Biler: For dyrt og for uigennemsigtig. Det er kort fortalt hovedkonklusionen i den lækkede rapport, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siddet og arbejdet på siden 2021. Rapporten er ikke færdig. Alligevel er den havnet i hænderne på en lang række danske medier. Og pointerne er opsigtsvækkende, lyder det fra Ilyas Dogru, der er chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM.

- Kort fortalt så fortæller rapporten, at alt for mange danskere står med en ladeløsning, som er alt for dyr i forhold til deres behov, fortæller han og uddyber.

- Markedet er så ugennemskueligt, så alt for mange er ikke klar over, at de vælger den dyreste løsning, siger han.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er der flere problemer i forhold til hele det danske marked for ladeoperatører. Blandt kritikpunkterne er manglen på konkurrence, lokale monopoler, skæve regler og aftaler, der gør det både dyrt og besværligt for forbrugerne at vælge den billigste løsning, når der skal fyldes strøm på elbilen. Det kan løbe op i en merudgift for de mest uheldige på 6000 kroner om året.

Der ud over påpeger styrelsen, at de danske el-bilister nærmest bliver stavnsbundet til den ladeløsning, de vælger i første omgang, fordi et skifte er for bøvlet og for dyrt.

Og det er her, det bliver en speget sag for danskernes foretrukne ladeoperatør, Clever, som leverer strøm til 74 procent af alle elbillisterne i Danmark. En del af kritikken er nemlig målrettet dem. En kritik som Ilyas Dogru sagtens kan følge.

- Mange af deres kunder ved ikke, at de har valgt et abonnement, som er alt for dyrt i forhold til deres behov, siger han.

- Vi har tusindvis af el-bilister blandt vores medlemmer, og hver dag får vi spørgsmål om, hvorvidt det kan svare sig for dem at vælge et Clever-abonnement. Ret ofte må jeg bare sige, nej, det kan ikke svare sig, fordi elbilejeren kører for lidt, forklarer han og uddyber.

- Alligevel ender flere af dem med at vælge Clever, fordi de ikke kan overskue at lade være, og fordi det trods alt er noget billigere, end da de ejede en benzin- eller dieselbil.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport slår fast, at tilstanden på det danske marked for ladeoperatører er så alvorlig, at markedet skal reguleres.

For Clever vil det betyde, at de ikke længere må sælge deres såkaldte kombinations-abonnementer, hvor du som kunde både får en ladeløsning derhjemme, og når du er på farten. Men det er lige præcis den del af aftalen, der gør den reelle pris for elbilisterne for svær at gennemskue.

Der er nemlig en stor prismæssig forskel på at lade en elbil op, afhængig af om du gør det derhjemme, eller når du er på farten. Hjemmeopladning er som regel langt billigere, og derfor betaler Clevers kunder med et lille kørselsbehov som regel for meget for deres abonnement, fordi prisen for opladning på farten er inkluderet, selvom de næsten kun oplader derhjemme.

- Det her er en bombe under Clevers forretningsmodel. Det hele kan smuldre. Hvis man implementerer det her 1:1, så skal Clever gentænke hele deres forretningsmodel, lyder vurderingen fra Ilyas Dogru fra FDM.

Hos FDM kan de ikke bakke op om de anbefalinger, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger op til i den lækkede rapport.

- Vi ønsker også et mere gennemskueligt marked, men det må ikke blive et marked, som bliver så reguleret, at det forhindrer nye og mere innovative løsninger, og det vurderer vi kan blive tilfældet her, fortæller han og uddyber:

- Der er mange nye virksomheder, som er på vej med alternative ladeløsninger, og dem skal vi ikke dræbe ved at regulere markedet for meget, siger han og understreger, at det her kan ramme alle elbilejere, fordi det vil svække markedet generelt og forhindre udbredelsen af elbiler.

Ifølge Ilyas Dogru er der en meget naturlig forklaring på, at markedet for ladeløsninger er så besværligt, som det er.

- Markedet er så ungt og umodent, at konkurrencen endnu ikke er slået igennem. Hvis man forbyder Clevers produkt, så kan jeg godt være bekymret for, at et skiftet til elbil bliver sværere, siger han og understreger, at han har stor tiltro til at Clever løbende vil tilpasse sine ydelser, så de i fremtiden bliver mere gennemskuelige.

- Clevers position på det danske marked er så stærk, at hvis ikke de skiller deres produkter ad og forfiner deres løsninger, så vil de også tabe markedsandele.

Ifølge Ilyas Dogru skal man huske på, at en del af Clevers kunder har valgt et abonnement, der er for dyrt i forhold til deres behov, fordi det for dem var det nemmeste.

