Emil) Hej Aneke. Tillykke med seniorkarrierens første græssejr i dag.

Aneke) Jo tak. Jeg håber virkelig, Holger har selvtillid nu. Når man returnerer sådan en servebomber, som han gjorde i dag, så…

E) Aneke, du ved jo godt, hvorfor jeg ringer. Jeg har skrevet tre forskellige portrætter af din søn, og nu vil jeg læse hvert af dem op for dig. Du har som sagt en åben invitation til at afbryde, kommentere og tilføje undervejs. Er du med på den?

A) Ja, jeg er klar!

Portræt) Den første starter med en flabet stopbold i Paris. Et bagudskruet trickskud listet over nettet på så overrumplende vis, at Novak Djokovic, tennissportens mest vindende spiller nogensinde, end ikke orkede at løbe efter bolden. Holger Rune knyttede næven og brølede. Med sine fjedrende bevægelser, kasketten omvendt på hovedet og vingummi-bamser til pauserne i tasken lignede han, hvad han var: En 19-årig teenager.

A) Hah!

P) Men han var også meget mere end det: Han var på kometfart mod tennisstjernerne. Det var den 6. november 2022. Dén uge, hvor Holger Rune åd top 10-spillere. Fem ud af fem sejre mod verdensranglistens øverste. Det var aldrig sket før.

Djokovic, den legendariske serber, blev slået i finalen efter et maratonparti på mere end 15 minutter. Holger Rune kastede sig ned på ryggen og gemte ansigtet bag håndfladerne. Nu var han selv i top 10.

I de danske medier blev han sammenlignet med den siddende nationalhelt på Kronborg, i Frankrig kaldte de ham for “varmblodet” “elektrisk” og “en ung ulv”.

Da hendes majestæt dronning Margrethe i sin nytårstale mindre end to måneder senere hyldede de “enestående” danske resultater i tennis, var det en hilsen til Holger Rune.

Allerede i dag - mens han endnu er for ung til at drikke alkohol, når han spiller turneringer i USA - bliver han af eksperter kaldt “den største mandlige tennisspiller, Danmark nogensinde har haft”.

Men Holger interesser sig ikke for dansk-top. Fra sin base i Monaco har han ét altoverskyggende mål: Blandt de 87 millioner mennesker, der ifølge International Tennis Federation dyrker den globale sport, vil han være den bedste. Nummer et.

Ingen tror mere på dét projekt, end hans mor, Aneke Rune.

A) Fantastisk.

E) Hvad tænker du om det?

A) Eeeeej fantastisk. Du burde jo være højtlæser, for du har virkelig en behagelig stemme.

E) Kan du huske trickskuddet?

A) Ja, for ved du hvad? Så sent som i går viste Holger mig et klip fra Rom, hvor han laver præcis den samme stopbold. Også mod Novak. Den er uhyggelig god. Han løber efter den, men halvvejs inde giver Djokovic fortabt, for han ved godt, hvor den ender.

E) Du har altid troet på Holger, Aneke. Jeg har læst flere steder, at I solgte sommerhuset, indløste pensionsopsparingen og tog et lån i huset i Skovshoved for at få råd til at finansiere de spæde seniorår. Er det rigtigt?

A) Jeg ved godt, det lyder som en sød historie, men der er smurt lidt tykt på. Vi tog ikke lån i huset, og vi hævede heller ikke pensionsopsparingen. Men det er rigtigt, at vi valgte at futte det fine lille sommerhus af. Og det var dels fordi vi ikke havde været deroppe i to år, dels så vi ikke behøvede at malke for meget på privatøkonomien for at finansiere Holgers karriere.

E) Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, kostede det cirka en halv million kroner om året i starten af hans karriere?

A) Det kan ikke gøre det. I juniorårene var Holger privilegeret, fordi han allerede som U12 lå blandt de bedste i verden. Når du ligger så højt oppe, får du betalt hotelovernatningerne til de bedste turneringer. Men da vi gik fra junior til senior, startede vi fra scratch. Holger startede som nummer mange tusinde på ranglisten uden et eneste point. Og så skal du spille de dårligste turneringer, der overhovedet findes, på aflagte tunesiske og tyrkiske bade-resorts. Vi skulle selv betale hotelværelser, mad, flybilletter, og der er lort og lagkage i præmiepenge. Og når du lige er startet som senior, så går du ikke direkte ind og cruiser hele vejen til finalen, så det er giga minus, hver gang du rejser ud.

