Mange diabetespatienter oplever i disse dage problemer med at få fat på Novo Nordisks lægemiddel Ozempic.

Det skyldes, at produktet er i restordre fra medicinalfirmaet, der altså lige nu ikke kan følge med efterspørgslen på lægemidlet.

Per Nielsen, der er analysechef i Danmarks Apotekerforening. fortæller, at situationen med Ozempic er ganske ekstraordinær.

- Der har været en meget kraftig efterspørgsel på det her produkt, siger han.

Diabetesmedicinen Ozempic blev lanceret i Danmark i 2018. Medicinen indeholder det samme aktive stof som lægemidlet Wegovy, der bliver brugt til fedmebehandling og for nyligt blev introduceret i Danmark. Begge lægemidler bliver revet af hylderne.

- Det er ikke normalt at se en så kraftig stigning i omsætningen af et enkelt lægemiddel, siger Per Nielsen, der umiddelbart kun kan komme på meget få andre lignende tilfælde.

- Jeg ved ikke, om det er helt sammenligneligt, men der var på et tidspunkt, da der var et patent, der udløb for Viagra. Da faldt prisen med 95 procent eller noget i den stil fra den ene dag til den anden. Der var også en meget kraftig efterspørgselsstigning.

På Lægemiddelstyrelsens liste over kritiske lægemidler, der er forsyningsvanskeligheder på, angiver Novo Nordisk "øget salg/efterspørgsel" som årsagen til, at der er problemer med forsyningen af Ozempic. Her fremgår det også, at problemerne forventes at vare til "slut juni".

Apoteker Thomas Croft Buck, der driver St. Thomas Apotek i Vejle, Børkop Apotek og Bramdrupdam Apotek, fortæller til Vejle Amts Folkeblad, at der generelt er mangel på flere typer medicin.

- Lige nu mangler vi for eksempel insulin, fordi en ny anvendelsesmetode har fået salget til at eksplodere, siger Thomas Croft Buck med henvisning til Ozempic.

- Men hvis de, der virkelig har brug for det, ikke får deres insulin, så dør de, siger Thomas Croft Buck, der ikke mindes at have oplevet noget lignende i sine syv år som apoteker.

For nylig oplevede han, at en kunde kom kørende fra København, fordi ingen apoteker tættere på havde den medicin, han skulle bruge. Thomas Croft Buck forstår godt, at nogle kunder bliver vrede og irriterede, når de ikke kan få deres medicin.

- De bliver jo utrygge, siger han.

Hos Danmarks Apotekerforening vurderer analysechef Per Nielsen ikke, at der lige nu er et generelt større problem med levering af medicin end de seneste år.

Han forklarer, at der altid er en del lægemidler, der ikke kan leveres, men for det meste kan det løses ret enkelt, ved at patienten for eksempel får et tilsvarende middel fra en anden producent, i en anden dosis eller i en anden størrelse pakning.

Globalisering og hårde konkurrencevilkår har samlet meget produktion af medicin på store fabrikker, så hvis der for eksempel opstår problemer på en enkelt fabrik, kan det give globale leveringsproblemer.

Det er dog ikke helt de mekanismer, der er på spil i tilfældet med Ozempic, som Novo Nordisk har patent på at producere.

- I løbet af den seneste periode har efterspørgslen på verdensplan efter vores produkter været uden fortilfælde. På trods af at vi havde forudset stigninger i efterspørgslen, og selvom vi leverer mere medicin end nogensinde, har efterspørgslen været meget højere end forventet, forklarer Markus Hochmuth, presseansvarlig for Novo Nordisk Danmark.

Selskabet er i færd med at udvide, så der kan produceres mere af den efterspurgte medicin.

- Vi udvider vores globale produktion, som nu kører 24 timer i døgnet alle ugens syv dage. Alene i år planlægger vi at investere omkring 25 milliarder kroner i at udvide kapaciteten på tværs af alle relevante produktionsfaciliteter, lyder det fra Markus Hochmuth.

Han forventer, at kunderne året ud vil opleve perioder, hvor Novos produkter er i restordre.

