Anders Henriksen, kontraspionagechef hos Politiets Efterretningstjeneste, ved PET. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

38 spioner afsløret i Norden: Holdt til på Østerbro

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

En DR-dokumentar afslører, at Rusland har spionstationer i København, Oslo og Stockholm, som de bruger til omfattende spionage mod de nordiske lande og med bemanding i form af et stort antal professionelle efterretningsofficerer. 

Nu sætter DR i samarbejde med tv-stationerne NRK i Norge, SVT i Sverige og Yle i Finland navne på 38 efterretningsfolk, som i de seneste år har arbejdet rundt om på de russiske ambassader i Norden.

- De russiske tjenester er meget professionelle. De er enormt kompetente, de er meget store, og de har mange ressourcer til rådighed med meget vidtgående beføjelser, fortæller kontraspionagechef Anders Henriksen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) i Danmark til DR.

Flere nordiske efterretningstjenester vurderer, at mellem en tredjedel og halvdelen af de ansatte på Ruslands ambassader i Norden er udsendt af de russiske efterretningstjenester.

PET vurderer, at spionagetruslen fra Rusland mod Danmark er betydelige, og det er på trods af, at Danmark sidste år udviste 15 russiske diplomater med henvisning til, at de reelt var efterretningsofficerer.

Kontraspionagechef fra den svenske efterretningstjeneste, Daniel Stenling, fortæller, at de russiske efterretningsofficerer ikke kun opererer i det land, de er udstationeret i, men at de også arbejder på tværs af landegrænser.

Ifølge oplysninger fra DR har russiske spioner i årevis haft deres afdeling i et såkaldt residentur på ambassaden på Østerbro i København.

Her har de afleveret fortrolige oplysninger til kodefolk, som har sendt krypterede meddelelser hjem til Rusland i et særligt koderum. 

Desuden har de været i besiddelse af aflytningseksperter, administrativt personale, chauffører, teknisk personale, mekanikere samt biler med aflytningsudstyr.

__________

Hospitaler behandler et stigende antal for lattergas-følgevirkninger

De seneste år har neurologer på Bispebjerg Hospital fået et stigende antal personer i behandling efter brug af lattergas.

Det skriver Ritzau.

- I neurologisk regi ser vi, at der er kommet et støt stigende antal personer med påvirket motorik. Altså hvor de ikke kan styre deres arme og ben, fordi de mister følesansen på grund af lattergas-misbruget, siger Jacob Marstrand, ledende overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

I 2020 havde Bispebjerg Hospital tre personer i behandling på grund af lattergas-misbrug. I 2021 var det syv personer, mens det i 2022 var 17 personer.

Der er allerede nu registeret 17 personer i 2023

Bivirkninger efter misbrug af lattergas som rusmiddel er blandt andet føleforstyrrelser, skader på nervesystemet og i værste fald et liv i kørestol.

Lattergas bruges som rusmiddel og kommer fra gaspatroner. Det bliver typisk brugt ved, at det inhaleres direkte fra patronerne.

__________

Det sker i dag

I dag har Østre Landsret retsmøde angående en sag, hvor en transkønnet indsat i Herstedvester Fængsel ønsker, at Kriminalforsorgen skal anerkende at afsoning ikke skal foregå på en mandeafdeling. Personen har fået et juridisk kønsskifte og er idømt forvaring.

