Privatøkonomi: Særligt en type boliglån har fanget de danske boligejeres opmærksomhed de seneste år. Med lave renter i bagagen har boliglånet med 30 års afdragsfrihed, til en fast eller variabel lav rente, været så populært, at det ved indgangen til 2023 udgjorde 11 procent af det samlede udlån og knap 23 procent af alle lån med afdragsfrihed.

Boligejerne, som kun har gæld i boligen, der udgør 60 procent af boligens værdi, har i langt de fleste tilfælde kunnet vælge det populære lån til og dermed slippe for at afdrage yderligere på deres lån. Samtidig har de kunnet nyde godt af en meget lav rente på deres gæld.

Men tiden med lave renter er slut. Det samme er de stigende priser på boligmarkedet, og den kombination får nu den finansielle vagthund, Finanstilsynet, til at hejse det røde flag i en netop udgivet markedsudviklings-artikel.

Bekymringen for lån med afdragsfrihed er nemlig blevet så stor, at Finanstilsynet beder landets banker og realkreditinstitutter om at overveje, om de skal stramme betingelserne for at få lånet. Helt konkret er Finanstilsynet særligt bekymret for 30 års-lånene med afdragsfrihed i alle år.

Finanstilsynet begrunder det blandt andet med, at ved store prisfald på boligmarkedet kan boligejerne pludselig stå med mere end 60 procents gæld i deres bolig i forhold til, hvad deres bolig er værd. I værste tilfælde kan de blive teknisk insolvente. Eksempelvis skriver Finanstilsynet, at hvis priserne på boligmarkedet falder med 30 procent, vil 24,9 procent af boligejerne blive teknisk insolvente.

Men den bekymring deler tre af landets førende boligøkonomer ikke.

- Det er korrekt, at mange boligejere risikerer at blive teknisk insolvente, hvis boligpriserne falder massivt, men det er trods alt ikke nogen hverdagshændelse, at boligpriserne falder med 30 eller 40 procent, fortæller Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

Den pointe er Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank, enig i. Han påpeger, at alle boligejere, der får bevilget 30 års afdragsfrihed, i forvejen lever op til skrappe krav.

-  Det vil sige, at der er plads til, at der kan være et betydeligt prisfald, uden at man bliver teknisk insolvent. Herudover skal man have en stærk økonomi og en ejendom, der har normal omsættelighed. Så jeg synes, at konklusion og kreditpraksis passer meget godt sammen, siger Mikkel Høegh.

Heller ikke hos Realkredit Danmark forstår chefanalytiker og boligøkonom, Christian Hilligsøe Heinig, Finanstilsynets markante udmeldinger om opstramning og mere regulering.

- Vi deler ikke artiklens konklusion i forhold til reguleringsfronten. Når det er sagt, ser vi dog over de seneste kvartaler en markant mindre søgning mod lån med 30 års afdragsfrihed. Denne ændring kommer imidlertid ikke fra regulering eller strammere kreditpolitik, men i stedet fra de nye vinde over boligmarkedet, siger Christian Hilligsøe Heinig og fortsætter:

- I det hele taget har det været lidt paradoksalt at følge kritikken af afdragsfrihed gennem de seneste år. Finanstilsynet har været meget optaget af 30 års afdragsfrihed og har ikke været ude og lufte kritik af lån med 10 års afdragsfrihed, siger han og påpeger, at modsat Finanstilsynet har Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd ikke haft udfordringer med 30 års afdragsfrihed. Her henviser Christian Hilligsøe Heinig til en artikel i Finanswatch, hvor Nationalbankdirektør Christian Kettel er citeret for at udtale:

- Vi taler ofte om, om belåningen er på over eller under 60 pct. af boligens værdi. Er belåningen under de 60 pct., vil vi mene, at det nærmere er en privatøkonomisk disposition, der ikke giver kilde til ustabilitet andre steder. Så det ligger i vores anbefaling kun at begrænse afdragsfriheden på lån, hvor den samlede realkreditbelåning ligger over 60 pct. Det er deroppe, det bliver kritisk, og man bliver sårbar over for ændringer i huspriserne, lyder det fra Christian Kettel i artiklen.

