Christina Siguenza Bomholt og kæresten har tidligere været i Rom og vidste godt, at det ville være varmt i juli. Alligevel er temperaturerne på over 40 grader kommet bag på kæresteparret. Privatfoto og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Christina befinder sig i Sydeuropas altomsluttende hedebølge: - Kan du høre det? Det er endnu en ambulance Resumé Ditte Birkebæk Jensen dibje@jfm.dk og Nanna Elmstrøm nanel@jfm.dk Temperaturerne i det sydlige Europa kravler i øjeblikket et godt stykke op over de 40 grader. 42-årige Christina Siguenza Bomholt, der også er kendt fra TV 2-programmet "Årgang 0", er i øjeblikket på ferie i Italiens hovedstad Rom med sin kæreste. Her oplever parret, at varmen gør dem dvaske, og at få kilometers gang kan føles som et maraton. Konstant hører de også ambulancer med udrykninger i byen. - Vi taler meget om, hvordan vi klarer den her hede, for det er vi nødt til at forholde os til, ellers overlever vi det ikke, siger hun. Imidlertid ser det ud til, at vi skal vænne os til flere hedebølger af den aktuelle kaliber. Det fortæller Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut. Fuld artikel tirsdag 18. jul. 2023 kl. 19:07 Ditte Birkebæk Jensen dibje@jfm.dk og Nanna Elmstrøm nanel@jfm.dk Christina Siguenza Bomholt og hendes kæreste oplever lige nu hedebølgen fra første parket i Rom. Ifølge DMI er temperaturerne på over 40 grader i det sydlige Europa kun en forsmag på, hvad klimaforandringer byder på, hvis vi ikke ændrer vaner. Hvis det regnfulde danske sommervejr giver akut trang til at rejse sydpå til varmere vejr, så vil man i øjeblikket få, hvad man ønsker sig.En hedebølge huserer i det sydlige Europa med temperaturer, hvor man tirsdag venter op mod 46 grader på øen Sardinien i Italien. Ifølge vejrudsigterne ser varmen ikke ud til at slippe området lige foreløbig.- Det er blandt andet Spanien, Italien og Grækenland, som er hårdest ramt af ekstremt høje temperaturer på godt over 40 grader. Selvom vi ser lokale rekorder lige nu, er det specielle for situationen nu, at det er rigtig høje temperaturer i lang tid i træk, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Artiklen fortsætter efter annoncen Det danske kærestepar har slet ikke tal på, hvor mange liter vand, de drikker i varmen i Rom denne uge. Vandet købes frossent på flaske, for almindeligt koldt vand opvarmes alt for hurtigt, fortæller de. Privatfoto. 42-årige Christina Siguenza Bomholt, der også er kendt fra TV 2-serien "Årgang 0", er en af de danskere, som oplever varmen helt tæt på. Hun er i denne uge på sommerferie i Italiens hovedstad Rom med sin kæreste.- I går troede vi, at vi sagtens kunne gå to kilometer i varmen, men det var nærmest som at gå et maraton, hvor vi måtte holde flere pauser. Vi er udfordret fysisk, og min kæreste bliver også påvirket mentalt med irritation og dårligt humør, siger hun fra en liggestol ved hotellets pool, da Avisen Danmark fanger hende over telefon.Termometeret på hendes Iphone er kravlet op på 42 grader i skyggen omkring klokken 13. Hvert tiende minut hopper parret i poolen for at køle kroppen ned.Kun en forsmagDe højere temperaturer i Europa stammer aktuelt fra Nordafrika, der i kombination med højere havtemperaturer gør luften ekstra hed.- Hedebølger er naturlige, men sammen med den menneskeskabte globale opvarmning, får vi generelt højere temperaturer, og derfor er der heller ingen tvivl om, at vi får længere og mere kraftige hedebølger, som dem, vi ser nu, siger Adrian Lema fra DMI. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Christina (@kakaomyggen) Både Christina og kæresten har tidligere været i Rom, men varmen er alligevel kommet bag på parret.