Det er også i dag, statsminister, Mette Frederiksen (S), mødes med Europa-Parlamentets præsident, Robert Metsola. De mødes i Den Sorte Diamant i København, hvor de blandt andet skal tale om krig, klima og migration.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Matilde Lunding Kusk
Billede af skribentens underskrift Matilde Lunding Kusk Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Louise Nielsen har ikke ønsket at få bragt et billede af hende i forbindelse med denne historie, fordi hun frygter, at bagmændene vil kunne finde på at opsøge hende. Genrefoto: Colourbox

Louises dødeligt syge far blev snydt for svimlende sum: - Det er den perfekte forbrydelse

Alene sidste år blev danskerne svindlet af kriminelle bagmænd for omkring 45 millioner kroner. Digitaliseringsdirektør fra Finans Danmark peger på, at investeringssvindlere generelt er blevet dygtigere de seneste år og har fundet nye metoder at snyde danskerne på.  
35-årige Louise Nielsens far blev snydt for omkring 375.000 danske kroner, da han i sit livs mest sårbare situation lå terminal med kræft. Dansktalende svindlere overbeviste ham om at investere i parkeringspladser i udlandet.

De seneste år er svindlere blevet dygtigere til at frarøve danskerne penge ved at skabe falske investeringer - alene sidste år fik danskerne frarøvet omkring 45 millioner kroner. Louise Nielsens far blev frarøvet omkring 375.000 kroner af dansktalende bagmænd, da han lå på sit dødsleje.

For to år siden blev 35-årige Louise Nielsens far erklæret terminal med kræft i bugspytkirtlen, og den 24. februar i år døde han i en alder af 78 år.

I det sidste år af sit liv blev han offer for en formodet svindelsag parallelt med, at han tog på sygehuset for at få kemobehandling for at holde sin kræftsygdom i ro.

I sit livs mest sårbare situation endte dansktalende bagmænd med at lokke i alt 50.000 euros - svarende til omkring 375.000 danske kroner - ud af ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min far var i en livssituation, hvor han efter mange år ikke længere var i stand til at have en virksomhed og tjene penge, som han ellers før havde gjort gennem et langt liv. Så det var ligesom hans måde at få en følelse af, at han stadig kunne bidrage med noget, siger Louise Nielsen og tilføjer:

- Han var på det her tidspunkt i en situation, hvor han havde penge stående. Han betalte negative renter, og ville egentlig mest af alt gerne sikre min mor.

Gennem et langt liv som iværksætter med egne virksomheder var Louise Nielsens far en mand med nysgerrighed og villighed til at tage en risiko for at finde nye måder at få sine penge til at vokse på.

Og netop dét er nok en af de væsentlige årsager til, at han via telefonopkald og mailkorrespondancer blev lokket til at investere i parkeringspladser i to europæiske storbyer.

- Vores værn mod den her form for kriminalitet er ikke godt nok. Det er for nemt at ringe til mennesker og udgive sig for at være hvem som helst. Der bør være et bedre værn mod at beskytte os, lyder ordene fra Louise Nielsen.

At drive rovdrift på sårbarhed

Før hen var en af de mest udbredte kriminalitetsformer herhjemme bankrøverier. Alene i år 2000 var der 221 bankrøverier, mens der de seneste fem år kun har været 13.

I dag har bankerne ingen kontanter at komme efter, og derfor har kriminaliteten ændret karakter og bevæget sig i retning af digitale svindelnumre, hvor udenlandske bagmænd gennem falske profiler og reklamer på de sociale medier hvert år frarøver millioner af kroner fra danskerne.

Nye tal fra Finans Danmark viser, at kriminelle bagmænd alene sidste år fik frarøvet danskerne for næsten 45 millioner kroner - og herudover fik danske banker stoppet svindel for 104,2 millioner kroner, som kunne refunderes til ofrene.

- Investeringssvindel er en af de svindeltyper, der er vundet frem de seneste år. Det går ganske enkelt ud på, at de kriminelle overbeviser offeret om, at der er en eller anden lukrativ investeringsmulighed, som man kan slå til. Det hele er simpelthen svindel, og der er slet ikke noget objekt at investere i, og pengene går derimod lige ned i svindlerens lommer, fortæller digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, Michael Busk-Jepsen.

