Når den tidligere overlæge, Svend Lings, onsdag skal for Retten i Svendborg, så véd han godt, hvordan sådan noget foregår. Han har allerede tre gange 20 dages betinget fængsel stående fra tidligere retssager.

Også denne gang er han tiltalt for - i to tilfælde - telefonisk at have rådgivet og vejledt syge, plagede mennesker i, hvordan de kan begå selvmord med lovlige præparater.

Svend Lings er tidligere i både by- og lands- og Højesteret blevet dømt netop for at have hjulpet flere patienter med at dø, og han er også blevet ekskluderet af Lægeforeningen.

Han erkender blankt, at han stadig laver den slags rådgivning til meget syge og plagede mennesker. Men han kommer ikke til at indrømme, at det er sket i de to konkrete forhold, anklageren nu vil have ham straffet med fængsel for.

- Uden at lyve må jeg sige, at jeg ikke kan huske, hvad jeg snakkede med de to personer om, så jeg kommer ikke til at bekræfte, at jeg har vejledt dem.  Jeg snakker jo i telefon med nogen hver dag, og en tredjedel af dem, jeg snakker med, afviser jeg. Men det er ikke alle, hvor jeg kan huske, hvad vi snakkede om. Jeg kan ikke skille de enkelte fra hinanden, siger den 81-årige eks-læge.

Hvor mange har du da vejledt i selvmord gennem tiden?

- Det ved jeg ikke. Men vi skal helt tilbage til 2014-2015, og jeg snakker i snit med cirka et menneske om dagen. Det er over 2000 i alt, jeg har vejledt, siger Svend Lings.

Det lyder voldsomt?

-Ja, men det er sådan, det er. Jeg ved jo ikke, hvor mange af dem, der er gået videre. Jeg følger ikke op på det, siger Svend Lings.

Lings rådgiver ud fra den selvmordsmanual, han har offentliggjort på internettet. Men der er stadig nogen, der ringer, fordi de er usikre på, om de har forstået det rigtigt.

Hvilke kriterier har du, før du vil vejlede i noget så alvorligt som et selvmord?

-De skal have en uhelbredelig, livsødelæggende kropslig sygdom. Og alle relevante behandlinger skal være prøvet, siger Svend Lings.

Selv om han går fra retssag til retssag og er uønsket blandt sine tidligere kollegaer i Lægeforeningen, så mærker han også, at der blæser nye vinde i forhold til aktiv dødshjælp. Dels kommer politikerne ikke uden om at skulle forholde sig til det svære emne, efter et borgerforslag har fået over de krævede 50.000 underskrifter. Og dels er toppolitikere også begyndt at røre på sig på Folkemødet på Bornholm:

-  Det er en stor lettelse, at Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen(M) er positive over for aktiv dødshjælp. Der har længe været et flertal i befolkningen, og nu er regeringens to spidser positive, siger Lings.

I forvejen havde Svend Lings også fuld opbakning fra den nu afdøde socialdemokratiske toppolitiker, Ritt Bjerregaard. Hun led af kræft, og hun nævnte Svend Lings både før og efter sin død. Det sidste i Mikael Bertelsens program "Det sidste ord" på TV2, hvor han interviewer kendte danskere sidst i livet og sender det efter deres død.

- Jeg har snakket med Ritt flere gange. Hun sagde, at hun havde min selvmordsmanual liggende i sengebordsskuffen, siger Svend Lings.

Onsdag skal han bruge en dag i retten, men uanset udfaldet, så ændrer det ikke noget for ham.

- Jeg er klar til at gå i fængsel, hvis det er det, der kræves. Men mon ikke, jeg slipper med en fodlænke, hvis det kommer dertil. Så vil jeg kunne fortsætte med at hjælpe folk, siger han og tilføjer:

- Jeg synes jo ikke, det er mig, der gør noget forkert. Jeg synes, det er loven, der er noget galt med.

Hverdagen er uforudselig og hektisk for medarbejderne i landets vuggestuer og børnehaver.

Og faktisk har en betydelig del af de ansatte en oplevelse af, at de har problemer med at nå at tale med forældrene om deres børns hverdag og trivsel.

Det viser en ny undersøgelse fra FOA.

4 ud af 10 ansatte i dagtilbud som vuggestuer og børnehaver oplever enten dagligt eller flere gange om ugen, at de ikke har tid til så megen forældrekontakt, som de kunne tænke sig.