- Det valg skal vi huske at have respekt for, siger han.

Selv om FDM ikke kan bakke op om alle anbefalingerne fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, så glæder det Ilyas Dogru, at der nu kommer så stort et fokus på hele markedet for elbiler, for der er mange urimeligheder, der skal kigges nærmere på. Ikke mindst når det kommer til at kunne skifte frit mellem lade-udbyderne, da det for alvor kan sætte skub i konkurrencen på markedet.

I den lækkede rapport påpeger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Clever er markant dyrere i forhold til konkurrenterne, hvis man vil skifte udbyder. Den pointe er Ilyas Ilyas Dogru enig i. Han understreger dog, at det er et generelt problem, fordi ingen operatører vil overtage konkurrentens ladeboks og dermed blive ansvarlig for vedligehold og drift af den.

- Skal du skifte, så koster det en elektriker, der skal stå for opsætning og nedpilning. Allerede der koster det nemt 10.000 kroner. Så når først du har valgt en operatør, så er du låst, siger han.

Ingen hos Clever ønsker at kommentere rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fordi der stadig blot er tale om et udkast, der er sendt i høring. Clever er i øvrigt selv i gang med at skrive et høringssvar til myndighederne.

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er de ligeledes fåmælte i forhold til at kommentere på den rapport, som er blevet lækket til offentligheden.

- Der er tale om et udkast til en analyse, som slet ikke er afsluttet fra vores hånd endnu. Nu skal høringssvar vurderes og eventuelt indarbejdes, og Konkurrencerådet skal tage stilling til den. Først når rådet har godkendt, står konklusionerne klar, og vi kommenterer ikke, før vi har noget at tale ud fra, lyder det i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Firehjulstrækkerne med EU-flag på taget kørte kortege igennem det murede og bakkede terræn, hvor de ikkeeksisterende veje krævede et ekstra håndfast greb i håndtaget.

Turen gik gennem Khurvaleti i Georgien, hvor de vilde hunde gøede ad bilerne, køerne gik frit rundt, og de fleste huse er dækket af presenninger. Det er et af de områder, der ligesom Ukraine, er ramt af russernes aggression.

Blot 50 km fra hovedstaden Tbilisi ligger de russiskkontrollerede udbryderregioner Abkhasien og Sydossetien, som russerne invaderede i 2008.

Her stod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) blot 10 meter fra et af de russiske vagttårne, der overvåger området. Og hvor man i horisonten kan se en russisk militærbase, der ofte patruljerer i bakkerne.

Her er indbyggerne skrækslagne for den usynlige grænse, der rykker tættere på.

Flere borgere er anholdt af russisk politi for at betræde russisk jord, men det er alene russerne selv, der ved, hvor grænsen nøjagtigt går. Og ofte rykker de den længere ind i Georgien.

Selv da den danske udenrigsminister gik i området, blev han pænt bedt om ikke at rykke for tæt på. Fordi ikke engang EU-vagterne, der moniterer området, kan med sikkerhed sige, hvor grænsen går.

Men overtræder du den usynlige linje, så betyder det fængsel på russisk.

- Hvis Georgien, Moldova og Ukraine ikke bliver en del af den europæiske familie, så bliver de en del af den russiske interessesfære. Så rykker grænserne helt op til vores yderdør, og så gambler vi med stabiliteten i Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

I den nærliggende landsby er grænsen mere synlig med pigtrådshegn og advarselsskilte.

Men pigtrådshegnet kan blive levende om natten.

Russerne har flere gange i ly af mørket rykket pigtråden. Det medførte, at en kvinde blev adskilt fra sin familie, fordi huset pludselig stod på den forkerte side af grænsen – med russiske vagttårne placeret i baghaven.

- Det er et aggressivt Rusland, der langsomt rykker hegnspælene, og som sætter sig på disse lande. Tiden er til, at alle vælger side. Og Georgien ønsker et europæisk perspektiv, og det er i vores interesse at give dem det, fortæller Lars Løkke Rasmussen.

Tirsdag udgav Udenrigsministeriet sin nye udenrigspolitiske strategi for de kommende år.

Her er et af de centrale budskaber fra Lars Løkke Rasmussen, at EU i højere grad skal være aktiv i at få de såkaldte ”frontlinjestater” indlemmet i EU. Det tæller blandt andet Moldova, Georgien og Ukraine.

Ellers risikerer landene på sigt at blive russiske. Her er Georgien et af de tydeligste eksempler på den kamp.

De europæiske regeringsledere besluttede i juni sidste år at tildele Georgien et ”europæisk perspektiv.” Selvom det er et skridt tættere på et EU-medlemskab, så ser de fleste georgiere ikke tildelingen som sejr, men snarere et skuffende nederlag.

