Den ene profil efter den anden har efterhånden forladt Nye Borgerlige. Sent torsdag aften blev det Lars Boje Mathiesens tur, da han på dramatisk vis blev ekskluderet fra partiet.

Dermed indtræder han i rækken sammen med både Mette Thiesen og Mikkel Bjørn, der har meldt sig ud af partiet på grund af interne stridigheder.

Samtidig trak partiets politiske næstformand, Henriette Ergemann, sig i sidste måned efter hård kritik af hendes opsigtvækkende teorier om coronavacciner.

Det efterlader Nye Borgerlige uden næstformand og politisk formand. Og med blot tre folketingsmedlemmer tilbage.

Politik: Hvis politikeren Lars Boje Mathiesen, fra tid til anden har overrasket med opsigtsvækkende udsagn og standpunkter, fik han sin egen medicin at smage fredag morgen. Da  slog han øjne og øren op derhjemme i Aarhus til nyheden, der efter hans eget udsagn gav et mindre chok: Han var ikke længere nyvalgt partiformand, som han var, da han gik i seng. Nu var han ny-ekskluderet formand i  Nye Borgerlige.

Avisen Danmark mødtes med ham fredag lige over middag.

- Bestrider du det, hovedbestyrelsen skriver som årsag til eksklusionen?

- Jeg har endnu ikke læst den mail, kun hørt, hvad andre fortæller. Jeg har gjort absolut intet forkert.

Der er to beløbsstørrelser i spil fra hovedbestyrelsen. Det ene er et krav om et formandshonorar på  55.000 kroner om måneden, det andet er et krav om at få overført nogle kampagnepenge på 350.000 kroner til sin private konto.

- Er det korrekt, som hovedbestyrelsen skriver, at du har fremsat en trussel om, at hvis ikke det sker, ville du nedlægge dit hverv som formand?

- Nej, vi havde nogle forhandlinger om formandshonorar, som vi skulle forhandle videre om 23. eller 25. marts. Det andet var for at undgå at bruge kampagnepenge ulovligt i forhold til beskatning. Vi var bange for lovligheden i det, hvis vi brugte pengene, uden de var beskattet. Derfor undersøgte revisionen, om det var lovligt at overføre dem til min privatkonto, så der kunne beskattes her.

- Men er det korrekt, at du har sagt til hovedbestyrelsen, at hvis ikke det blev sådan, ville du nedlægge dit hverv som formand?

- Nej, det kan jeg ikke genkende. Jeg har sagt, at jeg synes, der skal styr på det her.

- Så du har ikke en sådan trussel om, at du vil nedlægge dit formandshverv, hvis ikke det bliver, som du vil have det med hensyn til de 350.000 kroner?

- Nej, jeg har forlangt en afklaring på de her ting. Det lægger jeg ikke skjul på, for der har været ting i Nye Borgerlige, som jeg synes har været en rodebutik.

Men igen:

- Har du givet udtryk for, at hvis ikke du får den afklaring, vil du ikke være formand?

- Jeg har absolut givet udtryk for, at hvis man bliver ved med at køre partiet på nogle områder, som jeg mente var i strid med lovgivning og på en måde, jeg ikke kunne se mig selv i, så ville jeg ikke være formand for det foretagende. Det er helt sikkert.

Lars Boje siger, at når han ikke, før han blev formand, gjorde opmærksom på, at han i modsætning til sin forgænger Pernille Vermund ønskede et formandshonorar, skyldes det, at partiets organisatorisk miserable drift, først gik op for ham efter formandsvalget.

- Jeg blev også overrasket over, hvor meget partiet sejlede organisatorisk. Og økonomisk.

- Jeg var nødt til at have en hånd med i den daglige drift.

Oversat til arbejdssprog betød det, at formandsarbejdet, mente han, ville kræve et større dagligt arbejde, der i endnu højre grad ville kræve hans tilstedeværelse på Christiansborg med dertilhørende private konsekvenser for familielivet i Aarhus.

- Med al respekt er Nye Borgerlige ikke verdens største organisation, og du har været en central spiller i mange år. Hvordan kan dét komme bag på dig?

- Jeg har ikke haft ledelsesopgaver, jeg har været folketingsmedlem. Vi kunne jo godt mærke, også i valgkampen, hvordan det sejlede. Jeg tror ikke, der er nogen i Danmark, der har været tvivl om, at der har været problemer i Nye Borgerlige. Men mængden af det og dybden af de udfordringer, der var - dér må jeg siger, at det er kommet som en overraskelse.

