Uddannelse: Mandag talte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) med borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune. En samtale, der skulle vise sig at gøre et stort indtryk på ministeren.

Kommunen minder ellers på mange måder om de andre kommuner rundt om i landet. Geografisk stor, og så tager det næsten halvanden time i offentlig transport, hvis du skal til nærmeste storby, Odense.

Men i Faaborg er det forventningen, at 15 procent af de unge ikke får anden uddannelse end grundskolen. Til sammenligning er tallet 7 procent i Gentofte.

Ifølge ministeren er de tal udtryk for store geografiske og sociale forskelle i Danmark.

- Tallene for unges uddannelse har aldrig været så gode som nu, men de er bare langt fra gode nok. Det er simpelthen for voldsomt, siger Mattias Tesfaye (S).

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at cirka 14 procent af de unge, der forlod grundskolen i 2021, vil stå uden uddannelse i 2029.

Et bredt flertal i folketinget aftale ellers i 2017, at det maksimalt måttet gælde 10 procent af en årgang i 2030. Samtidig afslører rapporten store geografiske forskelle.

Nord for København forventes 7 procent at stå uden uddannelse. Helt anderledes står det til flere steder på Syd- og Vestsjælland samt i Nordjylland og Sydjylland.

I Morsø Kommune er andelen er unge uden uddannelse på 23 procent.

- Nogle børn fødes i et hjem med klaver og bogreoler, mens nogle skal hjem til en mor uden uddannelse og arbejde. Børnene fødes i ulighed, men skolen skal reducere den ulighed. Det synes jeg ikke, at grundskolen gør godt nok i dag, siger Mattias Tesfaye.

Undervejs i samtalen med borgmesteren i Faaborg-Midtfyn gjorde Mattias Tesfayes sig en anden observation, fortæller han.

I hele kommunen er der én erhvervsskole, selvom afstandene er store. Det betyder, at mange af de unge må sidde over halvanden time i transport for at komme i skolen.

En situation, som ministeren mener, er gældende for mange unge, der ønsker sig en erhvervsuddannelse.

- Modsat er den geografiske nærhed til gymnasiet i dag ret god. Også hvis du bor på landet. Alene i Gentofte er der fire gymnasier, så kan du spørge dig selv, om det er med til at forklare, hvorfor ungdomsårgangen nord fra København er på 7 procent, mens den ligger på 23 procent i Morsø.

Derfor ønsker børne- og undervisningsministeren at bruge pengene anderledes i uddannelsessystemet.

For nylig fremlagde regeringen sin plan for universiteterne om blandt andet at skære en række kandidatuddannelser ned i længde. Det er en plan, der giver én milliard i overskud til statskassen. Det er penge, der blandt andet skal bruges på uddannelserne i yderområderne.

- Vi må erkende, at det også handler om økonomi. Det er dyrere at drive skole med 50 elever end 500 elever. Hvis vi ikke tager ansvar for det, så ender de unge uden for de større universitetsbyer at sidde i bus i halvanden time, hvis de vil en anden vej end på gymnasiet. Det er socialt og geografisk skævt, fortæller Mattias Tesfaye.

Siden 1990’erne er det ellers kun gået én vej, og det er i den positive retning. Dengang var andelen af unge uden en uddannelse i gennemsnit over 25 procent.

Men siden den politiske målsætning på 10 procent blev sat, er udviklingen nærmest gået i stå.

Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm står bag analysen af de unges uddannelsesniveau. Hun mener, at det er bidende nødvendigt at få udlignet de geografiske og sociale forskelle.

- Hvis vi ikke løser problemet, står vi med en regning i den anden ende. Det er ikke alene skidt for den enkelte, men for hele samfundet, siger hun.

Det skyldes, at ufaglærte i højere grad kommer på overførselsindkomst, betaler mindre i skat og har en lavere produktivitet.

De geografiske forskelle skyldes ikke, at de unge i yderområderne er mere dovne. Oftest har de unge flere gange forsøgt at fuldføre en uddannelse, uden succes.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skyldes det, at mange af de unge uden uddannelse har komplekse udfordringer. F.eks. diagnoser, kriminalitet eller en opvækst med social slagside.

- Det er dobbelt problematisk, hvis man har en svær social baggrund og samtidig ikke får sig en uddannelse. Det gør en kæmpe forskel for ens tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Emilie Agner Damm.

Energi: Det er ikke kutyme at give millionbonusser til medarbejdere i alle energiselskaber.

Sådan lyder det fra energikoncernen Ewii, der tager skarp afstand fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) appel til energibranchen i kølvandet på sagen om en regulær bonusfest i Energi Danmark.

Efter at Finans søndag aften kunne afsløre, at to medarbejdere i energihandelsselskabet har optjent bonusser på henholdsvis 250 og 300 millioner kroner, har ministeren krævet en redegørelse fra energibranchen.

Medarbejderne har optjent bonusserne i løbet af 2022, hvor priserne på energi er løbet løbsk.

- Bonusser i denne størrelse er i mine øjne ude af proportion, og derfor indkalder jeg branchen til at redegøre for sagen, lød det mandag i et skriftligt svar fra Lars Aagaard til Jyllands-Posten.

Energi Danmark er ejet af andelsselskaberne Andel og Nrgi.

Det har dermed intet at gøre med resten af branchen, mener administrerende direktør i Ewii Lars Bonderup Bjørn, som har sendt et svar til ministeren.

