I en tid, hvor sygehusene er hårdt spændt for, breder der sig en win-win-løsning over hele landet. Og det med uventet hast.

- Der er ingen tvivl om, at det her det er et virkelig godt eksempel på et initiativ, der mindsker presset på sundhedsvæsenet, siger Heino Knudsen (S), formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg samt regionsrådsformand i Region Sjælland.

Fra alle sider hyldes den simple løsning, som har vist sig at kunne forebygge op mod en tredjedel af indlæggelserne blandt ældre på plejehjem. Det svarer ifølge regionerne til knap 3300 færre indlæggelser om året, hvis alle plejehjem dækkes.

Løsningen går ud på, at en praktiserende læge bliver tilknyttet plejehjemmet som fast plejehjemslæge.

Lægen kommer så på besøg ugentligt eller flere gange om måneden for at se til de gamle.

Og det virker, fortæller Heino Knudsen.

- Der er ingen tvivl om, at plejehjemsbeboerne er en sårbar gruppe, som er meget i kontakt med sundhedsvæsenet og har meget behov for lægehjælp.

- Det skaber tryghed for dem, at de har den samme læge, som løbende kommer ud og tilser dem. Det betyder meget, at lægen kender sygehistorien og medicineringen. Det giver jo et langt bedre grundlag for at give den rigtige hjælp, siger Heino Knudsen.

Et tættere samarbejde mellem lægen og plejehjemspersonalet giver også god mening, tilføjer han.

- Og i sidste ende, så er det er jo også rigtig godt for sundhedsvæsenet, fordi vi så undgår indlæggelser og genindlæggelser af de her borgere.

Målet er, at otte ud af ti plejehjem ved udgangen af 2024 skal have en plejehjemslæge tilknyttet. For en gangs skyld går det stærkere end planlagt med at få det udbredt. 83 procent af landets plejehjem har allerede fået en plejehjemslæge, viser de nyeste tal fra maj i år, som er udtryk for regionernes bedste skøn.

Praktiserende læge Lise Høyer, som er bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og selv er plejehjemslæge, fortæller, at lægerne også er glade for ordningen, og at det spreder sig "som gode ringe i vandet".

Det skyldes, at opgaven er meningsfuld for lægerne.

- I gamle dage ville mine ældre plejehjemspatienter typisk være spredt ud på 10 forskellige plejehjem, hvor jeg så kom på besøg, når der var noget galt. Og jeg kendte ikke personalet særlig godt, forklarer hun, der har lægepraksis i Aarhus.

Nu har Lise Høyer som plejehjemslæge sit hovedfokus på ét plejehjem, som hun besøger to gange i måneden for at se til de patienter, der har behov for det.

- At lægen kommer regelmæssigt ud betyder, at man kan opfange tingene på et tidligere tidspunkt, så det ikke eskalerer. Det er også godt, at vi opnår et kendskab til patienten på et tidspunkt, hvor der ikke er bål og brand.

- Man kan også klare nogle flere komplekse problemstillinger, fordi man kender personalet og bedre kan lave en god og kompetent observation af patienten sammen. Så det, at man kender hinanden, gør en stor forskel, siger hun.

Plejehjemslægen kan også være med til at kigge medicinlister igennem for at se, om de ældre får unødigt meget medicin, tilføjer Lise Høyer.

Hvor ofte plejehjemslægen kommer ud, er op til den enkelte læge at aftale med plejehjemmet.

Vi hører jo tit, at de praktiserende læger har rigtig travlt, og at der er mangel på praktiserende læger. Hvordan kan I finde tid til at komme ud på plejehjemmene?

- Det er rigtigt nok, at det er noget, man skal bruge ekstra tid på og lægge fast ind i kalenderen. Men de fleste plejehjemslæger er rigtig glade for opgaven og oplever, at den giver god mening.

- Vi oplever også, at det kan forebygge, at vi skal ud på akutte sygebesøg på plejehjemmene - hvilket ofte ville ligge ud over vores almindelige arbejdstid - fordi vi typisk har lagt fælles planer med plejehjemmet for, hvad vi gør, hvis borgerens tilstand forværres.

Det er frivilligt for plejehjemsbeboerne at vælge, om de ønsker at skifte til plejehjemslægen eller beholde deres hidtidige læge.

Ifølge Heino Knudsen vælger de fleste plejehjemsbeboere at skifte til plejehjemslægen.

Regionsrådsformanden glæder sig over, at det er gået så hurtigt med at udbrede ordningen, men han peger på, at der stadigvæk er udfordringer med at rekruttere plejehjemslæger nogle steder i landet.

For eksempel i Nordvestjylland og Lolland-Falster - områder, der i forvejen er udfordrede af lægemangel.

