Kan du huske, da Ryanair foreslog ståpladser på flyene? Eller at det skulle koste penge at bruge toiletterne ombord?

Ingen af delene er blevet til noget, men Ryanair-topchef Michael O’Leary har til gengæld skabt så meget opmærksomhed, at det irske flyselskab nu er Europas klart største.

Billige flybilletter til populære destinationer har lokket europæerne - og i høj grad danske flyrejsende - ombord i de hundredvis af Boeing-fly, som Ryanair har udrustet med tynde sæderygge for at få plads til flest mulige passagerer.

Stilen har bevidst været provokerende. Kunder er blevet kaldt ”idioter” eller ”dumme”. Især hvis de protesterede over enorme strafgebyrer, som da en britisk familie engang klagede over en regning på 2.000 kroner, fordi de var mødt op i lufthavnen uden udskrevne boardingkort.

I dag er det anderledes. Michael O’Leary er blevet mere afdæmpet, imens han nyder Ryanairs succes. Mens de gamle europæiske luftfartsselskaber stadig sveder over de tusindvis af aflyste flyafgange under corona-nedlukningerne, står Ryanair stærkere end nogensinde.

I det seneste regnskabsår tjente virksomheden et overskud på 10 milliarder kroner. Det var godt hjulpet af en fordobling af omsætningen til næsten 80 milliarder kroner i et år, hvor næsten 170 millioner kunder købte sig en flybillet til Ryanairs fly.

Men Ryanairs status som klassens frække dreng er der ikke rokket ved. I onsdags havde flyselskabet inviteret danske journalister til pressemøde på det mondæne hotel Phoenix i Bredgade i København. Dagsordenen var ukendt på forhånd, men viste sig at være en bandbulle mod Københavns Lufthavn i Kastrup, der har varslet højere takster fra flyselskaberne.

- Der er absolut ingen logisk grund til at forhøje taksterne i en lufthavn, der allerede har genskabt overskuddet efter Covid, udover at forsyne sine aktionærers lommer yderligere, mens danske forbrugere, som allerede lider under høje leveomkostninger og inflation, er overladt til at betale regningen, sagde Ryanair-direktør Eddie Wilson på mødet.

Ryanair stod sidste år for ni procent af trafikken til Københavns Lufthavn og var dermed det tredjestørste flyselskab efter SAS og Norwegian.

Selskabet lover langt flere afgange fra København, hvis lufthavnen holder taksterne i ro eller sænker dem. Det vil også åbne muligheden for, at Ryanair etablerer en reel base i København. Det betyder, at fly og personale kan overnatte i København i stedet for at blive fløjet ind fra andre baser i Europa hver morgen.

Ryanair har ikke haft baser i København og Billund siden 2015, hvor Arbejdsretten afgjorde, at danske fagforeninger kunne udføre faglige aktioner mod flyselskabet. På det tidspunkt nægtede Ryanair at tale med fagforeninger. Eller som Michael O’Leary udtrykte det:

- Helvede fryser til is, før det sker.

Også dengang afholdt Ryanair et velbesøgt pressemøde i København, hvor O’Leary gjorde opmærksom på de mange tabte danske arbejdspladser, fordi Ryanair i protest rykkede sine baser væk, blandt andet til Litauens næststørste by, Kaunas.

Siden er der sket en normalisering, og topchefen har måttet æde sine ord om et frostklart helvede. I januar i år strålede fagbevægelsen herhjemme, da det lykkedes at tegne overenskomst med Malta Air, som er et datterselskab under Ryanair, og som betjener selskabets afgange fra Billund Lufthavn.

- Det er en stor sejr for fagbevægelsen i Danmark, at det er lykkedes at lave en overenskomst med Ryanairs datterselskab. De har hidtil fløjet uden overenskomst. Nu får de ansatte ordnede forhold, og vi løfter deres lønninger markant, sagde Dansk Metals forhandlingschef, Keld Bækkelund Hansen, i en kommentar.

Vejen er banet for flere overenskomster og dermed ro på bagsmækken, hvis Ryanair vælger at udvide sine nuværende 26 flyruter ud af København. Til sammenligning har Ryanair 33 destinationer ud af Billund.