Selvom Ozempic lige nu er i restordre, kan nogle apoteker godt have det på lager, og der kan også blive importeret partier fra andre lande. Så Per Nielsen opfordrer patienter, der skal bruge lægemidlet, til at undersøge, om det er tilgængeligt på andre apoteker end dem, man plejer at bruge. Det kan man tjekke på appen "Apoteket" eller ved at spørge på et hvilket som helst apotek.

Der har tidligere været rygter om, at Ozempic også bliver udskrevet til patienter, der ikke har sukkersyge, men ønsker at bruge det som vægttabsmedicin. I et Facebook-opslag opfordrer Diabetesforeningen til, at lægerne ikke bruger Ozempic til patienter, der "blot" gerne vil tabe sig.

- Diabetesforeningen er i dialog med Novo Nordisk, der er producenten bag, i håbet om, at det kan fremskynde en stabil leverance igen. Desuden opfordrer vi lægerne til kun at udskrive Ozempic til mennesker med diabetes.

Antallet af unge mennesker under 18 år, som går med kniv, er siden 2018 eskaleret til næsten det dobbelte.

Det viser helt nye tal fra justitsministeriet til Avisen Danmark, som ikke hidtil har været offentliggjort. Tallene er ifølge ministeriet trukket ud af politiets statistikker.

De viser, at hvor der i 2018 blev rejst 306 sigtelser for overtrædelse af knivloven mod gruppen af unge mennesker mellem 15 år og 18 år, er antallet i 2022 steget til 587 sigtelser.

Det ryster justitsminister Peter Hummelgaard (S), som sammen med regeringen barsler med en ny bande- og tryghedspakke, hvor blandt andet det øgede antal knivovertrædelser vil indgå.

- Det er fuldstændigt og helt og aldeles uacceptabelt og dybt bekymrende, at så mange unge mennesker helt ned til 15-års alderen er i besiddelse af knive. Det vidner om, at det er blevet en mere almindelig ting at bevæbne sig med kniv, når man går ud ad døren, konstaterer justitsministeren.

Alene siden årsskiftet har der i hele landet været en række meget alvorlige overfald med kniv begået af unge under 18 år.

Mens årets sidste skoledag blev fejret for lidt over en måned siden, endte den i Fælledparken i København blodigt og voldeligt, da to unge blev stukket med kniv. Begge slap med livet i behold.

Det gjorde en 17-årig og en 18-årig til gengæld ikke i Taastrup, da de en sen martsaften blev stukket med kniv. Den ene af de to døde på stedet, mens den anden døde på hospitalet. En tredje dreng på 17 år blev ved samme knivoverfald hårdt såret, men overlevede.

- Vi har det seneste stykke tid set for mange knivoverfald, og flere gange har meget unge mennesker været involveret. Det får mine alarmklokker til at ringe. Det er et åbenlyst samfundsproblem, når så mange unge vælger at gå rundt med kniv, siger Peter Hummelgaard.

Ifølge ministeren kan én af årsagerne til, at flere unge tilsyneladende går med kniv, være, at selv om der generelt er et fald i kriminaliteten i samfundet, er den personfarlige kriminalitet til gengæld blevet mere forrået.

- Det er blevet nemmere at anskaffe sig knive, og der er kulturer i nogle ungdomsmiljøer, hvor man mener, det er bedre for en sikkerheds skyld at bære et våben, som man kan forsvare sig med, siger Peter Hummelgaard.

Derfor er han sammen med sine embedsmænd i Justitsministeriet ved at se på mulighederne for at stramme knivloven, blandt andet ud fra de seneste episoder med dødelig udgang. Og de muligheder skal ind i forhandlingerne med Folketingets partier om en fjerde rockerbandepakke, i dag kaldet en bande- og tryghedspakke.

- De mange episoder med knivstikkerier skaber utryghed. Man modtager allerede i dag en hård straf, hvis man begår knivoverfald. Derfor skal vi se på en generel strafskærpelse, men også se på typer af knive, og under hvilke omstændigheder man skal bære dem, mener ministeren.

