Det danske sundhedsvæsen har fået massiv kritik for de skyhøje ventetider på behandling på sygehusene. På to år er ventetiden vokset med 48 procent, viser de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Fra 31 dage til 46 dage.

Men sammenlignes der med Sverige og Norge, ser de danske ventetider på sygehusbehandling faktisk ud til at være de korteste.

- Vi har haft et vist held med at holde ventetiden nede på et noget lavere niveau, siger professor emeritus i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen.

I Norge skal nordmændene i gennemsnit vente 72,6 dage - svarende til cirka 2,5 måned - på at få sygehusbehandling. Det viser statistik fra Helsedirektoratet for årets første fire måneder. Ventetiden er i løbet af de seneste to år steget med 18 procent i Norge.

I Sverige er den gennemsnitlige ventetid også længere end i Danmark. Svenskerne skal i snit vente knap to måneder, 58 dage, på at få operationer eller anden lægelig behandling på et offentligt hospital. Det viser de nyeste tal for maj i år fra Sveriges Kommuner och Regioner (SKR). På to år er den svenske ventetid steget med 23 procent.

Alle tal er baseret på behandling af somatiske lidelser på offentlige sygehuse. Ventetid i psykiatrien er således ikke en del af statistikken. Tallene er indsamlet ud fra de samme kilder, som Danske Regioner har brugt til en lignende opgørelse i november sidste år.

Avisen tager forbehold for eventuelle forskelle i opgørelsesmetoden mellem landene, som kan betyde, at tallene ikke er hundred procent sammenlignelige.

Sundhedsøkonom og professor emeritus ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Petersen, forklarer, at pres på sygehusene ikke er et dansk fænomen. Det udfordrer også landene omkring os.

- I England er de glade, hvis ventetiden bare kan komme ned under et år, siger han.

Kjeld Møller Pedersen peger på personalemangel som den væsentligste årsag til udfordringerne. Danmark mangler især sygeplejersker og speciallæger, og det samme gør sig også gældende i udlandet, fortæller han.

- Jeg tror ikke, at forklaringen afviger ret meget fra det danske. Der er også mangel på personale i form af specialister og sygeplejersker i de andre lande, siger Kjeld Møller Pedersen.

Hvorfor ventetiden i Danmark så er bedre end i Norge og Sverige, har professoren særligt én forklaring på. Ifølge Kjeld Møller Pedersen har hidtil Danmark haft succes med ventetidsgarantierne. De har givet et incitament til, at lægerne skulle skynde sig at få patienterne behandlet, forklarer han.

- Vi har haft vores ventetidsgarantier i baghånden, som betød, at hvis det kneb med at nå at behandle patienten inden for tiden, så kunne man blive behandlet på privathospitalerne. Det er også med til at presse ventetiden ned på den offentlige hospitaler, siger Kjeld Møller Pedersen

Siden 2007 og indtil for nyligt var danske patienter sikret af udrednings- og behandlingsgarantier på 30 dage. Visse livstruende sygdomme som for eksempel kræft har kortere garanti.

Hvis ikke sygehuset kunne overholde den frist, var der muligt at blive henvist til et privathospital kvit og frit. Udgiften blev i så fald afholdt af regionen.

Et flertal i Folketinget har dog den 20. april vedtaget at sætte behandlingsgarantien midlertidigt op til 60 dage. Det gælder foreløbigt indtil udgangen af 2024.

Ifølge regeringen skal det give mulighed for, at regionerne kan prioritere de patienter, som har størst behov for behandling, frem i køen.

- Lægerne vil gerne have mulighed for selv at prioritere mellem patienterne, forklarer Kjeld Møller Pedersen.

Kjeld Møller Pedersen mener dog ikke, at vi skal være for hurtige til at glæde os i Danmark.

- Det er stadigvæk vigtigt, at vi forsøger at komme tilbage til der, hvor vi var, fastslår han.

Tragisk.

Sådan beskrives sagen om drabet i Padborg sidste år gang på gang, når myndigheder konfronteres med den. Men kunne det være undgået? Ser man på de oplysninger, der kom frem i dagene efter drabet og under de nylige retsmøder, peger flere personer på, at de gennem længere tid frygtede, at det ville ende galt.

