Samfund: Noget af det værste en forælder kan forestille sig er, at ens barn bliver ramt af en ulykke eller en alvorlig sygdom. Derfor er det også en stor udfordring for både forsikringsselskaberne og for deres kunder, når der opstår misforståelser omkring den måde, et barn er dækket på. Og det sker desværre for ofte.

Hele 54 procent af danskerne er nemlig på vildspor, når de mener, at der er økonomisk hjælp fra et barns ulykkesforsikring, hvis barnet ender med varige mén som følge af alvorlig sygdom. Det er stort set samme niveau, som en tilsvarende undersøgelse viste i 2015, hvor andelen var 57 procent. Undersøgelserne har analyseinstituttet Yougov foretaget for forsikringsselskabet If i både 2015 og 2022.

- Det er et problem, når man tror, man er dækket uden at være det. Det er en problemstilling, vi kender fra flere områder inden for forsikringer, og mange bliver derfor skuffede, når skaden er sket, lyder det fra Jakob Steenstrup, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk. Han er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.

- Helt overordnet set så er forsikringsmarkedet komplekst og lidt af en jungle for den almindelige forbruger, siger han.

Får et barn varige mén af sygdom er en almindelig ulykkesforsikring altså ikke nok, selvom over halvdelen af danskerne tror det.

– Vi oplever desværre, at nogle kunder tror, de er bedre stillet end tilfældet i virkeligheden er, og det er især ved definitionen af ulykke, at der opstår misforståelser, siger Lykke Ward, der er chef for private personforsikringer hos If Forsikring:

- Hvis et barn bliver sygt og får varige mén, vil det ofte føles som en personlig ulykke for familien, men det er ikke, hvad der normalt er dækket af en ulykkesforsikring, og det kan altså være en ubehagelig overraskelse i en i forvejen fortvivlet situation, forklarer hun.

Den misforståelse kan Forbrugerrådet Tænk godt genkende.

- Det er vigtigt at huske, at nøgleordet i en ulykkesforsikring netop er ulykke. Den dækker i forbindelse med ulykker, eksempelvis hvis dit barn brækker en arm eller et ben, men den dækker ikke i tilfælde af at dit barn bliver ramt af sygdom, siger Jakob Steenstrup.

Jakob Steenstrup påpeger, at det ikke kun er ulykkesforsikringen, der kan være svær at få greb om for forbrugerne.

- De fleste ved godt, hvordan de er dækket af deres bilforsikring eller deres indboforsikring, men ejerskifteforsikringen giver forbrugerne problemer, fordi de også her tror, de er bedre dækket, end de er, siger han.

Hvis dit barn bliver alvorligt syg, og/eller får varige mén efter en sygdom, så vil de fleste forsikringsselskaber have en særlig forsikring, som dækker det behov. Hos If Forsikring kalder de det en kombineret børneforsikring. Men her er det vigtigt, at du tænker dig godt om, inden du køber løs af ekstra forsikringer, lyder rådet fra Forbrugerrådet Tænk.

- Man skal huske, at man ikke kan tegne de her forsikringer på bagkant af en konstateret sygdom. Derudover varierer produkterne meget fra selskab til selskab, og det er klart, at jo flere tilvalg du tager, jo dyrere bliver det, siger Jakob Steenstrup.

Han opfordrer derfor til, at du som forælder gør op med dig selv, hvad du og din familie reelt har behov for i tilfælde af, at uheldet er ude.

- Du skal forsikre dig mod de store ting, men jo mere små og enkeltstående hændelserne bliver, jo mere grund er der til at overveje, om det er nødvendigt, siger Jakob Steenstrup og uddyber:

- Hvis du eksempelvis kan købe en forsikring, der giver dig 10.000 kroner, hvis dit barn brækker benet, så skal du overveje, om risikoen står mål med udgiften, og hvordan det vil se ud for jeres situation, hvis ikke i får den 10.000 kroner.

- Hvis man tegner for mange tillægsforsikringer, så  viser vores beregninger, at det bliver en dårlig forretning for den typiske forbruger. Så begynder det at løbe op i nogle beløb, hvor risikoen ikke opvejer det beløb, forsikringen koster.

I YouGovs undersøgelse svarer 55 procent af danskerne med hjemmeboende børn, at de ikke har plads i økonomien til, uden større omprioriteringer, at gå ned i arbejdstid eller tage orlov, hvis et barn rammes af alvorlig sygdom. Ser man alene på den gruppe med en husstandsindtægt mellem 300-700.000 kroner, så gælder det for 63 procent af de adspurgte forældre.

En tommelfingerregel fra Forbrugerrådet Tænk er derfor, at du skal forsikre dig der, hvor du vil stå svært, hvis det værste skulle ske. Det gælder eksempelvis hvis din bil bliver totalskadet, hvis dit hus brænder ned, eller hvis ikke i har råd til at en i familien bliver alvorlig syg.

Hos If Forsikring er erfaringen den, at mange forældre vælger at bruge den økonomiske erstatning til eksempelvis at gå ned i arbejdstid, tage orlov eller købe sig til hjælp til de huslige pligter i en hård periode.