E) Hvad drev den satsning?

A) Det gjorde Holgers drive. Han har - og har altid haft - en sindssyg ild inden i sig. Det er meget fint, at folk roser mig for at støtte ham. Men tag en hvilken som helst mor eller far og sæt dem i mit sted, lad dem se den ild i øjnene, se det arbejde, han ligger bag hver evig eneste dag. Hans liv, hans sjæl, hans gråd, hans grin. Han har lagt ALT i tennis. Det kan man ikke lade være med at støtte op om. Så må man sgu bare finde ud af en eller anden måde at få det til at fungere på.

E) Nå, hvis du er klar, så fortsætter jeg med at læse artiklen højt? Her kommer del to:

P) En for længst forældet talemåde lyder, at der “bag enhver succesfuld mand står en kvinde”. I Holger Runes tilfælde er det hans mor, Aneke.

Hun er med til alle turneringer, ser stort set samtlige træningspas og har en holdning til hver et slag, han slår, hver en linje, der skrives om ham i aviserne. Hun er en lynafleder. Manager. Producer på den film, der hedder Holger Rune.

Men først og fremmest er hun mor.

De, som griner af det og siger: “Se nu at få kappet den navlestreng”, aner intet om dynamikkerne i Rune-familien. Det ville være det værste, der kunne ske for den danske tennis-sensation.

Da Holger Rune var dreng, klædte han sig ud som Rafael Nadal. Ærmeløs trøje, bandana. Præcis som tennis-idolet så ud på plakaterne på børneværelset. Til sin første turnering kom Holger i finalen, men tabte den. Han gik bananas.

- Tag Rafa ned fra væggen, lød det fra den knuste knægt, da de kom hjem.

På det tidspunkt var Rafael Nadal også nummer to.

- Hæng Roger Federer op.

Og pludselig klædte Holger Rune sig ud som den schweiziske verdensetter. Polo T-shirt og Wilson-ketcher.

- Jeg vil aldrig være toer, sagde Holger Rune.

Anekdoten afslører to ting: Den blotlægger vindermentaliteten, der har drevet Gentofte-drengen til at stå tidligt op om morgenen, træne mere end alle de andre og melde afbud til fødselsdage og et hav af sociale arrangementer.

Men det viser også, hvad Holger Rune er i sin grundkerne: en kæmpe tennisnørd, der elsker sin sport.

Og glæden ved tennis, de barnlige drømme, ilden, gejsten - alt det har Aneke Rune holdt i live. Som hun selv har sagt i et interview med Jylland-Posten:

- Der skal ikke stilles spørgsmål ved, at Holger gerne vil slå alle rekorder og vinde 25 grand slams. Lad ham da sige det, lad ham da jagte det. Hvorfor skal Holger hånes for at tro på sig selv?

Aneke har aldrig selv spillet tennis og er med sine egne ord “frygteligt bange for bolde”. Til gengæld tilbragte hun folkeskoleårene på Det Kongelige Teaters Balletskole, og selvom hun aldrig fik en karriere, lærte hun noget andet. At det kræver ofre at nå til tops. At det kræver forældrenes opbakning.

Her må man forstå, at vejen til professionel tennis er som en vandring igennem en ørken. Der er ingen ruteplan, intet forenings-setup, nul holdkammerater. Det er en ensom og brutal verden, hvor man selv må finde ud af det hele, og hvor langt, langt de fleste aldrig når frem til drømmen.

Men Aneke Rune har siden sønnens konfirmationsalder gjort ørkenvandringen og livet “on the road” til noget hjemligt. Til et familieprojekt.

Faderen Anders har stået for kontrakter og advokater.

Søsteren Alma, som også er model, har taget sig af rejseafregninger.

Ungdomstræneren Lars Christensen har fulgt ham i tykt og tyndt og været som en anden far for ham.