Hidtil har der i den såkaldte bandeparagraf, dvs. straffelovens paragraf 81a, været mulighed for at skærpe straffen som led i en bandekonflikt, men det gælder ikke, hvis man benytter kniv frem for automatvåben.

En skærpelse af knivloven rummer dog nogle dilemmaer, for mange - herunder håndværkere - bærer kniv i arbejdsmæssig og professionel sammenhæng, uden at det i dag er en lovovertrædelse.

Det var det dog inden 2016, da håndværkere og ellers uskyldige borgere fik konfiskeret alt fra hobby- og jagtknive til multitools, og de enorme bøder og konfiskationer fik mange, herunder også fremtrædende politikere, til at sætte spørgsmålstegn ved den daværende version af knivloven.

Derfor blev den i 2016 ændret i Folketinget, og justitsministeren ønsker denne gang ikke at komme ud i det samme postyr.

- En stramning om det at bære knive kan rumme alle mulige dilemmaer. Mange kan stadig huske, hvordan der for år tilbage blev strammet op på knivloven, som måtte ændres, fordi den ramte skævt, erindrer han.

I dag siger knivloven, at knive og blankvåben ikke må bæres eller besiddes på offentlige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, "medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri, sportsudøvelse eller et andet lignende anerkendelsesværdigt formål."

- Vi kan ikke leve med, at så mange unge mennesker er i besiddelse af knive og desværre også bruger dem til stor skade for deres eget og andres liv, siger Peter Hummelgaard.

Et samlet udspil til en ny bande- og tryghedspakke ventes præsenteret på den anden side af sommerferien.

Første høst med vinterkløver kom i hus 25. maj, mens spirerne på de omkringliggende marker kun netop havde skudt de første grønne stængler over jorden.

Høsten på Anders Flensburgs 10 forsøgsmarker giver i omegnen af en normal helårshøst, men en af flere gode egenskaber ved afgrøden er, at kløveren giver mulighed for en ekstra fuld afgrøde i løbet af et år.

Første høst i maj, anden høst i september.

Det betyder, at den også gror i vintermånederne, og kløveren var derfor omkring en meter høj, da maskinstationen skårlagde 25. maj.

- Vi har testet forskellige varianter og metoder over det seneste år. Jordbund, dyrkningsmetode og tidsramme, der ligger utrolig mange parametre bag der, hvor vi er i dag, siger Anders Flensburg og forklarer, hvordan man arbejder med otte varianter af afgrøder til både sommer- og vinterdyrkning.

Der bruges ingen gylle, men alligevel har han grønne marker året rundt, fordi planterne vokser, selv når temperaturen når ned omkring to grader.

- Udviklingen har ikke været optimal, men vi er nu et sted, hvor hver høst er i omegnen af en normal helårshøst, og det med minimal gødning. Resten er rent overskud, og kløveren er høj-energi med bedste fordøjelighed for dyrene, siger han.

Hertil kommer, at kløveren samtidig kan anvendes til fremstilling af græsprotein.

- Vi er nu så langt, at vi går fra 100 hektar med forsøgsmarker til 500 hektar og fuld drift i indeværende år.

Anders Flensburg er ikke landmand.

Derfor vurderer han med andre øjne, når han vandrer på markerne og studerer sine afgrøder.

Med baggrund som procesteknisk ingeniør er det både afgrøde og den senere anvendelse, der begejstrer, og i kombination med de ansatte landmænd på hans tre gårde i marsken nær Ribe opstår en synergi, hvor landbrug og industri får alle parametre til at gå op i en højere enhed.

Afgrøden kalder Anders Flensburg for vinterkløver, men navn og oprindelse er hemmelig på grund af forretningshemmeligheder og importrettigheder.

Den sås sammen med andre afgrøder, der støtter hinanden i forhold til vækst, næringsstoffer og udbytte, og kan sikre forbrugeren en mere klimavenlig landbrugsproduktion af eksempelvis mælk og kød.

- Som konventionel landmand kan man spare over 25 procent på foderomkostninger. Det viser vores resultater fra en tysk samarbejdspartner, og det endda ved at bruge en afgrøde, der er økologisk, siger Anders Flensburg, der godt selv kan høre, at han er meget positiv omkring sit setup.