- Det er et fokus, vi har, fordi det jo skal komme alle borgere til gode, uanset hvor man bor på plejehjem i Danmark, siger Heino Knudsen.

I Region Sjælland, hvor han er regionsrådsformand, vil regionen begynde at rekruttere læger fra regionsklinikker til også at være plejehjemslæger. Regionsklinikker er midlertidige lægeklinikker i områder med lægemangel.

- Men det er nogle af de områder, hvor der er så få læger, at de allerede har meget travlt med at passe patienterne, siger Heino Knudsen.

Der er jo den udfordring, at mange af praktiserende læger har meget travlt. Hvorfor er det så en god idé at dedikere noget af deres tid til, at de skal ud på plejehjem jævnligt?

- Det er en rigtig god investering i tid, fordi det gælder om at kunne tage ting i opløbet hos den enkelte borger på plejehjemmet, og dermed bliver opgaven måske også mindre for lægen, end den ville være, hvis det havde udviklet sig. Så det her er jo en investering i at frigøre tid til at gøre det på den rigtigste måde første gang.

Man kan undre sig over, at ordningen ikke er indført noget før. For idéen om, at læger skal ud på plejehjem - det er vel ikke så nyt eller moderne?

- Nej, men man kan sige, at nogle gange er det små måder at gøre tingene anderledes på, der virker. Det her er jo ikke meget revolutionerende, men jeg synes, det er et godt eksempel på, at nogle gange så handler det jo også om arbejdsgangen i et stort sundhedsvæsen og at tænke på lidt andre måder.

- Så du har i virkeligheden ret i, at nogle gange handler det ikke om at skabe nye, komplicerede løsninger, men at gå med nogle løsninger, der virker ligetil.

To millioner kroner. Om dagen.

Region Syddanmark har hevet et af de tungeste redskaber op af værktøjskassen og lagt på bordet foran den italienske totalentreprenør, som skal aflevere et færdigbygget supersygehus i Odense næste år.

Værktøjet er varsel om dagbøder på op til to millioner kroner.

Varslet var også aktuelt for godt et år siden, da regionen ikke uden videre ville godtage JV CMB/Itineras forklaringer på, at en tredje forsinkelse af det enorme hospital var nødvendig.

Varslet blev fjernet, da totalentreprenøren i december 2022 havde overbevist regionen om, at der var en grund til at give hospitalet et år mere at blive bygget færdig i. Årsagerne var eftervirkninger af corona, krig i Ukraine, inflation og den mangel på hænder, som har været et gennemgående tema på byggeriet af Nyt OUH.

Og nu er den gal igen.

Og det er igen - eller stadigvæk - hænderne, der skal få supersygehuset over målstregen til tiden, det halter med.

- Vi har varslet dagbod for at sikre os, at der er det mandskab til at bygge sygehuset, som der skal være, og som totalentreprenøren har lovet, da vi indgik allonge 6, siger Karsten Uno Petersen (S), formand for det regionale udvalg, som Nyt OUH hører under.

- Totalentreprenøren fik udvidet tidsfristen og tilført penge, men vi har kunnet se, at de ikke har fulgt det bemandingsskema, der blev lagt. Det bryder vi os ikke om. Hvis de ikke mander op, så falder boden, siger Karsten Uno Petersen.

Et varsel om dagbod er ikke det samme som, at der er skibet regninger afsted. Men det betyder, at bygherren - regionen - har sendt et tydeligt signal om, at han har spottet noget, der kan blive et problem. Og det betyder først og fremmest, at bygherren har orden i juraen og kan give dagbøderne, hvis problemet munder ud i en forsinkelse.

Kenneth Holm, projektdirektør for Nyt OUH:

- Da vi indgik allonge 6 (aftalen om forlængelse i december, red.), var der en bemandingsplan, som totalentreprenøren selv leverede. Noget af det, vi lagde ind i aftalen, var, hvordan de ville holde planen, og hvor mange folk de ville have på pladsen hen over månederne. Der har været en afvigelse på cirka 10 procent i gennemsnit hen over de måneder, der er gået.

De manglende 10 procent harmonerer ikke med de tal, totalentreprenøren selv har leveret til projektorganisationen og med de milepæle, der skal nås i byggeriet - både mindre og større.

Den første mindre af slagsen skal nås i december 2023, og hvis den ikke er nået, falder der dagbøder, dog i en mindre størrelsesorden end den, der vil falde, hvis byggeriet ikke afleveres som aftalt.

- Der er nogle selvstændige milepæle, hvor Region Syddanmark har lov at starte nogle aktiviteter, og da skal totalentreprenøren være færdig med noget. Ikke 100 procent færdig, men så meget at aktiviteterne kan gå i gang. Den helt tunge milepæl er selvfølgelig afleveringen i 2024, siger Kenneth Holm, som bemærker, at forklaringer på forsinkelser ikke længere kan være de samme, der blev brugt sidst.