Og Holger har fået lov til at være Holger. Tennisspiller. I dag, hvor han har over en halv million følgere på Instagram, bliver beskrevet som Danmarks mest værdifulde sportsbrand og har tjent cirka 37 millioner kroner i præmiepenge, er han stadig nørden med plakaterne på værelset.

Nu hvisker B.S. Christiansen ham ind i øret som mentalcoach, og Patrick Mouratoglou - verdens mest profilerede tennistræner, der førte Serena Williams til 10 Grand Slam-titler og gnubber skuldre med typer som Mike Tyson på den røde løber - sidder i hans boks, men der er stadig én person, som Holger taler mere med om tennis end nogen anden:

Hans mor Aneke Rune.

A) Det er rigtigt.

E) Er det ikke rigtigt?

A) Det er helt rigtigt. Og det er derfor, jeg er med. Siden han var lille, har Holger ELSKET at spille tennis, og for mig var det vigtigt, at det ikke blev for business-agtigt, når han bare rejste med sin træner. Min fornemmeste opgave har været at sørge for, at han blev ved med at lege.

E) Hvordan tager man som familie den beslutning, at nu handler det om Holger?

A) Det er ikke sådan, man sætter sig ned og siger, nå, nu er det alvor. For Holger var det alvor hele tiden. Men så er det bare vokset og vokset. Og når Holger laver bedre resultater, så har hele familien travlt. Pludselig er der 10 kontrakter i stedet for en. 45 rejseafregninger i stedet for 1.

E) Er det hele familiens drøm, der udleves?

A) Som forældre ønsker man altid, at ens barn lykkes. Men jeg er ikke sådan vildt begejstret for betegnelsen "familieprojekt", for det er Holgers projekt og drøm. Vi andre hjælper ham bare, og vi har også alle sammen ting ved siden af.

E) Kunne du forestille dig, at der kommer en dag, hvor Holger Rune ikke længere har brug for sin mor i sin tenniskarriere?

A) Det har jeg troet mange gange. At nu gider han sgu ikke mig mere. Og jeg har en bog fyldt med lister med alt det, jeg skal derhjemme, så det er ikke, fordi jeg ville være tomhændet, hvis han kommer og siger: “Mor - nu er det bare mig og drengene.” Men det er jo ikke rigtig kommet. Og jeg tror, det handler om flere ting. Jo højere op du kommer, desto mere er der også et spørgsmål om tillid. Han ved, at han altid kan komme til mig og få sandheden - på godt og ondt. Og det, tror jeg, betyder meget, for der er mange, der har alle mulige interesser i Holger nu. Det har jeg ikke. Jeg har kun én interesse, og det er, at Holger lykkes med sit mål.

E) Nå, Aneke, vi er nået til tredje og sidste del, og her er jeg nødt til at komme med en lille advarsel. Jeg ved, det er en historie, som du er træt af at bruge tid på. Men sandheden er, at det ikke er stopbolde og sprudlende tennis, som alle danskere tænker på som det første, når de hører navnet Holger Rune. Nogle tænker også på hans temperament.

P) Holger Rune råbte det med ryggen til sin modspiller og blikket fikseret i grusset.

- Din kussespiller, mand.

Han havde lige tabt en bold og var tydeligvis frustreret over sit eget spil. Et hvidt håndklæde blev kylet ned på stolen, før han spyttede flere ord ud.

Der var ikke mange tilskuere rundt om tennisbanen, men de sexistiske og stødende tilråb blev fanget på kamera. For mange af dem, som ikke følger tennis specielt tæt - både i Danmark og udlandet - blev overskrifterne deres første møde med Holger Rune. Det var juni 2021, han var kun lige blevet 18 år.

A) Jeg er meget ked af, det bliver bragt op igen og igen. Holger har sagt undskyld, og det er ikke længere aktuelt.

E) Må jeg læse videre?

A) Ja.

P) Et års tid senere spillede danskeren sig sensationelt i kvartfinalen ved French Open. Det var det største resultat, en dansk herresinglespiller havde opnået i årtier, men det var noget helt andet, som tennisverdenen bagefter snakkede om.

Siddende alene på sin bænk, med projektørlamper og livekameraer rettet imod sig, sendte Holger sin mor ud af stadion. Han råbte ad hende.