Men det er han af en årsag.

Han har indgående kendskab til sin plantes fortræffeligheder, og han fatter ikke, hvorfor politikere, landbrugsorganisationer og andre landmænd ikke kan se det interessante i at støtte en dyrkningsmetode, der kan løse mange af landbrugets udfordringer i dag.

Endda politikere, der ad flere omgange har besøgt hans landbrug ved Ribe og rost det i skyhøje vendinger som en helt ny og innovativ måde at drive landbrug på, men de bliver tavse, når det kommer til at dele regningen.

- Alle landmænd kan bruge den, og kløveren er en fantastisk råvare til biofermentering og proteinfremstilling, der kan tages ud og bruges som foder til grise og høns, siger han og forklarer, hvordan kløveren har været omkring mange lande, inden han nu har fået den til Danmark.

- Kløveren er købt i USA, er løbende forædlet i flere lande og har nu opnået godkendelse i EU, og mange af vores aktiviteter går igennem udlandet nu. Danmark og de flotte ord om grøn teknologi og det at være foregangsland er efter min mening bare pæne ord og varm luft. Andre lande er meget interesseret i det, vi laver, men ikke Danmark.

Anders Flensburg har blandt andet haft en langvarig dialog med professor og institutleder på Institut for Agroøkologi, Jørgen Eivind Olesen, i forhold til at understøtte Anders Flensburgs ideer gennem forskning. Og en af de politikere, der flere gange har besøgt Anders Flensburg, er folketingsmedlem og medlem af udvalget for Landdistrikter og Øer Anders Kronborg (S).

Han mener ikke, det er korrekt, når Anders Flensburg fremstiller det som om, politikerne intet foretager sig.

- I forhold til landbrugsaftalen fra 2021 gik vi netop den grønne vej. Anders Flensburg har været med til at inspirere, jeg synes, hans arbejde er meget spændende, og der blev i aftalen både afsat penge til udvikling af grønne proteiner, en fordobling af det økologiske areal og et spor i forhold til pyrolysestrategi. Det var ikke bare håndører, som blev afsat for at udvikle landbruget i en grønnere retning, men derimod meget store millionbeløb, siger Kronborg.

Men ordene preller af på Anders Flensburg.

- Partnere i Tyskland, USA, Frankrig Australien, Holland ved, at hvis man udvikler på det, vi gør hos os, vil vi inden for fem-otte år kunne have taget betydelige skridt i at løse problematikkerne omkring klima, miljø og biodiversitet. Desværre står det bare klart for mig, at når denne metode samtidig markant vil reducere import af eksempelvis soya fra Sydamerika og Kina, er der begrænset interesse hos foderstoffirmaerne til økonomisk at deltage i udviklingen, da det er deres kerneforretning, det går ud over.

Anders Flensburg driver landbrug efter Permeco-modellen i et projekt, der foreløbig omfatter tre gårde, 300 malkekvæg, 600-700 kreaturer til opdræt og 580 hektar jord samt avlsarbejde, staldsystemer, nye siloer med mere.

Forskere fra Aarhus, Odense og internationale universiteter er involverede, og Esbjerg Kommune fremviste hans selskab, Klimagården, som et unikt projekt, da Danmarks miljøminister senest var på besøg i sommeren 2021.

Mogens Larsen, Anders Flensburgs mangeårige samarbejdspartner hos både Klimagården og Flensburgs tidligere virksomhed, Controlled Polymers i Ribe, mener, at Danmark har nogle af verdens dygtigste forskere, men der er et kæmpehul i at få forskningen implementeret i det virkelige liv.

På det område er Permeco-forsøget unikt, og Mogens Larsen forklarer, hvordan Anders Flensburg indtil videre har skudt et stort, tocifret millionbeløb af egen lomme i projektet. Eneste kritik har hidtil været fra almindelige landmænd med en gennemsnitlig indtægt, der ikke har mulighed for at drive landbrug under disse betingelser.

Men der er Anders Flensburg uenig.

