Energinet, der ejer og driver det danske elnet, står over for en stor opgave.

Tirsdag blev et bredt flertal i Folketinget enige om "danmarkshistoriens største havvindsudbud", der betyder, at mindst 9 gigawatt havvind skal opføres i Nordsøen, Østersøen og Kattegat.

Med mulighed for at opføre op mod 14 gigawatt kan vindmøllerne potentielt sikre grøn strøm til 14 millioner danske og europæiske hjem.

Og med en stigende mængde brintproduktion gennem Power-to-X og flere varmepumper og solceller skal der altså løbe langt mere strøm gennem vores elnet i fremtiden, end der kan i dag.

Energinet investerer derfor 41 milliarder kroner i udvidelsen af elnettets "motorveje" de næste tre år.

- Der er tale om adskillige gigawatt i den politiske aftale. Derfor er der både en opgave i at få tilsluttet den nye energi inde på land og i at forstærke elnettet, så strømmen kan transporteres derhen, hvor den skal bruges, siger direktør for eltransmission i Energinet, Henrik Riis.

Det statslige selskab anlægger i øjeblikket 3300 kilometer nedgravede kabler og luftledninger 100 steder i landet. Yderligere 100 projekter kan være på vej.

- Nogle steder reinvesterer vi eksisterende anlæg, som er blevet for gamle. Andre steder bygger vi nyt, når vi tilslutter vedvarende energi som vindkraft og solenergi eller forstærker nettet.

Særligt Jylland er påvirket af Energinets udvidelse af elnettet. Det skyldes især, at en stor del af fremtidens havvindmøller bliver opført i Nordsøen.

I Vestjylland er man i gang med at opføre luftledninger hele vejen fra Holstebro til grænsen til Tyskland.

- Der kommer meget strøm ind i Jylland, og derfor øges transportbehovet voldsomt, siger Henrik Riis og tilføjer:

- Det er vigtigere end nogensinde, at energien ikke skal transporteres over lange afstande, for det kræver meget net. Har man produktion og forbrug tæt på hinanden, er transportbehovet selvfølgelig mindre. Selvom det er mit job at transportere elektroner, vil jeg nu gerne begrænse det for samfundets skyld.

Midt- og vestjyderne vil muligvis også have bemærket et større gravearbejde.

- Vi lægger en del kabler i Syd- og Vestjylland, hvor vi piller eksisterende luftledninger ned og lægger kabler i stedet for, siger Henrik Riis.

- Og hvis du kører en tur i København og tænker, at det er irriterende med al det vejarbejde, skyldes noget af det, at vi lægger kabler inde i byen.

Ugens aftale om statens udbud af havvindmøller følger op på Klimaaftale om grøn strøm og varme fra juni sidste år.

Med aftalen står det klart, at vi - med flere allerede planlagte havvindmølleparker på vej - står over for mere end en seksdobling af Danmarks produktion af havvind over de næste syv år.

Og hvor Energinet tidligere troede, man havde til 2040 for at få det til at ske, hedder tidshorisonten nu 2030.

- Det lægger endnu mere pres på, det er klart, siger Henrik Riis.

- Vi vil hele tiden gøre vores bedste for at bygge de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Men behovet er dynamisk. Derfor kan du ikke sætte dig ned og lave regnestykket. I 1980 ville du kunne regne den ud. Det kan du ikke i 2023. Det gør opgaven utrolig spændende.

Men vel også udfordrende, når I skal nå det på syv år?

- Ja. Når vi skal lave den her voldsomme udbygning, kræver det grej, tilladelser og folk. Og der er også gang i grøn omstilling i hele verden, det betyder pres på leverandørkæderne, længere leveringstider og højere priser.

Henrik Riis vurderer trods alt, at det er realistisk at få elnettet køreklart i 2030. Men vi skal vænne os til, at strøm træder endnu tydeligere frem i landskabet fremover.

- Der bliver behov for at transportere mere strøm og dermed behov for stærkere forbindelser. Vi kan løse noget med kabler i jorden, men jeg kan ikke udelukke, at der bliver behov for flere luftledninger, siger han.

Komponisten Carl Nielsen strikkede, når han skulle slappe af. Og noget af hans strikketøj ligger da også i en montre på det nyskabte Carl Nielsen Museet i Odense og vidner om, at musikgeniet fra Fyn også "bare" var et almindeligt menneske med brug for sysler.

Det er der noget formildende over, som det er værd at holde fast i. Især hvis man er en museumsgæst, der ikke i forvejen er så bekendt med Carl Nielsens liv og værker.  Uden forudsætninger kan man hurtigt føle sig lidt udenfor, uoplyst - som en tabt maske i det Nielsen'ske strikketøj. Men så er det, at man skal huske, at tabte masker kan samles op.