“Forlad!”

Med et forurettet blik i ansigtet gentog han det igen og igen.

“Forlad! Hvis du vil hjælpe, så forlad!”

Kort efter rejste hun sig fra sin plads i boksen og forlod tribunen. Og Holger Rune fortsatte med at udfordre både dommeren, publikum og modstanderen Casper Ruud, mens vreden svedte ud af kroppen på ham.

A) Det passer ikke. Som Holger sagde på pressemødet efter kampen: “Det var ikke min mor, jeg bad om at forlade stadion”. Det var der bare ingen, der lyttede til. Han sagde det sågar til Eurosport bagefter, der så lagde klippene ud. Så vi tog fat i Eurosport og sagde: “Hvorfor fanden ligger i klippene ud?” Jeg valgte at gå, det er rigtigt. Og jeg valgte at gå, fordi han tydeligvis var stresset.

E) Men hvem var det så, at Holger bad om at forlade tribunen?

A) Det var hans træner Lars, som han bad om at gå. Holger var pissefrustreret over, at han sad og så helt sammenbidt ud, at han ikke var pumped nok, og at han ikke hjalp og coachede dér, hvor han skulle hjælpe. Jeg synes ikke, hans træner skal gå, så jeg vælger at rejse mig og gå, for at han kan få lidt ro på. Senere vender jeg tilbage, og i øvrigt går jeg tit under kampene, fordi jeg skal på toilettet eller ud at ryge en smøg. Så mere odiøst var det heller ikke. I dag griner Holger af det. Men set I bagklogskabens lys skulle han have sagt tingene, som de var, for jeg tror faktisk, han fik mere hate, fordi folk troede, det var mig. Holger kunne ikke drømme om at bede mig om at gå.

E) Skal jeg læse videre?

A) Gerne.

P) Pludselig var Holger Runes attitude noget, som danskerne havde en holdning til. Ikke siden Anja Andersen lavede piruetter og kastede fuckfingre i håndboldhallerne, havde der været så meget debat om opførslen på banen.

- Hvorfor er det egentlig så beundringsværdigt at bevare roen og være så udtryksløs som en myseost? skrev sangeren Simon Kvamm, mens andre stemplede Holger Rune som et forkælet pattebarn.

Men Holger Rune er ligeglad med, hvad du tænker. Det samme er hans mor.

Han har undskyldt flere gange for sin banden og svovlen, og nedsmeltningerne er blevet færre. Han har - ligesom Aneke - afvist, at han smed sin mor væk fra tribunen, men påpeget, at han elsker hende. Familien føler, medierne bruger for meget krudt på de historier, som ligger år tilbage.

Men hemmeligheden er også, at de ved, at vreden er nødvendig. Temperamentet er dén benzin, som Holger Rune kører på. Det er hans energi. Som hovedpersonen selv har sagt det til Zetland:

- Uden den vanvittige indre ild, så kommer du ikke så langt.

Bjørn Borg, John McEnroe, Roger Federer, Rafael Nadal. Nogle af tennissportens største legender har også kæmpet med og mod deres eget temperament.

På få år er Holger Rune allerede blevet mere moden. Han er ikke kun på vej mod at blive verdens bedste tennisspiller. Han er også på vej mod at blive voksen.

Men mange - inklusive de internationale tennisjournalister, som jeg har talt med - håber ikke, at kanterne bliver for runde. For i en verden, hvor de fleste sportsstjerner er intetsigende, polerede glansbilleder, har Holger Rune autenticitet. Man kan mærke ham. Selv igennem tv-skærmen får han en til at føle frustrationen, glæden, ilden.

Han gør det relaterbart at stå på Center Court. Og han opfylder den rolle, den karakter, som tennisverdenen allerede har givet ham: Han er sportens bad boy.

E) Mors dreng og tennissportens bad boy. Hvad siger du til den?

A) Jeg er så ikke enig i det der udtryk. “Bad boy”. Jeg synes godt, man kan sige, at han er en rebel, fordi han rusker lidt op i traditioner. Men jeg synes, der er forskel på at være rebel og på at være bad boy. Bad boy, det er Nick Kyrgios. Holger er mere en rebel.