- Vi bookede ferien tilbage i januar, og der vidste vi jo godt, at Rom er varm i juli, men ikke så varm. Men jeg kunne huske fra sidste tur, at det er godt med en pool på hotellet, så det er vi meget glade for nu, at vi prioriterede. Og ellers har vi en god aircondition på værelset, som jeg er meget forelsket i, siger hun.Den 3. juli var den varmeste dag, der nogensinde er målt på kloden med 17 grader i gennemsnit over hele døgnet. Og ifølge Adrian Lema fra DMI har situationen heller ikke noget med vanlig sommer og sol at gøre. Hvad med El Niño? El Niño er et naturligt forekommende fænomen, som forstyrrer de normale havstrømme og vejret i landene, der omkranser Stillehavet ved ækvator. Den får også midlertidigt indflydelse på det globale klima. Ifølge Adrian Lema, Chef for Nationalt Center for Klimaforskning, DMI, er fænomenet ikke den største årsag til hede temperaturer i det sydlige Europa. - El Niño påvirker andre dele af verden med ekstreme temperaturer, men endnu ikke i nævneværdigt omfang i Europa. Når den starter, så går der måske et år eller halvandet, før man mærker effekten af det på globalt plan, siger han. Kilde: Københavns Universitet og DMI - Det her er kun en forsmag på, hvad vi får mere af. Alt peger på, at det bliver varmere, og at vi kan få endnu højere temperaturer på globalt plan end nu, siger han. Artiklen fortsætter efter annoncen Farligt for menneskerDe høje temperaturer betyder også, at mennesker udsættes for sundhedsfare på flere destinationer i Europa i disse dage.- Sidste år havde vi den hidtil varmeste sommer nogensinde, hvor op mod 60.000 flere dødsfald i Europa kunne tilskrives varmen i et eller andet omfang. Derfor skal man være enormt forsigtig ved at undgå direkte sol og drikke meget mere vand, end man egentlig er tørstig til, siger Adrian Lema.Og det er et råd, som Christina Siguenza Bomholt og kæresten allerede følger til punkt og prikke.- Jeg har slet ikke tal på, hvor mange dunke vand, vi drikker. Vi køber det frossent, for almindelig nedkølet vand bliver hurtigt for varmt til at kunne slukke tørsten. Hotellet har også givet gæsterne lov til at tage drikkevarer med ind i poolområdet, som man ellers normalt skal købe i baren, så de er meget opmærksomme hernede, siger hun. Det er uforsvarligt at tage ud på sightseeing i Rom midt på dagen. Derfor sørger Christina og kæresten for at se byen om formiddagen for at vende tilbage til poolen allerede ved middagstid. Privatfoto Varmen har betydet, at kæresteparret er nødt til at justere, hvordan de holder ferie.- Vi har valgt at tage ud at se de obligatoriske turistattraktioner først på dagen for at gå hjem ved middagstid. Det er simpelthen ikke hensigtsmæssigt at blive ved med at gå i solen længere på det tidspunkt, siger hun og afbryder pludselig sig selv:- Kan du høre den lyd? Det er endnu en ambulance.- Vi hører konstant udrykninger, og uden at vide det med sikkerhed, forestiller jeg mig, at det skyldes hedeslag hos folk, siger Christina Siguenza Bomholt, der er uddannet sygeplejerske. Artiklen fortsætter efter annoncen Nye tider for turismenRejseselskabet Bravo Tours har ifølge administrerende direktør Peder Hornshøj mellem 6000 og 7000 gæster ude at rejse lige nu. Men de lader ikke til at være negativt påvirket af varmen.Peder Hornshøj pointerer, at det dog kan spille ind, at mange af Bravo Tours rejsedestinationer ligger nær strande, hvor det er køligere.- Selvfølgelig er det meget varmt, men vi hører ikke beklagelser fra vores gæster. Vi siger til dem, at nu skal de huske at drikke vand og tage en tur i poolen en gang i mellem, siger han og tilføjer:- Vi gør meget ud af sige, at når det er så varmt, er det vigtigt, man holder væskebalancen, så det ikke er rom og cola det hele. Den 42-årige sygeplejerske Christina Siguenza Bomholt er kendt fra TV 2-serien "Årgang 0". I denne uge ferierer hun med sin kæreste i over 40 graders varme i Italiens hovedstad. Privatfoto De tårnhøje sommertemperaturer kan dog påvirke folks rejsevaner i fremtiden og sende flere turister til kølige destinationer. Det mener turismeorganisationer og eksperter, som Ritzau har talt med.Data fra European Travel Commission (ETC) - en sammenslutning af europæiske turismeorganisationer - understøtter forudsigelsen.Antallet af mennesker med interesse i at rejse til middelhavslandene i perioden juni til november er nemlig faldet med ti procent sammenlignet med sidste år. Også 2022 var Europa præget af tørke og skovbrande.Imens oplever lande som Tjekkiet, Irland, Bulgarien og også Danmark en stigende interesse. Artiklen fortsætter efter annoncen Kan rulles tilbage om 50 til 100 årDMI-chefen Adrian Lema, er heller ikke overrasket over de varmerekorder, kloden for tiden oplever.