- Det er klart, at udviklingen af de teknologier og metoder, vi arbejder med, er dyr. Men driften og den efterfølgende økonomi er betydeligt bedre end det, vi gør i dag, og det er jo netop humlen i det hele. En fuld og bæredygtig omstilling skal også være økonomisk interessant, ellers er det bare filantropi eller en tilskudsmølle, siger han.

Men hvis forskere og politikere fra ind- og udland roser Anders Flensburgs resultater, hvorfor bruger de så ikke teknologierne fra Permeco-modellen?

- Landbrugets organisationer ser Anders som en paria, siger Mogens Larsen og forklarer, at landbrugets store organisationer ikke har ønsket at være med til at støtte projektet økonomisk. De vil gerne bruge Anders Flensburgs opsigtsvækkende resultater, men kun for egen vindings skyld, ikke for landbrugets fælles bedste.

- Men anvendes hans model, viser udenlandske forskningsresultater en reduktion i udledning af kvælstof og fosfor på plus 30 procent, og dermed er et væsentligt skridt i reduktion af landbrugets udledninger opnået, siger han, mens Anders Flensburg selv vil lade andre om at vurdere brugen af ordet paria.

- Jeg kan og vil for meget til, at den faste organisering i dansk landbrug vil kendes ved mig. Den almindelige landmand har sjældent økonomien til at komme igennem med dette, og den eneste grund til, at det nu er lykkedes, er, at jeg er stædig og industrimand i stedet for landmand og dermed uafhængig af konsulenter, organisationer og Landbrug & Fødevarer. Når jeg bider mig fast, slipper jeg ikke så let.

Anders Flensburg ser sin virksomhed som den lille dreng, der råber, at kejseren ikke har noget tøj på.

- Så hvis der med ordet paria er tale om at kalde et bluff og fortælle virkeligheden, så er jeg skyldig, men jeg tror, der er mange grene i denne branche, der ikke ønsker, at jeg får succes.

Den nye superafgrøde er brikken, der får det hele til at falde på plads i Anders Flensburgs Permeco-univers.

Cirklen er sluttet, som han selv siger, for kløveren er sidste element til at udvikle løsninger, hvor dyrevelfærd, miljø, klima og biodiversitet går hånd i hånd med en økonomisk bundlinje.

Blandt andet omkring udnyttelse af lavbundsarealer har han indgået samarbejde med Nationalpark Vadehavet, Esbjerg Kommune, Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet og Region Syddanmark, men han er stadig på udkig efter samarbejdspartnere, selv om han ved, det kan have lange udsigter.

- For mig er budskabet ret simpelt - jeg vil gerne gøre en forskel til fordel for fællesskabet og alles bedste. Jeg er fuldt ud bevidst om, at jeg rokker ved de store monopoler, men det kan jo ikke passe, at både landmænd, forbrugere og skatteydere skal betale for at opretholde en ”kunstig” indtjeningsbase, siger han og mener, hans virksomhed kæmper en ulige kamp.

- Det koster mig kassen, siger Anders Flensborg, der ved, at landets politikere sidder i et massivt pres fra landbrugets interesseorganisationer.

- Helt ærligt, så forventer jeg absolut ingen handling fra politikerne, men jeg forstår intet af, hvorfor de ikke vil bidrage til den videre proces - hverken økonomisk eller vidensmæssigt - når de alle besøger mig, roser Klimagården og ønsker at fremvise Danmark som det grønneste grønne. Alt bliver druknet i ord og ligegyldige data fra embedsværket, men vi er helt rolige, for jeg har kun negative forventninger til udviklingen i Danmark. Derfor er vores fokus vendt mod udlandet.

Anders Kronborg mener, landbrugsaftalen er meget ambitiøs, når det handler om nedbringelse af næringsstoffer og fremme af biodiversitet. På dette område er han særlig nysgerrig og finder det spændende at se ind i, at støtteordningerne gives mest målrettet, og professor Jørgen Eivind Olesen mener, Anders Flensburg med sine visioner er en interessant person for dansk landbrug.