De tre boligøkonomer henviser alle til, at Finanstilsynet allerede i april udsendte en ny såkaldt "vækstvejledning", der opstiller rammerne for, hvornår realkreditinstitutterne har mulighed for at tilbyde deres kunder et lån med 30 afdragsfrie år.

Her fremgår det, at realkreditinstituttet altid skal foretage en konkret vurdering for at sikre, at et realkreditlån kan indfries fuldt ud i forbindelse med et salg, og at realkreditinstitutterne derfor ikke kan operere med en automatisk grænse på 60 procent, når de vurderer, om en boligejer kan få 30 afdragsfrie år.

- I Nordea Kredit benytter vi os allerede i dag af individuelle vurderinger, hvorfor vi ikke forventer større ændringer i vores kreditpolitik på baggrund af den nye vurdering. Vi er dog altid lydhøre over for Finanstilsynets anbefalinger, hvorfor vi har ekstra opmærksomhed på området fremadrettet, siger Lise Nytoft Bergmann.

Samme besked kommer fra Mikkel Høegh fra Jyske Bank.

- Jeg tror, man glemmer lidt her, at vi er i samme båd som låntagerne. Vi har naturligvis interesse i at låne penge ud, men vi lever af at få pengene igen. Så vi har jo en vurdering af, om folk har en stærk nok økonomi til at låne, og om deres ejendom er omsættelig, siger Mikkel Høegh.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er der generelt set ikke nogen grund til at være bekymret for, hvor meget gæld danskerne har i deres bolig. Heller ikke selvom boligpriserne har taget et dyk.

- Sammenligner vi boligejernes belåningsgrad i dag med for fem år siden, er det tydeligt, at boligejerne er væsentligt mere robuste i dag. For landet som helhed har en gennemsnitlig ejer af en helårsbolig belånt sit hus eller ejerlejlighed med 52,5 procent af værdien. Det betyder med andre ord, at boligejeren kun skylder 525.000 kroner, hvis boligen er 1 mio. kroner værd, siger hun og uddyber:

-  Særligt i og omkring hovedstaden er belåningsgraden endnu længere nede. Det er ikke nogen uvæsentlig detalje, da det særligt er i og omkring København, at priserne er høje, og hvor boligejerne derfor er mest følsomme over for ændringer i renten. En renteændring slår nu engang hårdere igennem på privatøkonomien, hvis man skylder 3 mio. kroner i stedet for 1 mio. kroner, konkluderer hun.

Lise Nytoft Bergmann påpeger også, at selv om lidt flere boligejere er kommet i restance, og dermed er mere end tre en halv måned bagud med betalingen på realkreditlånet, er det overordnede niveau stadig meget lavt. Det samme kan siges om antallet af tvangsauktioner.

- Vi er derfor helt trygge ved boligejernes økonomi og dermed også boligejerne mulighed for at betale renter og afdrag på deres gæld, konstaterer hun.

Slutteligt er der bred enighed om fra de tre økonomer, at interessen for de populære lån med 30 års afdragsfrihed er aftagende.

- Det skyldes først og fremmest den stigende rente, der har mindsket interessen for de fastforrentede lån. Der er nemlig ikke nogen grund til at betale ekstra for at låse renten fast i 30 år, hvis man forventer, at de nuværende høje renter er midlertidige. I stedet kan man nøjes med F3- eller F5-lån, hvor renten er fast i henholdsvis tre eller fem år, og se tiden lidt an, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Hvis eller når renten falder igen, kan man på det tidspunkt omlægge sit lån til en mere langsigtet løsning, siger hun.

Trekantområdet: En række ansatte hos Trekantområdets store energikoncern Ewii er blevet enten bortvist eller afskediget.

Den meget alvorlige reaktion fra ledelsen sker efter, der er konstateret systematisk snyd over for selskabet.

- Der er tale om alvorlige tillidsbrud, som vi har undersøgt gennem de seneste uger. Enkelte tillidsbrud var så entydige, at vi straks skred til bortvisning, mens vi i andre tilfælde har haft ansatte til samtaler i flere omgange, inden vi gennemførte afskedigelser. Vi har haft alle involverede til samtale, så ingen af vores øvrige mange ansatte har grund til at være nervøse, siger administrerende direktør for Ewii Lars Bonderup Bjørn, der ikke konkret kan uddybe, hvad tillidsbruddene går ud på.