- Det bekræfter, hvad vi ved fra klimaforskningen. Vi vil komme til at se, at rekorderne bliver slået i de kommende år igen og igen. Det går den forkerte vej, og det er et vink med en vognstang i forhold til klimaforandringerne.Derfor er der ifølge ham ikke andet at gøre end at begynde at handle.- Lige nu og her, handler det om at få bremset vores CO2-udslip, så det ikke bliver værre, end det er nu. Men hvis vi gør det, kan vi måske i et 50-100 års perspektiv, godt rulle tingene tilbage igen, siger han.Tilbage i liggestolen ved poolen i Rom vil Christina og kæresten fortsat passe ekstra meget på resten af tiden på ferien. De næste par dage kan temperaturen ifølge meteorologer blive endnu højere i Italien.- Vi taler meget om, hvordan vi klarer den her hede, for det er vi nødt til at forholde os til, ellers overlever vi det ikke. Vi har i hvert fald tænkt os at tage en taxa på fredag til metrostationen, når vi skal hjem. Vi kommer ikke til gå flere kilometer i varmen igen, slutter hun. Heden er farlig Mange af landene, der oplever en ekstrem varme, udsteder advarsler om de høje temperaturer, fordi varmen kan være farlig.Normalt kan kroppen holde sin temperatur på 37 grader, selv om lufttemperaturen stiger. Kroppen undgår overophedning ved at udskille sved. Men på varme, fugtige dage sveder man mindre på grund af den øgede luftfugtighed. Når man ikke længere sveder nok, begynder kropstemperaturen at stige, og så kan man få symptomer på overophedning eller hedeslag.Ved temperaturer over 33 grader stiger risikoen for overophedning eller hedeslag betragteligt.Overophedning er en mildere reaktion på varme end hedeslag. Symptomerne omfatter svimmelhed, tørst og hovedpine. Ved overophedning stiger kropstemperaturen til 37,5-40 grader.Hedeslag opstår, når kropstemperaturen stiger til over 40 grader.Symptomerne er hovedpine, tørst, svimmelhed, hurtig puls, hurtig vejrtrækning, døsighed, forvirring og mindsket bevidsthed. Det skal behandles med afkøling, og man skal drikke rigeligt væske.Over 61.000 mennesker døde på grund af hedebølger og andet varmt vejr i Europa i sommeren 2022. Kilder: Sundhed.dk, AFP og Reuters Læs også Hedebølger kan sende turister til køligere lande som Danmark Læs også For abonnenter Den ekstreme sommervarme bliver endnu mere intens i fremtide... Læs også Udenrigsministeriet advarer danske turister om naturbrand i ... Læs også Naturbrand hærger nær Athen: Feriesteder evakueres
Danskerne elsker at købe sommerhus i de samme områder, som alle andre. Særligt tre ting kendetegner de mest populære sommerhus-områder i Danmark. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix Se top-20: Her er det mest populært at købe sommerhus i Danmark Resumé Anne-Marie Lindholm annli@jfm.dk Vi ved godt, hvor vi helst vil købe sommerhus henne i Danmark. Derfor er det også de samme områder der år efter år står for størstedelen af sommerhussalget. Og der er ikke noget at sige til det. Alle områderne deler nemlig tre skønne fællestræk: Havudsigt, kort afstand til børnevenlige badestrande og lange kystlinjer. Det viser en opgørelse, som Boligsiden.dk står bag, og hvor der stort set ikke gemmer sig nogle overraskelser. - Ikke overraskende er Odsherred den kommune med flest sommerhushandler, da det samtidig er den kommune i Danmark, hvor der ligger flest sommerhuse. Det er generelt set kendetegnet blandt de kommuner, som ligger øverst på listen over flest solgte sommerhuse, at det også er her, hvor sommerhusbestanden er ganske stor, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden. Fuld artikel onsdag 19. jul. 2023 kl. 05:05 Anne-Marie Lindholm annli@jfm.dk