Rust og grus er giftigt for de fine dyser i det sprinkleranlæg, som er ved at blive installeret på supersygehuset Nyt OUH i Odense.

Trods det er vitale rør og dele til det følsomme system blevet opbevaret og behandlet stik imod alle forskrifter. Rustfrie rør har for eksempel ligget udenfor i al slags vejr, selv om de skulle have ligget i lukkede rum – beskyttet mod fugt og snavs.

Nyt OUHs sprinkleranlæg omfatter cirka 135 km rør og 30.000 sprinklerdyser, men den lemfældige omgang med materialerne, manglende faglighed hos udenlandske firmaer og manglende kontrol får en række kilder til at råbe vagt i gevær.

Kilderne har alle arbejdet, haft deres gang på eller haft mandskab tilknyttet byggeriet af Nyt OUH inden for de seneste tre år, mens arbejdet på sprinklersystemet har stået på.

Det gælder blandt andre Jakob Frederiksen, direktør i JF Smedeservice.

- Jeg er overhovedet ikke tryg ved det sprinkleranlæg. Hvis jeg var Region Syddanmark, ville jeg pille hele møget ned igen og starte forfra. Det er voldsomt, men det er det rigtige at gøre, siger han.

JF Smedeservice havde medarbejdere på sprinkleranlægget i løbet af 2020 og 2021 – bl.a. fordi udenlandske medarbejdere i et andet firma ikke havde de nødvendige kvalifikationer.

- Jeg kan stå 100 procent inde for det arbejde, vores egne folk har lavet, for det er udført efter alle de procedurer, der kræves. Men de folk, de udenlandske firmaer kom med, havde ikke de kvalifikationer. De var ikke smede – det var murere og bagere og blomsterbindere, og jeg ved ikke hvad. De kylede bare rør op, og så er det jo lige meget, at vi har lavet vores arbejde godt, for når du kobler tingene sammen, bliver det hele urent, siger direktøren.

Sjusk og rod

De danske medarbejdere havde bl.a. til opgave at holde øje med og kontrollere det arbejde, de udenlandske kolleger udførte, men det var vanskeligt, fortæller Jakob Frederiksen.

- Så snart vi var væk, satte de rør op – for jo flere rør, de satte op, jo flere penge fik de. De fik betaling for hvert afsnit, der var færdigt, og de arbejdede også om aftenen og i weekenden. Det er ufatteligt, at det har fået lov at foregå, og at vores skattepenge går til det.

Jakob Frederiksen bakkes op af en stribe andre kilder, hvoraf mange ønsker at være anonyme af hensyn til deres nuværende arbejde. Avisen Danmark kender deres identitet, og deres udsagn understøttes også af skriftligt materiale og foto-dokumentation.

- Den dag, anlægget eventuelt skal bruges, kan der sidde rust og grus i rør og dyser, og så virker systemet måske ikke. Det er grotesk. Jeg ved, at der er blevet gjort opmærksom på forholdene både over for Johnson Controls (firmaet, der har kontrakten, red.) og totalentreprenøren og Nyt OUH, men ingen har reageret, siger en tidligere medarbejder i et andet firma.

- Jeg er chokeret og vred over ligegyldighed, sjusk og rod på den byggeplads. Det ender med, at de skal lave en masse om – det bliver virkelig dyrt – og i værste tilfælde ender det med at koste liv, mener kilden.

Kritisk installation

Et sprinkleranlæg er en kritisk installation, som skal opfylde mange krav, både når det gælder materialer, arbejdskraften, der monterer, arbejdskraften, der har ansvar for anlægget, og installationsfirmaet, som har kontrakten.

Kravene er specificeret i retningslinjer fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), som også afholder prøver og certificerer de specialuddannede sprinkleringeniører, som må arbejde på brandsikringsanlæg.

Det er den amerikanske virksomhed Johnson Controls’ danske afdeling, der har kontrakten på sprinkleranlægget på Nyt OUH, men reelt styres arbejdet fra Johnson Controls italienske afdeling i Milano. Virksomheden har hyret flere underleverandører til at udføre arbejdet i Odense, og det er de udenlandske underleverandører, kilder retter kritik mod.

Kontrakten til knap 14,5 millioner euro (ca. 107 mio. kr.) blev i marts 2020 indgået med Odense Hospital Project Team, som totalentreprenøren - de italienske virksomheder JV CMB/Itinera - har dannet.