Hver tredje svarer, at de ikke får givet information videre om børn, der har haft konflikter eller problemer i dagens løb. Halvdelen af de adspurgte oplever minimum flere gange månedligt, at de må skære forældre af, der gerne vil tale med personalet om deres børns hverdag, fordi de ikke har tid.

Ifølge Kim Henriksen, der er formand for den pædagogiske sektor i FOA, tegner det et bekymrende billede af børnenes hverdag.

- Det er klart, at det er en udfordring for det dagtilbud, vi gerne vil have. Det sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten ud fra det perspektiv, at vi kan se i undersøgelsen, at rigtig mange af vores medarbejdere oplever, at det er vanskeligt at nå omkring både børn og forældre, siger han.

Udefra set kan det virke som en lille ting, at der ikke lige er tid til en snak over hækken eller i garderoben. Men god kontakt mellem forældre og personale kan have betydelig indflydelse på, hvordan barnet trives på den lange bane, mener Kim Henriksen.

- Det er jo familiens guld, man afleverer i daginstitutionen. Og er der nogle bekymringer, man kan tage i opløbet og italesætte, så forældrene på den måde kan føle sig understøttet af det pædagogiske personale, bliver der et tættere samarbejde med familien, hvilket jo er til gavn for barnet. Så det er helt afgørende, siger han.

Én af de pædagogiske ansatte, der kan nikke genkendende til de oplevelser, mange af de pædagogiske ansatte har i undersøgelsen, er Peter Fenger. Han er pædagogisk assistent i Børnehuset Jægergårdsgade i Aarhus, hvor han har arbejdet i 16 år.

- Hvor meget man end gerne vil, kan overleveringen til forældrene glippe, hvis der for eksempel har været en konflikt eller et barn har slået sig, siger han.

I undersøgelsen svarer over 60 procent af medarbejderne, at de minimum flere gange månedligt ikke får givet information videre om et barn, der har haft konflikter eller problemer i dagens løb.

Peter Fenger understreger, at det ikke skal lyde sådan, at han og kollegerne i pædagogfaget ikke gør alt, hvad de kan for at informere forældrene så meget som muligt.

Det er bare ikke altid, der er tid – og det er der særligt én grund til, mener han.

- Det bunder i, at der simpelthen er for travlt. Der er for få hænder, siger han.

At man ikke altid har tid til den vigtige kontakt med forældrene, er ikke en rar fornemmelse at gå hjem fra arbejde med, fortæller Peter Fenger.

- Man føler sig lidt utilstrækkelig. Når vi siger, at vi vil børnenes ve og vel det bedste, så gælder det også forældrene. Det er også vigtigt, at forældrene føler sig trygge.

Hvad betyder det for ens lyst til at gå på arbejde?

- Det er jo ikke rart, hvis man føler, der er forældre, der mener, de burde have haft det og det at vide. Det er jo forfærdeligt, når det kommer til stykket. Det er stressende, og det er også derfor, det kan være et hårdt fag at være i. Det er jo mennesker og følelser, det handler om, siger Peter Fenger.

Forventningerne skal afstemmes

Der er sat kurs mod, at der kommer mere og mere personale omkring børnene med den politiske aftale om minimumsnormeringer, men de er ikke løsningen på alt, mener Kim Henriksen fra FOA.

Det er også vigtigt, at flest mulige ansatte i daginstitutionerne har en pædagogisk uddannelse, fordi det kan styrke kommunikationen med forældrene, lyder det fra sektorformanden. Blandt andet bør mange pædagogmedhjælpere få en uddannelse som pædagogisk assistent.

Hvis man er over 25 år og har mere end to års erfaring på det pædagogiske område, kan man få merit for den praktiske del af uddannelsen som pædagogisk assistent og skære uddannelseslængden ned fra godt tre år til mindre end et år.

Men Kim Henriksen argumenterer også for, at forældre og institutioner får afstemt forventningerne i forhold til hverdagens dialog om, hvad børnene foretager sig og oplever, når forældrene er på arbejde.

- For eksempel er det jo klart, at hvis otte forældre alle henter børn klokken fire om eftermiddagen og forventer at få en snak med personalet ude i garderoben, så er man nødt til at være tydelige omkring, hvad personalet kan imødekomme af spontan dialog i forhold til de ressourcer, man har med at gøre.

