Tvist: - Det er myggen mod elefanten. Det er jeg udmærket klar over. Men Banedanmark har også nogle regler, der skal overholdes. Vi lever jo i et demokrati.

Ordene kommer fra Klaus Henrik Dam, der i 25 år har ejet huset på Kyradservej 3 i Horsens og lejet det ud.

Hans grund støder op til banelegemet ved jernbanebroen på Vestergade, og et levende hegn af høje træer adskiller banelegemet og udgør et skel til matriklen.

Eller, sådan troede han, det var, indtil han 15. januar 2021 modtog et brev fra Banedanmark.

Her fremgik det, at Banedanmark ejer omkring 215 kvadratmeter af Klaus Henrik Dams baghave - et areal, hvor halvdelen af huset samt en garage er placeret.

- Jeg var målløs, og jeg blev sur. Efter min opfattelse går min grund helt ned til banelegemet. Sådan har det altid været, fortæller Klaus Henrik Dam, da vi møder ham på den grund, han ikke har tænkt sig at afstå til Banedanmark.

Banedanmark er ved at elektrificere jernbanen mellem Fredericia og Aarhus.

Det er i den forbindelse, at den statslige styrelse pludselig blev opmærksom på, at ikke bare Klaus Henrik Dam, men flere husstande på Kyradservej med grunde ud til jernbanen benyttede arealet, der grænser ned til banelegemet.

Alle har fået breve fra Banedanmark og er blevet præsenteret for den - efter styrelsens opfattelse - uretmæssige brug af arealerne.

- Hører vi ikke andet, antager vi, at du anerkender, at du ikke har ret til at anvende arealet, og at du vil ophøre med det inden udgangen af 2021... Såfremt du er interesseret i at købe eller leje hele eller dele af arealet, er du velkommen til at kontakte mig, skrev Banedanmark til Klaus Henrik Dam, der kvitterede med at hyre advokat Jens Glavind fra Horsens.

- Jeg har jo ikke noget at bruge huset til, hvis Banedanmark tager halvdelen af det, konstaterer han.

Med advokatens hjælp kom der skred i sagen.

På sin klients vegne bestred Jens Glavind, at arealet tilhørte Banedanmark og gjorde gældende, at der for længst er vundet hævd på brugen af arealet.

Han endte med at få ret, men det var ikke uden sværdslag fra Banedanmark.

Ifølge jernbaneloven, der trådte i kraft 1. juni 1988, er det ikke muligt at vinde hævd over arealer, der er noteret som jernbanearealer. Med mindre man kan godtgøre, at man har rådet over arealet før 1. juni 1968 - altså 20 år før jernbaneloven.

Det kunne Jens Glavind.

Han fandt historiske luftfotos tilbage fra 1954, 1961 og 1965, der dokumenterede et tæt, levende hegn mellem jernbanen og de tilstødende haver.

Billederne blev sendt til Banedanmark, der vendte tommelfingeren nedad.

Styrelsen mente ikke, "at bevisbyrden for vunden hævd er løftet ved disse lidt uklare fotos", som det hedder i en svarskrivelse til advokaten.

Billederne var dog klare nok og dokumentation nok for landinspektøren, da tvisten endte i en skelforretning.

I november sidste år fik Klaus Henrik Dam landinspektørens afgørelse. Den slår fast, at det levende hegn er etableret umiddelbart efter 1928, og at han og de øvrige husejere nord for Dams matrikel og med baghave mod banelegemet i lang tid inden 1968 har benyttet arealet og dermed vundet hævd.

Men sagen stopper ikke her.

For selvom Banedanmark har accepteret landinspektørens konklusion og ladet Klaus Henrik Dams baghave  være i fred, fortsætter styrelsen med, efter Jens Glavinds opfattelse, at tromle de øvrige husejere.

Banedanmark oplyser til avisen, at man er uenig i landinspektørens vurdering og ikke mener, at betingelserne for at vinde hævd generelt er til stede i området.

Den holdning deler Jens Glavind ikke.