Metoden her at holde sig åben. At slå sanserne fuldt ud - især lyttesansen - for Carl Nielsen Museet lægger op til, at vi skal møde Carl fra dreng til død gennem netop hans musik.

Trangen til bunker af faktuel viden og en biografisk gennemgang skal man lade blive i garderoben, for museet er ikke længere fyldt med lange infotavler og utallige genstande fra et langt liv. Det er selve musikken, som er den vigtigste genstand.

Væggene er sorte. Et klaver, en gammel grammofon og andre effekter hvide. Som et klaviatur. Montrerne, mange af dem skabe af asketræ med små historier/sekvenser, man kan sætte i gang. Først lidt råt og ubehandlet ask. Til sidst i udstillingen behandlet og forfinet som træet i et musikinstrument. Et billede på komponistens egen udvikling. Og et vidne om et højt ambitionsniveau med sans for kvalitet og detaljer.

650 pærer lyser det hele op og er tænkt som pulsen i hans musik.

Udstillingen, som har kostet 20 mio. kroner bevilget af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat, er delt i tre.

Første del er en introduktion til Carl. Vi kan lytte til de lyde, der fyldte hans verden og møde mennesker og steder, der inspirerede hans kreativitet. Anden del handler om komponisten og er delt i fire temaer: Vækkelse, modstand, krise og forsoning. Sådan som Carls professionelle liv også var delt op. I begge de to dele kan vi aktivere musik ved de forskellige "stationer", der suppleres af video, billeder og lyseffekter i mange farver. Og små korte infotekster. Særlig sjovt er det på en skærm at følge opbygningen af en symfoni.

Vi skal mærke noget, føle noget, og det gør jeg på denne fremvisningsdag for anmeldere.  Men med mange gæster i huset kan man godt frygte, at det hele kan blive en lidt "larmende" udfordring på trods af høretelefoner flere steder.

I det sidste rum tager musikken al magten. Rummet er som en stor, sort boks, og her kan man høre en musikalsk collage - cirka 13 minutter - med brudstykker af nogle af Nielsens værker. Han nåede at skrive 400 musikstykker - fra populære sange til mere komplekse symfonier og operaer.

I rummets vægge er der indbygget lamper i de farver, som også er brugt i udstillingen. Hver lampe er programmeret, så den følger lydbølgerne. Det kan lyde som svimmelhedsfremkaldende flimmer, men det er det ikke! Det er rørende, gribende, smukt. Vi får et øjebliks selvforglemmelse - gennemstrømmet af musik. Det er her, vi for alvor mærker Carl Nielsen.

Museet har været lukket i seks år og står nu som forvandlet - kilet ind mellem Odense Symfoniorkester og koncerthuset ODEON og Syddansk Musikkonservatorium.

Udenfor på pladsen åbner 3. juni en ny vandrerute "Carls Camino", som er en lydvandring i hans fodspor. Som barn gik unge Carl sammen med sin far rundt på Fyn for at spille musik til diverse festligheder. Foreløbig er de første 5 af 130 kilometer på plads.

Claus Bergs Gade 11, Odense C.  Åbner med festivitas 2. juni for alle. Udstillingen er udviklet af Museum Odense med bidrag fra Michael Fjeldsøe m.fl. fra Københavns Universitet. Billet: 100 kr. Børn gratis. Billet til H.C. Andersens Hus giver 8 dage fra besøgsdagen 50 % rabat i Carl Nielsen Museet. Der kan tilkøbes lille booklet om Carl Nielsen (49 kr.). Gør det, hvis du ikke kender ham i forvejen. Lydvandringen er produceret af Nordic Performance Art ved lydkunstner og komponist Tine Louise Kortermand.

Der blev protesteret højlydt, og der blev blokeret veje over hele landet.

Men loven om en vejafgift, der indeholder den særdeles omdiskuterede og udskældte kilometerafgift for lastbiler, er torsdag blevet vedtaget af Folketinget.

SVM-regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet stemte for forslaget, der er resultatet af en aftale mellem samme partier.

Afgiften, der træder i kraft i begyndelsen af 2025, møder fortsat modstand i et skuffet transporterhverv.

Karsten Lauritzen, der er branchedirektør i DI transport, er ikke tilfreds med, at kilometerafgiften snart er en realitet.

- Jeg er enormt ærgerlig over, at regeringen vedtager en skadelig afgift og sender regningen videre til forbrugerne og produktionsdanmark, siger han.

I Dansk Industri mener man, afgiften gør det dyrere at være dansker og sværere at drive vognmandsforretning særligt uden for de store byer.

- Jeg vil komme med en kraftig opfordring til regeringen om ikke blot at bruge pisken overfor branchen. Guleroden skal også frem, hvis de reelt vil have grøn og bæredygtig transport, for problemet er ikke løst endnu, siger Karsten Lauritzen.

I ITD, der er brancheorganisation for den danske vejgodstransport, mener man ikke, at de seneste måneders massive modstand har været forgæves.