Forklaringen fra den 38-årige mand, der 14. maj sidste år slog sin ven ihjel, lød på, at det var selvforsvar, da han stak den mentalt retarderede og spastisk lammede mand 14 gange med en køkkenkniv. Men i sidste uge lød afgørelsen fra retten, at han skulle anbringes på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid for manddrab.

Den dømte har været tilknyttet psykiatrien gennem de sidste 15 år, hvor han er blevet behandlet for fem forskellige diagnoser - herunder skizofreni. I denne periode har han fået flere domme for blandt andet røverier i både Danmark og England.

Under sagen ved Retten i Sønderborg blev politiafhøringer af hans forældre læst op, og her kom det frem, at man fra familiens side stiller sig stærkt kritisk over for behandlingen af den 38-årige i psykiatrien.

Især oplæsningen af afhøringerne af den 38-åriges far gav stof til eftertanke. Han sammenlignede sin søns personlighed med Dr. Jekyll og Mr. Hyde og forklarede, at han ikke havde nogen stopklods, når han blev presset, hvorfor han frygtede, at det en dag ville ende galt.

Han beskrev den 38-årige som en "tikkende bombe" og forklarede politiet, at han ikke forstod, hvorfor hans søn ikke for længst var blevet anbragt på et bosted.

Under afhøringerne forklarede han, hvordan familien har bokset med psykiatrien og altid undret sig over, at en person som den dømte skulle være på fri fod.

Avisen har konfronteret Psykiatrien i Region Syddanmark med kritikken, men herfra har man ingen kommentarer, da man ikke udtaler sig om enkeltsager.

Gennem de seneste 15 år har den 38-årige været på kant med loven flere gange, og han har blandt andet flere domme for røveri liggende på sig.

Lige nu er han tiltalt for et røveri i 7-Eleven på banegården i Kolding, hvor han ifølge politiet har truet en kvindelig kassemedarbejder til at overdrage indholdet af kasseapparatet. Det fik han ifølge anklageskriftet 1.800 kroner og 200 euro ud af. Det svarer til 3.290 kroner.

For otte år siden blev han dømt for et voldsomt, væbnet røveri i England, hvorefter han blev anbragt på en psykiatrisk afdeling derovre. Da han blev løsladt, var det med papirer på, at han skulle anbringes i psykiatrien i Danmark, når han ankom til hjemlandet. Det blev han da også.

- Men efter 14 dage blev han udskrevet igen. I England fik han den hjælp, han havde brug for, men da han kom hjem til Danmark, gik det galt igen, lød det fra faren under en afhøring.

Heller ikke dette ønsker man at kommentere på hos Psykiatrien i Region Syddanmark.

Oven på den nylige dom har JydskeVestkysten talt med psykiatrien om muligheden for at anbringe den nu dømte mand på et bosted. Herfra henviser man til Aabenraa Kommune, som har det endelige ord, når det kommer til sådanne beslutninger.

- Jeg har fuld forståelse for, at en så tragisk sag som denne har offentlighedens interesse, men vi kan fra kommunens side ikke besvare spørgsmål om enkeltsager, lyder det fra Maja Gammelgaard, som er socialchef i kommunen.

- Helt generelt kan jeg sige, at når vi tager stilling til en boform, sker det ud fra en samlet vurdering af borgerens behov på baggrund af eksempelvis oplysninger fra psykiatrien eller egen læge. Der skal være tale om en betydelig nedsat funktionsevne, hvis en borger skal anbringes i et botilbud, og det vil typisk ske ud fra et ønske fra borgeren selv. Vi prøver altid at samarbejde med de pårørende, men hvis man er myndig, bestemmer man som udgangspunkt selv, fortsætter hun.

Under sagen gennemgik anklagemyndigheden en tidslinje over dagen for drabet, og her kom det frem, at den 38-årige var blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling i Aabenraa blot fire timer inden forbrydelsen.

Spurgt til vurderingen bag denne udskrivelse svarer Psykiatrien i Region Syddanmark følgende.

- Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder efter psykiatriloven og indenfor de rammer loven giver hjemmel til. Psykiatrien kan for eksempel kun tilbageholde en patient fra udskrivelse, hvis patienten er farlig for sig selv eller andre ved udskrivelsestidspunktet. Dette vurderes af fagspecialister, men det betyder ikke, at patientens tilstand ikke kan ændre sig efterfølgende.