- Efter at have studeret de historiske luftfotos er det min helt klare overbevisning, at alle husejerne kan gøre gældende, at der er vundet hævd. Det kræver selvfølgelig en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, men Banedanmark har formået at få alle til at aftale, at de enten lejer jorden og betaler, eller afstår jorden. Der er en hel håndfuld husejere, der bliver snydt. Banedanmark burde med landinspektørens afgørelse tage alle sagerne op igen. Det er mod bedre vidende, at styrelsen afkræver leje, mener Jens Glavind.

- Når man står som husejer, og en stor, statslig organisation kommer og siger, at det er dens jord, så opgiver de fleste kampen. Man retter ind og tør ikke andet. Al anstændighed burde tilsige, at Banedanmark genoptager alle sager for at se, om de har snydt nogle, og få lavet frivillige aftaler med dem, man har generet, fortsætter han.

Advokaten har kontakt med endnu en beboer på Kyradservej, Michael Van Der Aa Kühle, der er nabo til Klaus Henrik Dams udlejer og har ejet sit hus i 35 år.

Også han modtog et brev fra Banedanmark vedrørende elektrificeringen, men blev alligevel noget overrasket, da styrelsen pludselig gik i aktion.

- De skrev ikke direkte, at de ville rydde noget af min baghave, så jeg blev skidesur. De har fældet de træer, jeg selv har plantet. Jeg føler mig enormt dårlig behandlet. Man kan da ikke bare efter 35 år sige, at nu tager vi et hjørne af den grund, du tror, der er din, påpeger Michael Van Der Aa Kühle.

- Jeg er også træt af, at det skal se sådan ud, siger han og peger ud på jordstykket mod banelegemet, der ser ud, som om det har været ramt af en meget voldsom storm med grenaffald og træflis overalt. Væk er det hegn af træer, der engang skærmede jernbanen fra hans baghave.

Han har fået tilbudt at leje arealet til omkring 6000 kroner årligt. Alternativt skal han flytte en stor skurvogn, der - troede han - stod i hans have - længere inde på grunden.

- Jeg har sagt, at jeg ikke vil betale noget. Det drejer sig bare om tre meter, og det er et kæmpe projekt at flytte skurvognen, lyder det fra Michael Van Der Aa Kühle.

Nogle huse længere henne, på Kyradservej nr. 25, bor 75-årige Max Andreasen med sin hustru.

Parret flyttede ind i 1995 og har selv sat ejendommen i stand. Bag huset har de en dejlig gårdhave med stort værksted og brændeskur, der vender ned mod banelegemet.

Arealet med gårdhaven var parrets, indtil Banedanmark pludselig tog kontakt og meddelte, at det rettelig tilhører Banedanmark.

-  Jeg fik tilbudt at købe arealet til 65.000 kr. Hvor får de den pris fra? Det er rene københavnerpriser. Jeg synes, det er svinsk, siger Max Andreasen, der i stedet endte med at acceptere en lejeafgift.

- Vi skal betale næsten 7000 kr. om året for at leje noget, jeg troede var mit. Men vi følte, at vi blev nødt til at rette ind. Jeg elsker stedet her og vil dø, hvis jeg ikke kan komme ud i mit værksted, siger Max Andreasen, der har måtte bekoste et nyt brændeskur og sætte et rækværk op for at skærme for togtrafikken.

- Jeg synes ikke, at det er grebet professionelt an, mener han.

Det er Jens Glavind enig i.

- Banedanmark har tilsidesat så mange væsentlige principper, at det efter min mening i sig selv gør aftalerne ugyldige. Banedanmark har vidst eller burde vide, at beboerne har vundet hævd på arealerne. De  har som offentlig myndighed en forpligtigelse til at undersøge tingene. At Banedanmark har troet, at de har ret, er én ting. Men de har en forpligtigelse til også at fremdrage de ting, der taler til husejernes fordel, siger Jens Glavind.

Han anerkender, at Banedanmark har brug for arealet op til banelegemet i forbindelse med elektrificeringen.