- Et rygte vil vide, at der er tale om 20 bortviste medarbejdere?

- Det er ikke korrekt. Der er tale om en større gruppe, men vi kender ikke det præcise tal endnu. Vi er stadig i forhandling med flere, men det er alvorligt. Enkelte sager har været helt åbenlyse, og vi har skredet til bortvisning straks. Andre bliver afskediget. Vi har givet folk mulighed at komme med deres version af, hvad der er sket. Alle skal have en fair behandling, siger Lars Bonderup Bjørn.

Der er tale om personalesager, så direktøren kan ikke i detaljer redegøre for, hvad der har ført til bortvisninger og afskedigelser.

- Når vi bortviser, så er det tegn på et meget alvorligt tillidsbrud. Det har vi reageret på. Jeg tror, alle virksomheder oplever, at der er enkelte ansættelser, som viser sig at være forkerte, eller hvor der sker et tillidsbrud. Det, jeg synes, er grimt her, er, at der er flere involveret, og det er sket systematisk over længere tid, siger Lars Bonderup Bjørn.

- Er der tale om erfarne medarbejdere?

- Ja, siger Lars Bonderup Bjørn.

- Er der tale om ledende medarbejdere?

- Nej.

- Er det ansatte både hos Ewii og Trefor-selskaberne?

- Ja.

- Har de ansatte beriget sig selv?

- Der er forskellige måder at berige sig på. Det er ikke en berigelse, som man vil kunne se i Ewiis årsrapport og heller ikke med store beløb. Det alvorlige er ikke beløbene, men det alvorlige tillidsbrud, siger Lars Bonderup Bjørn.

- Er det en sag, hvor politiet skal involveres?

- Nej, det har slet ikke været på tale. Det er en intern personalesag, hvor vi har haft tillidsmænd og fagforeninger ind over. Vi har drøftet sagerne i vores SU-system, ligesom bestyrelsen er orienteret, siger Lars Bonderup Bjørn.

- Hvor lang tid har forholdene stået på? Uger, måneder, år?

- Der er ikke tale om år, men adskillige måneder, siger Lars Bonderup Bjørn.

- Har I ændret procedurer på baggrund af sagerne?

- Det første, der sker, når sådan noget opstår, er, at man ser indad. Jeg står for en ledelsesstil, som bygger på tillid, der rækker begge veje. Det vil jeg ikke gå på kompromis med, men vi har aftalt i samarbejdsudvalget, at vi efterfølgende skal have en drøftelse af, hvordan vi sikrer os imod en gentagelse, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han pointerer, at ordentlighed er helt afgørende for Ewii.

- Ewii er en arbejdsplads for mennesker, der kan opføre sig ordentligt. Kan man ikke det, skal man bare ikke være her. Sagen har rejst spørgsmål om, hvor grænsen går for tillid - der er medarbejdere, der har spurgt, om man risikerer at blive fyret, hvis man tager en kuglepen med hjem, men det er selvfølgelig slet ikke der, vi er. Det er tillidsbrud på et helt andet niveau, konstaterer Lars Bonderup Bjørn.

Tillidsbruddet blev opdaget af en ledende medarbejder for nogle uger siden. Der var tale om en enkeltsag, men da man gik dybere ned i sagen, viste sig et mønster.

- Det har taget tid at komme til bunds i, fordi vi også har skullet give folk mulighed for at forklare sig. Det har været meget ubehageligt for alle, og jeg ser frem til, at vi nu får sat punktum, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han forventer, at der inden ugens udgang er fuldt overblik over, hvor mange afskedigelser sagen samlet har udløst.

Forbrug: Dagligvarekoncernen Salling Group lukker inden for kort tid alle sine butikker i Basalt-kæden. Det sker blot syv måneder efter, at de første butikker åbnede med løfte om dagligvarer, der var 15-20 procent billigere end i de traditionelle discountbutikker.

- Da vi skabte Basalt, så verden anderledes ud, end den gør i dag. Heldigvis er energipriserne faldet, og vi ser lysere på inflationsudviklingen, end vi gjorde for et år siden, siger Henrik Nielsen, kædechef i Basalt.

Han kunne torsdag morgen fortælle sine ansatte, at kæden lukker i løbet af de kommende måneder.