Michael Busk-Jepsen er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, hvor han har arbejdet med investeringssvindel i mange år. Foto: Pressebillede fra Finans Danmark

Han peger herudover på, at svindlerne ofte kommer fra udlandet, og at de i dag er blevet endnu dygtigere til at sørge for, at pengene forsvinder ud til banker i lande, hvor det kan være svært for dansk politi at gøre noget.

- Vi ser også flere tilfælde, hvor ofrene bliver svindlet flere gang, ved at bagmændene i anden omgang udgiver sig for at være en advokat, som vil hjælpe dem med at få pengene tilbage. Vi ved også, at kriminelle deler forskellige former for lister med navne på personer, som er blevet svindlet én gang, mellem hinanden.

Digitaliseringsdirektøren i Finans Danmark peger herudover på, at det langt fra er et enkelttilfælde, at ofre for investeringssvindel er personer i en sårbar situation ligesom Louise Nielsens far.

- Det er et gennemgående træk, at man går efter folk i sårbare situationer, og det kan være meget ekstremt. Det kender vi også fra andre typer svindel end investeringssvindel. Vi har f.eks. også det, vi kalder for bedemandssvindel, hvor svindlerne simpelthen støvsuger dødsannoncer for enker, hvorefter de kontaktet dem og udgiver sig for at være fra skifteretten eller en bedemand og derigennem får lokket penge ud af ofrene ved at bilde dem ind, at de vil hjælpe med at afvikle en begravelse, få en hurtigere proces i skifteretten eller andet praktisk i forbindelse med et dødsfald, fortæller han

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mystiske parkeringspladser i udlandet

For Louise Nielsen og hendes familie startede det hele tilbage i marts måned 2022, hvor hendes far fik et opkald fra en dansktalende kvinde, som udgav sig for at arbejde for et udenlandsk investeringsselskab.

Gennem utallige mails og telefonopkald fra personer som udgav sig under almindelige danske navne, fik bagmændene i første omgang lokket 10.000 euros ud af Louise Nielsens far ved at love ham lukrative investeringer i fremtidige parkeringspladser nær en europæisk hovedstad.

Her blev han lovet, at investeringen på kort tid ville kunne kaste hurtige penge af sig grundet den stigende turisme i landet.

Investeringssvindel de seneste år

De senest år har investeringssvindlere fået lokket store beløber ud af danskerne:

  • 2019: 53 millioner kroner tabt - 108 millioner kroner forsøgt uden tab.
  • 2020: 67,9 millioner kroner tabt - 72 millioner kroner forsøgt uden tab.
  • 2021: 59,4 millioner kroner tabt - 99,3 millioner kroner forsøgt uden tab.
  • 2022: 45 millioner kroner tabt - 104,2 millioner kroner forsøgt uden tab.
Kilde: Finans Danmark

Og efter noget tid fik bagmændene lokket yderligere 40.000 euros ud af Louise Nielsens far, som skulle gå til fremtidige parkeringspladser i en anden stor europæisk by.

- De har talegaverne i orden. Jeg kan godt forstå, at de har fået overbevist min far, siger Louise om de mange siders dokumentation, hendes far har efterladt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tung dokumentation

I det år hvor svindlen stod på, blev Louises far i alt involveret i at have kontakt med syv forskellige virksomheder, som alle deltog i at få ham overbevist.

Her investerede han af to omgange i to forskellige selskaber og havde herudover kontakt med fem andre, som påstod at være bygherrer, entreprenører, ejendomsmæglere, investorer og rådgivere.

Sådan har vi gjort

Avisen Danmark har fået tilsendt mange siders dokumentation på den kontakt, der har været mellem Louise Nielsens far og de person(er), der har været involveret i den påståede svindel.

Dette omfatter mange sider dokumenter med mailkorrespondancer, kontrakter, bank overførsler, forretningskoncepter, lister over samarbejdspartnere, tidsplaner for projekterne, budgetter, risikovurderinger og ikke mindst den anmeldelse, som er sendt til dansk politi i sagen. 

