Problemerne står efterhånden i kø på det skandaleramte byggeri på det kommende supersygehus i Aalborg. Det er gået 1,3 milliarder kroner over budget, og tidsfristen er for længst overskredet.

I marts i år kom det frem, at murværket også er utæt og fugtigt, og der er trængt vand ind cirka 110 steder inde i bygningerne. Utæthederne skyldes blandt andet, at mørtlen mellem murstenene ikke er lagt godt nok.

Avisen Danmark kan nu afsløre, at hospitalsbyggeriet siden 2017 har haft problemer med indtrængende vand, drivvåd isolering og med mangelfulde studsfuger i murstensfacaderne.

Det viser aktindsigter i tilsynsnotater, rapporter og emails, som Avisen Danmark har fået.

Afsløringen ryster Mads Duedahl (V), regionsrådsformand for Region Nordjylland.

- Jeg mener ærlig talt, at nogen har svigtet grusomt. Det tror jeg ikke, at der kan være to meninger om, siger han.

Også Lene Faber Ussing, som er lektor i byggeledelse på institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, er kritisk. Hun har gennemgået alt materialet og kritiserer både håndværkere og tilsynet.

- Var det mine ansatte, så hang ansættelsen i en tynd tråd, siger hun.

På byggepladsen i det nordlige Aalborg rykkede murere i 2017 ind for at beklæde de rå og nøgne betonbygninger med en facade af mursten. Der skulle lægges omkring 1,9 millioner mursten på det kommende supersygehus.

Som det første kritiserede tilsynet den 29. september 2017, at det ikke var dækket godt nok af for regnvand.

- Risiko for våd isolering og opfugtet murværk er stor, skrev tilsynet.

Godt 14 dage senere konstaterede tilsynet nye problemer med byggeriet. Denne gang at murerne ikke lagde nok mørtel mellem murstenene i de såkaldte studsfuger - de lodrette fuger i et murværk.

- Fokus på dette ift. indtrængende vand, skrev tilsynet.

Den 9. november gentog tilsynet, at der var problemer med studsfugerne.

- Risiko for større vandindtrængning i de nederste fire skifter under papindlægget. Lidt øget fokus herpå vil gavne.

Netop mangelfulde studsfuger bliver ifølge en uvildig rapport i 2023 udråbt som en af hovedårsagerne til problemerne med indtrængende vand på supersygehuset.

Efter juleferien var der i januar 2018 igen problemer. Tilsynet skrev: "Har der været dækket af i julen?"

Isoleringen var flere steder "meget vådt", konstateredes det.

Den våde isolering blev udskiftet, men der blev ikke rettet op på problemet. I marts 2018 skrev tilsynet, at der "endnu ikke er gjort noget" for at skærme byggeriet af facaderne tilstrækkeligt for sne og vand.

- Tilsyn konstaterede d.d. (dags dato, red.), at sne ligger og smelter, og isolering er derfor drivvådt nu.

Byggefirmaet og tilsynet blev efterfølgende enige om en ny løsning for afdækning. Men problemerne var tilsyneladende ikke løst. I januar 2019 skrev tilsynet igen:

- OBS på vand, der trænger ned fra oven, der skal afdækkes korrekt.

I 2019 rykkede håndværkere fra en lang række firmaer ind på byggepladsen for blandt andet at sætte gipsvægge op og lave forskelligt installationsarbejde indvendigt.

Nu begyndte problemerne med vand for alvor at vise sig.

Der løb nemlig vand ud fra væggene i de nye hospitalsrum. Det gav blandt andet problemer, når der blev boret huller til opsætningen af radiatorrør.

Vandet kom ud fra lysningerne ved vinduerne, viser emails fra maj 2019 til december 2019, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

En medarbejder sendte i maj 2019 en video til ledelsen og skrev, at der var vand i vinduernes lysninger.

- Blev der ikke lavet gennemgang og løsning, da vi havde problemet i B06? spurgte medarbejderen.

Den 29. august 2019 blev der lavet en afsluttende rapport og gennemgang af facader på supersygehuset i forbindelse med en såkaldt afleveringsforretning.

Parterne skulle gennemgå, om facaderne var færdige, eller om der var nogle mangler.

Til trods for, at problemerne med indtrængende vand og byggesjusk var kendt og påtalt af tilsynet flere gange, blev disse problemer dog ikke italesat ved den afsluttende gennemgang.