Men udsigten til højere takster står i vejen, mener Jacob Pedersen, luftfartsekspert og aktieanalysechef i Sydbank.

- Jeg forstår det sådan, at der er tale om betydelige takstforhøjelser. Det er en ulempe for Ryanair, for det betyder, at deres flyvninger bliver betydeligt mindre rentable. De får sværere ved at hente det antal passagerer, som de gerne vil, siger han.

Københavns Lufthavn sulter efter flere passagerer, for aktiviteten er endnu ikke på niveau med tiden før corona. Især trafikken til Asien er sløj, og det giver derfor mening, hvis lufthavnen interesserer sig for flyselskaber, der lokker med nye ruter. Ikke mindst når den absolut største aktør, statsejede SAS, kæmper mod en truende konkurs.

Sagen udstiller det dilemma, som Danmarks klart største lufthavn befinder sig i.

- For lufthavnen er det ikke en nem opgave. De har den danske stat som medejer, men staten er også medejer i SAS og vil gerne sikre København som et stort nordisk knudepunkt for lufttrafik. Hvordan skal de balancere, at SAS overlever, samtidig med at man har brug for flere passagerer, som Ryanair kan give, spørger Jacob Pedersen.

Han medgiver, at det kan være bekvemt at øge taksterne, selvom det betyder, at Ryanair lægger sine ruter et andet sted. De traditionelle luftfartsselskaber som SAS, Lufthansa, British Airways og Air France-KLM kan bedre håndtere højere takster, som kan sendes videre til kunderne.

- Jo mere, du åbner spillepladen for Ryanair, jo sværere gør du det også for SAS og de andre flyselskaber, siger Jacob Pedersen, som til gengæld også kan se fristelsen i at sikre Ryanair gode vilkår.

- Når Ryanair siger, at de åbner en rute med et antal passagerer, kan man som lufthavn regne med, at det passer. Det er sjældent, at det kikser. Hvis Ryanair ikke får flyene fyldt op, sænker de prisen, indtil det sidste sæde er solgt, siger Jacob Pedersen.

Hos Københavns Lufthavn er man ikke imponeret over Ryanairs pressemøder og en direktør, der er fløjet til København for at lægge pres på lufthavnen.

- Københavns Lufthavn er godt i gang med at forhandle takster med alle flyselskaberne bistået af Trafikstyrelsen. De forhandlinger foregår i mødelokaler og ikke til pressemøder, skriver Morten Mortensen, ruteudviklingschef i Københavns Lufthavn, i en e-mail.

For Ryanair handler det om, hvor en hastigt voksende flåde af fly skal placeres. Det kan være i Danmark, men selskabet ser også muligheder i andre europæiske hovedstæder og storbyer.

- Højere takster vil gøre København endnu mindre konkurrencedygtig i forhold til andre europæiske hovedstæder, og så er der ingen udsigt til genopretning efter Covid i de kommende år, fordi trafikken flytter til mere konkurrencedygtige storbylufthavne, lød det fra Ryanair-direktør Eddie Wilson i onsdags.

Selskabet har bestilt 300 splinternye Boeing 737-fly, som ifølge tidsskriftet Economist skal løfte passagertallene til 300 millioner i 2035.

Investeringen vidner om Ryanairs stærke økonomi, men er også udtryk for et element af købmandskab. 75 af flyene blev efter sigende bestilt i 2020, da coronakrisen rasede, så Michael O’Leary fik flyene til en tredjedel af listeprisen.

En af de seneste års mest eksponerede straffesager nærmer sig sin afslutning. Den handler om den 22-årige sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg. Hun forsvandt efter en glad og alkoholrig rundtur i Aalborgs natteliv.

En nu 38-årig mand sidder på anklagebænken i Retten i Aalborg, tiltalt for at have voldtaget, dræbt og parteret hende. Kun parteringen erkender han. Retten sætter punktum i sagen torsdag 29. juni.

Her følger et overblik over sagens elementer, herunder forklaringen på, at den tiltalte på den ene side nægter drabet på den unge kvinde og på den anden side erkender at have parteret hendes lig.