Den øvrige viden om sagen er fortalt ud fra Louise Nielsen viden og erindringer. 

I alt havde Louise Nielsens far dialog over mail eller telefon med en eller flere personer, som i alt gik under otte forskellige navne. Louise Nielsen har en teori om, at der i virkeligheden kun være tale om én enkelt person, som benyttede sig af såkaldte "Voice over"-apps til at kamuflere sin stemme.

De politianmeldte svindlere fik ham til at underskrive i alt to kontrakter elektronisk på henholdsvis 10 og 5 sider med fyldestgørende paragraffer og uigennemskuelige tal og beskrivelser for andre end revisorer og advokater.

Ved at kaste et blik på de mange siders materiale, får man indtrykket af, at Louise Nielsens far har stillet mange professionelle spørgsmål til diverse ting og fået tilsendt gennemarbejdet materiale og referencer retur.

Louise Nielsens far nåede at samle alt dokumentation i sagen, inden han gik bort i februar måned i år. I november måned sendte han alt dokumentationen til dansk politi og anmeldte svindlen. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen 

Bagmændene endte med at køre de to sager parallelt med hinanden og holdt Louise Nielsens far hen i mange måneder, før det til sidst gik op for ham, at noget var galt, efter at han opdagede, at telefonnumre og hjemmesider pludselig ikke eksisterede længere.

Her søgte han rådgivning hos en revisor, hvor det gik op for ham, at der manglede dokumentation for forretningerne, og at kontrakterne var "noget rod", som han selv giver udtryk for i en af de lange mailkorrespondancer.

- Det som nok gør mest ondt i alt det her, det er, at det i det sidste år af hans liv har ligget i hans bevidsthed og fyldt på et tidspunkt, hvor han egentlig bare skulle have lov til at leve. Det gør ondt på mig at vide, at de her mennesker har drevet rovdrift på hans sårbarhed, lyder ordene fra Louise Nielsen.

I en af de afsluttende mails får Louise Nielsens far lovning på, at pengene var på vej tilbage - men måske ikke så overraskende er pengene aldrig havnet på hans bankkonto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den perfekte forbrydelse

Der gik noget tid, før Louise Nielsens far fortalte om sine udenlandske investeringer til resten af familien. På det tidspunkt havde han allerede overført et stort beløb.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: "Du skal lægge på, du skal ikke snakke med dem, du skal ikke bruge tid på det der. Det er fuldstændig ligegyldigt at investere penge på nuværende tidspunkt, du skal bare bruge dine penge og gøre noget, der gør dig glad", lyder ordene fra Louise Nielsen, når hun tænker tilbage på dengang, hun første gang hørte om, at hendes far havde sendt penge afsted til en udenlandsk konto.

- Mange i min fars generation har ikke samme forståelse for, hvordan man researcher sig til sådan nogle ting og begår sig sikkert på nettet. De går ikke kritisk til værks, som vi andre måske vil gøre, siger hun og tilføjer:

- Og netop derfor er det den perfekte forbrydelse, fordi det også er enormt svært for politiet at gøre noget.

Gode råd til at undgå investeringssvindel

  • Man skal have kendskab til, at det findes. Derfor er det ekstremt vigtigt at række ud til venner og familie og gøre dem opmærksomme på, at det her finder sted - især de ældre.
  • Hvis man begynder at interessere sig for finansielle investeringer, så er det en god ide at få en uvildig rådgivning.
  • Man skal være kritisk. Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det ofte for godt til at være sandt. 
  • Hvis man én gang er faldet i fælden, så skal man passe endnu mere på i fremtiden. 
  • Hvis man har mistanke om, at man er offer for svindel, skal man øjeblikkeligt stoppe alt kontakt og ringe til sin bank med det samme.
Kilde: Finans Danmark

I november sidste år anmeldte Louise Nielsens far sagen til politiet, cirka tre måned inden han døde.