E) Hvor kommer Holger Runes temperament fra?

A) Hvis du spørger hans far, altså min mand, så vil han nok sige, det er fra mig. Og det kan jeg godt stå ved.

E) Har Holger noget at være vred over?

A) Nej, og det er meget sjovt, Netflix har filmet med ham et halvt års tid nu, og de er fuldstændig vilde med ham. Fordi Holger er altid et stort smil. Han elsker at stå på tennisbanen. I kampene er han konkurrencemenneske ud til fingerspidserne. Det er ikke et arbejde for Holger. Det er hans liv. Han vil det. Han vil det. Han vil det helt inde fra sit hjerte. Og han vil det med alt, hvad der er i ham. Og det er det, han giver udtryk for på tennisbanen. Jeg vil hellere kalde det passion end vrede. Men det er rigtigt nok, at hvis du kigger på, hvordan Holger opfører sig i dag kontra for nogle få år siden, så er der en helt anden modenhed. Han bruger sin energi bedre, flegner ikke ud over småfejl, spasser ikke ud. Men derfor er det stadig vigtigt, at han bevarer sin ild.

E) Aneke, nu er jeg kommet med tre bud. Hvordan synes du selv, at historien om din søn skal fortælles?

A) Jeg vil gerne slutte af med en ting, som, jeg synes, er vigtig. Om temperament. I dag skal alle unge mennesker strømlines. Da jeg var ung, gik vi også i de samme Marco Polo-trøjer og duck shoes, men jeg synes, det er blevet meget værre i dag. De unge skal tænke, synes og mene det samme. Derfor håber jeg, at Holger holder fast i at forblive, som han er - på godt og ondt. Det må ikke være sådan, at bare fordi ens børn ikke lige siger det samme som sidemanden, så skal de medicineres eller have en diagnose. Det er sgu vigtigt, at der er nogen, der skiller sig lidt ud og er anderledes. Ligesom Holger.

E) Bliver han verdens bedste tennisspiller?

A) Det gør han. Det gør han. Det gør han, og han skal guides rigtigt i forhold til, hvad han skal prioritere sin tid på træningsmæssigt, hvad der skal optimeres, hvordan det skal struktureres. Det prøver jeg at hjælpe med, så godt jeg kan. Nu bliver han ældre, og det kan være, han kommer til at træffe beslutninger, som ikke nødvendigvis er de bedste for ham. Men jeg vil gå ud fra, at han følger den kurs, vi har lagt. Og så bliver han nummer 1.

Det får betydning for området nær Klelund Plantage mellem Esbjerg og Billund, at der i foråret er blevet født otte ulvehvalpe.

Det forklarer videnskabelig chef på Naturhistorisk Museum Aarhus Kent Olsen, som står for at lede og koordinere overvågningen af ulve i Danmark, til Radio4.

Han fortæller, at otte hvalpe er over gennemsnittet for et kuld. Ulve får i gennemsnit mellem fem og seks hvalpe per kuld.

- Lokalt får det selvfølgelig den betydning, at en højere andel af krondyrkalve bliver spist. Hvis der er husdyr, der ikke er bag ulvesikrede hegn, er det sandsynligt, at der vil ske angreb på dem. Men det er vigtigt at huske, at der findes foranstaltninger, som vi ved, virker overraskende effektivt, siger han.

Bor man inden for såkaldte ulvezoner, yder Miljøstyrelsen støtte til etablering af ulvesikre hegn. Styrelsen har udpeget to områder i Jylland som ulvezoner - ét i Vestjylland og ét i Midtjylland.

Ifølge JydskeVestkysten er netop Klelund Plantage ikke en del af en ulvezone, og der er derfor ingen økonomisk hjælp at hente til ulvesikre hegn.

Det bekymrer Torben Kousgaard, som driver landbruget Varde Ådal Lam.

- Vi har haft to ulveangreb i vores fold. Hvis der kommer nye hold hvalpe i både Borris, Oksbøl og Klelund, som ligger inden for 30-40 kilometer fra, hvor vi bor, frygter vi en mangedobling af angreb i fremtiden. Derfor vil vi gerne have værktøjer, så vi kan håndtere det, siger han til JydskeVestkysten.