- Jeg mener, vi har vundet befolkningens opbakning i kampen mod kørselsafgifterne. Og det skyldes ikke mindst, at vognmændene selv meget effektivt har vist deres utilfredshed og gjort opmærksom på, at det her er en skat, som ikke har noget med klima at gøre, siger bestyrelsesformand John A. Skovrup i en pressemeddelelse.

Der er længe til 2025, understreger han - og indtil da vil ITD bruge alle mulige lejligheder til fortsat at gøre opmærksom på de skævheder, loven medfører for transporterhvervet.

Samtidig hæfter organisationen sig ved, at regeringen har skruet "gevaldigt op" for dialogen med branchen - dog uden at der kommet "konkrete løfter".

Tidligere på ugen udgav de økonomiske vismænd deres rapport over dansk økonomi, hvori de skriver, at satserne i kilometerafgiften er

"Det er hensigtsmæssigt, at beskatningen øges, da de eksterne omkostninger fra trængsel, ulykker, støj, luftforurening og slitage på vejnettet overstiger den eksisterende beskatning. Det er ligeledes positivt, at afgiften gøres kilometerbaseret, da de eksterne effekter er knyttet til antallet af kørte kilometer."

"Afgiftssatserne er imidlertid fortsat betydeligt lavere end de eksterne omkostninger, og de samfundsøkonomiske gevinster ved omlægningen kunne dermed øges ved at hæve satserne," skriver vismændene.

Det vil - når afgiften er fuldt indfaset i 2030 - koste benzin- og diesellastbiler i gennemsnit 1,3 kroner per kørte kilometer, mens el-lastbiler vil skulle betale 0,23 kroner i gennemsnit.

I den forbindelse påpeger skatteminister Jeppe Bruus (S) i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at regeringen er optaget af et Danmark i balance, "hvor det er muligt at bo og arbejde i hele landet."

- Afgiftssatserne er således fastsat under en samlet hensyntagen til den samlede beskatning af lastbiler og ønsket om et sammenhængende Danmark, lyder det fra ministeren.

En jysk lastbilchauffør på 57 år, der også deltog i landsdækkende blokader af motorvejsnettet, er blevet sigtet for under skærpende omstændigheder at have bragt andre menneskers liv i fare ved bevidst at have smidt adskillige tons kartofler flere steder på det danske motorvejsnet.

Det er blandt andet sket på motorvejen ved Kolding ved halvfemtiden torsdag morgen og på lavbroen på Storebæltsforbindelsen et par timer senere.

Et vidne på Storebæltsbroen ledte ifølge politiet selv ordensmagten på sporet af den specifikke chauffør, der blev fulgt til Korsør, hvor politiet kunne anholde ham. Han blev varetægtsfængslet i 14 dage ved et grundlovsforhør.

Den 57-årige er mere præcis sigtet efter straffelovens paragraf 252.

Chaufføren blev anholdt torsdag morgen tæt ved broen, og torsdag sidst på eftermiddagen blev den 57-årige mand så fremstillet i grundlovsforhør. Det skete ved et retsmøde i Svendborg.

Den 57-årige mødte op i retten iført mørkeblå shorts, en blå polotrøje og træsko uden hælkappe. Han nægter sig skyldig, men han erkender de faktiske omstændigheder. Altså, at kartoflerne blev hældt ud på vejene - men ikke, at det skulle have været overtrædelse af paragraf 252.

Episoderne med de mange tabte kartofler faldt sammen med, at Folketinget torsdag foretog tredjebehandling af et omstridt lovforslag om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. Det blev vedtaget af et stort flertal.

Lovforslaget har tidligere affødt flere demonstrationer, hvor vognmænd og lastbilchauffører har generet trafikken på landets motorveje ved at køre langsomt med deres lastbiler eller simpelthen ved at blokere til- og frakørsler.

Ifølge Avisen Danmarks oplysninger spillede den sigtede en helt central rolle i forbindelse med de landsdækkende blokader.

Jakob Forman, der er talsperson for de vrede vognmænd, har afvist, at torsdagens episoder med kartofler på motorvejene har noget med dem som gruppe at gøre.

- Det har ikke noget med os at gøre. Det er ikke den måde, vi arbejder på, og det kommer vi til at tage afstand fra, siger han til Ritzau.

Under grundlovsforhøret gjorde den sigtede chauffør gennem sin forsvarer opmærksom på, at der var tale om "en politisk sag". Den sigtede ønskede derfor, at pressen kunne være til stede under grundlovsforhøret.

Men dørene til retsmødet blev lukket, idet politi og anklagemyndighed har en mistanke om, at der er flere medgerningsmænd på fri fod. Blandt andet har vidner bemærket en bil, der så ud til på uvis måde at have været i ledtog med lastbilen.

Grundlovsforhøret sluttede kort før klokken 20.