- Men så må de ekspropriere og betale erstatning, og det er ikke sket her. De siger bare, at det er deres ejendom. Vi har fået medhold i, at man ikke bare kan skalte og valte med folks ejendom. Jeg synes ikke, at man som offentlig myndighed kan være sådan en opførsel bekendt over for husejerne, mener Jens Glavind.

I nr. 3 går Klaus Henrik Dam rundt og ved ikke helt, hvad han skal forvente.

- Jeg er udmærket klar over, at Banedanmark skal bruge arealet, men jeg holder på min ret. De må købe jorden af mig, hvis der er demokrati tilbage i det her land. Man kan ikke bare tromle hen over folk.

Smørpriser: Den seneste tid har flere medier skrevet om, hvordan smør ikke følger med, når de fleste fødevarer er begyndt at falde i pris efter et års himmelflugt.

Inflationen er ellers som bekendt faldende, el er blevet billigere, gaspriserne ligeså, og så viser de nyeste tal fra den toneangivende hollandske smørbørs, at smør er faldet med 24 procent på blot to måneder.

Siden inflationens tag i fødevaremarkedet sidste år har vi lært, at når der er anledning til at sætte priserne op, så sker det ganske hurtigt og markant i de fleste led. Men når det skal gå den anden vej, er der tale om meget langsomme prisfald.

Alligevel kan de andre råvarer som eksempel madolie, der ramte prisstigninger på 100 procent, godt finde ud af at finde et mere passende leje igen. Så hvad er los med smørret?

I Berlingske forklarer ekspert i fødevarepriser Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet, at markedet for smør er uigennemsigtigt.

- Det er måske en blanding af godt købmandsskab, usikkerhed og en manglende interesse i at gå foran og sænke priserne, siger han.

Når Henning Otte Hansen nævner 'godt kødmandskab' rettes øjnene straks mod detailleddet, der er sidste station, før forbrugerne får bippet varernes pris ind ved kassebåndet i supermarkedet.

I februar viste discountbutikkerne i det tyske således, at de i den grad er med til at påvirke prismekanismerne ved at indføre smørpriser, der minder om tiden før krigen i Ukraine. Det vil altså sige, at du lige nu kan køre over grænsen og finde smør i en tysk Aldi til tolv kroner, mens du herhjemme stadig skal et stykke forbi de tyve kroner.

I Politiken afviser Coops informationschef Jens Juul Nielsen, at de danske smørpriser skyldes, at Coop og de andre supermarkedskæder holder priserne kunstigt oppe. Han mener, at tyskernes prisfald bunder i lavere moms og omkostninger til at drive forretning generelt, lyder det.

De andre danske spillere på markedet har ifølge avisen samme forklaring, som Coop. Det gælder Aldi og Salling Group, koncernen bag Netto, Føtex og Bilka.

- Det er vores forventning, at priserne på smør vil falde, men da vores priser afspejler markedspris og indkøbspris, skal prisfaldet komme fra leverandørerne, før det slår igennem hos os, siger kommunikationschef Henrik Vinther Olesen, Salling Group, til Politiken.

Dermed må indkøbsprisen ifølge dagligvaregiganten altså antages ikke at være faldet endnu.

Hos landbrugets videnscenter, Seges, er meldingen også, at priserne sættes i sidste led i butikkerne.

- Det er alene op til detailbutikkerne, om de vil lade de lavere priser slå igennem hos forbrugerne, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef hos Seges, til Ritzau.

Men ellers er konklusionen den samme som på råvarebørserne. Ifølge en ny prognose fra Seges vil producenternes mælkepriser nærme sig mere normale niveauer mod slutningen af året.

- Selv om vi typisk ser en vis træghed, følger detailsektoren dog normalt med udviklingen hos producenterne. Men i første omgang er det producenterne - eksempelvis mejerierne - som har udsigt til mere normale prisniveauer fra slutningen af 2023 og ind i 2024, siger Klaus Kaiser.