- Det er kun en måned siden, du på et ekstraordinært årsmøde i Fredericia blev kåret som formand under stor, næsten religiøs eksaltering fra alle sider - også fra dig selv i forhold til medlemmerne og til din forgænger Pernille Vermund. I var alle sammen stærkt begejstrede for hinanden og brugte lutter flotte, pæne og beundrende ord om hinanden. Løj I alle sammen den dag?

- Nej. Nej, det synes jeg ikke. Øhhh … jeg er blevet overrasket over nogle mennesker.

- Jeg havde ikke troet, at folk, som man på den måde har arbejdet sammen med, ville gå ud og være så svinske, siger Lars Boje Mathiesen om den hovedbestyrelse, han var formand for, og som har besluttet at sætte ham på porten. En hovedbestyrelse, som også tæller Pernille Vermund, der er hans forgænger og nu tilsyneladende også hans efterfølger.

- Som eksformand på den baggrund, der er tale om nu, er du ikke en uhildet person. Alligevel: Hvordan vurderer du Nye Borgerliges muligheder fremover?

- Det vil jeg slet ikke gå ind i, det er ikke noget, jeg skal blande mig i.

- Hvordan vurderer du så dine egne muligheder, hvad skal du nu?

- Jeg har på ingen måde opfattelsen af, at jeg er færdig i dansk politik, tværtimod. Sådan noget her motiverer mig bare endnu mere.

- En fremtid i politik er vel ikke som løsgænger i al evighed?

- Nej, det ville da være mærkeligt. Men nu må vi se, jeg har slet ikke haft tid til at gøre mig den slags tanker.

Det har til gengæld stifteren af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard. I Radio4-programmet "det Blå Hjørne" fredag, sagde hun helt og aldeles umisforståeligt, at det i hvert fald ikke ville blive hos dem, Lars Boje Mathiesen ville have en fremtid.

Lars Boje Mathiesen, der selv deltog i programmet grinede og bekræftede, at det havde Pia Kjærsgaard fuldstændig ret i.

Så er der kun 10 andre mulige folketingspartier tilbage. Der er med andre nok at spekulere over i Kommentatorkøbing.

Herunder kan du se hele interviewet, som Avisen Danmark lavede med Lars Boje Mathiesen:

Nationale testcentre for store vindmøller skal ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsen skabe bedre vilkår for forskning og udvikling af de forskellige vindmølletyper. Testcentrene skal dermed medvirke til, at Danmark bevarer sin førerposition på verdensplan, når det gælder udvikling og produktion af vindmøller, ligesom  Danmark på længere sigt kan blive uafhængig af fossile brændsler.

Seks områder er bragt i spil som hjemsted for et tredje nationalt testcenter.

René Ernst Nielsen er tilfreds. For indtil nu står han med positive resultater. Resultater, der kan være med til ændre måden, vi behandler depressioner på.

- Det her er et stort skridt i retningen af at vise, at psilocybin kan bruges til at behandle depression. Det er også et stort skridt mod at få at godkendt det som lægemiddel, hvis næste fase viser det samme, siger René Ernst Nielsen

Han er professor ved Aalborg Universitet og overlæge ved Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital. Og så er han medforfatter på et nyt studie udgivet i New England Journal of Medicine.

Studiet undersøger, hvordan det psykedeliske stof psilocybin, kan bruges til at behandle den gruppe af patienter med depressioner, der ikke kan behandles.

Med 23.197 nye tilfælde årligt er depression en af de mest almindelige psykiske lidelser. Så almindelig at over en halv million danskere var deprimerede i perioden 2017-2018, viser Sundhedsstyrelsens seneste rapport om den danske sygdomsbyrde.

Depression er dyr for samfundet. Foruden de følelsesmæssige og de menneskelige omkostninger, koster depression ifølge rapporten 9,7 milliarder kroner ekstra i sundhedsvæsnet til behandling, pleje og medicin. Oven i det kommer 25,7 millioner kroner i tabt produktion på grund af sygefravær og tidlig død.

Fem procent af verdens befolkning lider af depression, anslår WHO. Netop derfor er der en stor global interesse i at finde en "kur". Psykiatrien i Aalborg er da også blot et af 22 centre i 10 forskellige lande, som har deltaget i studiet.

I alt deltog 233 patienter, herunder otte danskere. Patienterne blev tilfældigt inddelt i tre grupper. Hver gruppe modtog derefter en enkelt dosis psilocybin på henholdsvis 25, 10 eller 1 milligram.

I alt oplevede cirka en tredjedel af de, der modtog den største dosis, en positiv effekt, fortæller René Ernst Nielsen.

Mere end halvdelen af dem, der oplevede bedring umiddelbart tre uger efter behandling, oplevede også effekt efter 12 uger, hvis de havde modtaget den store dosis på 25 milligram psilocybin.