- Det er jo den spontane dialog, forældrene sætter pris på. Det kan tage to minutter at fortælle om, at Benjamin har haft en god dag i børnehaven, men det kan også tage et kvarter. Og det har den pædagogiske medarbejder ikke altid tid til sidst på eftermiddagen, siger Kim Henriksen.

Gennem alle retsdagenes mange timer har 22-årige Mia Skadhauge Stevns forældre siddet på tilhørerpladserne under retssagen mod den 38-årige mand, der er tiltalt for at have voldtaget hende, slået hende ihjel, parteret hende og skilt sig af med ligdelene i en skov.

En lille halv time tid før hvert retsmøde har en retsbetjent stillet sig op foran presse- og tilhørerpladserne og ridset spillereglerne op for overværelse af netop denne retssag. Den har haft så stor offentlig bevågenhed, at nogle tilhørere har taget opstilling uden for Retten i Aalborg fra midnat for at være sikre på at få plads.

Retsbetjenten understreger hver gang, at der på tilhørerpladserne er nogle mennesker, som udtrykkeligt har bedt om ikke at blive kontaktet af nogen. Hvem disse mennesker er, siger han ikke specifikt, men det er mere end indlysende, at det er pårørende til Mia Skadhauge Stevn, han dér henviser til - ikke mindst forældrene.

Når man ikke kan spørge dem, er det dybest set ikke til at vide, hvilke følelser og tanker der har indtaget dem, efterhånden som afhøringer, oplysninger og vidneudsagn er skredet frem. På deres kropssprog og mimik at læse har de været fattede, men ikke upåvirkede, selvsagt. Tårer er trillet nu og da, forfærdelsens ansigtstræk har indfundet sig.

Det gjaldt også, da anklageren og forsvareren tirsdag procederede sagen, det vil sige summerede den op og argumenterede for, at den tiltalte skal henholdsvis dømmes for voldtægt, drab og partering - og frikendes for voldtægt og drab.

Og så alligevel ikke helt på samme måde. Selv om det hele har været endevendt igen og igen i de seks foregående retsdage og i aviser, i radioen, i fjernsynet og på internettet, kunne det godt se ud som om, de sad lidt mere ubehageligt i stolesæderne. Som om det gjorde lidt mere ondt at få det hele serveret i en samlet gengivelse - med tilhørende juridiske argumenter for den ene og den anden dom. Varme følelser versus kold jura.

Faderen kiggede det meste af tiden stift ned på gulvet under procedurerne, som for anklagerens vedkommende varede fem kvarter, for forsvareren en smule mindre. Moderens blik var rettet samme vej. Nogle gange holdt hun et sjal for hovedet, andre gange holdt hun en hånd for munden eller støttede og dækkede hovedet med hænderne.

Anklagerens gennemgang kan næsten ikke andet end have gjort ondt: For at overbevise nævningetinget om en grusomhed og en ondskab, den tiltalte efter hendes mening ikke skal slippe gratis afsted med, repeterede hun en del af detaljerne i den bestialitet, Mia blev udsat for.

Forsvarer Mette Grith Stage gjorde en særskilt pointe ud af - efter alt at dømme henvendt til familien på tilhørerpladserne - at hun ikke ville sværte Mias eftermæle til ved at fremstille hende som en letlevende person.

- Det er slet ikke min agenda.

Men der var nogle alkoholpåvirkede træk i hendes adfærd den nat, natten til 6. februar 2022, som hun var nødt til at gentage, forklarede hun. De kunne nemlig give den tiltalte anledning til at tro, at Mia var netop så indladende, som han har givet udtryk for i retten, lød argumentet.

Det har næppe været rart at høre på for en familie, som har mistet sit dyrebareste på den måde, det er tilfældet. Og næppe heller rart at høre de juridiske argumenter for, at den tiltalte mand, der har skåret Mia i smådele, skal frifindes for andet end dét.

Men det er netop det, sagen handler om dér, hvor den nu er nået frem: Den afgørende fase, hvor skyldsspørgsmålet og deraf følgende straffastsættelse skal afgøres. Straf skal der under alle omstændigheder være, da den tiltalte har erkendt parteringen.

Men det andet - voldtægten og drabet? Anklageren Mette Bendix var ikke i tvivl:

- Han skal dømmes for det hele.

Mette Grith Stage sagde noget usædvanligt for en forsvarer:

- Det er er en helt forfærdelig sag, som nærmest ikke kan blive mere uhyggelig, makaber og tragisk. Min klient er på forhånd bagud på point, det er meget vanskeligt at føle nogen form for sympati for ham. Som forsvarer er det også rædselsfuldt for mig, hvad han har gjort. Han er ikke på min top 3 over de mest sympatiske mennesker.