Basalt åbnede i ældre Netto-butikker, som Salling Group enten havde planlagt at lukke, eller som stod foran en grundig renovering.

Ideen var at skære alle unødvendige omkostninger ned, begrænse åbningstiderne og droppe køle- og frysevarer, fordi det koster energi og madspild, fordi varerne har begrænset holdbarhed.

Som alternativ kunne kunderne købe langtidsholdbar mælk - også kaldet UHT-mælk - som aldrig tidligere har slået an på det danske marked.

Alt sammen skulle gøre det muligt at sælge varer endnu billigere end i Netto, Rema 1000, Coop 365discount og Lidl, der ellers konkurrerer benhårdt om at være billigst.

- Vi tror, at en familie kan spare 5000 kroner om året ved at handle i Basalt, sagde Salling Group-topchef Per Bank til Avisen Danmark, da den nye kæde blev præsenteret i september sidste år.

Han pegede på, at han aldrig havde oplevet en hurtigere forvandling af kundernes indkøbsvaner, end man så i 2022, hvor forbrugerne søgte mod discount som en reaktion på de høje prisstigninger på almindelige dagligvarer.

Men Basalt-kæden har ikke levet op til forventningerne, og ledelsen er især blevet overbevist, efter at energipriserne er faldet, inflationen er på vej ned - og det er er blevet forår.

- Det er blevet tydeligt for os, at med det gode forårsvejr efterspørger forbrugerne grillpølser og kolde drikkevarer. Det tilbyder vi ikke i Basalt, og det har gjort noget ved vores omsætning, som vi ikke havde forudset. Vi kunne se, at hey, her er vores koncept ikke særlig godt, siger Henrik Nielsen.

Var Basalt en forkert måde at gribe krisen an på?

- Vi sidder ikke tilbage med en følelse af, at vi har gjort noget forkert. Vi er stolte over Basalt og det, vi har opnået ved at skabe en ny kæde på så kort tid.

Hvor slemt har det set ud med omsætningen?

- Som sædvanlig kommenterer vi ikke omsætningen, men det er klart, at vi ikke har lavet en rentabel forretning. Det kan ikke gøres op i kroner og øre, for vi har fået mange læringer, som vi fremover kan bruge i Salling Group, siger Henrik Nielsen.

De planlagte åbninger i Nakskov og Greve annulleres. Butikkerne i Kastrup, Odense, Glostrup og Næstved bliver nu omdannet til Netto-butikker, mens butikkerne i Viby, Helsingør, Fredericia og Hjørring lukker permanent. Butikken i Fredericia åbnede for blot to uger siden.

Hvad har det kostet jer at opbygge Basalt-kæden?

- Jeg tror ikke, man kan gøre det op. Vi har været et lille team, og så har vi brugt Nettos organisation og Salling Group. Det regnestykke vil vi aldrig kunne gøre op. Inventaret var genbrug fra Netto-butikker, der skulle lukke, så det har primært drejet sig om nogle skilte, som vi kan putte i kælderen og se, om de kan bruges en anden dag, siger Henrik Nielsen.

Alle de 219 fuldtids- og deltidsansatte i Basalt-butikkerne vil få tilbudt job i Netto-kæden.

- Der er ikke en eneste, der bliver opsagt. Alle kommer i nye job, siger Henrik Nielsen, der selv fortsætter i en stilling i Netto, som han endnu ikke kan fortælle om.

- Lige nu er mit fokus at lukke Basalt ned på en god måde og hjælpe kollegerne godt videre. De skal ikke føle, at de har haft noget på spil ved at tage del i en test, siger Henrik Nielsen, der er klar, hvis hans arbejdsgiver kalder en anden gang.

- Hvis de spørger mig igen, om jeg vil være med i en test, så tænker jeg mig ikke om to gange, før jeg siger ja. Salling Group har bygget en sandkasse, hvor vi bare kunne sidde og lege. Der har selvfølgelig været opsyn med os, og vi har fået hjælp, men der har været et kæmpe spillerum, som jeg ikke tror, at man ville få ret mange andre steder, siger Henrik Nielsen.