- Han har baggrund fra industrien, men samtidig en dyb interesse for landbruget. Den tankegang, han repræsenterer, vil være en fornyelse i landbruget og kan være med til at skubbe på hastigheden i den grønne omstilling, samtidig med at den økonomiske bundlinje kan opretholdes, siger Jørgen Eivind Olesen, der i samarbejde med Anders Flensburg og Mogens Larsen har været en del af flere forskningsansøgninger.

Ingen er desværre endnu blevet finansieret, men professoren forklarer, at man ikke giver op, fordi alle er meget positive omkring den nye kløver.

- Afgrøden skal naturligvis testes bedre og også på andre lokaliteter, men vinterkløveren, som Anders har fundet, klarer sig rigtig godt på den våde marskjord. Den giver høje udbytter af både kulhydrater og protein og er dermed velegnet til bioraffinering. Desuden kræver den ikke gødning, og der vil nok også være en god eftervirkning til en efterfølgende kornafgrøde, siger Jørgen Eivind Olesen.

- Flere data er simpelthen afgørende for udbredelsen, og selv om der er ikke nogen enkelt afgrøde, der kan revolutionere landbruget, er vinterkløveren meget interessant.

Alle med aktier i Tesla, har med stor sandsynlighed haft en god måned, ja ligefrem et godt år. Siden Tesla satte prisen ned på deres elbiler i begyndelsen af året, er aktiekursen populært sagt eksploderet. Ifølge Nordnets hjemmeside er kursen i skrivende stund steget med 122 procent alene i år. Den seneste måned ligger vi på 52 procent, og dagen i går - tirsdag - trak hele fem procent i stigning.

Tallene taler med andre ord deres tydelige sprog. Tesla rykker, investorerne jubler, og kun en lille del af os sidder og tænker - kan det virkelig passe, at den her aktie bare kan blive ved og ved med at stige? Det spørgsmål vender jeg tilbage til, for lige nu er der mange gode grunde til, at investorerne er gået Tesla-amok igen.

Tirsdag kom det nemlig frem, at en af Teslas konkurrenter på det amerikanske marked, Rivian, har købt sig ind i Teslas ladestandere. Det betyder helt konkret, at Teslas standard for ladestik og ladestander nu bliver en integreret del af de biler, der ryger i produktion hos Rivian.

Dermed har Tesla sikret sig en markant konkurrencefordel. Rivian er nemlig ikke den eneste bil-producent, der på det seneste har droppet at gøre ladestandere til en del af deres egen værdikæde. Både Ford og General Motor har gjort som Rivian. Det betyder, at Tesla er på vej til, i det mindste i USA, at blive en betydelig standard for opladning, lyder det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet

- På den ene side giver det styrke og strategiske fordele at eje en vital infrastruktur. Uden ladestandere ingen elbilsrevolution. Samtidig giver det Tesla, om ikke kontrol over, så en meget konkurrencemæssig fordel i at have en betydelig del af værdikæden, siger han.

Ifølge Jan lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen, er Rivian en meget lille fisk i en stor sø, men samlet set er hele udviklingen en stor gevinst for Tesla.

- Der vil helt sikkert kommer flere bilproducenter til, som alle bliver afhængige af Teslas teknologi. Det giver Tesla en økonomisk fordel, og de kommer til at tjene rigtig mange penge på det her. Det er penge, som konkurrenterne ikke tjener, for nu bliver de jo kunder hos Tesla, fortæller han og sammenligner Teslas udvikling på det amerikanske marked med Clever på det danske marked.

- Vi er tæt på at være der, hvor Teslas ladeløsninger og teknologi er lige så dominerende på lademarkedet i USA, som Clever er det herhjemme, siger han.

Lægger vi alt det, vi ved, sammen med det, vi ved, der kommer, så er der ingen grund til at tvivle på Tesla som en stærk aktør globalt set på markedet for elbiler og ladeløsninger. Det vurderer Anders Bæk Møller, der er investor og aktieanalytiker med speciale i tech og AI (kunstig intelligens).