Men dét er sagen uvedkommende, og alt hvad man har læst om sagen og den tiltaltes mentalerklæring, og hvad man måtte mene om nogen, der parterer et dødt menneske og kommer delene i kaustisk soda, inden de efterlades i en skov, er også voldtægts- og drabsanklagerne uvedkommende, fremhævede hun.

- Det er ikke mig, der skal bevise min klients uskyld, der er anklageren, der skal bevise hans skyld, sagde Mette Grith Stage.

Det mener hun ikke, anklageren har gjort.

Her er det imidlertid et spørgsmål om, hvad man kalder bevis. Anklageren argumenterede for, at der var flere beviser, om end de tekniske, de fysiske, ikke var til stede, da liget er ødelagt og eventuelle spor er ætset væk eller er bortkommet i skoven eller andre steder.

Hun mener, at den tiltaltes adfærd, også dagen før, med at se porno og at cruise rundt i Aalborg i de timer, hvor folk begyndte at søge hjem fra nattelivet, viser, hvad han var ude på og havde planlagt.

- Han ville finde et nemt offer. Han var på jagt, sagde Mette Bendix.

Hun lagde blandt andet vægt på den tiltaltes skiftende forklaringer og en gps, han fejlagtigt troede, han havde slået fra, men som tværtimod viste positionerne for hans kørsel med Mia i bilen. Og hastigheden, hvormed han fragtede hende ud af byen.

En retsmediciners forklaring om den sandsynligste dødsårsag, kvælning, og det usandsynlige i tiltaltes egen forklaring på hendes død, en faldulykke, hørte til hendes tungere argumenter.

- Det er et rigtigt godt bevis på, at hun er dræbt.

- Det er påfaldende, når retsmedicineren peger på kvælning som den sandsynligste dødsårsag, at lige netop halsen er en af de parterede dele, der ikke har kunnet findes, sagde Mette Bendix.

Ikke mindst lagde hun også vægt på, at nogle af Mias ejendele, hår-elastik, nøgler og brystplastre blev fundet forskellige steder i skoven ved Hammer Bakker.

- Fundene i skoven viser, der har været kamp, ellers var hendes ejendele ikke så spredte. Hun har ikke kun kæmpet for sit liv, hun har også kæmpet mod en voldtægtsmand.

Mette Bendix lagde også vægt på, at tiltalte ikke havde ydet førstehjælp, som han har kursus i, at han ikke ringede 112 eller på anden måde tilkaldte hjælp og ikke kørte hende til sygehuset, men hjem til sig selv, hvor han parterede hende. Det skete under forhold, der ikke mindede om panik, og hvor han gik på arbejde indimellem og fik tid til at indkøbe pizza og slik.

- Man kan næsten ikke andet end at stå tilbage med en fornemmelse af, at tiltalte har fået en eller anden form for nydelse af det, sagde Mette Bendix.

Voldtægten, mente hun, var det, der blev anledningen, motivet, til drabet.

- Det var dét, der var formålet: sex. Han var parat til at gå så langt, det skulle være.

Mette Grith Stage så helt modsat på det: Intet af det, Mette Bendix, fremhævede, naglede den tiltalte til hverken voldtægt eller drab:

At han har cruiset rundt, også andre gange, i Aalborgs byliv er ikke bevis på, at han har voldtaget nogen eller slået nogen ihjel. At han har parteret et lig, er i sig selv heller ikke. Oplysningen om et seksuelt forhold i bilen stammer fra ham selv og er heller ikke et bevis for voldtægt og drab. Hvis det er belastende, kunne han jo bare have fortiet det, fremførte forsvareren.

- Realiteten er, at anklagemyndigheden ikke aner, hvad der er sket i bilen og ud til Hammer Bakker og ikke kan bevise, at der er sket en seksuel forulempelse, sagde Mette Grith Stage.

Tilsvarende accepterer hun heller ikke drabsanklagen, da den også savner beviser. De karaktervidner uden forbindelse til sagen, der har været ført, bad hun nævningene helt se bort fra.

- Karaktervidnerne er udenomsflimmer, der bør sorteres fra.

- Fra dag 1 har anklageren, også her under proceduren, fulgt strategien om at fremstille min klient i det dårligst mulige lys som menneske, fremstille ham som et monster. Anklageren har lavet et karaktermord på min klient, sagde Mette Grith Stage.