Ifølge ham tegner Lars Aagaard et billede af, at den er gal over hele linjen.

- Når ministeren skriver "branchen", siger han, at han har en oplevelse af, at alle i branchen har et problem. Det, vil han forvisses om, ikke er tilfældet, siger Lars Bonderup Bjørn.

Den administrerende direktør påpeger, at energibranchen i forvejen har døjet med mistillid.

- Vi har brugt oceaner af tid og ressourcer på at bekæmpe underlødige el-handlere, som ikke kunne finde ud af at arbejde inden for lovgivningen. Det er der ikke tale om i dette tilfælde, men det har været en del af snakken, siger han og tilføjer:

- Når Lars Aagaard kommer med det udsagn, er historien, at nu er det alle, der også ødsler med bonusser. Det vil vi ikke have siddende på os.

I har ikke selv nogle lønbonusser?

- Jo. Vi har ikke nogen på direktørplan, men vi har nogle medarbejdere, som er ansat med bonusordninger. Men slet ikke noget, som ligner det her.

Er der loft på jeres lønbonusser?

- Ja, det er der. De ligger alle sammen under 500.000 kroner, og de ligger også langt under. Jeg er ikke så meget for at udpensle den enkelte medarbejders lønforhold, men det er helt sædvanlige lønvilkår for en almindelig lønmodtager.

I første omgang holdt ministeren sagen om lønbonusser i strakt arm.

Lars Aagaard påpegede, at det som forbruger står én frit for at skifte el-leverandør, hvis man mener, lønforholdene i selskabet er urimelige.

- Det er ikke regeringen, der fastsætter lønningerne i energiselskaberne. Det gør ledelsen i samarbejde med bestyrelsen - og bestyrelsen i samarbejde med ejerne. Det er et godt og sundt princip, sagde han til Jyllands-Posten søndag.

Andel har som følge af sagen annonceret, at man ikke vil udbetale bonusser til medarbejdere på to- og trecifrede millionbeløb.

Det er uvist, hvordan de to pågældende medarbejdere stiller sig i sagen, og om det bliver en sag for domstolene.

Thomas Gotthard slog - velovervejet - sin hustru Maria ihjel i oktober 2020, men det var ikke selve drabet, der chokerede offentligheden. Det var det faktum, at Gotthard var præst - ved Ansgarkirken i Hedehusene - og de måder, han valgte at komme af med liget på.

I de danske medier er der skrevet i tusindvis af linjer om sagen, der begyndte som en fortvivlet efterlysning. Gotthard fik bildt alle ind, at Maria var forsvundet.

Siden kom retssagen, tilståelsen og dommen på 15 års fængsel.

Nu genopliver tre krimireportere sammen med streamingtjenesten Viaplay den forfærdelige historie i to dokumentarprogrammer: "Præsten fra helvede".

Programmerne bringer forsvindende lidt nyt frem af den væsentlige slags. Og derfor ender de som en form for underholdning, hvor vi både frastødt og fascineret gyser. Samtidig med, at vi selvfølgelig får forfærdelig ondt af de efterladte.

Konklusionen rejser etiske spørgsmål: Er det i orden at genoplive og underholde med mordsager, som er opklaret? Hvor offentligheden ikke kan bidrage med mere. Og hvor der ikke er meget mere at lære for hverken individ eller samfund?

Vi kan for eksempel spørge Gotthards ekskone, med hvem han har to børn. Hun fortalte i sidste uge, at børnene er voldsomt belastet af, at sagen nu igen får stor offentlig opmærksomhed. At deres helingsproces bliver slået i stykker.

Omvendt forsvarede chefredaktører i programmet "Presselogen" på TV2 News, at sagen nu genbesøges. Argumenterne var blandt andet at sikre bevågenhed på kvindemord, forhindre gentagelser og at give ofret - altså Maria - en stemme.

"Præsten fra helvede" gør os desværre ikke meget klogere på at spotte en morder som Gotthard, men den giver Maria en stemme. Hendes forældre og søstre får mulighed for at fortælle om hende. Forældrene optræder dog uden at vise ansigt - netop for at beskytte deres to børnebørn, som Maria fik med Gotthard. Børnene bor i dag hos bedsteforældrene.

Når vi mister en elsket, har vi behov for at fortælle om, hvorfor vi elskede dette menneske. Hvor vidunderligt det var i vores øjne. Det er let at forstå Marias familie, for Gotthard har "sølet hende til" med sine gerninger. Og det snavs vil de pårørende gerne være med til at vaske af, så vi kan se hende ordentligt.

Men netop derfor kan Marias familie ikke tages til indtægt for at genoplive sagen. De kan og skal ikke forholde sig til væsentligheds-kriterier. Det skal producenten derimod.

True crime, som er en genrebetegnelse for virkelige forbrydelser, er blevet voldsomt populært de senere år - både på tv, i bøger og i podcast, hvor mordsager, bortførelser og overgreb i både ind-og udland rulles ud. "Præsten fra helvede" er blot et eksempel af mange.

Desværre har for meget true crime mere fokus på underholdning end på læring, og netop det må være rædselsfuldt for de pårørende til både ofre og mordere. Ikke mindst for børnene.

De skal ikke for evigt kendes som børn af en morder eller børn af en myrdet. De skal videre i livet - som dem selv.

"Præsten fra helvede". To afsnit á ca. 50 min. på Viaplay. Kan ses på TV 3 21. og 28. marts.