Kritikken hagler ned over udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), der med et administrativt snuptag vil ændre lovgivningen, så udenlandsk arbejdskraft kan komme til Danmark tre måneder om året helt uden en arbejdstilladelse.

- Regeringen åbner for op tre måneders lovliggjort underbetaling og social dumping. Det bliver en ladeport for udenlandsk arbejdskraft uden nogen form for kontrol. Jeg er helt uforstående overfor det og meget overrasket over, at det kommer fra en socialdemokratisk minister, lyder det fra Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s byggegruppe.

Det møder også skarp kritik på Christiansborg, hvor beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann (DF) er ”oprigtigt bekymret” for konsekvenserne af ændringen.

- Det virker fuldstændig tudetosset, det er skruen uden ende. Det var bedre at kigge på de grupper der står parat til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det her vil helt fundamentalt ændre Danmark, hvis vi åbner sluserne fuldstændig, det er jeg meget bekymret for, siger Nick Zimmermann.

Samtidig sker ændringen helt uden politisk diskussion, da der er tale om en bekendtgørelsesændring, der ikke skal behandles i Folketinget. Det stiller beskæftigelsesordfører i SF, Karsten Hønge, sig enormt kritisk over for.

- Det er usædvanlig dårlig stil fra ministeren, og han opfører sig som en luskefis. Det hører ingen steder hjemme, at man forsøger at snige det igennem, når det er så følsomt et område med stærke interesser, siger Karsten Hønge.

Ændringen i lovgivningen giver virksomheder lov til at hente udenlandske medarbejdere til Danmark to gange af 15 arbejdsdages varighed hvert halve år – altså i alt tre måneder om året uden krav om arbejdstilladelse.

- Ordningen vil betyde, at udlændinge kan komme til Danmark og arbejde i sammenlagt tre måneder om året på løn- og arbejdsvilkår, der er langt under danske standarder. Vi har i forvejen store problemer med social dumping og underbetaling af udenlandske kolleger, så det er helt skævt, siger næstformand i FH Nanna Højlund.

Hos 3F frygter man ligeledes, at det bliver et voldsomt problem. Det skyldes, at der allerede på store byggerier i Danmark er virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft, hvor reglerne bliver omgået. Nu bliver det lovligt for dem at bruge arbejdskraft uden arbejdstilladelse – som ifølge 3F bliver tæt på umuligt at kontrollere.

- Der er ingen kontrol andet end god dansk tradition om, at reglerne skal overholdes. Men sådan er det aldrig inden for byggeri og anlæg. Virksomhederne vil derfor bare kunne sige, at deres medarbejdere kom for tre dage siden, selvom det ikke passer. Og der er ingen måde at kontrollere det på, fordi der er ikke noget krav om arbejdstilladelse. Og så kan de forsætte til thailandsk mindsteløn på 67 kroner i timen, siger Palle Bisgaard.

Fordi de pågældende medarbejdere fra udlandet ikke skal have en arbejdstilladelse, vil de ikke blive mødt med de sædvanlige betingelser om, at ansættelsen er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det er 3F’s opfattelse, at denne ændring i lovgivningen medfører, at store offentlige byggerier helt kan bygges udelukkende ved brug af denne ordning. En af årsagerne er, at danske virksomheder vil kunne rekruttere arbejdskraft gennem deres egne udenlandske mandskabsbureauer.

På den måde kan de enten cirkulere arbejdskraften eller helt omgå reglerne ved ikke at sende folk hjem efter de 15 dage.

- Jeg kan næsten ikke se nogen begrænsninger på, hvad der kan lade sig gøre, hvis det her bliver til virkelighed. I dag har vi klare regler for udstationerede virksomheder, beløbsordninger og positivliste. Så kan man diskutere, om det er godt nok, og om der bliver kontrolleret ordentligt. Men her fjerner man helt reglerne, siger Palle Bisgaard.

Fagbevægelsens Hovedbestyrelse (FH) ser også med stor alvor på denne ændring.

Næstformanden i FH forstår udmærket behovet for, at internationale virksomheder har brug for, at nøglemedarbejdere kan komme til Danmark og arbejde kortvarigt uden for meget bureaukrati.

- Men den model, der her lægges op til, kan udnyttes til en selskabskonstruktion, hvor formålet er systematisk at sende almindelige lønmodtagere til Danmark, som underbetales. Det kan vi ikke støtte, siger næstformand i FH Nanna Højlund.

Samtidig kritiserer FH, at ændringen ikke skal behandles i Folketinget hvilket skyldes, at ministeriet vurderer ændringen som en uddybelse eller præciseringen af reglerne i den nuværende lov.

Men ændringen er så omfattende, at både DF og SF vil have en lovbehandling i Folketinget.

