmester er for længst flyttet, og museet har valgt at omdanne boligen til en bolig anno 1980.

- Det er vigtigt at sige, at det ikke er et museum. Villaen er stykket sammen af genstande fra tidsperioden for at skabe en modpol til det, der foregår i bunkeren. I villaen går husets teenagepige til Kliché-koncert. Lillebror læser Tarzan-blade og interesserer sig for fodbold. Moderen gør rent på Rold Storkro og sørger for, at familien spiser efter kostpyramiden. Det er hverdagslivet. Vi har valgt 1980, for det var den sidste varme periode under den kolde krig, fortæller Lars Chr. Nørbach.

Den nye museumsbygning skal så binde bunker og maskinmestervilla sammen i en udstilling om den kolde krig. Her kan museets gæster også nærstudere en model af bunkeranlægget, så de får en fornemmelse af, hvad det er, de er i færd med at se.

Museet har i sin helhed kostet i omegnen af 80 millioner kroner. 40 af dem er gået til at brandsikre den, så publikum kan komme uskadt ud i forbindelse med brand. Resten er gået til byggeri af museumsbygningen, der i øvrigt kommer til at ligne en moderne bunker. Planen er, at den med tiden kommer til at falde i et med naturen.

Stormvarsel: Slutningen af januar byder på en ordentlig omgang regn og rusk, varsler TV2 Vejret og DMI.

- Det ser ud til, at måneden smækker døren med et brag. En koldfront skal i løbet af søndag aften og natten til mandag passere Danmark fra nordvest, hvilket giver udbredt regn til hele landet. Flere steder i landet vil man i løbet af mandagen også kunne opleve vindstød af stormstyrke, skriver DMI i sin vejrprognose.

Hagl kan man også flere steder forvente at løbe ind i, og er man på de nordjyske kanter, kan man endda opleve orkanstyrke omkring mandag middag.

Generelt gælder stormvarslet især den jyske vestkyst, men vinden er også tiltagende i den sydlige del af Kattegat og ned gennem Storebælt. Derfor er der ifølge TV2 Vejret risiko for restriktioner på Storebæltsbroen i løbet af mandag.

- Ud på eftermiddagen er der også forøget risiko for stormstød langs den nordsjællandske kyst, Vestsjælland, de nordlige og østlige dele af Fyn og øerne i Det Sydfynske Øhav. Bornholm kan også risikere at blive ramt, men her er risikoen relativ lav, skriver TV2 Vejret.

DMI opfordrer til, at man tager forbehold for vejret, når man skal ud ad døren mandag morgen.

- Det kan altså være en god ide at give sig selv lidt mere tid til at komme på arbejde, i skole, eller hvor man ellers har behov for at bevæge sig hen. Specielt hvis man skal cykle, skriver DMI, der samtidig "ønsker danskerne medvind på cykelstierne".

Tirsdag og onsdag er der fortsat stillet blæsende vejr i udsigt med risiko for stærk storm i især den sydlige halvdel af landet. Torsdag kan vi igen ånde lettet op, her ser vinden ud til at lægge sig.

Popmusik: Hvis man er utilfreds med tingenes tilstand, kan man gøre to ting: Lade stå til - eller gøre noget ved tingene.

For den 16-årige elev fra Øster Borgerdyd Gymnasium var valget ligetil. Han fik nærmest ondt i ørerne af at lytte til Danmarks Radios eftermiddagsflade, der skulle forestille sig at henvende sig til unge mennesker som ham selv.

Vi skriver 1963. Den unge mand med ondt i ørerne hedder Jørgen de Mylius. Han elsker musik, men ikke den højpandede jazz, som strømmer ud over de mange unge lyttere ude ved højttalerne. Jørgen vil have elektrisk musik. Pop og rock'n'roll.

- Jeg satte mig simpelthen ned og skrev et brev til Danmarks Radio, hvor jeg klagede over, hvordan de fuldstændig ignorerede popmusikken. Jeg foreslog dem at lave en top 20. Det gjorde jeg med den bagtanke, at de da så i det mindste spillede de rigtige popnumre, fortæller Jørgen de Mylius hjemme ved spisebordet i den velvoksne Frederiksberg-villa, der siden 1973 har været hans base.

16-årige Jørgen gjorde sig ikke de store håb eller forventninger om, at Statsradiofonien ville besvare brevet. Han fik imidlertid ikke bare et svar men også en invitation til at komme ind i Radiohuset på Rosenørns Allé og forklare sig nærmere.