Med mange års tilløb blev et af de vigtigste generationsskifter i dansk erhvervsliv fuldendt i sidste uge:

44-årige Thomas Kirk Kristiansen overtog formandsstolen i Lego-familiens magtfulde pengetank, Kirkbi.

Hans far, Kjeld Kirk Kristiansen, går nu endegyldigt på pension, bortset fra, at han selvfølgelig vil have sin gang i virksomheden og stå klar med gode råd. Men måske vil han huske, hvordan hans egen far var utrolig dårlig til at sende stafetten videre til næste generation.

I bogen ”Et liv med Lego” fra 2021 fortæller Kjeld Kirk Kristiansen om, hvordan han som nybagt Lego-topchef i 1979 hver eneste uge måtte møde op hos sin far, Godtfred Kirk Christiansen, i dennes jagthytte mellem Billund og Grindsted for at aflægge rapport.

Kjeld Kirk Kristiansen formåede i sine første fem år på topposten at tredoble Legos omsætning, men det er vel fair at sige, at det næppe skyldes gode råd fra den gamle mand i jagthytten.

Thomas Kirk Kristiansen har i mange år været udvalgt som den mest aktive ejer i sin generation, der også tæller to søstre. Udover at være nyvalgt bestyrelsesformand i Kirkbi er han også formand for Lego Fonden. De ejer hver især 75 procent og 25 procent af Lego-koncernen, hvor Thomas Kirk Kristiansen i øvrigt også er bestyrelsesformand.

Generationsskiftet falder på plads på et tidspunkt, hvor Lego aldrig har stået stærkere. 2022 blev et jubelår, hvor salget voksede med 17 procent til 65 milliarder kroner. Overskuddet rundede næsten svimlende 14 milliarder kroner.

Alligevel skal Thomas Kirk Kristiansen være klar til at træffe modige beslutninger. Her er hans tre største udfordringer:

1. Grønne Lego-klodser

Lego-klodser er støbt af plastik, som stammer fra olie. Det kan godt være, at stort set ingen Lego-klodser ender i naturen, men i stedet går i arv fra børneværelse til børneværelse. Men Legos klimaaftryk er stort, og fremtidens kunder vil være optaget af, at Lego finder alternativer til de fossile råmaterialer.

Thomas Kirk Kristiansen har længe interesseret sig for emnet og nikket ja til milliardinvesteringer i at udvikle Lego-klodser, der fremstilles af alt fra sukkerrør til gamle sodavandsflasker. Det er svært, fordi Lego-klodser skal støbes med en præcision ned til en tusindedel af en millimeter, hvis de skal klikke sammen med andre klodser. Man kan ikke bare skifte materiale. Men Lego er på vej, og til en start udskiftes plastikposerne i Lego-æskerne nu med papirsposer.

2. Lego er også geopolitik

Lego er blevet en global virksomhed, der finder sin vækst på svære markeder. Russiske børn elsker Lego, men Lego trak sig ud efter Ruslands angreb på Ukraine. Men hvad med Kina, hvor Lego både har en stor fabrik og sælger masser af legetøj? Alene i 2022 åbnede Lego 95 nye butikker i Kina.

Enkelte topchefer - blandt andet hos Carlsberg og industrivirksomheden Linak på Als - indrømmer nu, at vi ikke må blive for afhængige af Kina, som både er udemokratisk, overtræder menneskerettigheder og svarer tvetydigt om sikkerhedspolitik.

Lego udtaler sig aldrig om politik. Men det er næppe tilfældigt, at virksomheden er i gang med at bygge en fabrik i Vietnam - og ikke endnu en fabrik i Kina.

3. Ro i familien

Generationsskiftet i Lego er helt eksemplarisk og vil blive studeret af masser af andre familieejede virksomheder. Det sidste, virksomheden har brug for, er ævl og kævl i ejerfamilien, men som i alle andre familier kan der opstå splid og misundelse og træffes dårlige beslutninger.

Skulle det ske, ringer man bare til en helt nystiftet fond, K2 Fonden, der optræder som en ”støttende faktor for det langsigtede familieejerskab”, som Kirkbi udtrykker det. Fonden er medejer af Kirkbi og har en uvildig bestyrelse, der kun har som formål at løse familiestridigheder.

Én af Thomas Kirk Kristiansens opgaver er at sikre, at fonden aldrig modtager sådan et opkald.

Er alt, som det skal være?

Ja, tak. Restauranten er hyggelig, betjeningen er god, og maden smager dejligt.

Alt er, som det skal være - lige indtil vi skal betale regningen.

Nu kommer den lille dankortterminal på dugen og det indbyggede spørgsmål om drikkepenge.

Nej! Jeg vil ikke give drikkepenge. Heller ikke, selv om tjeneren har været dygtig og kokken fremragende. Det handler om principper, som at drikkepenge ikke hører hjemme i Danmark.

Alligevel bliver jeg forlegen. Jeg føler mig fornæret, smålig, skamfuld, forkert. Jeg er ufrivilligt sat i en ubehagelig situation: Jeg skal tage stilling på stedet og aktivt trykke ja eller nej til drikkepenge eller smide nogle kontanter under servietten. Farvel hyggelig stemning.