Studenterne er sprunget ud, og nu venter fejringen, herunder de traditionsrige studenterkørsler.

Der dyttes, skåles og festes fra vognene, og oftest er der musik i højttalerne. I flere år har det ikke været ualmindeligt at have en DJ med på vognen til at styre musikken, men i år må studenterne selv klare den del - og det vækker undren.

- Der er ikke kommet nye regler, men nu vælger politiet at fortolke bekendtgørelsen anderledes, konstaterer Christian Lykke fra Vestbirk ved Horsens.

Han har i 15 år været indehaver af 25 ombyggede militærlastbiler i Dansk Studenterkørsel - den del af forretningen har han for nylig solgt, men han driver fortsat portalen Book Studenterkørsel, hvor han er som bindeled mellem skoleklasserne og hundredvis af vognmænd fra hele landet.

Reglerne for studenterkørsel står beskrevet i en bekendtgørelse fra 2016. Heri lyder det, at den omhandler befordring af personer på ladet "i forbindelse med kørsler efter en afsluttende eksamen af en ungdomsuddannelse af minimum to års varighed (eksamenskørsel)". Det er på baggrund af den ordlyd, at politiet nu - for få uger siden - har meldt ud, at det betyder, at alle på ladet skal have nyafsluttet ungdomsuddannelsen.

Christian Lykke og de mange vognmænd, han repræsenterer, er først og fremmest frustrerede over, at udmeldingen om en ny fortolkning kom så kort tid før årets studenterkørsler.

- Det er bare træls for alle parter, og det har lavet rimeligt rav i den i forhold til annullering af kontrakter, tilbagebetaling af penge og så videre, siger han.

Han fortæller, at de studerende har mødt dem med stor uforståenhed for politiets pludselige kovending.

- De er skidetrætte af det, for at sige det ligeud. Men først og fremmest synes de, det er totalt åndsvagt, fordi de ikke kan se meningen med det, siger Christian Lykke.

Det er dog ikke kun de studerende, der savner mening med galskaben:

- Det er slet ikke dumt for sikkerheden at have en ædru, oftest lidt ældre person som en DJ med på vognen. En DJ, der styrer musikken, kan ikke bare skabe stemning, men også dæmpe gemytterne efter behov, siger Christian Lykke.

Avisen har også talt med Patrick Bøje fra Horsens-firmaet Bøje Studenterkørsel. Han tilslutter sig Christians Lykkes betragtninger om, at en DJ kan justere festens niveau med musikken.

- Hos os har klasserne derfor kun betalt et mindre beløb for DJ, og så har vi suppleret op, for vi betaler gerne nogle tusind kroner for at få DJ'ens hjælp til holde lidt styr på eleverne.

- Nu bliver det eleverne selv, der styrer det. Selvfølgelig sørger vi for, at sikkerheden er i orden, men nu bliver vi nødt til i højere grad at bruge løftede pegefingre og måske endda skæld ud, siger Patrick Bøje.

Patrick Bøje er også fortørnet over, at han som vognmand har fået politiets udmelding i 11. time.

- Jeg vil nu nærmere sige i 13. time, og det har været udfordrende for os ad h... til, fordi alle vores aftaler om DJ er lavet for længe siden.

Det er ikke første gang, at politiet udstikker regler til studenterkørsel, lige før det går løs. For nogle år siden blev vognene pålagt at få monteret et særligt partikelfilter. Vognmænd investerede stort i at efterkomme kravet, som alligevel blev frafaldet i 11. time.

Christian Lykke, der selv havde investeret 600.000 i partikelfiltre til sine 25 vogne, betragter forløbet fra dengang som en fadæse. Og det er præcis samme ord, han putter på den pludselige stramning i forhold til fortolkningen af bekendtgørelsen.

- Og så er det bare træls for eleverne, der i sidste øjeblik skal finde på noget andet, det er træls for vognmændene, og det er træls for de DJ's, der er booket længe i forvejen, måske har sagt nej til andre jobs og nu formentlig ikke kan få nyt job i kalenderen med så kort varsel, siger han.

Han fortæller, at han som udbyder af platformen mellem studerende og vognmænd flere gange har opfordret politiet til at sikre dialog i god tid, og det vil han fortsat opfordre til.