Der er bare et problem: I dag figurerer psilocybin under loven om euforiserende stoffer.

Psilocybin falder under de såkaldte ”hallucinogene” stoffer som LSD og meskalin. Stoffet kan være medvirkende til en ændret virkelighedsopfattelse og har været ulovligt i Danmark siden 2001. Men det er netop, hvad stoffet gør ved tankemylderet, som gør det interessant i forskningen, siger René Ernst Nielsen.

- Patienterne beskrev, at de var begyndt at tænke på en anden måde, forklarer han og giver et eksempel.

En af hans patienterne beskrev, hvordan hendes tanker ikke længere var så fastlåste. Hun fortalte, hvordan hendes datter havde spurgt, om hun ville med ud og gå en aftentur. Efter gåturen gjorde datteren hende opmærksom på, at det var noget, de ikke havde gjort i mere end to år.

- Efterfølgende lagde hun mærke til, at der var flere ting, hun ikke længere per automatik sagde nej til, tilføjer overlægen.

Det kan forklares ved, at hvor depressionen gør tankemønstret ufleksibelt, så virker psilocybin stik modsat, forklarer René Ernst Nielsen og konkluderer:

- Tankeprocesserne bliver simpelthen ændret af psilocybin.

Forsøgspersonerne var udvalgt efter det kriterie, at andre behandlinger ikke har virket. De havde altså modtaget to til fire forskellige behandlinger og kom med flere års sygdomshistorie i rygsækken.

Derudover måtte de ikke tidligere have vist tegn på psykotisk depression.

- En af bekymringerne har været, at man kan udvikle psykose ved behandling med psilocybin. Det er der ikke noget, der tyder på. Men med begrænsningen beskytter vi patienterne på forhånd, siger René Ernst Nielsen.

- En pæn andel oplevede dog sanseforstyrrelser, angst og uro, kvalme og nogle oplevede såkaldt "jeg-opløsning". Men næsten alle de her bivirkninger forsvinder indenfor 24 timer.

Den psykedeliske forskning tog sine første skridt i 1960'erne. Kongstanken var, at skulle man behandle psykiatriske tilstande, så måtte man først lave sindet en smule om.

De forskellige præparater - det psykedeliske stof LSD blandt de mest kendte - fandt hurtigt vej ud af laboratorierne og blev en del af tidens spirende modkultur.

Resultatet blev, at en del af de forskellige "ikke-lægemidler" blev klassificeret som misbrugsstoffer uden medicinsk interesse, forklarer René Ernst Nielsen.

- Med de nye klassificeringer blev det gjort meget vanskeligt at forske i blandt andet psykedelika, hvilket stoppede meget af forskningen.

Sidenhen er man blevet klogere på, hvordan hjernens signalstoffer fungerer. Med den nye viden kom fornyet interesse for de psykedeliske præparater.

De første nyere forsøg med psilocybin var i behandlingen af depression blandt terminalt syge kræftpatienter. Resultaterne var positive og inspirerede andre til at undersøge psilocybins effekt på svære depressioner.

Det er denne bølge, studiet i Aalborg er en del af. René Ernst Nielsen forestiller sig da også, at de foreløbige resultater kan være med til at ændre måden, vi tænker behandling af depression på.

- Normalt vil vi give en pille. Og så vil vi blive ved forebyggende at give en pille. Med gentagne depressioner kan det så blive ved i fem eller ti år. I værste fald er det for livet. Med psilocybin får de kun én behandling, siger han.

- Vi kommer ikke til at behandle alle med det her. Men det bliver et rigtig stærkt våben mod depression.

Til sommer begynder fase 3-studiet. Igen kan man finde Psykiatrien i Aalborg blandt deltagerne. Fortsætter stimen af positive resultater, vil vejen være banet for myndighedernes godkendelser og dermed markedsføring og anvendelse til almindelige patienter.

René Ernst Nielsen forventer dog, at der vil gå cirka tre til fire år, før man vil se psilocybin-behandling i det danske sundhedsvæsen. Hvis stoffet bliver godkendt til behandling vel og mærke.

Er det tilfældet, forudser han, at behandlingen i første omgang vil foregå på to til tre særlige sygehusafdelinger med specialuddannet personale. Det vil også være forbeholdt en udvalgt gruppe.

- Til en start tror jeg, man vil holde sig til dem, der har været vanskelige at behandle. Men eftersom det er et præparat, man kun skal have en gang, kunne jeg forestille mig, at man vil begynde at behandle andre patienter på sigt.

- Finder man gode resultater, kunne man forestille sig, at gruppen med tilbagevendende depressioner ville blive behandlet med stoffet, mod at de skulle blive ved med at tage medicin dagligt.