Hvis det bliver aktuelt at give dagsbod, kan det blive en dyr affære for totalentreprenøren.

- De er kumulative - og det betyder, at bare fordi, man har fået én, betyder det ikke, at man ikke kan få den næste. To millioner er mange penge om dagen, men det er også en stor kontrakt,  forklarer OUH-direktøren.

Nyt OUH har så godt som hele tiden døjet med at have for få hænder. Det har været bemærket i uafhængige rapporter - kaldet Det Tredje Øje - der laves hvert kvartal for at give politikerne indsigt i byggeriet. Det Tredje Øje har gang på gang påpeget, at det halter med hænder, og gang på gang har totalentreprenøren varslet, at der kom flere til, uden at det er sket.

Avisen Danmark har bedt JV CMB/Itinera om en kommentar til varslet, men ifølge totalentreprenørens kommunikationsansvarlige kommenterer JV CMB/Itinera ikke på noget, der kan føre til ændringer eller justeringer. Og som følge deraf heller ikke på varsler.

En gang imellem bliver det så tå-krummende akavet, at det er umuligt at sidde stille i sofaen. "Det gør han bare ikke, det der". "Åh nej, nu går det galt."

TV 2's stjernespækkede sommerserie "Agent", som er skrevet og instrueret af Nicolaj Lie Kaas, både smager og lugter indimellem af "Klovn". Den skåner os ikke for udmalende scener, hvor det igen og igen går galt for hovedpersonen, som ender i den ene pinagtige situation efter den anden.

"Agent" handler om Joe (Esben Smed), der er agent for kunstnere i underholdningsbranchen. Blandt andre Ulrich Thomsen, Sidse Babett Knudsen, Lars Ranthe og Nikolaj Coster-Waldau, som spiller forvrængede versioner af sig selv.

Joe har de bedste intentioner og mange gode ideer, men det går ofte galt. Han er ikke verdens mest stabile far, så ekskonen vil begrænse hans samvær med deres fælles datter.

Joe skylder også halvanden million kroner til lånehajen Thomas Blachman, der giver den som sit excentriske selv tilsat barsk mafioso.

Joes mor er også hans chef, og hun er tæt på at fyre ham, og midt i det hele meddeler en af kendisserne, at han vil skifte agent.

Joe må billedligt talt slukke ildebrande konstant, men samtidig er han desværre ekspert i selv at antænde nogle nye. Det kan kun gå galt, og det gør det også - tit. Trods adskillige fantasifulde, desperate og ofte pinlige forsøg på feberredninger.

Tempoet er hæsblæsende højt, og det er humøret også. Om ikke hos Joe, så hos publikum, for "Agent" er slet og ret morsom.

Nogle gange skyldes det manuskriptet, som er skrevet gennem et forstørrelsesglas og af og til balancerer på forudsigelighedens tærskel. Men som også leverer nogle vanvittige - positivt ment - overraskelser. En af dem er en grov behandling af en væksthæmmet person, for nu at formulere det upassende passende.

Andre gange er det skuespillernes eminente sans for timing og selvironi - fordi de jo er en slags sig selv - der fremkalder latteren.

Som Coster-Waldau, der nægter at forlade sin kongerolle, hvorfor han har hyret en skjald. Eller som Sidse Babett Knudsen, der fyrer op under en form for bipolar damp som skiftende hysterisk og indfølende. Eller følsomme Ranche, der drømmer om at forlade branchen og bygge en båd af grunde, vi allesammen kan føle en snert af.

Der er en frisk, fræk og fanden-i-voldsk aura omkring "Agent", der ligner en blanding af Zulu, "Klovn", danske folkekomedier og falden-på-halen-komik - tilsat nutiden.

Den medvirkende stjerneparade fremstår neurotisk, selvoptaget og forfængelig og gør dermed grin med sin egen branche og af sig selv. Det er et spørgsmål, om "Agent" er en parodi på skuespillerverdenen og det københavnske jetset, den er en del af. Eller om den er en parodi på vores andres syn på den og det?

For hvad skal vi med "Agent"? More os - tydeligvis. Og morskaben fylder så meget, at man efter de første par afsnit ikke rigtig føler noget ægte for hovedpersonen Joe, der i øvrigt er mesterligt spillet af Esben Smed - ikke mindst som forbavset.

Denne anmeldelse har kun haft adgang til de fire første afsnit, og det ligner, at planen er, at empatien med Joe skal komme snigende - folde sig langsomt ud. For der er hjerteskærende og spændende momenter, hvor man inderligt ønsker, at det lykkes for ham. Ikke mindst i skildringen af Joes kærlighed til datteren og alt det, han vil gøre, for at fastholde deres forhold.