- Jeg bryder mig virkelig ikke om, at det ikke bliver behandlet i Folketinget. Når det er så stort som det her, så kræver det at folketingspartierne bliver hørt. Det er rigtig ærgerligt, at man ændrer det her på embeds- og ministerniveau, siger Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti,

Det møder opbakning hos Nanna Højlund fra FH, der mener, at det ikke er i tråd med bemyndigelsen i Udlændingeloven, der gør det teknisk muligt. Når der er tale om så vidtgående en lempelse i udlændingelovgivningen, så bør ministeren inddrage Folketinget, lyder vurderingen fra næstformanden i FH.

- Bemyndigelsen i Udlændingeloven er beregnet til små justeringer, og det er det her ikke. Derfor er det eneste rigtige at have en politisk proces og ikke bare en administrativ ændring, der kommer som en tyv om natten, siger Nanna Højlund.

Avisen Danmark har efterspurgt et interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Det har ikke være muligt.

Det lyder dog fra ministeren i et skriftligt svar, at han og regeringen er meget optaget af at bekæmpe social dumping og lyssky arbejdsvilkår. Og ministeren understreger, at alle i Danmark skal arbejde under danske arbejdsforhold.

- Samtidig er vi nødt til at finde en balance, hvor danske virksomheder nemt og smidigt får mulighed for i korte perioder at lade deres internationale medarbejdere, som er ansat i deres datterselskaber i udlandet, indrejse for at arbejde i koncernen. Det dur simpelthen ikke, at danske virksomheder har udfordringer med at få medarbejdere fra deres udenlandske afdelinger til Danmark, selv når de blot skal deltage i almindelige koncernmøder, lyder det i et skriftligt svar.

Samtidig mener udlændinge- og integrationsministeren, at der er fundet en balanceret løsning, og det ikke er intentionen, at virksomheder inden for byggeriområdet skal benytte reglen. Og man skal være yderst kreativ for at snyde.

- Men det er klart, at hvis fagforeningerne alligevel opdager snyd på grund af den ny regel, så vil jeg sætte stor pris på, at de indrapporterer det til udlændingemyndighederne, for det vil vi slå hårdt ned på. Og viser det sig, at den nye regel bliver misbrugt, må vi selvfølgelig se på, om reglen skal ændres eller ophæves, lyder det fra Kaare Dybvad Bek.

Hvordan i alverden kan man finde på at etablere en michelinrestaurant i det nordvestlige Grønland? I en lille bygd med 50 indbyggere, men med en snes retter på menuen.

Det lyder som et overflødigt projekt, denne verden ikke har brug for - og det har den heller ikke.

Det lyder også som et umuligt projekt - men det er det ikke.

I streamingtjenesten Viaplays nye dokumentarfilm "The Most Remote Restaurant in The World" (den mest afsides beliggende restaurant i verden) følger vi den færøske stjernekok Poul Andrias Ziska og hans team, mens de kæmper for at få etableret restauranten i de ekstremt smukke omgivelser ved Diskobugten.

Det er en fascinerende dokumentar, der tager os med som "fluen på væggen". Både når det det går godt, og når det ikke gør. Indimellem synes vanskelighederne så uoverkommelige og så groteske, at det bliver komisk. Og selv om det er upassende, er det umuligt ikke at trække på smilebåndet, da vandet pludselig vælter op i stride mængder af et afløb, alt imens kokkene forsøger at udøve kokkekunst til ventende gæster.

Det er også en vanvittig flot dokumentar. Naturen og maden er det smukke. Ansigterne på de medvirkende - fra mildt sagt undrende, men positive lokale til den stigende bekymrede Ziska - er den sigende fortælling uden ord. Der er kort sagt kælet med kameraerne.

De lokale har ikke råd til at spise på restauranten, så hvor skal gæsterne komme fra? Svaret er fra hele verden, og det er her, projektet bliver en smule frastødende.

For er det i orden at komme flyvende til Grønland - her llulissat - og tage en båd videre til bygden Iliminaq - cirka tre kvarter væk - og spise for en mindre formue. I dokumentaren tales om op til 10.000 kroner. For bagefter at flyve hjem igen?

Ja, hvis man har pengene, vil nogle sige. For hvorfor skal man ikke have lov til at nyde kombinationen af den ypperste kokkekunst og natur, hvis man har råd?

Måske fordi naturen er lidt presset deroppe og ikke har godt af unødigt CO2-forbrug, der som bekendt er med til at smelte de fine isbjerge.

Måske fordi overflod - uanset, hvor smukt arrangeret den er - som regel også får en duft af noget vulgært.

Poul Andrias Ziska er er opvokset på Færøerne, uddannet i Aalborg og på Færørske Koks, hvor han i dag er chefkok. I februar 2017 modtog Koks med Poul Andrias Ziska som chefkok sin første stjerne i Michelin-guiden – og i 2019 modtog restauranten sin anden stjerne.

Projektet i Grønland handler ikke kun om at åbne en Koks-restaurant mod alle odds. Det handler også om at genvinde stjernerne.

