Miljø: Mens over 60 procent af landets areal er opdyrket af landbruget, har vi private stadig en stor del af ansvaret for, at vores natur ikke udsættes for skadelig kemi, der kan forurene blandt andet vores drikkevand.

I takt med at vores vandmiljø får det ringere, og over halvdelen af vores drikkevandsboringer er forurenet, er der kommet flere regler for, hvad private må sprøjte med i haven.

Avisen Danmark giver dig en overflyvning på vores brug af kemi i privaten, og hvad du egentlig må, nu når sæsonen for forårsklargøring af have, terrasse og gårdsplads står for døren.

Sundhed: Den 1. april 2023 er det præcis ét år siden, at de tidligere så farverige cigaretpakker blev permanent fjernet fra hylderne i landets kiosker og supermarkeder.

De blev i stedet erstattet af ensartede, sorte pakker - ofte til stor forvirring for kasseekspedienter.

Men danskerne - også rygerne selv - er i de seneste år blevet mere positive over for tiltaget med de neutrale cigaretpakker.

Det viser en undersøgelse, der er foretaget for et partnerskab mellem TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

60 procent af den danske befolkning bakker op om de neutrale cigaretpakker, hvilket svarer til en fremgang på knap 5 procent fra seneste undersøgelse i 2020.

Kun små 11 procent af danskerne er imod de nye cigaretpakker, hvilket også var tilfældet i 2020.

I Hjerteforeningen bliver undersøgelsens resultat mødt med glæde, fortæller chefkonsulent Mads Lind:

- Helt overordnet er vi jo selvfølgelig glade for, at de tiltag, som vi har kæmpet for at få igennem, også er meningsfulde hos befolkningen.

- Og det spiller egentlig også meget godt ind i et mønster, vi har set fra andre undersøgelser. Nemlig, at den positive holdning til tiltag på tobaksområdet stiger, efter de er blevet indført. Så det er et generelt mønster, vi kan se, siger Mads Lind.

Standardiserede – eller neutrale cigaretpakker - er en del af den nationale handleplan mod børn og unges rygning, der blev vedtaget i Folketinget i 2020.

Men først fra 1. juli 2021 begyndte pakkerne at ramme hylderne. Derfor anerkender Mads Lind også, at der kan være en skævvridning i undersøgelsens resultat, idet danskerne endnu ikke fysisk var blevet mødt af de neutrale cigaretpakker tilbage i 2020.

På årsbasis dør 15.920 danskere på grund af rygning, viser de seneste tal i en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der blev udgivet i starten af marts 2023.

Tallet inkluderer både personer, der ryger eller tidligere har røget, og det svarer til 30 procent af alle cirka 55.000 dødsfald om året, anslår Sundhedsstyrelsen.

Det tal er alt for højt, og derfor er det heller ikke nok, at cigaretpakkerne er gjort identitetsløse og i dag koster omkring 60 kroner per pakke. Politisk skal der gøres mere, mener Mads Lind:

- Tilgængelighed og pris er bare de væsentligste faktorer. Dengang man hævede prisen med 15 kroner, så vi indikationer på, at prisforhøjelsen havde en effekt, hvorimod vi ikke rigtig kunne se en effekt, da prisen blev hævet med yderligere 5 kroner.

- Så vores vurdering er, at de prisforhøjelser har været for små til rigtig at slå igennem, og derfor er det vores vurdering, at vi skal have en stor prisforhøjelse. Vi skal helt op på mindst 100 kroner for en pakke cigaretter, mener vi.

Det argument har man efterhånden hørt i mange år hos brancheforening Tobaksproducenterne, som flere gange tidligere har understreget, at højere cigaretpriser vil skabe grobund for et større illegalt marked:

- Hvis man svinger forbudshammeren så hårdt, som et flertal i Folketinget har gjort på produktgrupper som f.eks. e-cigaretter og cigaretter, så er konsekvensen i de fleste tilfælde enten nye eller større sorte markeder, sagde Tine Marie Daell, der er direktør for Tobaksproducenterne, i en pressemeddelelse i september 2022.

Mads Lind afviser da heller ikke, at yderligere prisstigninger kan være med til at puste til det ulovlige salg af cigaretter i Danmark. Men i sidste ende vægter sundheden højest, siger han:

- Tobak slår hver anden ryger ihjel på den måde, at de i gennemsnit dør 10 år før, de ellers ville. Og der er også flere år med sygdom op til. Og det er jo den gevinst, som man skal veje et eventuelt kriminalitetsproblem op mod, og her finder vi stadig, at sundheden vejer tungest.

Hvad står der på din akutmadliste?

På min står der spidskål, gulerødder og æg. Med de tre ingredienser kan jeg nemlig lave alverdens retter. Wok, æggekage og frisk salat med spejlæg, for lige at nævne nogle stykker. Og hvorfor er det så interessant?

Det er det, fordi vi står midt i en krise, hvor priserne på madvarer ikke har udsigt til at dale lige foreløbig. Derfor har jeg samlet en række gode råd, som måske kan inspirere dig til at komme mæt igennem den. Et af forslagene er en akutmadliste, som du altid kan falde tilbage på, når køleskabet ekkoer, madbudgettet lyser rødt, eller ulvetimen indtager!

På listen over madvarer, der er steget mest i pris, finder vi især mejeriprodukterne. Æg er steget med 38 procent, smør 24 procent og mælk med 21 procent. Kigger vi ud over denne kategori topper mel og gryn listerne med en stigning på 31 procent, mens ris er steget 21 procent i pris.

Tallene er fra Danmarks Statistik målt fra februar 2022 til samme tidspunkt året efter. Og mens det kan mærkes i de fleste hjem, presser det ekstra hårdt i andre.