Under åben himmel

De rustfrie rør og samlinger burde have ligget i lukkede rum eller containere for at skærme materialerne for fugt og skidt og snavs.

Avisen Danmark kan fremvise en stribe billeder, der dokumenterer, at materialerne, som er leveret til Johnson Controls på Nyt OUH, er blevet opbevaret i hel- og halvåbne papkasser under åben himmel, under flagrende plastikpresenninger og på træpaller få centimeter fra mudret jord.

Billeder, der er taget af flere kilder i en periode på flere år, viser rør indhyllet i grus. Mange rør har mistet den beskyttende prop, som de er leveret med – en prop, der skal sørge for at holde skidt og støv ude. Et andet billede viser rustfrie rør, der ankommer på en lastbil, som også transporterer almindelige rør i ”sort stål” – et mix, der er forbudt, fordi det sorte stål så at sige kan smitte de rustfrie rør, så de ikke længere er rustfrie.

En anden kilde, der har arbejdet på Nyt OUH, siger:

- Sprinklerrør er lavet af rustfrit stål, og de skal behandles med omhu, så de ikke bliver beskadiget eller kommer i nærheden af skidt eller vand, så der kan dannes rust. Det er derfor, de er proppet.

- I den tid jeg var på Nyt OUH, lå materialerne udenfor. Jeg ved, det blev foreslået at leje containere til at opbevare dem i, men det ville man ikke ofre penge på. Så de blev liggende udenfor. Det var uansvarligt, og det blev påpeget bunker af gange, men der var ingen, der ville gøre noget ved det.

Også Carsten Duus, næstformand i Blik&Rør Sydjylland-Fyn, kritiserer forholdene, håndteringen af materialerne og manglende kontrol af arbejdet.

- Jeg har selv været på rundvisning og set, hvordan materialerne blev behandlet, og hvordan det lå udenfor. Når du f.eks. skal skære rustfrie rør over, skal det ske med specialværktøj, så du ikke ødelægger belægningen – det gjorde de udenlandske medarbejdere ikke. De brugte en almindelig vinkelsliber.

- Det er ekstremt kritisk. Vi taler om et anlæg, der skal sikre patienter, personale og bygninger mod brand, så det er ikke ligegyldigt, hvis der sætter sig metalspåner i dyserne. Gud forbyde, at der går noget galt en dag, men hvis der gør, må der sidde flere med en rigtig dårlig smag i munden, siger Carsten Duus.

Ifølge Kenneth Holm, projektdirektør for Nyt OUH, har organisationen siden 2021 registreret 21 anmærkninger, der vedrører sprinkleranlægget på Nyt OUH, heraf har to drejet sig om opbevaring. 20 af de 21 sager er løst.

- De to sager om opbevaring har drejet sig om opbevaring af rør, der lå i bygninger, hvor der var kommet vand ind. Jeg kan ikke afvise, at vi har overset noget, men udover de to har vi ikke aktuelle registreringer, der drejer sig om sprinklerrør, der ikke er opbevaret korrekt, siger Kenneth Holm, som oplyser, at projektorganisationens tilsynsteam rummer fagfolk i form af en VVS-teknikere.

Kvalitetshåndbogen

Johnson Controls er bekendt med kravene til håndteringen af materialer. Det viser en kvalitetshåndbog, som virksomheden har udarbejdet specifikt til sprinklerprojektet på Nyt OUH.

Håndbogen (Water mist sprinkling system, New OUH, Odense), som Avisen Danmark er i besiddelse af, beskriver alle ansvarsområder og procedurer i forbindelse med sprinklerprojektet på Nyt OUH.

Om håndtering lyder det: ”Der etableres håndteringsmetoder, som forhindrer beskadigelse på de leverede materialer. Der opstilles skure og containere eller anvises rum til opbevaring af materialer, så de er beskyttet mod fugt og beskadigelse”.

Endvidere: ”Pumper, aggregater og andet specialudstyr, leveret til byggepladsen, opstilles på det blivende sted og tildækkes med plastik for at sikre mod vand, støv og overmaling etc.”

Morten Stendahl Jellesen, Associate professor på DTU Construct, Department of Civil and Mechanical Engineering, forklarer, at rustfrit stål er et holdbart materiale, men stadig skal behandles med omhu, hvis det skal forblive robust og rustfrit.