- Det er en stor udvikling, for det betyder, at Tesla er ved at udvikle sig til det, som jeg kalder et "platforms-firma”. De ejer altså mere og mere af den spilleplade, som andre aktører benytter, og Tesla vil derfor kunne sætte spillereglerne. De begynder altså at ligne andre platforms-firmaer som Apple, Microsoft, Amazon og Alphabet, siger han og uddyber:

- Det svarer i dag lidt til, hvis det var én bilfabrikant, der sad på en stor del af alle tankstationer.

Hvor efterlader alle de gode nyheder så Teslas aktiekurs? Spørger vi Anders bæk Møller, er han ikke i tvivl.

- Jeg forventer, at dette kun er starten på Teslas kursopstigning, og jeg forventer, at Teslas aktiekurs vil mangedoble over de kommende år. Jeg står meget alene med denne holdning, men jeg har meget stor tillid til, at mine projektioner går i opfyldelse, siger han og fortsætter:

- Jeg har derfor to price targets (kursmål, red) for Tesla. Jeg ser en stor mulighed for, at Tesla kan komme helt op i 400-500 dollars i år. Mit price target for Tesla til 2025-2026 er 1300 dollars.

I skrivende stund, hvor vi netop har ramt onsdag formiddag, bliver Teslas aktie handlet til ca. 275 dollars hos Nordnet.

Alle forudsigelserne for Teslas aktiekurs skrives med det forbehold, at Anders Bæk Møller selv ejer Tesla-aktier, men han har, påpeger han selv, før haft ret, når det kommer til at spå om Tesla og Tesla-aktiens fremtid.

- Der ligger dybe analyser af Teslas fundament og teknologi/produkt bag disse price targets, og det vigtigste at hæfte sig ved er ikke de konkrete price targets, men derimod at Tesla har en mangedobling af sin aktiekurs i vente. Det er altid svært at forudse eksponentielle udviklinger, men humlen er, at jeg vurderer, at dette stadigvæk blot er begyndelsen på opstigningen.

Per Hansen fra Nordnet vil hverken råde eller fraråde køb af Teslas aktie, men i denne sammenhæng påpeger han blot helt kort:

- Tesla er fænomenal på alle punkter. Det er USA, og her er det: ”The winner takes it all”. Alt er muligt.

Spørger du Jan Lang fra Bilbasen, kan vi i Danmark og Europa ikke bruge udviklingen på det amerikanske marked til det helt store. Tesla bliver ikke dominerende i Europa, når det kommer til at sætte standarden for ladestandere, fordi EU for længst har lært sin lektie, efter mobiltelefonen og ikke mindst de mange forskelligartede ladeløsninger til de forskellige modeller skabte et kaos og et marked, som var svært at regulere.

- EU har bestemt, at vi fra 2026/27 skal have to standardiserede ladeløsninger. Den ene læner sig op ad Teslas teknologi, men er altså ikke Teslas. Derfor kommer vi ikke til at se Tesla være dominerende i Europa, som de er det i USA. Tesla har også tilsluttet sig EU's standarder, så det vil de leve op til, fortæller Jan Lang og uddyber:

- Til gengæld er Tesla langt fremme, når det kommer til deres ladenetværk, og her kan de bevare deres dominans i mange år. Alle kan, uanset hvilken elbil de ejer, købe sig til at lade op hos Tesla, konkluderer Jan Lang.

Slipset er bundet. Skjorten er strøget. Og arbejdet kalder. Alligevel påkalder succesforfatteren Toves forestående frokostaftale med kunstnervennerne Klaus Rifbjerg og Thorkild Bjørnvig sig chefredaktøren Victor Andreasens opmærksomhed.

"Hvorfor har jeg også inviteret dem?" tænker Tove højt.

"Fordi du har brug for at dulme dine litterære komplekser blandt de renskurede," svarer Victor både skarpt og sarkastisk. "Det er sgu’ da latterligt, når I sidder der med jeres små fedtede kunstneregoer og plaprer om litteratur som om, I har læst og forstået den."

Tove slår blikket ned:

"Så bliv og udlæg teksten for analfabeterne. Bidrag lidt. Strø lidt guld," forsøger Tove, men Victor har besluttet sig.