Fordi samtidig opnåede Ukraine og Moldova EU-kandidatstatus.

Mange georgiere frygter derfor, at 2023 bliver et skæbneår, hvor EU risikerer at skubbe landet mod Rusland, hvis der ikke sendes et overbevisende politisk signal om, at Georgien hører til den "europæiske familie".

Derfor stod Lars Løkke Rasmussen i mudderet i Khurvaletti. Og i Tbilisi for at åbne den danske ambassade i landet.

- Hvis vi ikke rækker en varm hånd ud til disse lande, så falder de i armene på Rusland, siger Lars Løkke Rasmussen.

Selvom der formelt er positive vinde mellem EU og Georgien, er der fortsat et godt stykke vej, før landet kan gøre sig forhåbninger om et EU-medlemskab.

Men ifølge Lars Løkke Rasmussen er man nødt til at have en risikobaseret tilgang til optagelsen af de nye lande.

Budskabet fra udenrigsministeren er: EU bør åbne op for, at kandidatlandene kan indtræde et par skridt ad gangen, så det ikke bliver alt eller ingenting.

- Det må ikke gå så hurtigt, at det bliver forceret, og vi ender med lande i Europa, der ikke er parate til det. Omvendt må det ikke gå så langsomt, at man forpasser chancen.

- Danmark står for, at man skal opfylde kriterierne, men nuancen er, at vi må have øje for denne særlige geopolitiske tid. Vi kan ikke bare sige, at landene selv må slås med at opnå kriterierne. Vi er nødt til at engagere os meget mere i at møde dem og Europa må øve sig på forskellige varianter af medlemskab.

Rykker EU sig ikke mod et mere sikkerhedspolitisk aspekt, når vi ønsker at optage lande, fordi russerne udfordrer deres grænser?

- EU er designet sådan. Det nye er, at Danmark har meldt sig ind i den dimension ved at fjerne forsvarsforbeholdet. Det har vi ikke mere, og derfor er der også et element af folkeoplysninger i det her. Den her dimension eksisterer, og det er vi i Danmark nødt til at forstå, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det handler ikke alene om beskyttelsen af Europas grænser. Det handler også om, hvorvidt EU i fremtiden fortsat skal være en økonomisk magtfaktor.

- Europa taber terræn på den globale scene. Det gælder økonomisk, befolkningsmæssigt, værdimæssigt og teknologisk, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeren peger på en, ifølge ham, nedslående statistik. For 30 år siden udgjorde EU knap 30 procent af den globale BNP. Spoler man frem til 2023 er tallet dalet til 23 procent.

- Når mine ufødte børnebørn om 30 år skal ud i verden, så siger prognoserne, at EU kun vil stå for 12 til 13 procent af den globale BNP, siger Lars Løkke Rasmussen.

Selvom prognoserne skal tages med en del forbehold, så mener Lars Løkke Rasmussen, at det viser en klar tendens.

- Det er en helt vild udvikling, som vi er nødt til at forstå. Der er så mange ting, vi har taget for givet. Den verden vi lever i dag, den er formet efter Anden Verdenskrig. Alle de internationale organisationer FN, WHO OSCE, NATO er skabt på et vesteuropæisk- og transatlantisk værdisæt. Den del af verden kommer til at fylde mindre, derfor må vi tænke grundigt over, hvordan vi sikrer, at vores værdier overlever længere end vores tid ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

På en tagterrasse I Tbilisi stod Lars Løkke Rasmussen sammen med den georgiske udenrigsminister, Ilia Darchiashvili.

Her blev det danske og det georgiske flag hævet, mens landenes nationalsange blev skrålet med stor kraft fra en kvindelig sanger.

Det markerede, at Danmark nu officielt har en ambassade i Georgien.

Ifølge både den georgiske og den danske udenrigsminister betyder det, at Georgien er et skridt tættere den "europæiske familie".

Om det sker i den nærmeste fremtid er usikkert. Men en ting er sikkert; at Rusland også gør sine tilnærmelser, og Georgien samtidig har et tæt bånd til Rusland.

I 2021 udgjorde Rusland knap 20 procent af landets eksport. Og Georgien har heller ikke indført økonomiske sanktioner mod Rusland.

- Det er helt åbenlyst, at det havde være bedre, hvis Georgien havde sanktioneret. Hvis man skal være en lille smule forstående, så er det her et land i klemme. Det er vores opgave at skubbe dem fremad, det tror jeg ikke man gør, ved at starte med at pege på alt det, de ikke har fået gjort, siger Lars Løkke Rasmussen.