- Rustfrit stål er et fantastisk godt materiale, men som med andre metaller, der korroderer (nedbrydes kemisk, red.), skal man undgå for meget kontaminering og fugtdannelse på overfladen.

- Hvis man har kontaminering udefra, vil det være med til at suge fugt til sig og give et mere aggressivt miljø. Vi kender det fra vores værktøj – hvis vi glemmer det ude i haven et par dage, og der kommer fugt og dug, så nedbrydes det. Det er almindeligt stål, men det samme kan ske for rustfrit stål, for det er ikke immunt.

Fine huller

Jens Kastvig, brandekspert fra Dansk Ingeniør Forening, forklarer, at sikkerheden på sprinkleranlæg i Danmark er særdeles høj, men at man er væsentlig mere skeptisk over for et vandtågeanlæg – som Nyt OUH får – end et almindeligt sprinkleranlæg. Det er et krav, at sikkerhedsniveauet er ens for de to typer anlæg.

Forskellen på de to anlæg er enkelt fortalt, at et almindeligt sprinkleranlæg sender vand i stråler ud over ilden og populært sagt køler ilden, mens et vandtågeanlæg med en tåge af vand både kvæler og køler branden.

Vandtåge skal ud igennem smalle rør og fine huller i dyserne, hvor sprinkleranlæg typisk har større rør og huller. Vandtågeanlæg vælges ofte, da vandforbruget er noget mindre end ved et sprinkleranlæg.

Jens Kastvig udtaler sig om sprinkleranlæg generelt og forklarer, at sprinkleranlæg er mere robuste end vandtågeanlæg i forhold til skidt i rørene, og at mange forsikringsselskaber har forbehold over for vandtågeanlæg, fordi de er forbundet med en større risiko end almindelige sprinkleranlæg.

- Med normale sprinklerhoveder plejer der at blive leveret så meget vand, at eventuelt skidt bliver blæst ud. Et sprinklerhoved kan hurtigt levere 50-200 liter vand i minuttet, så der kommer rigtig meget vand ud af sådan et sprinklerhoved, siger han.

- Også selvom der er kommet grus og sand i det?

- Ja, men hvis man kigger på vandtågeanlæg, har de meget mindre huller, fordi vandtrykket er meget højere, og i branchen er der en nervøsitet for, at de huller stopper til. Det er en af de bekymringer, man har – at de ikke virker, fordi de er så følsomme.

Ifølge Jens Kastvig er flere vandtågeanlæg skiftet efter få år på grund af korrosion. Han har dog ikke kendskab til anlæg, der ikke har virket ved brand.

Inspiceres hvert 10. år

Bekymringerne for et vandtågeanlæg afspejler sig også i kravene til inspektion.

Alle sprinkleranlæg skal have en årlig inspektion. Et almindeligt sprinkleranlæg skal derudover have undersøgt rørene for korrosion (nedbrydning, red.) hvert 25. år, f.eks. ved nedtagning af rør eller en kikkertinspektion.

- Ved kikkertinspektionen ser man efter, om der er tæringer og skidt i rørene. Men fordi vandtågeanlæg er mere følsomme og typisk i mindre dimensioner, er der krav om, at den samme inspektion sker hvert 10. år, siger Jens Kastvig.

- Kan man i løbet af en inspektion opdage, hvis der i vandtågeanlægget sidder skidt der, hvor vandet skal ud?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, at man opdager det.

- Så det ville man i så fald opdage, hvis der opstod brand?

-Ja.

Avisen Danmark har bedt Aroldo Tegon, direktør for den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera, om et interview om sprinklersagen. Det var ikke muligt, og vi har i stedet modtaget følgende skriftlige svar:

“Vi har svært ved at forholde os til anonym kritik. Det, vi kan sige, er, at vores leverandør, det velrespekterede selskab Johnson Controls, er i gang med at installere brandsikringssystemet. Når Johnson Controls har installeret systemet, begynder vi en grundig godkendelsesproces, som inkluderer en tredjepartsverifikation. Hvis vi – eller tredjepartsverifikationen - finder noget, der skal udbedres, så vil det blive udbedret.”

Avisen Danmark har også været i kontakt med Lene Overgaard Andersen, administrerende direktør for Johnson Controls i Danmark, og har bl.a. stillet følgende spørgsmål og medsendt flere billeder af rør, der er opbevaret udenfor.

- Vi har dokumentation for, at materialet er opbevaret udenfor i al slags vejr, selv om de skal opbevares indenfor, beskyttet mod fugt og snavs. Hvordan kan det være, at materialerne er opbevaret under de forhold?