- 22. januar 1963 gik jeg ind gennem de ikoniske karruseldøre i Radiohuset. Tre uger forinden (1. januar 1963, red.) havde Danmarks Radio lanceret P3. Programsekretær Hemming Hartmann-Petersen tog imod. Han spurgte mig, hvordan de kunne rette op på deres eftermiddagsudsendelser, så de faldt mere i de unges smag, fortæller Jørgen og fortsætter:

- Det viste sig dog, at Hemming ikke rigtig havde tid til at lytte: "Jeg skal ind og optage en udsendelse. Men du kan jo komme med ind og forklare dig i udsendelsen," lød beskeden fra Hemming.

På den måde gik det til, at 16-årige Jørgen pludselig sad og beklagede sig over Statsradiofonien for åben mikrofon.

- Jeg rullede mig rigtig ud og lagde ikke fingre imellem i min kritik. På et tidspunkt, hvor Hemming havde bedt om at få sat tre plader på i træk, kunne vi begge lige trække vejret. I pausen kom programchefen Kaj Bruun hen til mig. 'Det lyder sjovt med det der popmusik, Jørgen,' sagde han til mig. 'Vi har bare ikke kapaciteten til at lave en udsendelse med den slags musik. Men hvad med, at du kommer ind og laver en top 20-udsendelse i næste uge?'

- Jeg var noget overrumplet over at få sådan et tilbud, men jeg besad ungdommens mod og svarede: "Det kan jeg godt." Jeg vil påstå, at det var første og nok også eneste gang, at Danmark Radio har gennemført en ansættelse under en direkte udsendelse, ler Jørgen.

- Men jeg følte mig parat til at tage udfordringen op. Jeg havde opbygget en vis viden om popmusik gennem engelske musikaviser og aftenudsendelserne på Radio Luxembourg, som jeg var fast lytter af. Hvad jeg naturligvis ikke vidste dengang, var, at det ikke blot skulle blive til en enkelt udsendelse men et helt liv på Danmark Radio. Da jeg skrev brevet til DR i 1963, gjorde jeg mig ingen som helst tanker eller drømme om, at jeg selv skulle ende som vært.

Drømme eller ej. 29. januar 1963 klokken 16 debuterede Jørgen de Mylius på P3 med sin egen top 20.-udsendelse på P3.

- Det allerførste musiknummer var Elvis Presleys 'Return to Sender'. Det var Hemming, der havde bedt teknikeren om at sætte det på, men det var sådan set en fejl. Hemming havde ikke lige sat sig ind i, at en top 20-liste bør afvikles fra nummer 20 og opefter kulminerende med ugens nummer ét. Men vi lagde altså ud med afsløre førstepladsen, husker Jørgen.

Afsløringen af ugens nummer ét var imidlertid ikke det eneste kritikpunkt af den første top 20-udsendelse:

- Et andet problem var, at jeg kun havde en halv times udsendelse til at spille 20 numre. Det lod sig ikke gøre, og så kom der ellers lytterstorm. Så ugen efter fik jeg en hel time.

Jørgens udsendelser 'Top 20' og 'Efter skoletid' blev kæmpesucceser med uhørt høje lyttertal på op imod én million lyttere.

Sådan en succes kunne cheferne i Danmarks Radio ikke sidde overhørig, og Jørgen blev fastansat. Efter at have fået sin studentereksamen i sommeren 1964, kom han i mesterlære i journalistik.

Normalt indebar det dengang tre år på en avisredaktion, men Danmarks Radio fik lavet en ordning, så Jørgen var i mesterlære på DR om formiddagen, hvor han blandt andet lavede interviews til journalistiske udsendelser, som intet havde med musik at gøre, mens han om eftermiddagen passede sine lyttersucceser og de en million lyttere.

Sidenhen blev Jørgen de Mylius også folkeeje på tv med udsendelser som 'Eldorado' og 'SuperChancen'. Hans navn er dog ikke mindst forbundet med melodi grand prix. Fra 1978 til og med 1988 var han vært og medtilrettelægger af 11 danske melodi grand prix'er i træk, ligesom han hele 21 gange har været kommentator ved europæiske melodi grand prix'er.

60 år efter debuten på Danmarks Radio er Jørgen de Mylius stadig en særdeles aktiv radiovært. Hans karakteristiske stemme kan hver dag høres på P5 i udsendelsen 'Hithouse' og hver lørdag i 'Eldorado'.