Samtidig har landet taget imod et stort antal russere siden krigens begyndelse, og det anslås at mere end 120.000 russere nu har fået fast ophold i Georgien siden krigens begyndelse. Det svarer til over tre procent af befolkningen.

De mange nye russere har givet den georgiske økonomi et overraskende fremstød. Og Georgien har oplevet tocifret vækst siden den skæbnesvangre 24. februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine.

Samtidig underskrev Vladimir Putin mandag et dekret, der lader georgiere rejse visumfrit til Rusland.

Det er alt taget i betragtning en optimistisk Lars Løkke Rasmussen, der sidder i flyveren hjem. Han trækker tråde til den store EU-udvidelse i 2004, hvor 10 nye lande blev medlem. Heriblandt Polen, Ungarn og Tjekkiet.

- Vi er et sted, hvor der ikke er råd til at efterlade disse lande i ingenmandsland. Vi må åbne døren for disse skrøbelige stater, så de går vores vej. Ultimativt går de den anden vej, og det er det spil, der foregår lige nu, siger Lars Løkke Rasmussen.

Biler: Markedet for opladning af elbiler er så uigennemskueligt og komplekst, at danske elbilejere betaler tusindvis af kroner mere - mange op mod 70 procent mere - end de egentlig behøver for at lade deres biler op.

Det er blandt konklusionerne i udkastet til en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der endnu ikke er offentliggjort, men som Avisen Danmark er i besiddelse af.

"Det er dyrt og besværligt for forbrugerne at vælge mellem forskellige udbydere. Markedet er desuden svært at gennemskue for forbrugerne, som i begrænset omfang afsøger markedet og sjældent skifter udbydere," lyder det i udkastet til rapporten.

I rapporten anslås det, at op mod halvdelen af samtlige elbilister i Danmark vælger den forkerte opladningsløsning i forhold til deres kørselsbehov, så de ender med at betale mere end nødvendigt:

"Den halvdel af forbrugere, der ikke har valgt den billigste løsning, kan i gennemsnit spare 320-520 kr. hver måned, hvis de i stedet vælger den billigste løsning. De betaler dermed i gennemsnit over 70 pct. mere end nødvendigt for at få dækket deres opladningsbehov," står der i rapporten.

Mellem 320 og 520 kroner ekstra om måneden per køretøj svarer i den dyre ende til en merudgift på over 6000 kroner om året.

Ifølge Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, er det urimeligt, at så mange skal træffe et valg om en ladeløsning til deres elbil på et uoplyst grundlag.

- Markedet er så uigennemskueligt, så alt for mange er ikke klar over, at de vælger den dyreste løsning, siger han.

Mads Rørvig, der er administrerende direktør i brancheforeningen De Danske Bilimportører, mener, at det bremser den grønne omstilling, når mange elbilejere tilsyneladende betaler overpris for at lade deres biler op.

- Og det er vi jo kede af. Vi er en del af den grønne omstilling i form af at bringe nye teknologier i bilerne på vejene. Vi er lidt i samme båd som forbrugerne her og er trætte af, at der ikke er mere konkurrence på markedet, og at det er uigennemskueligt, siger han.

I FDM minder man dog om, at mange vælger den dyreste ladeløsning bevidst.

- De vælger den løsning, fordi de kan se, at det er det nemmeste for dem. Det valg skal vi huske at have respekt for, understreger Ilyas Dogru, der påpeger, at markedet for ladeløsninger er så ungt og umodent, at det med tiden vil udvikle sig til forbrugernes fordel.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger på, at opladningsmarkedet er et "komplekst marked" med "komplekse prisstrukturer", hvor der er mangel på konkurrence og hvor der mange steder i landet er dét, der ligner monopoler.

Blandt andet fremgår det, at der i 211 postnumre kun er én ladeoperatør, der har installeret offentligt tilgængelige ladestandere.

I rapporten lægges der op til det, det kalder "forholdsvis markante" ændringer, der ifølge Konkurrencerådet, der har bestilt rapporten, "er nødvendige for at sikre et sundt og velfungerende marked."

Rapporten kalder ifølge De Danske Bilimportører på, at der tages politisk initiativ.

- Vi afventer den færdige rapport, men så forventer vi, at politikerne går i dialog om, hvor snittene skal lægges henne. Vi synes umiddelbart, det er nogle fine anbefalinger, rådet kommer med - det kan være der kommer flere eller andre versioner af dem - men det skriger på, at der skal gøres noget her og nu, inden markedet for alvor tager fart og bliver stort, siger Mads Rørvig.

Analysen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på foranledning af Konkurrencerådet i oktober 2021.