- Der er stadig mange spørgsmål, vi har stillet politiet, men som vi endnu ikke har kunnet få svar på. Nu håber jeg, at vi kan mødes allerede efter sommerferien, så vi kan gå i dialog om fortolkningen og få det på plads i god tid inden næste år, siger han.

Når en DJ ikke må være på vognen, fordi det kun må være nyudklækkede studenter, så rejser det for vognmændene tvivl om mange andre situationer, fortæller Christian Lykke.

- Hvad med en handicaphjælper? Må studenter i kørestole ikke have sin hjælper med, hvis hjælperen ikke lige er blevet student? Og hvis en ung kommer til skade, må der så ikke være en voksen med indtil næste stop? Og hvad med Team Danmark-elever, der bruger fire år på uddannelsen. Må de så ikke være med, når resten af klassen er på studenterkørsel, fordi de ikke selv har afsluttet uddannelsen endnu?

- Helt lavpraktisk rejser politiets nye fortolkning af bekendtgørelsen en masse problematikker, som vi ikke har kunnet få svar på endnu, siger Christian Lykke.

Hvordan de enkelte vognmænd fortolker og efterkommer bekendtgørelsen er han som mellemmand ikke herre over.

- Men selvfølgelig har jeg sørget for annulleringer af DJ og opfordret til, at alle efterkommer de anvisninger, politiet har meldt ud, fastslår han.¨

Flere medier har omtalt vognmænd og studenters frustrationer og været i kontakt med politiet, der henviser til Færdselsstyrelsen. I et skriftligt svar til Ekstra Bladet lyder det fra Færdselsstyrelsen:

'Det er normalt ikke lovligt at transportere mennesker på ladet af eksempelvis en lastbil. 'Når eksamenskørsel alligevel tillades, er det fordi man gerne vil hylde den tradition, og når der netop er tale om en afvigelse, der forringer sikkerheden, så fortolker Færdselsstyrelsen reglerne indskærpende. Det betyder, at selvom det ikke står klart og tydeligt, så er hensigten, at det kun er de, der har afsluttet en ungdomsuddannelse af minimum 2 års varighed, der må befinde sig på ladet'.

Det er dejligt med sommer, solskin og temperaturer, der indbyder til en tur på stranden, men det kan blive for meget - især om natten.

Med dagtemperaturer, der for tiden ofte er over 25 grader og nattetemperaturer, der ofte ikke kommer under 15 grader, bliver det for mange sværere at få en god nats søvn.

Ifølge en rapport om søvn fra Videnscenter for Forebyggelse er en af de afgørende faktorer for en god søvn, at man kan sove i et veltempereret rum. Det vil for de fleste være 18-21 grader.

Sengefirmaet Emma har fået lavet en spørgeundersøgelse blandt 500 danskere om søvn, og her angiver cirka halvdelen temperaturen som vigtig for deres søvn. Faktisk er temperaturen blandt de tre faktorer, som danskerne vurderer som de vigtigste for en god nats søvn.

Professor og søvnforsker Poul Jennum har tidligere forklaret til Politiken, at vores krop har en naturlig mekanisme, så den sænker kropstemperaturen omkring en halv grad om natten, men det har den svært ved, når omgivelserne er for varme.

- Det fungerer ikke i varmt vejr, og derfor giver kroppen sig til at svede for på den måde at komme af med den nødvendige energi, så temperaturen kan sænkes. Virker det heller ikke, er næste skridt, at vi vågner. Derfor oplever mange, at de sover dårligt i varmt vejr, har Poul Jennum fortalt til Politiken.

Med de globale klimaforandringer vil vi i Danmark komme til at opleve flere perioder med ekstraordinært høje temperaturer, der kan udfordre vores nattesøvn, så der er god grund til at forsøge at finde løsninger på, hvordan man bedst håndterer varme nætter.

Vi har derfor herunder samlet en række råd til, hvordan man kan forsøge at holde sig kølig og får en god nattesøvn trods varmen. Rådene stammer fra sengefirmaerne Emma og Auping samt rapporten "Søvn og Sundhed" fra Vidensråd for Forebyggelse.