Hun appellerede samtidig til, at hvis nævningetinget alligevel mente, at den tiltalte var årsagen til Mia Skadhauge Stevns død, kunne der højst være tale om vold med døden til følge.

Det er ikke en uvæsentlig sondring, eftersom dødsvold højst kan give ti års fængsel. Anklageren går efter fængsel på livstid for alle tre anklagepunkter: voldtægt, drab, partering.

Mias forældre, og alle andre for den sags skyld, får sat et punktum onsdag klokken 13. Hvad skyldsspørgsmålet angår. Strafudmålingen er planlagt til torsdag.

Få uger efter at have solet sig i diversitet, regnbueflag og holdninger, der omfavner LGBT+-miljøet, har virksomheden Chr. Hansen fjernet flagene, artiklerne og billederne af ansatte på sociale medier, der jubler over deres arbejdsplads.

Nu hagler kritikken pludselig ned over Chr. Hansen, som er en af Danmarks største virksomheder og sælger avancerede ingredienser til især fødevareindustrien. Sagen er lærerig, også for de mange virksomheder, som til august iklæder sig regnbueflag til Copenhagen Pride.

Baggrunden er en smule uklar, for Chr. Hansen rutter ikke med informationerne. Men det ser ud til, at nogle af virksomhedens tunge, amerikanske kunder har protesteret over Chr. Hansens offensive tilgang til diversitet. Dermed mærker den danske virksomhed den voksende bølge af modstand mod LGBT+-personer i USA, som også har ramt store amerikanske virksomheder.

Det er såkaldt Pride-måned i USA, men festen skæmmes af trusler mod ansatte i regnbuefarvede virksomheder. Butikker som den store Target-kæde har oplevet hærværk, hvis de sælger flag, krus og T-shirts som en hyldest til LGBT+-miljøet. På Youtube kan man se en video med ansatte i en amerikansk Lego-butik, der overfuses af en kunde, fordi de bærer regnbuelogoer på deres uniformer.

I Chr. Hansens tilfælde er det ekstra påfaldende, fordi det blot er et år siden, at virksomheden for alvor købte ind på mangfoldighedsdagsordenen. Da blev Chr. Hansen sponsor af Copenhagen Pride, og på alle tænkelige platforme blev det signaleret, at virksomheden støtter dig for den, du er.

Det er uklart, hvad Chr. Hansen har oplevet af trusler eller chikane, men det er ikke så alvorligt, at virksomheden har meldt det til politiet. Det forklarede Winnie Bügel fra Chr. Hansens øverste ledelse i DR-programmet P1 Morgen tirsdag.

- Vi må bare sige, at verden er blevet et andet sted at befinde sig i, sagde hun og understregede, at medarbejdernes sikkerhed er Chr. Hansens højeste prioritet.

Imens florerer der videoer med Chr. Hansen-topchefen, mexicanske Mauricio Graber, der taler om at passe på kunder og markedsandele, selvom det kræver smertelige beslutninger.

Det er den slags udsagn, der har vakt vrede blandt Chr. Hansens ansatte. Ifølge dagbladet Børsen har hele 400 ud af virksomhedens 3800 ansatte skrevet under på et vredt brev til direktionen. Her kalder de det ”skamfuldt”, at man prioriterer sine aktionærer over sine egne medarbejdere, der ”har arbejdet hårdt for at øge diversiteten i virksomheden”.

Med andre ord: Chr. Hansen ville gøre det rigtige, men endte med at få skældud - af alle. Damned if you do, damned if you don't, siger de i USA. Og nu er Chr. Hansens logo også fjernet fra Copenhagen Prides hjemmeside, i god tid inden den farverige pride i Københavns gader til august.

- Chr. Hansen er den eneste partner, der har trukket sig fra at støtte Copenhagen Pride i 2023, og interessen for at samarbejde med os er steget med mere end 25 procent alene i år. Vi er glade for at kunne byde velkommen til flere nye partnere i år, herunder Tivoli, Tui, Scandic og Mastercard, skriver Copenhagen Pride i en kommentar.

Men disse virksomheder skal tænke sig om, inden de til august går amok i alt fra regnbuefarver på facaden til regnbuepapkrus og inkluderende arrangementer for ansatte og mulige ansatte med LGBT+-baggrund.