Finder man sine husdyr døde eller skadede - og tror man, en ulv har været på spil - skal man henvende sig til Naturstyrelsen.

En ulvekonsulent vil herefter sørge for nærmere undersøgelse af dræbte, aflivede eller skadede dyr.

Ifølge Naturstyrelsens hjemmeside er det vigtigt, at man ikke flytter eller håndterer dyr, der er fundet døde. Efter aftale med ulvekonsulenten kan de dækkes til, så eventuelle DNA-spor ikke ødelægges af andre dyr.

Hvis Naturstyrelsen konkluderer, at der er tale om et ulveangreb, kan man få erstatning for skader på husdyrene. Erstatningens størrelse afhænger blandt andet af dyret samt dyrets størrelse.

Det er Miljøstyrelsen, der i den konkrete situation afgør, hvorvidt kompensation kan komme på tale.

Ulvefamilien fra Klelund Plantage er set sammen på et vildtkamera. Hvalpene er formentlig født i starten af maj.

Ifølge JydskeVestkysten er området i plantagen, hvor hvalpene færdes, lukket for offentligheden til og med den 1. oktober 2023.

Ulveparret ved Klelund er ikke det eneste, som har fået hvalpe i år.

Ifølge Kent Olsen har vi tre ulvepar i Danmark, som siden årsskiftet har fået hvalpe.

- Det betyder, at et større antal vil blive i Danmark og forsøge at slå sig ned og finde egnede levesteder, siger han til Radio4.

Der er nu over 30 voksne ulve i Danmark.

Hvad gør man, hvis grene fra naboens træer rager langt ind i ens have?

Tja, hvis grenene generer, snakker man vel først med naboen og forklarer ham problemet?

Og hvis det ikke giver resultat, finder man måske ørnenæbbet frem og klipper de grene, der hænger ind over plankeværket, af.

Hvor svært kan det være?

Meget svært, lyder det fra Anne-Mette Alstrup og Torben Møller Jensen, der bor i hver sin andelsbolig i Aarhus-bydelen Frederiksbjerg.

Meget, meget svært.

De ejer begge sammen med ejendommens øvrige andelshavere en lille have, som de sætter stor pris på.

Men for tre-fire år siden, da naboejendommen skiftede ejer, begyndte problemerne, forklarer de to.

- Naboen nægtede at studse sine træer i skellet. Ja, det vil sige, han studsede dem godt nok på den side, der vender ind mod ham selv. Men de grene, der vender ind mod os, lod han bare gro.

- Han forklarede os, at han ejede træerne, og at en af årsagerne til, at han havde købt huset, netop var, at det blev afskærmet af træer. Og der stoppede dialogen. Vi er ikke på talefod sammen mere, forklarer Anne-Mette Alstrup og Torben Møller Jensen.

Siden er grenene vokset - og vokset - ind over plankeværket.

I januar kom hegnsynet på beboernes opfordring på besøg.

Det blev en fuser for beboerne.

- De konstaterede, at det ikke var et hegn men enkeltstående træer, der udgør problemet. Og så kunne de ikke gøre noget, forklarer Anne-Mette Alstrup og Torben Møller Jensen.

Men kan det virkelig passe? Må man virkelig ikke kappe grene af træer, som rager langt ind på ens egen grund, hvis naboen nægter at kappe dem af?

Man bestemmer vel selv, hvad der skal være på ens grund - også i højden?

Svaret er - måske overraskende for nogle - nej.

Man må nemlig ikke uden videre beskære naboens træer. Heller ikke, hvis træerne skygger, eller grene går langt ind over ens grund. Man kan heller ikke kræve, at naboen selv går i gang med saven.

Det fremgår af en artikel fra Videncentret Bolius, der har sat sig ind i problematikken.

Faktisk må man ifølge Bolius kun i tre tilfælde beskære naboens træ i skellinjen:

- Hvis grenene vokser gennem det fælles hegn. Eller at grenene hænger så lavt over hegnet, at det skades.

- Hvis grenene fra naboens træ hænger så lavt, at man ikke kan komme til med sine havemaskiner.