Siden da har Louise ikke hørt noget angående sagen, selvom hun allerede har haft fat i Nordsjællands Politi, som er den politikreds, hvor hendes fars svindelsag ligger hos.

- Da min far ringede til politiet, sagde de, at hvis det er selskaber, der er etableret i udlandet, så vil de ikke rigtig kunne gøre noget, siger Louise Nielsen og tilføjer:

- De fortalte mig, at et efterforskningshold vil kigge på det, og at jeg så nok ikke vil høre så meget til det.

Avisen Danmark har gerne vil indhente en kommentar til Louise Nielsen kritik af Nordsjællands Politi.

De oplyser til avisen i et skriftligt svar, at et sådan svar vil forudsætte en nærmere undersøgelse, som ikke vil kunne indhentes indenfor en tidsramme på et par dage.

I undersøgelsen er man kommet frem til, at deltagere fra otte europæiske lande med et forhøjet indhold af et bestemt PFAS-kemikalie i blodet tog på i vægt, selvom de fulgte diæter i forbindelse med forsøget. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix og Colourbox/Free

Forurenet drikkevand kan gøre dig tyk: Overvægt skyldes formentlig ikke kun kost og inaktivitet

Danske forskere har undersøgt personer fra otte europæiske lande og fundet en sammenhængen mellem overvægt og forhøjet indhold af PFAS-stoffer i blodet. Studiet peger på, at miljøforurening kan påvirke vores stofskifte, så vi i højere grad tager på i vægt.
Direktør og professor i Novo Nordisk Fonden, Arne Astrup, peger ligeledes på, at hormonforstyrrende stoffer kan påvirke kroppens appetitregulering og dermed være årsag til overvægt.

En ny undersøgelse lavet af danske forskere peger på, at et højt indhold af PFAS i blodet medfører øget vægt og besvær med at holde vægten efter vægttab. Fødevareminister, Jacob Jensen (V), er netop taget til Luxembourg denne uge for at diskutere PFAS-stoffer i fødevarer med andre landes fødevareministre.

Danske forskere har fornyelig i en ny undersøgelse kigget nærmere på sammenhængen mellem god kost og fastholdelse af en lavere kropsvægt.

Og her fandt de frem til et noget overraskende resultat, da de fik kortlagt, at der er en sammenhæng mellem PFAS i blodet og overvægt.

- Vores undersøgelser tilføjer nye indicer for, at overvægt ikke kun handler om mangel på fysisk aktivitet og usunde spisevaner - PFAS mistænkes i stigende grad for at være medvirkende faktor, fortæller Philip Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, i en pressemeddelelse fra SDU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I undersøgelsen er man kommet frem til, at deltagere fra otte europæiske lande med et forhøjet indhold af et bestemt PFAS-kemikalie, PFOA, i blodet tog på i vægt, selvom de fulgte diæter i forbindelse med forsøget.

PFOA finder man ofte i forurenet drikkevand og fødevarer.

Tidligere har Philip Grandjean medvirket i studier, der har kortlagt, at børn med øgede PFAS-koncentrationer i blodet har en tendens til at tage på i vægt og udvikle højere niveauer af kolesterol i blodet.

Miljøforurening skader stofskiftet

Philip Grandjean har forsket i de menneskelige sundhedsvirkninger af PFAS i flere lande de seneste 15 år og peger på, at overvægt ikke kun hænger sammen med fysisk aktivitet og usunde spisevaner.

Hans undersøgelser peger i retningen af, at miljøforurening kan påvirke vores stofskifte, så vi i højere grad tager på i vægt.

Hos Novo Nordisk anerkender man ligeledes, at der kan være en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer som PFOS og overvægt.

Hvad er PFAS?

PFAS er en samlet betegnelse for en stor gruppe af kemisk fremstillede og svært nedbrydelige stoffer. Blandt disse PFAS-stoffer er PFOS og PFOA nogle af de mest kendte.