Vi må leve med, at vi er nødt til at betale drikkepenge i udlandet, hvor der ovenikøbet er faste procenttakster, fordi drikkepenge her udgør en del af de tjenende ånders løn. Stakkels dem.

Men vi bliver ikke nødt til at "give en ekstra skilling" herhjemme. Heller ikke selv om drikkepenge i stigende grad bliver mere skik end uskik.

Som Radio4 slog fast mandag morgen, er det højsæson for drikkepenge, fordi vi danskere spiser mest ude fra maj til september.

Drikkepenge er et fænomen fra gamle dage, hvor mange kun fik vand til maden. Når man ville påskønne nogen, kunne man give dem drikkepenge, så der var råd til en øl eller lignende.

Men drikkepenge blev formelt afskaffet i 1969 i forbindelse med en ny overenskomst for tjenere, og derfor er det en skændsel, at vi stadig skal bokse med dem. Folk får løn for at passe deres arbejde. Vi kan ikke - over 50 år efter - gå baglæns og give arbejdsgiverne mulighed for at slippe billigere, fordi vi i stigende grad belønner hinanden.

Hvis man overfører restauranternes drikkepenge-forventning til resten af landet, bør vi også give drikkepenge til den ekspedient, som er kompetent til at finde en fin ny kjole til os. Og til læreren, der sikrer, at vores barn kan bestå sin eksamen. Og social-og sundhedshjælperen, der var så sød ved dødssyge bedstemor. Vi må heller ikke glemme medarbejderen i teknisk forvaltning, som hjalp os med byggesagen. Eller journalisten, der skrev om vores klagesag.

Der er ikke langt fra belønning til korruption og bestikkelse.

Men der kan være moralsk langt til selvangivelsen.

Det er arbejdsgivernes opgave - offentlige som private - at betale vores løn og eventuelt belønne os efter fortjeneste. Også i restaurationsbranchen. 

Arbejdsgiverne har i tidens løb udviklet diverse kontrolsystemer til at vise, om vi er vores løn værd - og måske mere end det. Nogle steder falder der belønninger for en særlig stor eller dygtig indsats i form af bonusser, bedre arbejdsforhold og lønforhøjelser. Uanset er der tale om en økonomisk byttehandel mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

I alle andre sammenhænge belønner og belønnes vi på grund af en følelse: Taknemmelighed. Den kan vi vise med en flaske vin, en blomst, et æske chokolade, men det kan også være med et smil, et kram, en gentjeneste.

Taknemmelighed behøver ikke at koste penge.

Der er ganske stor forskel på, hvor rige danskerne er.

Og når man ser nærmere på fordelingen af formuerne fra kommune til kommune, øjner man hurtigt et mønster.

Særligt nord for København er formuerne størst.

Det bekræfter en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I Gentofte Kommune finder man landets største gennemsnitsformue på hele 7,4 millioner kroner.

Andenpladsen indtages af Rudersdal Kommune med 6,5 millioner kroner, mens en voksen borger i Hørsholm Kommune gennemsnitligt har en formue på 5,4 millioner kroner.

Blandt de ti kommuner, hvor de gennemsnitlige formuer er størst, er kun kommuner i Nordsjælland og omkring København. Den første kommune på listen uden for hovedstadsområdet er Aarhus, der indtager en 11. plads.

Ifølge senioranalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen, der står bag analysen, tegner danmarkskortet et billede af, at vi bosætter os forskelligt afhængigt af vores økonomiske muskler.

- Det er i de samme områder, vi ser, at dem med de højeste indkomster samler sig. Så det er ikke så overraskende, at dem med de største formuer også samler sig der. Det handler sikkert om, at man gerne vil bo tæt på nogle, der ligner en selv - særligt økonomisk, siger han.

Sune Caspersen understreger, at det ikke er sådan, at alle i kommunerne nord for København er velhavende. Men der er derimod heller ikke tale om, at gennemsnittet i de mest velhavende kommuner nord for hovedstaden trækkes op af nogle få meget rige mennesker.

- Den typiske borger i kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm er markant mere velstående end resten af landet, siger han.

Hvis man bevæger sig ud af Nordsjælland er der andre, mindre områder - bestemte bydele eller sogn - der også er karakteriseret ved at være befolket af personer med stor formue.

Det drejer sig for eksempel om en bydel som Risskov nord for Aarhus, hvor der også bor mange velhavere.

- Men de områder er generelt mindre. I Københavnsområdet ser vi hele kommuner, der er i høj grad er befolket af velhavere. Det er kommuner, der kendetegnes ved at være velhavende. Det billede ser vi ikke i resten af landet, siger Sune Caspersen.

Den voksne danskers gennemsnitlige formue på landsplan er 2,1 millioner kroner. Den består af aktiver som bolig og bil samt finansielle aktiver som bankindestående, værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al gæld.

I hele 76 ud af 98 kommuner ligger gennemsnitsformuen under landsgennemsnittet. I Langeland og Lolland Kommune finder man den mindste gennemsnitsformue på lige under 1,3 millioner kroner.