Støtter de også deres ansatte, hvis det pludselig koster ordrer? Eller handler flagene og opslagene på Linkedin bare om markedsføring?

Inden sagen om Chr. Hansen kom frem, forudså Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital adfærd, at den voksende LGBT+-modstand i USA vil skabe dilemmaer for virksomhederne. At der kommer en dag, hvor det ikke bare handler om glimmer og konfetti, imens man styrker sit image og sælger flere produkter.

- Mit råd er simpelt: Lad være med at undskylde for at gøre ting, I tror på. Lad være med at påstå, I tror på ting, I ikke er parate til at stå fast på, skrev hun i et indlæg på Kommunikationsforum.dk.

Og Chr. Hansen? De har lige lagt et indlæg på Linkedin, hvor de markerer fejringen af den internationale dag for kvindelige ingeniører. Dem er der vist ingen, der har noget imod.

Den 1. juli tager din elregning et nøk opad.

Statens elafgift, der har været på retræte de seneste seks måneder, vender nemlig tilbage.

I år har afgiften været sænket til 0,8 øre per kilowatt-time, men fremover vender den retur til sit normale niveau på 69,7 øre per kilowatt-time.

Det svarer til en 86-dobling af elafgiften.

Danmark bliver dermed igen landet med den højeste elafgift i Europa.

Nye tal fra Green Power Denmark viser, at merregningen det næste halve år lyder på 1723 kroner for en gennemsnitlig børnefamilie med et årligt elforbrug på 4000 kilowatt-timer.

- Elafgiften er - med og uden moms - en væsentlig del af din elregning. Det er dybest set kun husholdninger og enkelte typer momsfritagne virksomheder, som betaler den høje elafgift. Den giver et provenu til staten, som er rigtig, rigtig stort, siger cheføkonom i Green Power Denmark Martin Ingerslev.

Ifølge Finansministeriet har staten i løbet af årets første seks måneder tabt 3,5 milliarder kroner på den midlertidige lempelse til 0,8 øre, der er EU's minimumssats.

Selvom elafgiften er ens for alle, er der forskel på, hvor meget den - når den vender tilbage - æder af budgetterne i de danske hjem.

Er man en funktionær- eller arbejderfamilie med tre børn, skal man ifølge Green Power Denmark hver især have 2325 kroner mere op af lommen i løbet af de næste seks måneder.

Et kontanthjælpspar - ligeledes med tre børn - skal give 1464 kroner mere for deres strøm.

Er man enlig pensionist, lyder regningen på 775 kroner.

Men for ti procent af husholdninger med de laveste indkomster fylder elafgiften ifølge Green Power Denmark to procent af den disponible indkomst. Hos husholdninger, hvis indkomst ligger blandt de højeste ti procent, fylder den 0,3 procent.

- Det viser, at der ikke er så stor forskel på, hvor meget strøm man bruger på tværs af indkomstniveauer. Men fordi afgiften er, som den er, fylder den mere, jo lavere indkomst man har, siger Martin Ingerslev.

Hvor stor en andel elafgiften udgør af din samlede elregning, afhænger af, hvad du giver for den rene elpris.

I første kvartal i år, hvor afgiften har været på et minimum, udgjorde den tæt på 0 procent af danskernes elregning.

I løbet af 2022 - hvor elpriserne var skyhøje - udgjorde den mellem 21 og 36 procent af vores samlede elregning. Det fremgår af Forsyningstilsynets elprisstatistik.

Martin Ingerslev påpeger, at der kan være relativt stor forskel på elprodukter - og dermed på strømprisen - hos landet elselskaber.

Det spiller blandt andet en rolle, om man har fast eller variabel pris og samtidig har mulighed for at skubbe sit strømforbrug. Og om strømmen i stikkontakten kommer fra solceller og vindmøller eller sort energi.

- Der er mange penge at spare, hvis man bruger strømmen på de rigtige tidspunkter, siger Martin Ingerslev.

- Det gode ved, at man ikke har en flad afgift, er, at det bliver tydeligt for forbrugeren, hvornår strømmen er grøn, og hvornår den ikke er. Vi har brug for, at forbrugerne er fleksible - det kan også få de næste gode løsninger til at vinde frem, tilføjer han.

Strømpriserne det næste halve år kan være svære at spå om.

Når Martin Ingerslev kigger på forventningerne i energimarkederne, peger det i retningen af, at de stiger i løbet af sensommeren. I oktober kan elprisen lande på samme høje niveau som i årets første måneder.