Samtidig fremgår det, at parterne undlod at føre tilsyn med mørtel, aluminiumsbåndenes afstande samt isoleringen flere steder, da man ikke kunne komme til på grund af en midlertidig aflukning med mineraluld.

Det viser den aktindsigt, som Avisen Danmark har fået i afleveringsrapporten.

Halvanden måned senere fik vandproblemerne endnu en medarbejder til at slå alarm. Den ansatte skrev, at hun ved sin rundering på byggepladsen var blevet gjort opmærksom på, at der stod vand i vindueselementerne, og når der blev boret, "står der meget vand ud af hullet".

- Det er vel ikke så godt??, skrev hun i emailen.

Den 25. oktober skrev endnu en medarbejder og gjorde opmærksom på, at der kom "meget ildelugtende" vand ud af lysningerne til vinduerne, når der boredes.

I december opstod der igen problemer, da der skulle lægges gulv i hospitalsrummene. Der "kommer vand ind på slidlaget", og det "giver problemer for gulvbelægningsarbejderne", lød det i en mail.

- Dette skal udbedres ASAP (as soon as possible, red.), hvis ikke det skal stoppe vores aktivitet i bygningen, lød det fra gulvlægningsfirmaet.

I en email to dage senere skrev en ledende medarbejder, at løsningen måtte være at bore drænhuller i samtlige vindueslysninger for at få det ophobede vand ud.

Lene Faber Ussing, der er lektor på institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, har læst alle dokumenterne i aktindsigten igennem.

Hun har også læst den uvildige rapport fra marts 2023 om årsagerne til problemerne med fugt i murværket.

De nye oplysninger om, at der er trængt vand ind i byggeriet allerede i 2017, kaster et nyt lys over hospitalets fugtproblemer, mener hun.

- I tilsynsrapporterne er det beskrevet, at isoleringen skal skiftes, fordi det er så vådt. Spørgsmålet er, hvor stor skaden er allerede der.

Hun peger på, at våd isolering er kritisk, da det kan medføre skimmelsvamp i det våde materiale.

- Isoleringen kan ikke tåle at stå i vand. Konstruktionen tager i princippet ikke skade, men der kan danne sig mug og skimmelsvamp på noget, der er vådt i lang tid.

Lene Faber Ussing understreger, at det er svært at sige, om det er byggefirmaet, entreprenøren eller bygherren i form af Region Nordjylland, der bærer skylden.

Men hun undrer sig også over tilsynets ageren.

- Der er masser af billeder, der indikerer, at noget ikke er i orden, hvor det kræver ændringer. Men tilsynsnotaterne viser ikke, om det er fikset, siger hun og forsætter:

- Der er simpelthen mangel på tilsyn. Håndværkerarbejdet er ikke 100 procent korrekt, men det skaber ikke hovedproblemet med vandet. Det er nogle utætheder, som man sandsynligvis havde opdaget, hvis man havde ført ordenligt tilsyn, lyder det fra Lene Faber Ussing.

Ud fra sin fagekspertise hæfter hun sig også ved de "aluminiumsbånd", der er lagt ind på tværs i murværket flere steder som en æstetisk tilføjelse.

Der er tale om stolper af aluminium, der lægges på tværs i murværket som erstatning for en enkelt række af mursten. Fugten ser ud til at samle sig her, konstaterer hun.

- Stod det til mig, ville jeg have tjekket det som det første og sikret mig, at det var fuldstændig tæt.

Lektoren undrer sig også over, at man ved afleveringsforretningen undlader at tjekke mørtel, isolering og afstande til aluminiumsbånd med henvisning til den midlertidige aflukning med mineraluld.

- Hvorfor har de ikke tjekket det før? Hvorfor ligger der ikke et tilsynsnotat på, om det er rigtigt inde bagved? Jeg forstår ikke, at man ikke har ført tilsyn på det. Det svarer lidt til at kigge på en forbrydelse og så bare gøre ingenting, siger hun.

Samtidig peger hun på, at netop mineraluld faktisk er sårbart overfor regn.

- Mineraluld kan ikke tåle at få sprøjtet vand på sig, og hvis det har stået sådan der i en længere periode, så er der ingen tvivl om, at der er kommet vand ind, siger hun.