De kommende afsnit vil forhåbentlig vise den overordnede mening med gal- og morskaben.

TV 2 fra 9.juli. Kan også ses på TV 2 Play. Otte afsnit a 40 min. Manuskript og instruktion: Nikolaj Lie Kaas. Produceret af Zentropa. Medvirkende bl.a. Esben Smed, Julie Agnete Vang, Selma Sol í Dali Pape, Mathilde Arcel, Miriam Rosenbaum, Ulrich Thomsen, Nukâka Coster-Waldau, Nikolaj Coster-Waldau, Dar Salim, Thomas Blachman, Tobias Rahim, Sidse Babett Knudsen, Gun-Britt Zeller, Lars Løkke Rasmussen, Melvin Kakooza.

Indtil for nylig havde jeg ingen idé om, at religion havde noget at sige, når man gerne vil sætte sine penge i aktier. Men det har det - ved gud!

Vidste du for eksempel, at der er noget, der hedder halal-certificerede aktier og fonde i Saxo bank? Eller at velhavende muslimer skal reinvestere 2,5 procent af deres formue til samfundet?

Rådene eller nærmere reglerne kan som udgangspunkt lyde meget empatiske i mine ører, men jeg er bekymret for, at de stiller troende dårligere end ikke-troende, når det kommer til at sikre sig selv økonomisk.

I et tidligere afsnit af mit radioprogram ’Overskud’ på Radio4 havde jeg besøg af Safia Aoude, jurist og cand.mag. i islamiske studier og rådgiver i islam og investeringer. Hun kunne berolige mig med, at det er et spørgsmål om tid, før muslimer får en større frihed i spørgsmålene om investering. Hun fortalte, at ligesom vores love kan gradbøjes og fortolkes, gælder det samme for Koranen. Men det tager tid.

Arzu Ahmad deltog i samme program. Hun er praktiserende muslim og socialrådgiver, og så begyndte hun at investere i starten af 2022. Det tog hende to år at komme i gang, fordi hun først skulle sætte sig ind i, hvordan man investerer med halal. Og det er ifølge Arzu Ahmad ikke noget, man bare lige gør.

“Der er ikke mange imamer, der udtaler sig om investering. Og jeg kunne ikke finde meget data om det på nettet.”

Udfordringen blandt de danske imamer er, ifølge Safia Aoude, at de ikke har en uddannelse i investering og økonomi. Derfor kan det være svært at gå til dem. Desuden er De Lærte uenige om, hvad der er rigtig og forkert investeringsadfærd. Det er et problem, og det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvor man som muslimsk investor skal gå hen for at være sikker på at overholde reglerne.

Som Safia Aoude formulerer det: “Koranen er et oplagt bud. Men det er ikke et opslagsværk, hvor man bare kan gå ind og se, hvad man må og ikke må. Udover koranen er det nødvendigt at kigge på århundreders fortolkninger og på profetens sædvaner; hadith og sunna.”

Gør man det, kan man ifølge Safia Aoude og Arzu Ahmad få udstukket en række forhold, man kan pejle efter:

• Tænk retfærdighed og lighed
• Du må ikke investere i svinekød, våben, tobak og alkohol
• Man må ikke investere i virksomheder, der finansieres på renteindtægter, medmindre det trækkes fra og gives i velgørenhed
• Den enkelte muslim har ansvaret over for Allah. Handler man i god tro, dømmes man ikke

Vender vi hovedet mod kristendommen, er der flere paralleller at finde. For ligesom i Koranen fremgår det også i Det Nye og Det Gamle Testamente, at økonomi handler om forbundethed, retfærdighed og barmhjertighed. Begge religioner er klar over, at mennesket er grådigt, og hvis man overlader det til sig selv, bliver man let offer for sin egen grådighed, fortæller Jonas Adelin Jørgensen, ph.d. i Kristen teologi og forfatter til bogen ’Økonomi og kristendom’.

Anderledes fra Islam udstikker kristendommen ikke regler for rentesatsen eller indretningen af ens økonomi. Derimod er præsternes opgave at stille krav til, at samfundet tilgodeser fattige og syge, slår ned på grådighed, og at det ikke styres af økonomi som værdi.

Foruden ovennævnte forhold inden for Islam, findes der en række regler, der begrænser troende muslimer i at optage lån og forsikringer, som kan gøre det svært at eje en bolig eller få hjælp, hvis uheldet er ude.

Det er virkelig en øjenåbner for mig at få de her indsigter om økonomi og religion. Jeg må erkende, at jeg synes, kapitalismen kan lære noget fra både islam og kristendommen, men jeg håber også, vi hurtigst muligt finder en vej, hvor religion og investering kan gå hånd i hånd, så ingen skal halte bagefter.