Bølgerne er gået højt i flere år, når det handler om projekt Molslaboratoriet i Mols Bjerge.

Projektet og dets ansatte har siden dets start i 2016 været udsat for kritik og politianmeldelser fra en gruppe selverklærede dyreaktivister.

Og netop derfor mener Tobias Sandfeld Jensen, PhD i biologi og salgsspecialist, at det er på tide at give projektet lidt medvind - han har derfor oprettet en landsdækkende pengeindsamling via MobilePay.

Det fortæller han mandag morgen til Radio4.

- Egentlig så kom det sig af, at det gennem længere tid har været den her chikane og hetz, og jeg fik bare sådan en ”ej nu er det simpelthen nok”. Folk der bare passer deres arbejde og overholder loven og egentlig arbejder for vores allesammen natur skal ikke chikaneres på den måde, siger han og tilføjer:

- Så det var egentlig bare en spontan ting. Jeg havde da håbet på, at nogle vil støtte op om det, men jeg havde ikke regnet med, at det ville gribe om sig, som det har gjort.

Molslaboratoriet har til formål at forske i "rewilding", hvilket vil sige at gøre et naturområde vildt igen og genskabe diversitet mellem planter og dyreliv, som mange steder i Danmark er forsvundet.

Siden starten har dyreaktivister kritiseret projektet, fordi de mener, at dyrene ikke bliver fodret tilstrækkeligt og ikke trives ordentligt.

To gange har ukendte gerningsmænd klippet huller i hegnet til Molslaboratoriet, hvor dyrene er sluppet ud.

De to episoder blandet med en række andre episoder har gjort, at det har været nødvendigt at lave en handleplan for psykisk vold mod medarbejderne på laboratoriet.

Ansvarlig for projektet, Morten D.D Hansen, fortæller til Radio4, at man de seneste fire dage har oplevet over 600 donationer.

- Sidst jeg kiggede, var vi på den gode side af de 50.000 kroner. Der er mange, der spørger, hvad de penge går til, siger han.

- Og der kan vi jo sige, at mange af pengene stadigvæk går til, at vi fortsat kan fortsætte det gode arbejde. Når vi hele tiden bliver udsat for hærværk, så koster det en del økonomiske ressourcer, tilføjer han.

Indtil videre har dyreaktivisterne ikke fået medhold i deres klager mod projektet.

Tobias Sandfeld Jensen slår over for Radio4 fast, at den måde, Molslaboratoriet gør det på, er fuldt ud lovligt og overholder alt lovgivning på området.

Han peger herudover på, at både myndigheder, dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse har slået fast, at dyrene har det godt.

- Dyrene lever et friere liv end mange hobbydyr og kæledyr har i Danmark. De kan selv danne flok, de kan selv opleve og spise, hvad de vil, de kan parre sig med, hvem de vil. For mig at se, så har de overvejende grad et så naturligt liv, som det er muligt inden for den lovgivning, vi har. Så jeg deler simpelthen ikke præmissen om, at de skulle have et dårligt liv.

Tobias Sandfeld Jensen peger desuden på, at dyrene bliver taget ud af projektet eller aflivet, hvis de kommer under en vis grænse i forhold til vægt og adfærd, og at der derfor ikke går dyr rundt i Molslaboratoriet, som er underernæret eller mistrives.

"Mojn", "gratværk" og "et smæk i møllen".

Danmark er på papiret et lille land, men variationerne af det danske sprog er mange og forskelligartede, hvilket kommer til udtryk i vores dialekter. Det er bare ikke altid, at stemmestyrede robotter er med på vores særegne røster. Derfor vil digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) nu indsamle tale fra over 1500 danskere.

Det vil sige, at du på tværs af køn og alder kan melde dig til at indtale højtoplæsning og samtale med netop din dialekt. Optagelserne finder sted over hele landet og kræver blot en tilmelding. Derefter vil man blive kontaktet, når optagelserne kommer forbi ens nærområde.

Årsagen til projektet er ikke alene at bevare den sproglige mangfoldighed til tid og evighed, men handler netop om at favne alle danskere i et stadig mere digitaliseret samfund, hvor det talte ord kan løbe ind i problemer.

Særligt kvinder, ældre og dialekter er nemlig i dag underrepræsenterede i de nuværende sprogmodeller og datasæt, oplyser ministeren.

- Fremadrettet kommer vi formentlig til at have meget mere stemmestyret teknologi, hvor man kan tale til en computer eller en telefon, og der er det vigtigt, at de softwareløsninger kan forstå alle danskere, siger Marie Bjerre til Ritzau.