Efterhånden har priserne på mælkeprodukter nu været høje i så lang tid, at det er blevet attraktivt for producenterne at udvide produktionen. Flere har holdt igen, mens priserne på foder og energi tilsvarende eksploderede.

- Det er lige præcis det, der skal til, for at priserne kommer ned, siger Klaus Kaiser.

Men igen er det ude i butikkerne, det sidste ord bliver sagt.

- Hvis der er hård konkurrence, vil priserne falde hurtigere, fordi der er flere om buddet, hvis det derimod halter, er der mulighed for, at detailhandlen kan få højere avancer i en periode. Det ser vi ofte for fødevarer i det hele taget, siger erhvervsdirektøren.

Det er potentielt samtlige mælkeprodukter, der vil falde i pris som følge af de lavere priser for producenterne.

Fjernvarme: Langt de fleste af landets 1,6 millioner fjernvarmekunder kan se frem til en stabil pris på varmen i 2023.

Det viser en ny varmeprisanalyse fra Dansk Fjernvarme.

Brancheorganisationen forventer, at prisen forbliver på det nuværende leje for knap én million fjernvarmekunder.

Fjernvarmeselskaberne melder om prisstigninger på mellem 1 og 10 procent for 27.000 kunder i løbet af året. Det gælder især for kunder hos selskaber, der primært varmer op med træflis og halm.

82.000 kunder kan derimod se frem til et prisfald.

Ifølge konsulent i Dansk Fjernvarme Bettina Aagaard Vester gælder det hovedsageligt for kunder i Jylland. Og i høj grad dem, der får sin fjernvarme hos selskaber, der kører på naturgas.

- Det er stadigvæk tidligt på året til at sige, hvad der sker med naturgaspriserne fremadrettet, men lige nu peger det i retning af prisfald, siger hun.

Selvom prisen for mange forbrugere ikke stiger i år, vil det alligevel være dyrere at varme huset op i 2023, end det var sidste år. Fra januar 2022 til januar i år er priserne steget med 18 procent.

Den største ændring indtraf i sidste halvdel af 2022, hvor to-tredjedele af de 327 fjernvarmeselskaber hævede prisen.

- Nogle har sat spørgsmålstegn ved det, fordi energipriserne samtidig er faldet. Men fjernvarmeselskaberne er sat i verden for at holde fjernvarmeprisen billig og så stabil som muligt, så der ikke kommer store udsving, siger Bettina Aagaard Vester og tilføjer:

- Og fordi de fleste har regnskabsår, der starter i januar, melder de typisk priser ud én gang om året, så kunderne ved, hvad de kan forvente den kommende vinter.

I gennemsnit steg fjernvarmeprisen med 1810 kroner fra august 2022 til januar i 2023.

Fra i år vil det derfor i gennemsnit koste 15.357 kroner at varme et standardhus på 130 kvadratmeter op med fjernvarme. Sidste år lå prisen på 13.547 kroner.

Det er særligt høje priser på el, gas og biomasse, der har påvirket priserne hos fjernvarmeselskaberne.

Og det har især kunnet mærkes hos kunder, der får fjernvarme fra et af landets 15 dyreste fjernvarmeselskaber.

Priserne ligger på mindst 30.000 kroner om året for at opvarme en standardbolig. Hos langt de fleste af Danmarks fjernvarmeselskaber - og dermed for 90 procent af de danske forbrugere - koster det under 20.000 kroner.

- En lille gruppe af fjernvarmeselskaber har i øjeblikket meget høje priser, og deres forbrugere er hårdt ramt, siger Bettina Aagaard Vester.

Hun forklarer, at en del værker indtil klimaaftalen i 2020 var bundet til at varme op med naturgas.

- Og en gruppe af disse selskaber er stadig i høj grad afhængige af naturgassen. Den positive nyhed er, at de er i fuld gang med at investere i alternative varmekilder for at stå bedre rustet i fremtiden. Vi forventer, at langt de fleste selskaber kan holde prisstigninger for døren i 2023, siger hun.