Vi ved godt, hvor vi helst vil købe sommerhus henne i Danmark. Derfor er det også de samme områder der år efter år står for størstedelen af sommerhussalget. Og der er ikke noget at sige til det. Alle områderne deler nemlig tre skønne fællestræk. Har sommervarmen, de lyse nætter og et ophold i et magisk sommerhus pirket til din lyst til også at blive ejer af dit helt ejet fritidshus? Så kan du jo overveje om du vil købe et hus, der hvor flertallet af danskere gennem tiden har valgt at etablere deres sommerresidens.Alle de populære destinationer har tre ting til fælles:Havudsigt, kort afstand til børnevenlige badestrande og lange kystlinjer. Artiklen fortsætter efter annoncen Det viser en opgørelse, som boligsiden.dk står bag, og hvor der stort set ikke gemmer sig nogle overraskelser år efter år.Selv om rangeringen på listen har ændret sig en smule over tid, er det alligevel de samme kommuner, som går igen. Og for hvert år i hele perioden har den samme kommune indtaget førstepladsen over flest sommerhushandler.Derfor finder vi også i år Odsherred Kommune i toppen af listen, hvor kommunen har ligget trygt og godt i 10 år.- Ikke overraskende er Odsherred den kommune med flest sommerhushandler, da det samtidig er den kommune i Danmark, hvor der ligger flest sommerhuse. Det er generelt set kendetegnet blandt de kommuner, som ligger øverst på listen over flest solgte sommerhuse, at det også er her, hvor sommerhusbestanden er ganske stor, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.- At det samtidig er kommuner, som grænser op til kyst, der dominerer listen, overrasker heller ikke. En tur til stranden er noget af det, de fleste danskere forbinder med at feriere i et sommerhus, og derfor er kort afstand til vand naturligvis også et ønskekriterium for sommerhuskøberne, tilføjer hun. Husk at købe med hjertetGennem hele 2022 blev der solgt er i alt solgt 7.976 sommerhuse. Men selvom der ligger sommerhuse jævnt fordelt over hele Danmark, så udgør top 20-listen fra boligsiden.dk 69 procent af det samlede salg af sommerhuse sidste år. Top 20: Her sælges der flest sommerhuse i Danmark 1 Odsherred 6812 Ringkjøbing-Skjern 4783 Gribskov 4544 Syddjurs 3765 Varde 3526 Jammerbugt 2857 Guldborgsund 2798 Halsnæs 2739 Frederikssund 27110 Kalundborg 25811 Aalborg 254 12 Bornholm 23713 Hjørring 21814 Norddjurs 19015 Lolland 17116 Slagelse 16517 Vordingborg 15918 Frederikshavn 14919 Mariagerfjord 14120 Thisted 139Hele landet 7.976 Kilde: Boligsiden.dk Men der er altså mange penge at spare, hvis du er villig til at bevæge dig lidt uden for de mest populære områder.Ifølge Arbejdernes Landsbank er det derfor en god ide, hvis du ikke fra start af lægger dig fast på et bestemt sommerhusområde.Hvis du eksempelvis bor i København, kan du blot med ca. 1,5 times køretur til Kalundborg få dobbelt så meget sommerhus for pengene som i Gribskov, der er et af landets ubetinget dyreste sommerhusområder, skriver de på deres hjemmeside.Alligevel er bankens bedste råd, når du skal vælge, hvor du vil købe et sommerhus henne, at du køber med hjertet.- Køb af sommerhus skal nemlig som udgangspunkt altid være drevet af lyst og behov – af drømmen om sit helt eget feriested - og ikke af spekulationer omkring udviklingen i markedet og priserne, skriver de på deres hjemmeside. Lange kystlinjer, havudsigt og børnevenlige strande er det danskerne vil hvae tæt på, når de køber et sommerhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Læs også Sommerhus-fidus spreder sig: Kan kaste store skattegevinster... Læs også Skuffede boligsælgere må tage deres bolig af markedet eller ... Læs også For abonnenter 50 kvadratmeter sommerhus for 2,5 millioner: - Det finder du... Læs også Fyrer du for gråspurvene uden at vide det? Mange boligejere ...