I en mail fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens presseafdeling lyder det, at man ikke har nogen kommentarer til rapporten, før den er godkendt af Konkurrencerådet efter en høringsrunde.

"Der er tale om et udkast til en analyse, som slet ikke er afsluttet fra vores hånd endnu," skriver styrelsen til Avisen Danmark.

Trafik: - Hvis de ikke når til enighed, skal de forvente noget endnu større.

Sådan lød advarslen fra vognmand John Christensen fra Verner Christensen & Søn i Krusbjerg kort før et vigtigt møde om vognmændenes vejbloklader. John Christensen er en af de vognmænd, der de seneste dage har spærret danske veje og motorvejstilkørsler med sine lastbiler i protest mod en ny klimaafgift, der gør det dyrere at være vognmand.

Med "endnu større" mener John Christensen flere og mere omfattende vejblokader end dem, danske bilister de seneste dage har været vidne til, hvis de har bevæget sig ud på en række motorveje. Udsigten til at bringe flere gener til bilisterne bekymrer dog ikke John Christensen, der oplever, at danskerne generelt har stor sympati for vognmændenes sag.

Anledningen til advarslen er helt præcist et møde, der tirsdag aften fandt sted mellem skatteminister Jeppe Bruus (S), transportminister Thomas Danielsen (V) samt vognmændenes interesseorganisationer heriblandt ITD (Brancheorganisation for den danske vejgodstransport) og DTL (Danske Vognmænd). Også Dansk Industri og Dansk Erhverv deltog.

Parterne skulle drøfte den konflikt, som flere gange udmøntede sig i, at en række vognmænd på eget initiativ blokerede tilkørsler til motorveje og kørte bevidst langsomt på andre veje - med det resultat, at politiet på landsplan har udstedt mindst 40 sigtelser til de demonstrerende vognmænd.

Avisen Danmark talte umiddelbart efter mødet med Erik Østergaard, der er administrerende direktør for DTL.

Et møde, som han beskrev som konstruktivt og godt, og hvor begge ministre signalerede villighed til at få lavet en plan for, hvordan afgiften skal udrulles.

Desuden fortæller Erik Østergaard, at DTL opfordrede til at skubbe implementeringen af afgiften fra 2025 til 2030 for at sikre, at infrastrukturen og teknologien omkring den grønne omstilling kan følge med.

Dog kritiserede DTL under mødet, at regeringen ikke har udlagt en plan for implementeringen af afgiften - en plan som Erik Østergaard fortsat savner at se.

- Vi er ikke kommet til enighed, men vi har fået en positiv dialog, og der er blevet lyttet til bekymringerne for, hvordan den grønne omstilling skal finde sted, siger han.

Avisen Danmark har ligeledes talt med to af de vognmænd, der er skeptiske over den nye vejafgift.

En af dem er Jan Lillegaard, der er medejer af vognmandsfirmaet Ernst Jacobsen A/S i Ølgod og tidligere medlem af Vejskatskomitéen, som i første omgang stod for planlægningen af vejblokader, før komitéen få dage før demonstrationen nedlagde sig selv.

Han er glad for dialogen, men også bekymret for fremtiden.

- Det er ærgerligt, at de ikke kan love mere - det havde jeg absolut håbet på. Det er rigtig fint, at de er i dialog, men vi kan ikke bruge det til noget lige nu, hvis vi ikke har noget mere konkret, siger han og understreger, at han godt kan forstå, hvis vognmænd vælger at fortsætte med at blokere veje og afkørsler de kommende dage på trods af aftenens møde.

- Jeg  synes afgjort, at det er i orden, at det fortsætter, siger han, selvom han samtidig er bekymret for, om det kan opleves til så stor en gene for danskerne, at vognmændene taber opbakning i befolkningen.

John Christensen, som før mødet mente, at blokaderne skulle tage til i styrke, hvis ikke parterne fandt fælles fodslag, har skiftet mening efter at have hørt om mødets udfald.

- Det er det første positive, vi har oplevet i det her, for der er blevet lyttet og givet nogle svar i stedet for at kigge ned i skrivebordet ligesom sidste gang - så jeg er mere fortrøstningsfuld, siger han.

Derfor vil han ikke støtte flere blokader, som situationen er nu.

- Det er ikke min holdning, at man skal fortsætte med blokaderne nu - men jeg vil håbe, at organisationerne fortsat holder politikerne i skak, understreger John Christensen.

Transportminister, Thomas Danielsen (V), meddelte inden mødet avisen, at han ikke kom til at ændre holdning, når det kom til forslaget om den nye afgift på trods modstanden mod lovforslaget.