Derfor er frustrationen og vreden også mærkbar, da Victors tyveårige elskerinde melder afbud. Han bliver hjemme fra den påståede arbejdsaftale for at hælde galde, begavet hån og perfide beskyldninger ud over Tove og hendes gæster.

Da forfatterinden Tove Ditlevsen i 1976 begår selvmord med en overdosis piller, var hendes mere end 20 år lange, opslidende og usunde ægteskab med Ekstra Bladets chefredaktør Victor Andreasen beskrevet i hendes sidste roman ”Vilhelms værelse”. Romanens Lise og Vilhelm er blot alter egoer for Tove og Victor, der i det maskerede selvbiografiske værk er kernen i beskrivelsen af et sygt parforhold fyldt til randen med komplekser, fortrængninger og tvivlsomme bindinger.

Zandvliets version af Jakob Weis’ teaterstykke, der har taget inspiration i netop ”Vilhelms værelse”, er et betændt kammerspil af næsten bergmanske dimensioner. En knugende beskrivelse af det forliste ægteskabs slagmark og de modbydeligheder, fortvivlede individer er i stand til at udsætte hinanden og deres omgivelser for.

Med oprindelse i teaterscenens fortællinger er ”Toves værelse” i sagens natur en tætpakket, ordfyldt størrelse fyldt med skarpt verbalt skyts og skævvreden parforholdsdynamik, men alligevel formår Zandvliet og cheffotograf Camilla Hjelm i spillefilmsudgaven at etablere et levende, men formørket mentalt rum, hvor vi forstår, at vi lige så meget er vidne til oplevet virkelighed som realiteterne omkring det dysfunktionelle par. Vi er aldrig i tvivl om, at vi befinder os mellem virkeligheder. Mellem teater, levende billeder, fiktion, selvbiografisk erindring og det, der måske er sket.

Gennem afmålte og forsigtige, ja, næsten umærkelige kamerabevægelser, arbejder vi os med tilbageholdt åndedræt gennem det borgerlige hjems dagligstue. Bange for at træde på et knirkende gulvbræt og derved måske blive inddraget i dette hæslige skue, vi i kraft af filmmediets mulighed for voyeuristisk masochisme er vidner til.

Der er, helt perfekt, kun fire figurer i ”Toves værelse”s fortættede fortælling. Rifbjerg (Joachim Fjelstrup), der paradoksalt nok ender med at være fornuften og moralens stemme. Modernismens provocateur, som Victor drillende kalder ham, der virkelig skal rokke ved efterkrigstidens forstokkede litteratur og stivnede normer, men ender med at være på virkelig dybt vand, da ægteparret Tove og Victor for alvor folder sig ud.

"Du kan jo bare opfatte det som et feltstudium," griner Victor ad den chokerede Rifbjerg, der er ved at knække under parrets finte- og anklagefyldte magtspil. "Du labber jo hver eneste svinagtighed i dig."

Hovedrollerne er perfekt portrætterede af Paprika Steen og Lars Brygmann, der begge leverer skuespilpræstationer fra øverste hylde. Parspillet mellem de to er simpelthen ikke til at komme udenom, hvis det handler om, hvad dansk film har at byde på lige nu.

I periferien lusker husassistenten Fru Andersen (Sonja Oppenhagen) omkring. Et billede på det klasse- og kønsopdelte Danmark og et ekko af den kvinde, Tove engang var. Når Tove taler med foragt og beskyldninger om Fru Andersen, som hun beskriver som luskende, reptilagtig og jordslået, er det i virkeligheden Victor og den borgerlige verden, hun ikke føler sig tilpas i, der taler.

Succesen som forfatter og ægteskabet med en af kulturens vigtigste mænd har nok øget afstanden til opvæksten og de trange kår, men menneskeligt er Tove havnet i en fælde, hvor hun spiller forskellige roller og desperat forsøger at holde maskerne på plads med en farlig kombination af alkohol og stoffer.

”Toves værelse”. (Dansk, spilletid: 74 minutter). Tilladt for børn over 11 år. Premiere torsdag 22. juni i biografer i hele landet.