SF's formand Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen) Se videoanalyse med Dall: Rød blok er blevet gemmestedet for alle de skuffede socialdemokrater Resumé Casper Dall casda@jfmedier.dk Uge efter uge op mod sommerferien kunne det ene meningsmålingsinstitut efter det andet melde om historiske målinger. Det handlede blandt andet om, at en regering aldrig før har mistet så stor en del af dens opbakning så hurtigt, som tilfældet er med SVM-regeringen, men det handler også om, at SF aldrig er blevet målt så højt hos flere institutter. Men ridder de så bare på en lyserød sky hos SF og resten af den forladte røde centrum-venstre blok? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver her sit bud på, hvordan formen efter et halvår år med SVM-regeringen er hos SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet Fuld artikel onsdag 19. jul. 2023 kl. 06:31 Casper Dall casda@jfmedier.dk Hvordan er formen efter et halvt år med SVM-regeringen hos de efterladte partier i centrum-venstre? Avisen Danmarks politiske redaktør giver her sin vurdering. Hun vinkede farvel til dem, men de troede aldrig rigtigt på, at hun ville forlade dem. SF's formand Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen) Men sådan gik det alligevel efter folketingsvalget den 1. november. Mette Frederiksen trak Socialdemokratiet ind på midten af dansk politik og i regering med Venstre og Moderaterne. Tilbage stod resten af rød blok og måbede. For ingen havde troet på Mette Frederiksens ambition om en regering henover midten. Lyt til "Christiansborg" Avisen Danmarks politiske podcast - "Christiansborg" - har lavet tre sommerepisoder, hvor politisk redaktør, Casper Dall, sammen med politisk reporter Ida Meyer gør stadig over de tolv partiledere på Christiansborg: Hvordan er det gået for deres respektive partier i det første halve år med en bred SVM-regering - og hvilke muligheder har de i den kommende tid?Du finder "Christiansborg", hvor du plejer at finde dine podcasts - for eksempel hos Apple Podcast, Spotify, Google Play eller i Avisen Danmarks app. Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager Men hvordan er det så gået for de efterladte centrum-venstre-partier det første halve år af 2023? Avisen Danmarks Casper Dall giver dig her en vurdering af formen hos SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet. Artiklen fortsætter efter annoncen 1 Pia Olsen Dyhr Pia Olsen Dyhr har god grund til at smile. Efter valget stiger partiets tilslutning i meningsmålingerne. (Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) I løbet af foråret lod Pia Olsen Dyhr sig interviewe til Politiken. Her fortalte hun blandt andet, hvordan hun efter folketingsvalget og regeringsforhandlingerne havde brug for at puste ud og tanke ny energi. Det gjorde hun i løbet af januar, hvor man kunne finde hende på sofaen med en Netflix-serie kørende i baggrunden.Det virker til at være en af de klogeste beslutninger, der er truffet meget længe i dansk politik. For Pia Olsen Dyhr kom tilbage med fornyet energi, og det har spredt sig til en yderst velfungerende og harmonisk folketingsgruppe, som godt nok stadig er ærgerlige over, at det ikke blev til SF-ministre i denne omgang, og at det også er blevet betydeligt sværere at komme i direkte kontakt med regeringens ministre end under den socialdemokratiske etpartiregering. Men vælgerne kvitterer, og de siger SF, når meningsmålingsinstitutterne spørger, hvem krydset skal sættes ved, hvis der var valg i morgen.Efter lidt startvanskeligheder, hvor Pia Olsen Dyhr flirtede med tanken om at støtte forslaget om en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag, har SF'erne manøvreret sig ind og ud af forhandlingslokalerne med stor sikkerhed og præcision. De var med i finansloven, universitetsreformen og forsvarsforliget, mens de stod uden for postaftalen, som liberaliserede postområdet. Krudt og kugler kan det gamle nedrustningsparti godt klare mere af, men liberalisering er man trods alt ikke klar til - endnu. 