I mit hjem har vi altid prioriteret at få hverdagsretterne til at være så lidt omkostningsfulde som muligt. Det gør vi blandt andet ved at handle én gang om måneden i Bilka, når al økologi er nedsat med 25 procent. Vi fører “regnskab” over madvarerne i fryseren på lister, så vi altid ved, hvad den gemmer.

Vi laver nemlig tit store portioner og fryser ned til de pressede dage, hvor trangen til takeaway er ekstra stor! Og lige præcis de dage kan jeg få en følelse af at vinde i lotto, fordi jeg ved, hvor mange penge vi sparer. Penge, som kan gå til de ting, som vi gerne VIL bruge penge på! Og ja, selvfølgelig supplerer vi med mindre indkøb, når vi mangler mælk, frugt og grønt.

Selvom vi sparer på madvarerne og altid har gjort det, så mærker vi også prisstigningerne. Det er svært andet med tre små børn. Derfor gør vi ekstra meget brug af akutmadlisten for tiden. På de gode dage er det med en hjemmelavet “fattigmandspesto” on the side, som jeg er blevet introduceret til af kogebogsforfatter og madblogger Camilla Skov.

Hun har delt fif fra sin bog “Billigt mad på dyre tallerkener” i mit program "Overskud" på Radio4. Et af fiffene består af fattigmandspestoen, som kan laves på det meste:

I stedet for at bruge dyre pinjekerner kan man nemlig riste alverdens andre kerner, for eksempel solsikkekerner, og blende dem sammen med pandestegt broccoli, kål eller hvad man nu har liggende af grøntsager. Har du ovenikøbet en osterest liggende og/eller en rest fra en frisk krydderurt, så har du dig en lækker pesto, der kan pifte de fleste retter op. Men husk olien! Og citron - i hvert fald hvis du spørger Camilla Skov.

Hun har nemlig også en akutmadliste og her er citron, sammen med hvidkål og pasta penne fra 365 nogle af hendes faste favoritprodukter, som hun kan lave alverdens retter ud fra.

I forsøget på at holde hjemmets madudgifter nede er jeg ud over fattigmandspestoen begyndt på noget helt nyt. Supermarkedsgymnastik! Forestil dig, at du laver en squat, hver gang du skal finde en vare. På den måde kommer du nemlig helt ned på de nederste hylder og helt op på de øverste, hvor de billigste varer typisk står placeret.

Det skal selvfølgelig forstås med et glimt i øjet. Men spørger du selvstændig forbrugerøkonom Ann Lehmann, så kan det betale sig at bukke sig godt ned for at kigge efter kilo- eller literprisen på den enkelte vare. For de dyreste varer står typisk på de midterste hylder, fordi producenterne har mulighed for at betale for netop den placering, hvor de fleste af os per automatik rækker ud efter varerne.

Generelt er supermarkederne designet til at friste os til at købe mere, derfor foreslår Ann Lehmann, at man kun handler, når man er frisk og ikke er sulten. På den måde, kan det være lettere at undgå “to-for-en” tilbuddene, som kan medføre, vi køber varer, vi ikke har brug for, eller som vi kommer til at bruge ekstra af, fordi vi har købt ekstra ind.

På Ann Lehmanns akutmadliste står der i øvrigt omelet, ostemadder og burger, som hun altid har til i fryseren!

Tv: Gary Oldman har aldrig været en klassisk smuk mand, men i "Slow Horses" (langsomme heste) er han decideret frastødende som den engelske spionchef Lamb. Langt fedtet hår, beskidt jakke, sjasket slips, fedtede briller. Desuden smasker og tygger han konstant på et eller andet, hvis han da ikke napper sig en drink. Han prutter også ofte og uden skam.

Alt er i forfald omkring ham. Ikke kun hans udseende, men også hans privatliv (han har næppe et) og hans kontor. Og så skal han ovenikøbet trækkes med medarbejdere, der har fejlet i efterretningstjenesten MI5 og som derfor sendes over til hans underafdeling, der får alle de ubetydelige reserveopgaver.

Lamb er mere ulv end lam. Han er pivskarp - en dreven spionrotte - som gang på gang er klogere end alle andre. I pauserne bruger han sin intelligens på at nedgøre, håne og jage med sine dysfunktionelle medarbejdere, og alligevel er han umulig ikke at holde af. Måske fordi det er svært frydefuldt, når han vinder over fjenden og især over de overklassesnobbede agenter og chefer hos MI5, der ser ned på ham og hans afdeling.

Det kan ikke udelukkes, at Lamb inderst inde kerer sig om sine medarbejdere. Men hans motiver for - trods alt - at passe på dem ligner snarere en klassisk ærekærhed i forhold til, at ingen bør dø på hans vagt.

Oldman er omgivet af en parade af gode medskuespillere. Fra chefen for MI5 (Kristin Scott Thomas) til den unge agent River (Jack Lowden).

Der er masser af snak, mange løse ender, der skal bindes, men det bliver aldrig kedeligt. Dertil er der for mange action-scener, kærlighedsforhold, bevægende baggrundshistorier og begavede dialoger. Den klassisk tørre, britiske humor folder sig vidunderligt ud.

"Slow Horses" bygger på Mick Herrons roman "Slagteheste".

du elsker spion-historier, hvor alt er kringlet og uberegneligt - undtagen, at den kloge altid narrer den mindre kloge.

du ikke orker snørklede intriger, men foretrækker, at helten er en gennemskuelig helt og skurken en gennemskuelig skurk.

"Slow Horses". Apple Tv Plus. Serie i to sæsoner - hver især på 6 afsnit a 40-53 min.