Erhverv: Bedst som chokket over januars store prisnedslag på Teslas model Y og model 3 har lagt sig, så slår Tesla nu til igen. Elbil-giganten Tesla har siden torsdag skåret 30.000 kroner af prisen på en af selskabets mest populære modeller, Model 3.

Det er ikke gået ubemærket hen i diverse Tesla-grupper på Facebook, hvor prisfaldet hurtigt blev opdaget. Tesla var også selv hurtige til at bekræfte den nye pris overfor Jyllands-Posten, hvor markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang er overrasket over Teslas beslutning.

- Jeg forstår det faktisk ikke. Det er en ret vild prisnedsættelse. Tingene står aldrig stille hos Tesla, siger han til avisen.

Hos FDM kommer prisnedsættelsen til gengæld ikke bag på chefkonsulent Ilyas Dogru, som følger elbilmarkedet tæt.

Han påpeger, at det siden januar næsten ikke har kunne svare sig at købe en Model 3, fordi den noget større SUV Model Y kostede næsten det samme.

- Ind til i dag har en Model 3 kun kostet 15.000 kroner mindre end en Model Y. Så stod du og skal vælge mellem de to modeller, så valgte du selvfølgelig en Model Y, siger han og fortsætter:

- De seneste salgstal viser også, at salget af Model 3 næsten er gået i stå, mens tallene for salget af Model Y overperformer. På den her måde skal salget af Model 3 nok komme i gang igen.

Ifølge Ilyas Dogru, så er det værd at huske på, at Elon Musk har lovet sine investorer at sælge to millioner elbiler i år. For at nå det mål skal salget boostes. Når han ikke målet, så vil det koste på aktiekursen, der er meget afhængig af bilsalget. Og det vil Elon Musk og Tesla gerne undgå. Men prisnedsættelse kan også lade sig gøre, fordi Tesla rent faktisk tjener penge på deres biler i modsætning til konkurrenterne.

- Tesla har netop trukket deres produktion af batterier tilbage til USA, fordi de her kan få statsstøtte for hvert batteri de producerer. Så lige nu tjener de både penge på deres biler og på deres batterier. Det giver en stor frihed til at kunne justere på priserne siger Ilyas Dogru.

Konkurrenterne får hovedpine igen

Ifølge Ilyas Dogru så er Tesla igen i gang med at udløse et større migræneanfald hos konkurrenterne.

- Det bliver meget interessant at se, hvad der sker nu. På bilmarkedet er der en uskreven regel om, at man ikke ændrer på priserne medmindre, det er strengt nødvendigt. Det er Tesla fuldstændig ligeglad med, siger han og uddyber:

- Det her vil gøre ondt på det danske bilmarked. Hvis vi ser på Teslas Model 3's direkte konkurrent fra Volkswagen - ID.3 - så koster den model lige nu mere, den har en lavere rækkevidde og mindre bagageplads, siger Ilyas Dogru.

De danske bilejere vinder

Der er ingen tvivl om ,at Teslas nye prisfald vil sætte yderlige skub i udbredelsen af elbiler. Det vurderer Ilyas Dogru.

- Med den nye prisnedsættelse, så øger du målgruppen for elbilsejere endnu engang. Ifølge vores nyeste beregninger så kan det lige nu bedre svare sig at bruge 400.000 på en ny elbil, end at bruge 300.000 på en ny benzinbil. Den merudgift du lægger ud for elbilen er hurtigere tjent ind, end hvis du køber en benzinbil, forklarer han.

Dagens prisreduktion betyder også, at Tesla-ejere, der gerne vil sælge deres elbil, får et større tab.

Senest sendte prisjusteringen rystelser igennem brugtvognsmarkedet herhjemme, der prompte begyndte at reducere sine priser på elbiler generelt.

Herhjemme er både nye og brugte elbiler blevet mere populære, og antallet af elbiler steg med 69 procent i 2022. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2022 øgede Tesla, som har Elon Musk i spidsen, salget med cirka 40 procent sammenlignet med året før.