Hos Region Nordjylland fortæller regionsrådsformand Mads Duedahl (V), at han som formand i lidt over et år nu, "virkelig har oplevet et byggeri, hvor der har været massive problemer".

- Jeg er ærligt talt dybt bekymret over, at det kunne gå så vidt, inden der skete noget der. At man i så mange år har haft noget, der ikke har været i orden, og hvorfor det ikke er blevet opdaget.

Han mener, at "nogen" har "svigtet grusomt".

- Inden for den seneste tid er vi blevet mere og mere vidende om, hvor stor udfordringen er i forhold til murværket, hvor der desværre er fugt i muren. Det vil jeg betegne som byggesjusk, men hvem der har vidst hvad og hvornår, og hvorfor der ikke blev handlet, det er noget af det, som vi undersøger. Og det er noget, jeg ikke kan sige mere om endnu, men vi kommer til at afdække det her.

Avisen Danmark har spurgt projektdirektør for byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital, Martin Kjær, ind til de nye afsløringer.

Blandt andet hvorfor der ikke har været et større fokus på de mangelfulde studsfuger, når problemerne har været kendt siden 2017.

Avisen har også spurgt, hvorfor problemet med ophobning af vand bag vinduernes lysninger ikke blev undersøgt nærmere i 2019. Der blev lavet en uvildig undersøgelse af fugtproblemerne i 2023. Kunne problemerne ikke være blevet belyst før?

Desuden har avisen spurgt, om ledelsen i forbindelse med afleveringsforretningen i august 2019 ikke skulle have undersøgt fugtproblemerne nærmere. Især med tanke på, at der allerede i maj samme år blev konstateret vandophobning.

I en mail får avisen følgende svar fra Martin Kjær til spørgsmålene:

- Pga. den verserende syn og skøn sag kan vi desværre ikke kommentere på spørgsmålet.

Han oplyser samtidig, at der ikke er landet en løsning for fugten i murværket, samt at der er undersøgelser for skimmelsvampe i gang.

- De pågår stadig, så det er for tidligt at kunne konkludere noget.

Der er tale om et paradoks, mener næstformand i Danske Regioner Mads Duedahl (V).

På den ene side kræver regeringen, at regionerne bruger flere administrative kræfter for at aflaste sundhedspersonalet.

Men på den anden side kræver regeringen, at regionerne samtidigt sparer et større trecifret millionbeløb på selvsamme medarbejdere.

Og skal Mads Duedahl være helt ærligt, så begriber han det faktisk ikke.

- Det er indskrevet i både akutplanen og i regeringsgrundlaget, at vi skal bruge administrativt personale for at aflaste sygeplejersker, læger, jordemødre, så de ikke skal sidde foran skrivebordet. Det er ønsket fra alle sider, men nu bliver vi mødt af besparelser, hvor vi netop skal spare på de støttefunktioner, siger Mads Duedahl.

Regeringen ønsker at bruge yderligere 3 milliarder til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd frem mod 2030. Planen er, at det skal finansieres ved besparelser på udgifter til administration i regionerne og kommunerne.

Det endelige beløb sidder parterne netop nu og diskuterer bag lukkede døre. Her forventer Danske Regioner, at der skal spares et større trecifret millionbeløb på administration.

Og det vil skade sundhedsvæsenet, mener Mads Duedahl.

- Et stort trecifret millionbeløb kan betyde 20 procent af vores samlet administration skal spares væk. Det vil ramme helt ude i klinikken. De administrative opgaver bliver ikke færre, de skal bare i stedet løses af læger og sygeplejersker i et yderst presset sundhedsvæsen, lyder advarslen.

Regionernes administrative personale dækker blandt andet over teknikere, vagtplanlæggere og økonomiansvarlige.

I 2022 brugte regionerne cirka 4,5 milliarder kroner til administration på sundhedsområdet.

Burde det ikke være muligt at finde et trecifret millionbeløb ud af 4,5 milliarder kroner, uden det nødvendigvis får indflydelse på servicen?

- Tallet er ikke fastlagt, men vi taler om et større trecifret millionbeløb. Det er en enorm del af vores samlede budget til administration. De medarbejdere er ansat til at kontrollere, at vi overholder kræftpakker, monitorerer vores standarder og lægge vagtplaner. En besparelse i den kaliber vil i sidste ende direkte ramme det sundhedsvæsen, som danskerne møder.