2 Martin Lidegaard Radikales leder, Martin Lidegaard, har brugt meget tid sammen med LA's Alex Vanopslagh og De Konservatives Søren Pape Poulsen, så er han egentlig stadig en del af rød blok? (Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Er De Radikale mest til de røde eller mest til de blå? Sådan lyder spørgsmålet ofte om De Radikale, men i flere årtier har svaret været enkelt: De røde.Men efter folketingsvalget og De Radikales beslutning om ikke at være en del af en bred regering henover midten, så har partiets nye frontfigur, Martin Lidegaard, brugt utrolig meget tid på at komme med udspil sammen med Liberal Alliances Alex Vanopslagh og De Konservatives Søren Pape Poulsen. Sammen er de tre partier kommet med udspil inden for international arbejdskraft, tidlig tilbagetrækning og iværksætteri. Selv kalder partierne deres samarbejde for K-LA-R-alliancen. I regeringspartierne benyttes oftere bogstavkombinationen R-K-I.Lidegaard tropper dog stadig op, når centrum-venstre-partierne mødes - oftest på Pia Olsen Dyhrs kontor. Men til efteråret har Martin Lidegaard planer om at udkomme med endnu en bog, og den vil blive nærlæst både på og mellem linjerne for at se, om partiet lægger op til et skifte under hans ledelse. 3 Mai Villadsen Politisk ordfører Mai Villadsen (EL) pudser den røde profil, mens Socialdemokratiet er gået i regering med Venstre og Moderaterne. (Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Da chokket over, at Mette Frederiksen rent faktisk mente det, da hun sagde, hun ville forsøge at danne en bred regering hen over den politiske midte, havde lagt sig, fandt Enhedslisten hurtigt den skarpe oppositionsretorik frem.Men det har tilsyneladende ikke haft den store appel hos vælgerne. For mens SF suger vælgere til sig - sandsynligvis vrede socialdemokrater, der ikke er tilfredse med SVM-projektet - så har Enhedslisten ikke rigtigt formået at drage fordel af det - endnu.Der har ellers været ganske mange dagsordener, som burde ligge godt til Enhedslisten i det seneste halve år: Kampen om en "forårsfridag", som Enhedslisten døbte afskaffelsen af store bededag, de såkaldte overnormale profitter i en lang række virksomheder samt inflationen.I løbet af efteråret går Mai Villadsen på barsel, og partiet ventes senest til efteråret at udpege den næste politiske ordfører for partiet. 4 Franciska Rosenkilde Franciska Rosenkilde er politisk leder af Alternativet. (Arkivfoto: Mathias Svold) Til november er det 10 år siden, at Uffe Elbæk stiftede Alternativet. Gennem alle årene har partiet været kendetegnet ved at være i stand til at komme med politiske forslag, som har rykket den politiske debat. Men i tiden efter folketingsvalget har det været så som så med de politiske forslag, og Alternativet har været påfaldende rolige. Kun et forslag om gratis vand på restauranter har formået at blive et - mindre - debatemne.Sandheden er nok, at kun de færreste havde troet, at Alternativet ville overleve den nedsmeltning, som partiet var udsat for i årene før folketingsvalget, og derfor har partiet og de nyvalgte medlemmerne har mere end rigeligt at gøre med at få styr på en lang række interne anliggende, samarbejdsformer og rekrutteringer af et nyt sekretariat. Læs også Løkke og Ellemann sætter ild til dansk politik efter sommerf... Læs også Har Mette Frederiksen og Lars Løkke mon savnet Ellemann? Læs også Lars Løkke og Moderaterne kopierede Pia Kjærsgaard og Dansk ... Læs også Se videoanalyse med Dall: 'Arbejdsfællesskabet' har haft gav... Læs også Socialdemokrater: En opsparingsbaseret velfærdsmodel er ikke...
57-årige René Spang Jørgensen er efter seks ugers varetægtsfængsling blevet løsladt. Han blev anholdt 1. juni, efter han havde spredt flere læs kartofler på de danske motorveje. Privatfoto Løsladt efter seks uger i arresten: Vognmand blev landskendt, da han smed flere læs kartofler på motorvejen Resumé Nicklas Ansbjerg Nielsen nican@vafo.dk René Spang Jørgensen blev et samtaleemne i hele Danmark, da han 1. juni spredte flere læs kartofler på motorvejen ved Skærup og på Storebæltsbroen. Kartoffelaktionen faldt sammen med, at Folketinget forinden havde gennemført tredjebehandlingen af det omstridte lovforslag