Byggeriet trækker ud, og det kommer bag på Ziska, hvor svært det er at skaffe lokale råvarer. Som på Koks på Færøerne satses der på lokalt dyreliv og fauna, men selv en sæl viser sig umulig at drive op. Derfor er det en kærkommen begivenhed, da det lykkes de lokale i Ilulissat at fange den ene af de to hvaler, de har lov til at nedlægge om året.

Ziska er generøs - han pynter hverken på situationen eller sig selv. Og uanset, om man kan lide hans restaurant-projekt eller ej, er det både fascinerende og inspirerende at se, hvad dygtige mennesker med forstand på et fag kan udrette. At komme tættere på et håndværk - her gastronomi - når det udfolder sig til sit ypperste.

Dokumentaren blev optaget sidste år, men Koks holder åbent i den grønlandske sommer også i år. Ifølge Travel Greenland kan man for minimum 6700 kroner pr. person (hvis man er to) få en smage-menu med op til 20 retter. Uden vin, men med sejlturen fra Ilulissat, en overnatning i en standardbungalow og en brunch næste morgen.

"The Most Remote Restaurant in The World". Viaplay 86 min. Instruktør: Ole Juncker. Fik premiere 1. juni.

Han og DR sad på store dele af dækningen af Meld- og Feld-sagen, hvor Morten Messerschmidt, der nu er formand i Dansk Folkeparti, var anklaget for dokumentfalsk og svindel med EU-midler.

Men DR’s profilerede EU-korrespondent, Ole Ryborg, begik fejl og satte sin journalistiske integritet på spil i dækningen af sagen.

Torsdag aften kunne Berlingske og B.T. fortælle, at Ryborg delte sin omfattende research af sagen med den europæiske antisvindelenhed OLAF og stillede dokumenter til rådighed for efterforskerne.

Oplysningerne stammer fra en afhøringsrapport, som medierne er kommet i besiddelse af, fordi de har fået den af Anders Vistisen, der sidder i Europaparlamentet for Dansk Folkeparti.

Men partiets formand - og hovedpersonen på anklagebænken i sagen - Morten Messerschmidt afviser, at rapportlækket er en personlig hævnaktion mod Ryborg og DR.

Det siger han i Det Blå Hjørne på Radio4.

- Nej, så havde jeg bare anlagt et civilt søgsmål og fået 20.000 kroner i en eller anden injurieerstatning. Nej, det her handler om, at Danmarks Radio - som det store dyr på savannen i dansk journalistik - selvfølgelig skal overholde basale presseetiske regler.

- Og hvis en af deres mest profilerede korrespondenter ikke kan finde ud af det, håber jeg da, at man i bestyrelsen eller i Pressenævnet sørger for at få korrigeret kursen, siger Messerschmidt.

Hvad vil I gerne opnå?

- At Danmarks Radios korrespondenter overholder de spilleregler, man er blevet enige om. Det er jo blandt andet, at hvis man dækker en sag, må man ikke selv være aktør i sagen. Det synes jeg faktisk er et ret væsentligt princip i forhold til at sikre armslængde og habilitet inden for journalistikken.

- Det kan man bare se i det her dokument, at det har Ole Ryborg valgt ikke at gøre, siger Morten Messerschmidt.

Roger Buch, der er forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at afhøringsrapporten tegner et billede af en journalist, der selv er med til at skabe den virkelighed, han dækker journalistisk.

- Det her sætter spørgsmålstegn ved, hvad motivationen er for journalisten: Vil man fortælle en god journalistisk historie, eller vil man bidrage til undersøgelsen af en politiker? spørger han i Berlingske.

Ryborgs chef i DR, Thomas Falbe, erkender, at hans medarbejder begik fejl.

- Vores journalist er gået for vidt i forhold til at dele research, inklusive kilder. Det giver sig selv: Det er en klar fejl, siger han til Berlingske.

DR-chefen afviser dog, at det har været DR’s intention at deltage aktivt i efterforskningen.

Ole Ryborg skriver selv i et længere opslag på Facebook, at han burde have sikret sig, at efterforskerne i OLAF havde samme opfattelse af mødets karakter, som han havde.

- Når jeg ser de noter, som OLAF har taget fra mødet, så er det tydeligt, at jeg burde have været meget skarpere ved det møde. Jeg skulle ikke have spurgt ind til så mange emner, og jeg skulle f.eks. ikke have ladet efterforskerne få et billede, selv om der var tale om et billede som var offentligt tilgængeligt på Facebook, skriver Ryborg.

Han skriver også, at han er "overrasket" og "ked af", at antisvindelenheden gerne holder møde med journalister og skriver noter om det til sagens akter, uden at journalisterne ved det.

Morten Messerschmidt blev frifundet for anklagerne i Meld- og Feld-sagen i december 2022.