Alt fra GPS'en til bilen og offentlige IT-hjælpeprogrammer skal dermed fremover virke bedre for de fleste danskere, selv om de ikke taler et perfekt klingende rigsdansk.

- Med over tusind timers tale med dialekter, vil virksomheder og myndigheder få bedre muligheder for at skabe nye løsninger inden for taleteknologi, som bruger det danske sprog. Det vil være til gavn for den enkelte borger, som får en bedre oplevelse, men også for samfundet generelt, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre i en pressemeddelelse.

Stemmestyring findes i dag i forskellige former, eksempelvis i smartphones, som kan afspille musik og sende tekstbeskeder på kommando.

Men taleteknologi bruges også til stemmestyrede hjælpemidler til borgere med eksempelvis synshandikap eller særlige behov. Ligesom det talte ord er centralt i diktat af sundhedsjournaler eller automatisk dokumentation af samtaler med kunder og borgere.

Det er Alexandra Instituttet, som i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Københavns Universitet, Alvenir og Corti, står bag projektet, som har fået titlen Danish Conversational and Read-aloud Speech Dataset (CoRal). Projektet løber over to år.

Du kan tilmelde dig på Alexandra Instituttets hjemmeside alexandra.dk/coral

De nyuddannede er over os. Fra universiteter til gymnasier. Særligt studenterne er til at få øje på med deres huer og store smil. De vil fylde bybilledet i den kommende tid - og ikke mindst de sociale medier, hvor stolte forældre poster det ene billede efter det andet af afkommet, som får hue på.

"Stolt af min datter, der sluttede med et 12-tal," kan en tekst til et af billederne lyde.

Der er ikke noget at sige til stoltheden, men er det nødvendigt at skrive den flotte karakter?

Nej, mener Mikael Justesen, som er administrerende direktør for TV 2 Nord: "Bekæmp din indre trang til at hylde din egen arvemasse ved at bræge op som en brunstig gedebuk om den endeløse række af 12'ere og 10'ere, arvingen har fået," skriver han på Facebook.

Og fortsætter: "Det kunne være megafedt, hvis de stolte forældre i stedet hyldede et særligt karaktertræk ved deres afkom: Er sønnike en god kammerat? Er huen kommet i hus ved et enormt slid? ... Hyld indsatsen i stedet for resultaterne!"

Nu er Justesen selvfølgelig også nordjyde, og her er trangen til pral og overdrivelser ifølge vores danske selvforståelse noget mindre end i resten af landet.

Modsat ham synes andre, at det er helt okay at skrive om flotte karakterer. "Hvis ikke forældre må prale af deres børn og lade stoltheden flyde over, så ved jeg ikke, hvem der må," som en kvinde skriver.

Kvinden har ret i den forstand, at vi skal passe på ikke at blive så krænkelsesparate, at vi brækker næsen på janteloven. Der skal være plads til hyldest, glæde og stolthed, og vi må godt tro, at vi og vores er noget særligt engang imellem. 

Normale forældre ønsker det bedste for deres børn og har siddet på forreste række klar med saftevand og støtte, mens ungdommen mere eller mindre bævende er gået ind i eksamensperioden. Derfor er forløsningen brusende stor, når det hele slutter med et 12-tal. Og ens dømmekraft måske også påvirket af den champagne, det er blevet tradition af drikke, når huen er kommet på.

I en sådan stund er det let at overgive sig filterløst til glæden og stoltheden.

Men ... Er det nødvendigt at skrive karakteren?

Nej, og det er der flere grunde til.

Ved at blafre med sønnens 12-tal i fuld offentlighed, nedgør man indirekte hans medstuderende, der har fået fire eller syv i den afsluttende eksamen. Deres indsats kan have været lige så stor som 12-talsdrengens, men de kan have trukket præcis det svære emne, de frygtede, eller have andre gode grunde til, at det ikke endte med den højeste karakter. 

Overordnet set er praleriet med til at nære usund præstationskultur.

Livet handler som bekendt om at blive til nogen, mere end det handler om at blive til noget.

Når de voksne vælger at vægte et 12-tal så højt, er det formentlig mere udtryk for deres egne behov end de unges. Hvad skal lillesøsteren til 12-talsdrengen tænke om, at det engang bliver hendes tur til at præstere?

Vi forældre skal vise vores børn, at vores kærlighed til og stolthed over dem ikke er afhængig af, om de får to eller tolv. Vi skal ikke måle dem på den måde - det klarer samfundet så rigeligt og har gjort det og vil gøre det resten af deres liv.