- Eller hvis grenene udgør en sikkerhedsfare. Altså hvis de kan styrte ned og skade mennesker eller dyr.

I de første to tilfælde må man selv beskære de grene, der er problemer med. I tilfælde nummer tre skal man kontakte det lokale hegnsyn, som kan pålægge naboen at beskære træet.

Naboen er ifølge Anne-Mette Alstrup og Torben Møller Jensen ikke til at hugge eller stikke i.

- Og så står vi tilbage og kan ikke gøre noget. Jeg har talt med eksperter om det her, og alt tyder på, at der simpelthen er tale om et hul i loven, siger Anne-Mette Alstrup og fortsætter:

- Hegnsloven stammer fra gammel tid og er åbenbart fortrinsvis lavet med henblik på at regulere stridigheder om hegn i landbruget.

Henning Danielsen, der er kasserer i Foreningen af hegnsyn i Danmark, giver beboerne ret i, at der kan mangle hjælp til folk, der har problemer med naboens træer.

- Vi støder på andre, der har samme problem, og netop den her problematik vil vi drøfte på vores næste bestyrelsesmøde i foreningen, siger Henning Danielsen, som er medlem af hegnssynet i Randers.

Foreningen holder næste møde i august.

Sagen er begyndt at gå Anne-Mette Alstrup og Torben Møller Jensen på.

- Det er ikke bare, at grenene skygger for solen, når vi er i haven. De vildtvoksende træer tager også vores udsigt. Men det går os måske især på, at vi ikke kan gøre noget. Vi føler os helt låst i den her situation, siger de to.

- Nogle af vores venner har sagt: Hvorfor slår i da ikke bare nogle kobbersøm i de træer, så de går ud. Men det er ikke lige os at gøre den slags. Vi er ikke ude på at provokere, og vi har i øvrigt altid haft et godt forhold til vores naboer.

Faktisk kan de to gøre noget - i teorien. De kan lægge sag an mod naboen med påstand om, at den naboretlige tålegrænse er overskredet.

Og hvad handler den grænse så om?

Efter den almindelige naboretlige regel skal en grundejer ikke affinde sig med ulemper fra naboejendommen, som går væsentlig ud over, hvad der efter kvarterets beskaffenhed og ejendommens beliggenhed er rimeligt, og som grundejeren må være forberedt på.

Der er tale om en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Overstiger ulempen, hvad der efter forholdene er rimeligt, skal ulempen normalt reduceres til et acceptabelt niveau, den naboretlige tålegrænse.

Med andre ord kan beboerne ved retten måske få medhold i, at det ikke er rimeligt, at naboens træer vokser så langt ind deres have.

- Problemet er, at den proces kræver en dygtig advokat. Faktisk kontaktede vi en advokat, inden vi bad hegnsynet komme. Men det kostede os 35.000 kroner for et enkelt møde og en skriftlig korrespondance, forklarer de to.

- Skal en advokat forberede sådan en sag til retten, kommer vi let til at betale over 100.000 kroner. Det kan vi ikke klare, siger de to andelshavere.

Det betyder ikke, at de to ikke har lyst til at lægge sag an mod naboen.

- Vores advokat sagde til os, at vi efter hans vurdering har en god chance for at vinde. Men at vi ikke kan være sikre.

Nå ja, så er der jo altså også en anden måde at løse konflikten på. En meget nemmere måde.

Bolius konkluderer, at man ikke nødvendigvis har pligt til at fjerne grene fra træer, der hænger ind over naboskel, men "at det vil selvfølgelig være god stil at imødekomme sin nabos ønsker".

Hvorfor går naboen ikke bare med til at klippe grenene af træerne?

Han hedder Morten Jensen og ejer ejendommen ved siden af.

Han er noget kort for hovedet, da avisen ringer til ham.

- Hvorfor klipper du ikke bare grenene af - for det gode naboskabs skyld?

- Hegnsynet har været her, og den sag er afgjort.

- Det ser ud til, at du har klippet grene af ind mod din egen grund, mens naboerne må slås med grene, som de ikke må klippe ned. Er du enig i det?

- Jeg tror, at vi lukker den her. Farvel, lyder det fra Morten Jensen.