I dagene efter drabet talte avisen med flere naboer, som forklarede, at der havde været problemer med de to mænd i årevis, og at drabet ikke kom som nogen overraskelse for dem. Syd- og Sønderjyllands Politi bekræftede dengang, at der forud for den 14. maj sidste år er registreret flere henvendelser vedrørende adressen, hvor de to mænd boede sammen.

Krymmel er i alarmberedskab. Hendes "menneske-mor", journalisten og forfatteren Lone Theils, har fået halsbetændelse og lyder mærkeligt. Og når man er en kat som Krymmel, bryder man sig ikke om urovækkende forandringer. Derfor lusker hun - i sikker afstand - forsigtigt rundt på poterne. Man skal jo passe på sig selv. Det ved enhver kat - og ethvert menneske.

Alt for ofte er forsigtighed desværre ikke nok, for der kan være nogen, som er ude på det stik modsatte. Og sådan går det til, at der hver dag kloden rundt er mennesker, som ender deres dage som mordofre: Kvalte, knivstukne, druknede, skudt, mishandlede, parterede og for mange kvinders vedkommende også voldtaget.

Det er rædselsfuldt. Men alligevel læser, ser og lytter vi om det i medierne og er interesserede i podcasts, tv-dokumentarer eller bøger, som ruller mordsager fra hele verden ud.

En af de forfattere, som har kastet sig over genren - der kaldes for "True Crime" - er netop Lone Theils. Hun er kendt som ekspert i britiske forhold og for sine krimier.  Men hun skriver også om den rå virkelighed. Senest i bogen "Britiske seriemordere 1", hvori hun folder tre gamle mordsager ud. Senere vil følge endnu en udgivelse med yderligere tre forfærdelige historier.

En af historierne handler om en mor, der er ved at sætte aftensmaden på bordet, da hun beder sin datter hente brød i kiosken 400 meter væk. Hun ser hende aldrig igen, for datteren falder i en seriemorders brutale hænder.

- Seriemordere er rovdyr på jagt. De mest intelligente rovdyr i hele verden, siger Lone Theils.

Hvorfor vil du skrive om disse grusomheder?

- Jeg har altid været fascineret af detektivhistorier. Jeg er storforbruger af True Crime. Da det lokale skolebibliotek - vi var kun 150 elever på min skole - løb tør for bøger til mig, havnede jeg i faglitteraturen, og her "faldt" jeg over en bog om virkelighedens forbrydelser. Jeg husker den tydeligt. Der var et kæmpestort fingeraftryk på forsiden, en lup og et pink bånd. Jeg var kun 12 år, men fik lov til at tage bogen med hjem. Det ville man forfærdes over i dag, for jeg var jo slet ikke gammel nok. Jeg følte da heller ikke den store empati med ofrene, men gik mere op i opklaringen, fortæller hun.

Senere blev hun også optaget af det store spørgsmål "hvorfor?"  Hvad årsagerne er til, at mennesker bliver mordere.

- De færreste af dem har haft en lykkelig barndom, men det alene er jo ikke svaret. Tit er der mange andre faktorer også, siger hun.

Og netop det er også spændende for hende at bore i.

Lone Theils vil ikke skrive om danske sager. Det skyldes især, at det er engelske forhold, hun har forstand på, og at hun gerne vil give læserne en indsigt i udviklingen i det britiske samfund og i landets politiarbejde. Flere af sagerne foregår generationer tilbage.

Men risikerer du ikke, at de tragedier, du skriver om, ender som ren underholdning?

- Det er en balance. Når jeg skriver True Crime, handler det om meget mere end selve de morderiske gerninger. Det handler om opklaringen og om, hvilke mennesker, både morder og ofre var og det samfund, de levede i. Jeg vil gerne underholde, men lægger vægt på at finde ud af, om der er noget, vi kan lære og tage med os. Når sagerne ligger lidt tilbage tidsmæssigt kan man bedre se det hele på afstand og forhåbentlig derfor også uddrage mere, siger Lone Theils.

Ofrene behandler hun altid med nænsomhed.

- Jeg stiller altid mig selv spørgsmålet: Er der nogen i live, som kan blive sårede af at læse det her?

Det kan for eksempel være mordofrenes børn, forældre, søskende.

- Der er nogle aktuelle mordsager herhjemme i øjeblikket, hvor jeg synes, at man skulle holde lidt igen med alle detaljerne. Skal vi vide alting? Nej. Der er pårørende, hvis liv er blevet ødelagt, og vi skal have respekt for den og det, de har mistet.