Så pral meget gerne med jeres nyuddannede børn og studenter, men uden at sætte karakter-stempler på dem. Fyld de sociale medier med glædesbilleder, hvor I hylder dem for huen og for at være netop jeres helt vidunderlige og verdens bedste børn.

Når eleverne i 3.b på Nordfyns Gymnasium i denne uge kan sætte den røde og hvide studenterhue på hovedet, bliver det for mange af dem uden deres afsluttende karakter skrevet indeni.

Klassen har nemlig i fællesskab besluttet, at de under studentertiden vil gøre noget for, at karaktererne ikke skal fylde efter huen er sat på hovedet, og tre års studier skal fejres.

- Mange oplever eksamensangst og pres i eksamenstiden, og det gør, at vi har haft den her snak om, hvorvidt det er vigtigt at vide, hvad man har fået i karakter, fortæller Sara Dæncker Knudsen, som er elev i 3.b.

Gennem de tre år på gymnasiet, har der været flere eksaminer, og dermed har der ofte været klassekammerater uden for døren, som har været klar til at stille spørgsmål til den karakter, man har fået. Det har for nogen givet et ekstra pres oveni de i forvejen flossede nerver.

- Når man er færdig med eksamen, så er man færdig med eksamen, og så skal man ikke høre på alle mulige spørgsmål til ens karakter, mener Sara Dæncker Knudsen.

Det er op til den enkelte, hvorvidt man efter den sidste eksamen har lyst til at dele sin karakter eller forfølge de traditioner, som følger med. Man har blot opfordret til, at der skabes et rum, hvor det er oplevelsen af eksamenen, der bliver sat fokus på og ikke karakteren.

- De sidste tre år har der været meget fokus på, hvad man har fået i karakter. Nu er der en anden stemning, hvor man mere spørger ind til, hvordan det er gået, fortæller Helene Herløv Madsen, som går i 3.b.

Der har i klassen været en stærk opfordring til, at man ikke skriver sin sidste karakter i huen. For man har tradition for, at alle klassekammerater skriver en hilsen indeni og dermed efter den sidste eksamen bliver konfronteret med, hvad andre har fået i karakter.

- Hvis man virkelig gerne vil have det her tal i huen, så kan det eventuelt vente til efter studentertiden, ellers kan man skrive tallet indenunder kanten, hvor det ikke kan ses, fortæller Helene Herløv Madsen.

Når studentervognen skal ud at trille på landevejene, har klassen igen valgt at bryde med traditionerne. Så der bliver ikke noget med, at den med det laveste gennemsnit skal give øl, eller at dem der har fået 12 i den sidste eksamen skal løbe efter vognen indtil det første stop.

- Man hører ekstremt meget om, at dem der løber efter vognen ikke altid har fået 12 og har løjet om det, fortæller Sara Dæncker Knudsen.

Både Helene Herløv Madsen og Sara Dæncker Knudsen mener, at traditionerne på vognen er med til at skabe en opdeling i forhold til, hvem der har fået hvilken karakter. Når det kommer til at løbe efter vognen, er det derfor en ting, som alle har mulighed for at være en del af.

- Hvis der er en, der har fået 4 og gerne vil løbe efter vognen, må den person da også gerne løbe, siger Sara Dæncker Knudsen.

Opgøret med de forskellige traditioner i studentertiden skal efter klassens mening ses som et opråb. De drømmer om, at fokus kommer væk fra tallene i huen og på karakterbladene, og derfor er ønsket, at forældre, bedsteforældre og venner lader være med at pensle karakteren ud over de sociale medier.

- Forældre sammenligner, og så lægger de op, at deres børn har fået 12, og så ligner det, at alle bare har fået 12. Det skaber det her urealistiske glansbillede, mener Helene Herløv Madsen.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning genkender man billedet af, at studenterne højere grad gentænker traditionerne.

- Jeg blev student sidste år, så det var faktisk noget, jeg oplevede, at mange af mine venner gjorde. At man brød med de her traditioner, at man ikke løb efter vognen, når man fik 12, og at man ikke skrev sin karakter ind i huen, fortæller Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Forkvinden mener, at der lige nu er et usundt fokus på karaktererne, og at det er ærgerligt, hvis det skal definere ens studentertid.

- Der er en generel oplevelse af, at karakterer fylder vildt meget. Det er så åndssvagt, at karakterer fylder, efter man er blevet student. At det skal stå i ens hue, og at det skal betyde, om man må sidde med på vognen, siger Madeleine Steenberg Williams.