Avisen fik aldrig stillet det sidste spørgsmål:

- Er der nogen måde, I kan komme overens på?

Vi lader i stedet Anne-Mette Alstrup og Torben Møller Jensen svare.

- Det ser det desværre ikke ud til, siger de.

Forestil dig at være passager i en bil kun iført en badedragt af lycra og en cykelhjelm. Med 80 km/t på vej ned af et bjerg. Og så kaste dig ud på asfalten. Det ikke bare lyder skørt. Det ér skørt. Og sådan er professionel cykling. Skørt, vild, vild farlig og fascinerende.

Lige nu kan man hjemme i sofaen komme helt tæt på sidste års forførende Tour de France i en højaktuel Netflix-dokumentar, hvor de professionelle cykelrytteres vovemod og barske betingelser bliver udpenslet. Forskellen på succes og fiasko er helt utrolig hårfin fra et øjebliks uopmærksomhed fra en tilskuer, lidt grus på asfalten, til en improviseret lånecykel, hvor sadlen sidder alt for højt.

Cykelrytterne bliver råbt ind i hovedet, også af egne sportsdirektører, som helt sikkert vil dække sig ind under begrebet "peptalk". De bliver tiljublet, hujet og klappet af og løftet frem, så de igen-igen overskrider de menneskelige grænser for den fysiske formåen.

Man behøver på ingen måde at være sportsfanatiker eller cykelentusiast for at se med og blive forført og fornøjet. Mange uden kærlighed til sport eller cykelløb er allerede faldet i Netflix-gryden, der ikke overraskende topper listen af de mest sete programmer lige nu.

Den sindsoprivende dokumentarserie får selvsagt konkurrence af årets Tour de France, som netop er skudt i gang. Denne gang med start i Spanien, i Baskerlandets hovedby Bilbao. Men dokumentaren er et fantastisk supplement til ellers "bare" at følge med i dette års udgave.

Vi havde i Danmark sidste år den enestående mulighed for at opleve Tour de France, det største cykelcirkus af dem alle, på dansk jord. Minderne om nogle fantastiske dage i København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg lever stærkt videre, og taknemmeligheden til dem, der drømte eventyragtigt stort og fik det til at ske, er tilsvarende stor. Det lød på papiret helt skørt, at Tour de France skulle starte i Danmark. Og det var det. Skørt og uvirkeligt, men helt utrolig meningsfyldt og fællesskabs-skabende.

Den positive erfaring skal vi huske på, når nogen drømmer om Formel 1 i København eller Champions League-fodbold i Aarhus. Kan det drømmes, så kan det ske.

Fra en vejkant på Haderslevvej uden for Løjt Kirkeby i Sønderjylland var jeg som tusindvis af andre nysgerrige danskere rundt i landet personligt vidne til et imponerende Tour de France-optog af gøgl, politi, medier og cykelryttere. Den effektive tid, feltet tog om at passere, var ganske få sekunder. Ikke desto mindre var de tre timer i vejkanten en kæmpe oplevelse.

Én af hovedpersoner i sidste års Tour de France, Jonas Vingegaard, er ikke overraskende også i fokus i den anbefalelsesværdige Netflix-dokumentar. Historien om den "bette knejt fra Thy", i Hillerslev kendt som "Jonas fra Mælkebøttevej", blev, inden han lod sig kåre som vinder af verdens største cykelløb, sidste sommer foldet ud i et skønt portræt her i Avisen Danmark. Skrevet af samme journalist, Emil Jørgensen, som i dagens avis også står bag det spektakulære interview med Holger Runes mor, Aneke Rune. Begge er ligesom Netflix-dokumentaren en stor anbefaling værdige.

Således blev den sidste udgave af "Chefredaktøren søde opstød" på denne side af sommerferien til et cyklende opstød. Med et varmt ønske om, at I alle bliver begejstret over et eller andet de kommende sommeruger, ønskes I en glædelig sommer.

Og ja, et par danske etapesejre og en dansker i gult på Champs-Élysées søndag den 23. juli vil jo bare gøre sommeren ekstra god - igen i år.

Allez - allez. Kom så, Jonas.