- Kilder, vi har talt med, siger, at de har påpeget problemet over for Johnson Controls, men at det ikke blev taget alvorligt. Hvorfor blev der ikke taget hånd om det?

- Hvordan kan Johnson Controls stå inde for kvaliteten af vandtågeanlægget, når materialerne er opbevaret under disse forhold?

Lene Overgaard Andersen meddelte ved første henvendelse, at spørgsmålene ville blive håndteret i Johnson Controls kommunikationsafdeling. Avisen Danmark blev derefter kontaktet af Morten Kalum fra kommunikationsbureauet Help PR & Kommunikation, som på vegne af Johnson Controls sendte følgende svar med besked om, at det er fra en unavngiven talsperson fra virksomheden.

“Som en global aktør i brandindustrien, der har installeret brandslukningssystemer i mere end 100 år, tager vi bygningers sundhed og sikkerhed alvorligt, og vi er stolte af vores arbejde med at støtte kunder og kritisk infrastruktur i Danmark. Vi følger alle lovkrav, og vores sikkerheds- og kvalitetsprocedurer under installationer og i hele livscyklussen for vores løsninger er designet ud fra og med respekt for industristandarder. Spørgsmål om specifikke hospitalssystemer besvares bedst af kunden.”

Det har således ikke været muligt for Avisen Danmark at få direktør Lene Overgaard Andersen til at svare på spørgsmål om opførelsen af sprinkleranlægget, der endnu ikke er færdigbygget. Anlægget skal godkendes af en uvildig instans, inden sygehuset kan tages i brug.

Det udløste en sand shitstorm på de sociale medier, da det i vinter kom frem, at Vejen-virksomheden Skare Meat Packers opbevarede godt 250 tons op til 13 år gammelt kød i Agri Norcolds kæmpestore frysehus et stenkast fra virksomheden. Fødevarestyrelsen beslaglagde den store mængde kød efter to kontrolbesøg hos Skare Meat Packers i december.

Som situationen er i dag, er der ingen tidsgrænse for, hvor længe en virksomhed må have oksekød liggende på frost, så længe kødet behandles professionelt. Og kødets alder skal ikke fremgå af den mærkning, forbrugeren ser, når kødet ligger i supermarkedernes kølediske.

Nu er det afgjort, hvad der skal ske med den store mængde kød. Det gamle kød ender ikke på tallerkenen på middagsbordet.

Størstedelen af kødet skal køres til destruktion på biogasanlæg, mens cirka 60 tons er solgt til dyrefoder.

Fødevarestyrelsen skred ikke ind med beslaglæggelse på grund af kødets alder, men fordi Skare Meat Packers ikke kunne levere den krævede sporbarheds-dokumentation. Sporbarhed er en af grundstenene i fødevarekontrollen, fordi den gør det muligt at finde frem til fødevarer, der kan gøre os syge, og kalde dem tilbage.

I første omgang indsendte Kurt Skare yderligere dokumentation til styrelsen, men det var ikke tilstrækkeligt. Han har i øvrigt tidligere oplyst, at det beslaglagte kød udgjorde en værdi af omkring 10 millioner kroner.

Efter Skare Meat Packers' konkurs har kuratellet arbejdet på af skaffe dokumentation.

- Vi har haft en konstruktiv dialog med Fødevarestyrelsen, og det er derfor lykkedes at dokumentere sporbarhed på den del af det beslaglagte kød, som nu er frigivet og solgt til produktion af dyrefoder, oplyser Corna Levin Munch, der er den ene af de to kuratorer i konkursboet.

Hun fortsætter:

- Vi kan ikke umiddelbart fremskaffe sporbarhed på det resterende beslaglagte varelager. Der har forud for konkursen været arbejdet på at fremskaffe sporbarheden, og det vurderes nu, at boet formentlig ikke er i besiddelse af yderligere dokumentation, som i givet fald skal indhentes hos tredjemand. Så henset til arbejdet forbundet hermed kombineret med den salgspris boet muligvis kunne opnå, såfremt der ville være købere til det omhandlede varelager, er det, efter dialog med konkursboets nøglemedarbejdere, vurderet ikke at være lønsomt. Resten af kødet har vi derfor ladet gå til biogas. Det arbejde er i gang, og om to måneder er frostlagrene tømte.