Oplevelsen ude blandt de danske gymnasieelever er, at det at blive målt og vejet ud fra et tal ofte kan have indvirkning på ens selvbillede.

- Det er en kæmpe opfordring til, at vores samfund skal stoppe med at have så meget fokus på karakterer. Det er et tal, som man ender med at sætte en kæmpe personificering på, fordi det hele tiden er noget, man bliver bedømt på, men det er jo ikke det man er som menneske - man er jo ikke det tal, fastslår forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Hun tilføjer, at de i organisationen ikke mener, at karakterer skal afskaffes, de ønsker blot et øget fokus på feedback, fremfor at eleverne kun får et tal.

For at skabe et menneskefoster skal der som udgangspunkt bruges en ægcelle fra en kvinde og en sædcelle fra en mand, men nu er det lykkedes forskere at skabe noget, der minder meget om et ægte menneskefoster uden brug af nogen af delene. Det skriver Guardian og flere andre udenlandske medier.

Det er et forskerhold fra universiteterne Caltech i Californien og Cambridge i England, der står bag det videnskabelige gennembrud. De har ved brug af stamceller lavet syntetiske fostre, der har mange af de samme kendetegn som ægte menneskefostre.

Fostrene er udviklet i et laboratorie ud fra stamceller fra menneskefostre. Det er lykkedes forskerne, at få fostrene til at udvikle sig til et stadie, der svarer omtrent til et 14 dage gammelt naturligt foster.

Resultatet er det hidtil mest vidtgående succesfulde forsøg i retning af at skabe et kunstigt menneskefoster, men professor Magdalena Żernicka-Goetz, der står i spidsen for forskergruppen, understreger, at der fortsat er væsentlig forskel på stamcelle-fostrene og naturlige fostre.

- Jeg vil gerne slå klart fast, at der ikke er tale om menneskefostre, siger hun til CNN.

- Det er modeller af fostre, men de er meget spændende, fordi de ligner menneskelige fostre virkelig meget, og det er et vigtigt skridt i retning af at finde ud af, hvorfor så mange graviditeter slår fejl.

Magdalena Żernicka-Goetz fortæller også, at målet med forskningen ikke er at forsøge at lave levedygtige børn ved hjælp af kunstige fostre, men at gøre os klogere på årsagerne til for eksempel medfødte defekter og ufrivillige aborter.

Forskerne har nemlig et problem i jagten på at forstå de tidligste stadier i udviklingen af et nyt menneske.

I langt de fleste lande er det ikke tilladt at udvikle ægte menneskefostre i et laboratorie, til de er mere end 14 dage gamle, og det er vanskeligt at undersøge fostre i livmoderen, før de er omkring fire uger gamle. Derfor beskrives perioden i fosterstadiet derimellem som den "sorte boks" inden for forskningen i den tidligste udvikling af et menneske.

Med de kunstige modeller af fostre kan man muligvis komme til at få åbnet låget til den sorte boks.

- Idéen er, at hvis du for alvor kan efterligne normal menneskelig fosterudvikling ved brug af stamceller, kan du få en masse information om, hvordan vores udvikling begynder og hvad, der kan gå galt, uden at være nødt til at bruge tidlige fostre, siger Robin Lovell-Badge, der er leder af stamcelle-afdelingen på Francis Crick-instituttet i London, til Guardian.

Selvom de nuværende kunstige modeller af fostre baseret på stamceller ikke vil kunne udvikle sig til en levedygtig baby, rejser fremskridtene på området mange etiske spørgsmål.

Flere forskere inden for området mener selv, at der er behov for udvikling af etiske retningslinjer og lovgivning, der sætter grænserne for, hvor langt man kan gå.

- Hvis hele intentionen er, at disse modeller skal ligne normale fostre, så bør de på en måde også blive behandlet på samme måde. Det bliver de ikke på nuværende tidspunkt i lovgivningen, siger Robin Lovell-Badge.

En anden forsker ved Francis Crick-instituttet, professor James Briscoe, siger til BBC, at man bør gå "forsigtigt, omhyggeligt og transparent" videre med forskningen.

Ved tilsvarende forskning med kunstige musefostre baseret på stamceller er det lykkedes at få fostrene frem til et stadie, hvor de begynder at udvikle de tidlige stadier af et hjerte, der slår, og en hjerne.

Ved forsøg med aber har kinesiske forskere også forsøgt at indsætte kunstige fostre i livmoderen på levende dyr, men alle graviditeterne er slået fejl.