om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, Den 57-årige vognmand blev varetægtsfængslet for at have bragt andre menneskers liv i fare. Seks uger senere er han nu løsladt. Fuld artikel tirsdag 18. jul. 2023 kl. 12:00 Nicklas Ansbjerg Nielsen nican@vafo.dk 57-årige René Spang Jørgensen har siddet varetægtsfængslet i seks uger for at have bragt andre menneskers liv i fare ved at læsse tonsvis af kartofler af på Storebæltsbroen og på motorvejen ved Skærup. Give: Den 57-årige vognmand René Spang Jørgensen er efter seks ugers varetægtsfængsling blevet løsladt.Det oplyser specialanklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi tirsdag til Ritzau.René Spang Jørgensen, der ejer transportfirmaet "Lille Hjælper" ved Dørken lige nord for Give, blev et samtalepunkt i hele Danmark, da han 1. juni spredte flere læs kartofler på motorvejen ved Skærup og på Storebæltsbroen. Artiklen fortsætter efter annoncen De store bjerge af kartofler, som den 57-årige øjensynligt læssede af fra flere lastbiler, som han skiftede imellem undervejs, var til gene for morgentrafikken både ved motorvejskrydset ved Skærup og i begge retninger på lavbroen over Storebælt.Han blev samme dag anholdt i Korsør, efter at et vidne havde kontaktet politiet.Han blev sigtet for at have bragt andre menneskers liv i fare og blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg.En politisk sagRené Spang Jørgensen indrømmede ved grundlovsforhøret, at det var ham, der med vilje havde spredt flere læs kartofler på de danske motorveje.Han nægtede dog at være skyldig i, at han med sin handling havde bragt menneskeliv i fare. De store bjerge af kartofler, som vognmanden formentlig læssede af fra flere lastbiler, som han skiftede imellem undervejs, var til gene for morgentrafikken både ved motorvejskrydset ved Skærup og i begge retninger på lavbroen over Storebælt. Foto: Presse-fotos.dk Han gjorde via sin forsvarer opmærksom på, at han betragtede sin aktion som "en politisk sag".Kartoffelaktionen faldt nemlig sammen med, at Folketinget forinden havde gennemført tredjebehandlingen af det omstridte lovforslag om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, som René Spang Jørgensen tidligere havde demonstreret lovligt imod ved at blokere motorvejstilkørslen i Give.Forud for den største af demonstrationerne, der fandt sted 15. maj, udtalte René Spang Jørgensen til Vejle Amts Folkeblad, at han og hans ligesindede ville være klar til at aktionere mod loven, lige til den bliver taget af bordet igen.Afgiften, som betyder, at lastbiler fra år 2025 skal betale omkring 1,3 kroner per kørt kilometer, blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget. Artiklen fortsætter efter annoncen Fortsat sigtetRetten i Svendborg bestemte midt i juni, at René Spang Jørgensen skulle sidde varetægtsfængslet frem til 13. juli. René Spang Jørgensen var talsmand og deltog selv aktivt i blokaden mod vejafgiften mandag 15. maj. Her parkerede han en af sine lastbiler på motorvejstilkørslen ved Give. Foto: Presse-fotos.dk Derefter skulle retten på ny have vurderet sagen, hvis altså anklagemyndigheden ville opretholde fængslingen.- Vi har vurderet, at det grundlag, som han har siddet fængslet på, der drejer sig om, at han på fri fod ville kunne påvirke efterforskningen, ikke længere er til stede, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til Ritzau.Den 57-årige vognmand er dog fortsat sigtet. Anklagemyndigheden skal nu vurdere, om der skal rejses tiltale mod ham. Det er han sigtet for René Spang Jørgensen er sigtet for at have overtrådt straffeloven ved at have bragt andres liv i fare. Paragraffen lyder således:§ 252: Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. Kilde: Danskelove.dk Læs også For abonnenter 57-årig far blev fængslet, da han smed tonsvis af kartofler ... Læs også Han smed flere tons kartofler på motorvejen: Nu har Højester... Læs også Kartofler på vejene skabte kaos i morgentrafikken: Nu er cha... Læs også Sejr til vred vognmand med kartofler på motorvejen: - Det er...