Kuratellet har også solgt Skare Meat Packers bygning, driftsmidler og de frostvarer, der er under fem år gamle og har sporbarhed. På nuværende tidspunkt er indtægterne ikke gjort endeligt op.

Lige nu er kuratellet i gang med at tømme hele Skare Meat Packers bygning.

- Der har været et ganske stort papirarkiv efter mange års drift. Vi har pakket over 300 flyttekasser med papir, som vi ifølge bogføringsloven skal opbevare i fem år. Vi har haft makuleringsvogne derude ad to omgange, og vi har langt fra taget det hele med, oplyser Corna Levin Munch.

Hvem havde forestillet sig, at det kunne ske?

En læge, der begår et overgreb mod ikke bare én, men fire kvindelige patienter. Ikke bare én upassende bemærkning eller én uheldig berøring, men en hel række overlagte overgreb. Og i to tilfælde: Voldtægt.

Hvem kunne have forestillet sig det?

Det var netop, hvad der skete. Tre gange på Regionshospitalet Viborg og en enkelt gang på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Det er nu mere end 15 måneder siden, at lægen, Carlos Shiralipour, for første gang så indersiden af en fængselscelle, og det er godt et halvt år siden, at han ved Retten i Aarhus blev idømt to års fængsel og frakendelse af retten til at udøve sin lægegerning for på sygehusene i Viborg og Skejby at have begået seksuelle overgreb på fire kvindelige patienter.

Han har hele tiden nægtet sig skyldig, og derfor ankede han straks afgørelsen til landsretten, hvor han nu går efter at blive pure frifundet. Anklagemyndigheden har ligeledes kontraanket og vil dermed gå efter at få ham idømt en hårdere straf end de to års fængsel. I byretten gik anklageren efter en straf på tre et halvt års fængsel.

I den kommende uge skal sagen for Vestre Landsret i 31-årige Carlos Shiralipours hjemby, Viborg.

Ankesagen går i gang mandag formiddag, og den fortsætter tirsdag, onsdag og torsdag, hvor det ventes, at der falder endelig dom.

Lægens patientovergreb kom første gang frem i offentligheden, da en 27-årig kvinde i april sidste år stod frem i Århus Stiftstidende og fortalte om sine oplevelser med lægen.

Hun fortalte, at hun under en indlæggelse måneden forinden blev udsat for et voldsomt overgreb af den dengang 30-årige læge på universitetshospitalet i Skejby. Lægen, som egentlig havde fri, "undersøgte" hende på brysterne, ligesom han også forgreb sig på hende både vaginalt og rektalt. Under overgrebet virkede han flirtende over for den unge kvinde, som var indlagt med influenza A og høj feber.

Undervejs i "undersøgelsen" omtalte lægen patienten som "unge frøken," og han omtalte sig selv i tredje person som "Hr. Doktor".

Allerede få dage efter episoden på Skejby blev lægen anholdt, sigtet for voldtægt og varetægtsfængslet.

Da kvinden stod frem med sin historie i den østjyske avis, kom der for alvor fut under sagen.

På baggrund af medieomtalen meldte flere kvinder lægen til politiet i løbet af foråret og efteråret sidste år, og da sagen 23. december blev afgjort ved byretten i Aarhus, var Carlos Shiralipour dømt for voldtægter og overgreb mod i alt fire kvinder.

Det ene overgreb, som han blev dømt for, var det føromtalte på universitetshospitalet i Skejby. De tre andre fandt sted inden for seks dage i januar sidste år på Regionshospitalet Viborg.

Det er et tankeeksperiment:

Men tænk, hvis det var blevet besluttet, at prins Christian skulle have apanage, når han fylder 18 år den 15. oktober, og hvis det dernæst viste sig, at et flertal af danskerne rent faktisk var imod.

I den situation ville medierne bringe meningsmålinger, der ned i detaljen ville dissekere, hvor stor en del af befolkningen, som ville være lodret imod ordningen, og hvor mange som ville støtte, at prins Christian skulle have apanage.

I aviser, radio og tv ville eksperter og politikere udtale sig om sagen, og på de sociale medier ville diskussionerne nok igen være præget af den heftighed og uforsonlighed, som kendetegner det digitale forsamlingshus.

Forsvarsløs ung prins

Spørgsmålene ville være mange. Bør et ungt menneske virkelig tildeles et årligt millionbeløb? Ville det være rimeligt i betragtning af, at han stadig går i gymnasiet? Og ville han egentlig fortjene at få årpenge, når han ikke løfter større opgaver for Kongehuset?