Jo, det ligner en fiasko. Salling Groups åbning af en helt ny ultra-discountkæde, Basalt, skete for fuld musik i efteråret. Og nu, blot syv måneder efter snoreklippet i den første butik på Amager, bliver det hele afviklet igen.

Det ligner, at de dygtige købmænd i Salling Group har fejllæst markedet. Overvurderet danskernes trang til at spare penge på dagligvarerne. Spildt en masse ressourcer og spritnye facadeskilte.

Men den hurtige lukning af Basalt kan også læses som et eksempel på, hvor hurtigt selv store organisationer kan udvikle ideer, føre dem ud i livet og tage konsekvensen, hvis ideen ikke havde gang på jord.

Forhistorien er sjov. Det var Salling Groups finansdirektør, Anders Hagh, der fik ideen til Basalt, imens han frustrereret kiggede på de eksploderende energiomkostninger sidste år. Han sendte blot en sms til Salling Group-topchef Per Bank, som svarede ganske kort: ”Det gør vi”.

De fik direktøren for Netto-kæden, Braw Bakir, med på ideen, og han lovede at åbne tre Basalt-butikker inden efterårsferien og yderligere syv butikker inden jul. Han havde alligevel nogle Netto-butikker stående, der enten stod foran en lukning eller større renovering.

Nu kunne de lynhurtigt omdannes til ultra-discount, hvor kunderne kunne spare penge på dagligvarer, men til gengæld hverken kunne få kød, frosne grøntsager eller mælk - altså bortset fra den ildesete UHT-mælk, der er langtidsholdbar og ikke står på køl.

Salling Group rutter ikke med tallene. Vi ved ikke, hvordan omsætningen var i Basalt-butikkerne. Hensigten var, at en Basalt-butik skulle omsætte lige så meget som en Netto-butik. Kunderne kunne ikke gøre alle deres indkøb. Til gengæld skulle de købe stort ind af toiletpapir, havregryn og dåsemajs, fordi priserne lå 15-20 procent under priserne i andre discountbutikker.

Undervejs justerede Basalt-folkene retning. Pludselig skulle Basalt konkurrere med grænsebutikkerne ved at sælge pallevis af øl og sodavand næsten til grænsepriser. Det virkede ikke. Så prøvede Basalt forsigtigt at indføre frysediske, så man ikke gik helt forgæves efter en frysepizza eller frosne ærter. Det var heller ikke nok.

Nye butikker kom til - det er kun to uger siden, at Basalt åbnede i Fredericia - og andre skulle omdannes til Netto igen. Det stod i hvert fald klart, at kunderne i et af landets rigeste postnumre, 2900 Hellerup, ikke havde brug for en ultra-discountbutik.

Selvom Basalt-butikkerne blev åbnet for fuld musik, har Salling Group ikke lagt skjul på, at der var tale om et forsøg. Per Bank har jævnligt sagt, at hvis det ikke virker, så lukker man bare kæden igen og fortsætter med Netto-butikkerne.

- Det er en billig måde for os at etablere en butik. Det er et cementgulv, tre kasser og nogle paller. Det er en supergod måde at foretage en test på, og vi er ikke for stolte til at lukke det ned, hvis det ikke virker, sagde Per Bank til Avisen Danmark, da han præsenterede Basalt-konceptet tilbage i september.

Det er sjældent, at en topchef lancerer et nyt produkt med så store forbehold. Men investeringerne har uden tvivl været små. Personalet er udlånt fra Netto-butikkerne, og de kan blot vende tilbage til deres gamle job. Hylder og kasseapparater overtog Basalt fra Netto. Det er nærmest kun skiltene på facaden, der har kostet penge.

Til gengæld er Salling Group gået glip af noget omsætning de steder, hvor en Netto er blevet erstattet af Basalt. Kunderne er glade for Netto, kan gøre deres indkøb færdige ét sted og opfatter også kæden som billig. Det har været det største tab ved at forstyrre kunderne med Basalt-konceptet.

Og Anders Hagh, der fik idéen til det hele? Han afløser efter sommerferien Per Bank som topchef i den mægtige Salling Group. Man kan ikke fortænke ham i at rydde en smule op på forhånd. Til gengæld ved vi, at Salling Group også fremover har en chef, der er klar til at føre vilde ideer ud i livet - og droppe dem igen, hvis kunderne siger nej tak.