PFAS forekommer ikke naturligt, og alle fund af PFAS skyldes en form for menneskelig påvirkning.

PFAS-forbindelser er både vand-, fedt- og smudsafvisende. De egenskaber gør, at PFAS-stoffer har været brugt i brandskum, fødevareemballage, tekstiler mv. Derfor finder vi også PFAS mange forskellige steder i vores omgivelser.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Arne Astrup, direktør og professor i Novo Nordisk Fonden og leder af afdelingen for overvægt og ernæring, var leder af det europæiske projekt, som blodprøver og data i den nye undersøgelse kommer fra.

Han fortæller i samme pressemeddelelse, at de hormonforstyrrende stoffer kan forårsage, at flere og flere udvikler en overvægtig tilstand, fordi hormonforstyrrende stoffer påvirker kroppens appetitregulering og dermed kan være en medvirkende årsag til overvægt og fedme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevareminister lægger pres på EU

På internationalt niveau har diskussionen især fokus på at lovgive om grænseværdier og finde måder at regulere indholdet af PFAS - især i fødevarer.

Europa-Kommissionen arbejder med et forslag om at forbyde PFAS i forbrugerprodukter, og den amerikanske miljøstyrelse har for nylig foreslået bindende retningslinjer for vandforurening.

Danmarks fødevareminister, Jacob Jensen (V), her netop denne uge været på besøg i Luxembourg til et møde, hvor EU-landenes fødevareministre blandt andet skal diskutere PFAS i fødevarer på europæisk plan.

Han fortæller til Ritzau, at der skal nogle kloge hoveder til at regne på, hvad grænseværdierne for de farlige stoffer skal være, men at han gerne ser, at man politisk bliver enige om at finde en grænseværdi.

- Det er desværre noget, der bliver mere og mere af, jo flere fødevaregrupper, vi får undersøgt. Derfor skal vi fra dansk side gå foran i forsøget på at få nogle europæiske grænseværdier, der er så lave som muligt, siger Jacob Jensen til Ritzau.

Hvorfor ser vi alle disse mærkværdige alliancer i dansk politik lige nu? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer her på de vigtigste spørgsmål, som alliancemageriet give. Fotos: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Dall: Derfor vrimler det med nye alliancer mellem gamle fjender og nye venner på Christiansborg

"Alliance" er blevet det nye modeord på Christiansborg. Det pibler frem med alliancer på kryds og tværs af de politiske blokke. Men hvorfor ser vi det lige nu?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer i denne analyse på fire centrale spørgsmål om de mange utraditionelle alliancer.

Nye alliancer mellem tidligere politiske fjender blomstrer på Christiansborg i disse uger. Men hvorfor lancerer SF og Liberal Alliance pludselig forslag sammen? Og hvordan bliver Martin Lidegaard og Mai Villadsen pludselig enige om noget med Inger Støjberg og Morten Messerschmidt? Få svaret her.

Det pibler pludselig frem med nye politiske alliancer på kryds og tværs af de politiske blokke på Christiansborg i disse uger.

Senest har vi set tre forskellige konstellationer:

  • Den såkaldte "reformalliance" mellem Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale, som sammen gik ud med budskabet om at sige nej tak til regeringens forslag om at fjerne seniorpensionen og i stedet opgradere Arne-pensionen til en såkaldt "Arne plus"-ordning. I stedet ønsker de tre partier at fjerne Arne-pensionen samt efterlønnen for til gengæld at bevare seniorpensionen.
  • Samtlige ni oppositionspartier gik sammen om at skrive et brev til SVM-regeringen om at se på offentlighedsloven og lade sig inspirere af forskellige forslag fra det såkaldte Dybvad-udvalg til at lempe den.
  • På tværs af de traditionelle politiske blokke gik SF, Liberal Alliance og De Konservative sammen om at foreslå regeringen at droppe forkortelsen af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne på universiteterne og i stedet styrke de arbejdsmarkedsrettede kandidatforløb og gennemføre en ”dimensionering” af de videregående uddannelser, så det er politikerne, der bestemmer, hvor mange unge der optages på de enkelte studier.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager

Men hvorfor ser vi alle disse mærkværdige alliancer i dansk politik lige nu? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, svarer her på de vigtigste spørgsmål, som alliancemageriet giver:

Lyt til "Christiansborg"

Avisen Danmarks politiske podcast er blevet relanceret. Vi kalder den "Christiansborg". Det er en podcast for politiske nørder, hvor du kan få stillet din Christianborg’ske nysgerrighed med Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall, som gør dig klogere på dansk politik.

Du finder "Christiansborg", hvor du plejer at finde dine podcasts - for eksempel hos Apple Podcast, Spotify, Google Play eller i JFM's Nyhedskiosken.

1 Hvorfor danner oppositionspartierne alle disse alliancer?

Der er rigtig mange årsager til, at vi i denne valgperiode oplever denne trend med alliancer mellem partier, som vi normalt ikke ser samarbejde så tæt.

Alliancerne er først og fremmest et redskab, der kan bruges til at presse regeringen. Regeringen har sit flertal, men den vil så gerne have andre partier med, så den ikke kan beskyldes for at være magtfuldkommen og lukke sig om sig selv. I den situation står oppositionspartierne stærkere, hvis de formår at blive enige på forhånd, så de kan lægge et hårdt pres på regeringen om at give politiske indrømmelser for at få et eller flere partier med.

Dernæst bruges alliancerne til at udstille regeringens svage punkter. Den såkaldte "reformalliance" foreslår noget, som både Venstre og Moderaterne dybest også er enige i, mens alliancen på universitetsområdet foreslår noget, som Moderaterne bruge kunne se sig selv i. På den måde kan alliancerne være med til at prikke til interne stridigheder i regeringen.

Alliancerne er også med til at vise vælgerne, at der er et alternativ til regeringens politik. Det hører til sjældenhederne, at vi har flertalsregeringer i Danmark, og derfor er oppositionen nødt til at bruge alle tænkelige kneb for at få maksimal medieopmærksomhed, og det får man, når man danner utraditionelle alliancer.

2 Hvordan kan røde og blå partier pludselig blive enige om fælles udspil?

Hvis man vil være relevant under en flertalsregering, er man nødt til at være kreativ. Så enkelt kan det siges.

Derfor er der med dannelsen af SVM-regeringen opstået hele nye relationer. Pludselig taler Inger Støjberg og Mai Villadsen langt mere sammen, og Alex Vanopslagh og Pia Olsen Dyhr ringer til hinanden og koordinerer politiske meldinger fra morgenstunden.

Samtidig lader hverken røde eller blå partier en mulighed for at score nogle billige politiske point hos vælgerne gå fra sig. For deres fælles forslag kommer altid kun, når de med egne ord forsøger at "hjælpe" regeringen med at finde på nogle bedre løsninger end de upopulære forslag, regeringen selv kommer med.

Eller som Søren Pape Poulsen formulerede det til Ritzau, da universitetsalliancen blev præsenteret:

- Alle er imod det fra regeringen. Virksomhederne, universiteterne og de studerende. Nu laver vi noget, som er blevet taget positivt imod, og så kan det også være, at vi får det implementeret med succes.

3 Hvad siger regeringen til de nye alliancer?

I begyndelsen trak man på skuldrene i regeringskontorerne. Det var forventet, at oppositionspartier ville forsøge at gruppere sig for at søge politisk indflydelse.

Men som månederne er gået, er man begyndt at tage alliancerne mere og mere alvorligt - især de alliancer, der som den såkaldte "reformalliance" annoncerer, at de kommer og går sammen fra forhandlingerne. Her er regeringen nødt til at lytte ekstra godt ved forhandlingsbordet og gøre sig ekstra umage for at finde kompromisser, hvis de vil have flere partier til at være en del af den endelige politiske aftale.