Ja, det kræver ikke stor fantasi at forestille sig, hvordan debatten ville udvikle sig. Og i centrum af det hele ville der stå en ung prins – som en dag skal være Danmarks konge – og han ville i realiteten være forsvarsløs, mens debatten om hans person ville bølge frem og tilbage i medier og offentlighed.

At ovenstående ikke blot kan affejes som et løsrevet tankeeksperiment, dokumenterer de meningsmålinger, som for nylig er lavet. Her er danskerne nemlig allerede blevet spurgt, om prins Christian skal have apanage, når han fylder 18 år. En stor del af befolkningen er imod. Og det ligger i forlængelse af opinionsmålinger fra de senere år, der viser, at danskerne gradvist er blevet mere kritiske over for, hvordan apanagen til den kongelige familie efter deres mening bør uddeles.

Danskernes skepsis begyndte for alvor at sætte sig igennem, da flere og flere tog afstand fra, at grevinde Alexandra fik apanage, når hun reelt ikke længere udførte opgaver for Kongehuset. Senere kom der også fokus på, om prins Joachim udrettede nok for sin apanage. Og der begyndte efterhånden også at komme gang i en diskussion af, hvor mange af dronning Margrethes børnebørn, som skulle have ret til årpenge.

I begrænset omfang

I 2016 skar dronningen igennem: Hun gjorde det klart, at fra den nye generation vil det kun være prins Christian, der en dag vil modtage apanage.

Forløbet viser, at spørgsmålet om apanage er blevet følsomt. Derfor foretog Kongehuset også et klogt træk, da man i mandags meddelte, at prins Christian ikke skal tildeles apanage efter sin 18-års fødselsdag. ”Kongehuset har i samråd med Statsministeriet besluttet, at Hans Kongelige Højhed Prins Christian ikke tildeles årpenge, før han fylder 21 år i efteråret 2026, medmindre Hans Kongelige Højhed inden da måtte være blevet tronfølger,” lød det.

Det blev fastslået, at prins Christian i det kommende år vil gøre sin gymnasieuddannelse færdig, og senere vil Kongehuset oplyse om hans videre uddannelsesforløb. Det blev også meddelt, at han først til den tid ”i højere grad vil indgå i officielle sammenhænge”. Indtil da vil han kun i begrænset omfang deltage i officielle sammenhænge, lød beskeden.

Tiden var en anden

Dermed har Kongehuset effektivt tacklet den giftige debat, som kunne være opstået, hvis han var blevet tildelt apanage allerede som 18-årig. Dronning Margrethe og kronprins Frederik modtog ganske vist begge årpenge, da de fyldte 18 år. Men de var tronfølgere. Og endnu vigtigere: Tiden var en anden. Dengang havde danskerne ikke samme kritiske blik på apanagen, og der var ikke opstået den samme bevidsthed om, at apanagen bør gives til de medlemmer af kongefamilien, som de facto skal løfte de royale opgaver og stå i spidsen for Kongehuset.

Nok så væsentligt for prins Christian rummer beskeden fra hoffet et ekstra aspekt, som bestemt heller ikke skal undervurderes. Han får nu mulighed for at kunne være ung og leve i relativ fred i nogle flere år. Det betyder, at han kan vokse til og blive mere moden, inden han for alvor skal vænne sig til det rampelys og det pres, som er en del af tilværelsen for en kommende regent.

En klog beslutning

Ingen ved, hvem der har besluttet, at han ikke skal have apanage allerede til efteråret. Men et godt gæt er, at beslutningen kan føres tilbage til hans forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. De har truffet en klog beslutning – formentlig i samklang med deres søn - og den er blevet bakket op af dronning Margrethe, som også har kunnet se visdommen i den afgørelse.

Måske har det spillet en rolle, at dronning Margrethe og kronprins Frederik begge kæmpede med det fokus og forventningspres, som medier og befolkning rettede mod dem, da de var unge. Som voksne har de begge fortalt, at det var en svær tid, inden de fandt sig til rette i deres særlige rolle.

Med beslutningen om at udskyde apanagen har de givet prins Christian et bedre afsæt for at blive klar til de opgaver, han en dag skal løse, og de har undgået, at han bliver skydeskive i en potentielt giftig debat, som ingen 18-årig ville ønske at blive kastet ind i.