- I USA giver man ovenikøbet penge til pårørende for at medvirke i tv-udsendelser om sagerne. Jeg så engang en kvinde, der var så nedbrudt, at det havde været rimeligt, hvis produceren havde spurgt sig selv, om kvinden overhovedet var i stand til at vurdere, om det var en god ide for hende at medvirke i den tv-dokumentar.

- Det er en hårfin balance, og mine kolleger og jeg skal gøre os umage.

Hvorfor tror du, at True Crime er populært?

- De fleste mennesker har en høj sans for retfærdighed og har brug for, at der er balance i universet. I True Crime går vi tingene efter i sømmene, siger Lone Theils.

Krymmel nærmer sig, for nu rasles der med godbidder. Hun finder sig kun kortvarigt i at blive løftet op og snor sig hurtigt fri, inden hun lusker tilbage i skyggen. Det kan være farligt at lade sig lokke ...

"Britiske Seriemordere 1"er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof, og både den og den kommende to'er er baseret på seks afsnit på Mofibo - fortalt af Lone Theils selv. Også hos udbyderen Saga er Theils aktuel med True Crime. Her taler hun om engelske mordsager og er i studiet sammen med journalist Janne Aagaard, der har specialiseret sig i de australske. 

To kvartaler inde i 2023 kan det konstateres, at boligmarkedet ikke oplever sine bedst sælgende tider.

Selv om der har været en stigning i antallet af solgte boliger de seneste tre måneder, ligger det samlede antal solgte boliger i det første halve år på det laveste niveau siden 2014.

Det viser tal fra Boligsiden.

I årets første seks måneder blev der underskrevet en købsaftale på 38.268 boliger.

- Selv om der blev solgt et fint antal af boliger i juni, så ligger det totale salg for første halvår 2023 på et forholdsvist lavt niveau, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Det hænger naturligvis sammen med, at der er et efterslæb fra vintermånederne, hvor handelsaktiviteten var yderst begrænset, lyder det videre.

Samtidig er interessen for realkreditlån lav.

Den samlede værdi af de optagne realkreditlån til boligkøb lå således i andet kvartal i år knap 40 procent under niveauet for sidste år. Det skriver bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

Realkreditinstitutterne udlånte i andet kvartal for omkring 19 milliarder kroner til danskere i forbindelse med et boligkøb.

For et år siden var det tilsvarende tal for kvartalet 31 milliarder kroner.

Det er ifølge interesseorganisationen ikke set lavere i et andet kvartal siden 2016.

Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, mener, at det kan "være blevet sværere at navigere rundt på boligmarkedet".

- På den ene side er renten og forbrugerpriserne stadig på et højt niveau, og det kan stille større krav til privatøkonomien, siger han i pressemeddelelsen.

- På den anden side er mange danskeres løn steget en smule mere end normalt, og boligpriserne er faldet mange steder i landet.

- Det kan være med til at give et større rådighedsbeløb og bedre muligheder for at få finansieret sin drømmebolig.

Selv om der altså overordnet kan konstateres et lunkent salg og optag af lån, er der nuancer, der skal tages med i billedet.

For boligsalget var salgstallene i juni faktisk ret gode. Her blev der solgt 7704 boliger, og dermed var boligsalget kun 2,7 procent under det gennemsnitlige boligsalgsniveau i årene 2015-2019.

Dermed kan bedre tider altså være på vej.

- Vi har løbende set en stille og rolig fremgang på boligmarkedet i løbet af de seneste måder, hvor de, der holdt tilbage med at købe bolig i efterårs- og vintermånederne, nu i stigende grad får realiseret deres boligkøb, siger Birgit Daetz.

- Grundlæggende begynder vi at se flere indikatorer på, at boligmarkedet bevæger sig i en retning og i et tempo, som minder om den, vi kendte før corona. Det er en positiv udvikling efter nogle mildest talt usædvanligt vilde år på boligmarkedet, siger hun.

Stigningen ses især i landets dyreste områder - København og Nordsjælland.

- Der har med andre ord været en mærkbar fremgang i salget i nogle af de dyrere områder i landet, som til gengæld også oplevede en kraftig nedgang i salget sidste år, lyder det videre fra boligøkonomen. /ritzau/