I universitetsalliancen har SF's Pia Olsen Dyhr til gengæld understreget, at partierne forhandler hver for sig.

- Jeg forestiller mig, at vi lander en aftale, hvor vi alle tre kan være med, eller ingen af os kan være med, men det kan man ikke forudsige. Det kan være, der sker et eller andet helt uforudsigeligt ved forhandlingsbordet, sagde Pia Olsen Dyhr ved præsentationen af alliancer - og dermed har alliancen allerede mistet lidt af sin gennemslagskraft ved forhandlingsbordet og gjort livet lidt lettere for regeringen.

4 Kommer vi til at se flere alliancer i fremtiden?

2023 var ikke mange dage gammel, før vi så den første alliance mellem alle ni oppositionspartier, som skrev et fælles brev til regeringen, fordi de var utilfredse med, at afskaffelsen af store bededag blev koblet sammen med forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig. Siden er der med jævne mellemrum dukket nye alliancer op i takt med, at debatten har handlet om andre politikområder.

Det er forventningen, at De Radikale med Martin Lidegaard i spidsen snart vil lancere en ny såkaldt "klimaalliance", som vil forsøge at presse regeringen på klimaområdet.

Derfor er det også meget sandsynligt, at disse alliancer på kryds og tværs kommer til at sætte sit præg på resten af valgperioden. Det afhænger meget af, om det viser sig at være et effektivt redskab, der kan føre til politiske indrømmelser ved forhandlingsbordet - eller om det blot et mediestunt. Hvis det er det første, fortsætter tendens. Er det det sidste, vil det langsomt ebbe ud.

To mafiosoer er sigtet for at have klædt sig ud som betjente og likvidere den forkerte. De to betjente på billedet har ikke noget med sagen at gøre. Arkivfoto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

To mafiosoer tog fejl af deres offer: Opløste den forkerte mand i syre

I år 2000 drog to italienske mafiamænd - forklædt som betjente - på hævntogt.

De ledte efter en "Salvatore", der havde haft en affære med den enes søster.

Og da de fandt deres offer, slog de ham ihjel og opløste hans lig i syre.

Men de to mafiosoer tog fejl. De havde fået fat i den forkerte.

De tiltalte er kommet med tilbud om erstatning til ofrets pårørende.

Det er en opsigtsvækkende og makaber sag, der for nylig er indledt ved retten i Napoli i Italien.

To italienske mafiosoer fra den berygtede og magtfulde Camorra-mafia er anklaget for at have slået dengang 26-årige Giulio Giaccio ihjel i 2000.

Men stakkels Giulio blev dræbt ved en fejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere medlemmer af selvsamme mafia, der er blevet informanter for politiet, har nemlig mange år senere afsløret, at de to mænd slog den forkerte ihjel - og opløste liget i syre.

Det skriver flere italienske medier - blandt andre Il Post.

De to sigtede - en 55-årig og en 64-årig mand - havde ifølge informanterne klædt sig ud som politibetjente og var gået på jagt efter en "Salvatore", der skulle have haft en affære med den ene af de to mafiosoers søster.

Da de stødte på sagesløse Giulio Giaccio, plæderede han for, at han ikke var "Salvatore".

Men det blev der ikke lyttet til. I stedet blev Giaccio likvideret med et pistolskud, hvorefter hans lig blev opløst i syre. I samme ombæring blev hans tænder knust, så der ikke var noget tilbage at sammenligne med en tandlægejournal.

I et forsøg på at sige undskyld og reparere på "moralsk og materiel skade" har de to sigtede mafiosoer, der sad fængslet i forvejen, tilbudt at kompensere Giaccios tre pårørende med tre checks på hver 10.000 euro og ejendomme til en værdi af omkring 120.000 euro.

Det tilbud er indtil videre blevet afvist af familien.