Men er det her ikke lige præcist problemet, som altid opstår: Regeringen ønsker at skære på administration i sundhedsvæsenet, og så fortæller Danske Regioner om, hvor vigtige deres funktioner er, og så kommer man ingen vegne?

- Vi kan godt løse det her, men det kræver, at nogen prioriterer, hvilke opgaver vi i fremtiden ikke skal løse. Man kan fra regeringens side ikke pådutte os ekstra opgaver som tolkegebyr og databeskyttelseslov og derefter sige, at vi skal spare et trecifret millionbeløb på administrationen. Det hænger ikke sammen, siger Mads Duedahl.

Avisen Danmark har spurgt Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), om besparelserne vil have indflydelse på serviceniveauet i sundhedsvæsenet.

Og hvordan det hænger sammen, at regeringen vil have administrative medarbejdere til i højere grad at aflaste sundhedspersonale samtidig med, at medarbejdergruppen skal skæres med et trecifret millionbeløb.

Indenrigs- og sundhedsministeriet henviser til Finansministeriet for svar på spørgsmålet. Finansministeriet henviser videre til Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht (S).

Det har ikke været muligt inden for avisens deadline at få en kommentar fra finansordfører Benny Engelbrecht.

Da Mette Frederiksen holdt sin 1. maj tale var det med fokus på en efterhånden gammel traver i dansk politik.

Målet om at få flere indvandrere- og efterkommere i arbejde. Særligt kvinder med ikke vestlig-baggrund.

Ifølge nye tal fra Dansk Industri tyder det på, at den udfordring hovedsageligt ligger i den offentlige sektor.

På tværs af sammenlignelige brancher viser tallene, at private virksomheder generelt har en højere andel af indvandrere og efterkommere blandt deres ansatte end det offentlige.

- Vi står i en situation, hvor vi mangler medarbejdere. Her er private virksomheder generelt set rigtig gode til at rekruttere fra alle grupper i samfunde,  siger Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri.

Det gælder f.eks. inden for rengøring, vikarbranchen og vaskeri. Men også inden for den borgernære velfærd ses en tilsvarende udvikling.

Det gælder i ældreplejen, børnepasning og flere sundhedsopgaver, hvor den private sektor enten ligger på niveau eller højere, når det kommer til rekruttering af indvandrere og efterkommere.

- Det er den åbenhed vi har brug for i samfundet, når vi kommer til at mangle endnu flere hænder fremover, fortæller Jakob Scharff.

På pleje- og omsorgsområdet er 23 procent af de privatansatte indvandrere og efterkommere. I det offentlige er det tal 21 procent.

Kigger man i den private rengøringsbranche er der 30 procentpoint flere indvandrere og efterkommere end i det offentlige.

- Ofte har der været en fortælling om, at det private ikke tager et socialt ansvar. Nu kan vi bare sige, at hvis man vil have løst opgaven med at integrere folk med en anden baggrund end dansk, så er de private virksomheder rigtig gode.

Handler det ikke mere om udviklingen i servicefagene, hvor færre med dansk baggrund søger disse jobs grundet betingelserne og lønrammen, end at virksomhederne tager et socialt ansvar?

- På rengøringsområdet er medarbejderne ansat på overenskomst, og det er en ganske udmærket løn. Det handler mere om, at servicevirksomhederne rekrutterer fra kanten af arbejdsmarkedet. Og lige meget hvad ændrer det ikke ved, at det bør give anledning til mere samarbejde mellem det private og det offentlige. Så vi kan få integreret flere på arbejdsmarkedet og få tiltrukket folk til de jobs, hvor det er svært at finde ledige hænder, siger Jakob Scharff.

Helt generelt er beskæftigelsens blandt indvandrere steget kraftigt i løbet af de seneste ti år. Og frekvensen er højere end for personer med dansk oprindelse.

Samtidig har udviklingen været gældende for både mænd og kvinder, hvor begge grupper har set en stigning på 14 procentpoint siden 2022.

- Den udvikling har vi brug for, når vi ser på de samfundsfordringer, vi har i vente. Det gælder den grønne omstilling, velfærden og de tekniske opgaver. Der må vi kigge mod alle dele af samfundet, og mod de medarbejdere der gerne vil til Danmark og bidrage, lyder det fra Jakob Scharff.