Med endnu en bandepakke i rækken vil SVM-regeringen intensivere kampen mod de hårdkogte bandekriminelle og rockere.

Blandt andet vil regeringen fremover gøre det forbudt for bandemedlemmer, der er blevet idømt et opholdsforbud, at ringe til, sende sms’er til og i det hele taget kontakte andre medlemmer fra samme gruppering.

Det fortæller justitsminister Peter Hummelgaard (S), som løfter lidt af sløret for, hvad regeringens kommende bandepakke kommer til at indeholde. Den bliver efter planen præsenteret i slutningen af august.

- Helt grundlæggende er det min holdning, at de efterhånden mere og mere hårdkogte bandegrupperinger, vi har i Danmark, udgør en parasit på det danske samfund, siger Peter Hummelgaard.

- Derfor er vi også fast besluttet på, at den næste bandepakke skal være det næste skridt i værktøjskassen, hvor vi gør alt, hvad vi kan, for at bekæmpe deres eksistens, deres virke og deres terrorisering af lokalområder og det danske samfund som helhed, siger han.

På grund af folketingsvalget blev den tidligere regerings bandepakke, som blandt andet blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S) i august sidste år, ikke til noget.

Men nu er SVM-regeringen med Peter Hummelgaard i spidsen altså snart klar med sit bud på, hvordan man skal gå hårdere til banderne.

Politiet og lovgiverne er i et kapløb med de kriminelle bander, og der er derfor behov for at bygge oven på de tre tidligere bandepakker med tilsammen 81 tiltag, som skiftende regeringer har gennemført de seneste år.

- Det ser vi både i anvendelsen af teknologiske virkemidler, men jo også hele tiden nye kriminalitetsområder, som de kriminelle bevæger sig ind på. Derfor er der hele tiden et politisk behov for, at politikerne giver politiet nye og forbedrede muligheder og værktøjer for at gøre livet så surt som muligt for de bandekriminelle, siger ministeren, som torsdag mødes med repræsentanter fra Østjyllands Politi for at høre mere om politikredsens erfaringer med bandegrupperinger.

Det er ifølge Justitsministeriets nyeste tryghedsundersøgelse nemlig en af de politikredse, hvor flest borgere har oplevet rocker- eller bandeaktiviteter i deres nabolag. Det gælder en ud af ti.

Foruden et forbud mod at kontakte andre bandemedlemmer lægger regeringen op til at skærpe det nuværende opholdsforbud.

I dag kan domstolene forbyde en person, som bliver dømt for rocker- eller banderelateret kriminalitet, at færdes og opholde sig i en eller flere af landets kommuner.

Fremover vil regeringen gøre det muligt at idømme et opholdsforbud, hvis knivloven bliver overtrådt, hvilket domstolene ikke har mulighed for i dag.

- Vi kan se, at der i flere og flere af de konflikter, der er i bandemiljøet, bliver anvendt kniv mere, end der bliver anvendt skydevåben, siger ministeren.

- Det er jo ikke meningen, at der skal være en strafrabat, når man stikker en mand, frem for hvis man skyder ham.

Rigspolitiet har i en evaluering af det nuværende opholdsforbud sidste år vurderet, at flere politikredse har gode erfaringer med opholdsforbud.

Men der er også eksempler på, at bandekriminelle fortsætter den kriminelle løbebane på afstand. Det er netop, derfor regeringen vil sætte ind med et decideret kontaktforbud. Et brud på kontaktforbuddet vil regeringen straffe med en bøde eller fængsel i op til to år.

- Og det er jo alt sammen, fordi vi ønsker at slå hårdt, hårdt ned på bandekriminalitet og også forebygge i det omfang, vi kan, siger Hummelgaard.

Men vil det overhovedet være juridisk muligt at afskære folk fra at kontakte bestemte personer?

- Det er jo i hvert fald det, vi arbejder på, skal være en del af det kommende udspil. Og det er vores vurdering, at det kan man godt, siger ministeren.

Regeringens kommende bandepakke vil igen lægge op til hårdere straffe, varsler justitsministeren.

Derfor kan regeringen formentligt godt regne med, at kernen i kritikken, når den fulde pakke bliver fremlagt, vil være, at hårdere straffe rent faktisk ikke virker. For ifølge mange forskere og eksperter har det ingen præventiv effekt.

-  Kigger vi på den forskning, de undersøgelser og den evidens, der er på området, er det ikke et af de mere effektive værktøjer, der er i værktøjskassen. Det er en børnelærdom inden for kriminologen, at det her med at straffe sig ud af problemerne ofte ikke er det, der virker bedst, siger David Sausdal, lektor ved Lunds Universitet i Sverige, forsker og kriminolog.

Han henviser desuden til, at Justitsministeriets forskningskontor selv i 2015 konkluderede i en rapport, at strenge fængselsstraffe i værste fald kan have en negativ effekt på at forebygge kriminalitet.

På baggrund af den viden hvorfor er det så, at du alligevel fremhæver skærpede straffe i forbindelse med den kommende bandepakke?

- Jeg synes, at der er to elementer i den diskussion, og det er også det indtryk, jeg får, når jeg er rundt og besøge områder i Danmark, der er hårdt plaget af bandekriminalitet, siger Peter Hummelgaard.

- Der er ofte et behov for, at de allermest voldsparate og hårdkogte kriminelle i bandemiljøet slet og ret bliver fjernet fra miljøet og fra gaden for også at forebygge, at unge finder vej ind i en bandekriminel løbebane. Det er den ene side af det, siger ministeren.

- Så er der den anden side af det, hvor vi konkret har kig på strafskærpelser for brug af kniv i banderelaterede konflikter. Vi skærpede jo straffene for nogle år siden i forhold til brug af skydevåben i forbindelse med banderelaterede konflikter, og vi har set en tendens til, at bandegrupperinger anvender kniv i stedet for skydevåben, fordi man er klar over, at straffen ikke er lige så hård ved brug af kniv.

Men tænker du virkelig, at de her hårdkogte bandekriminelle bliver afskrækkede af udsigten til en hårdere straf?

- Jeg bilder ikke mig selv ind, at straffen modvirker, at den enkelte hårdkogte kriminelle nødvendigvis dropper en bandekriminel i løbebane. Jeg tænker mere på den effekt, det har, at den hårdkogte bandekriminelle sidder inde og har en mindre mulighed for at rekruttere yngre kræfter ind i bandemiljøet, siger ministeren.

Vi er i dag langt mere kropsaktivistiske og kropspositive, end vi var for blot 10 år siden. Den trend slår nu også igennem i den danske modebranche, hvor modetøjsgiganten Bestseller går mere offensivt til værks og åbner tre butikker i Danmark med tøj til store kvinder. Selvsamme plus-size-købende kvinder har kunnet købe tøj fra Bestseller online, men nu bliver det altså en mulighed at tage ud i en fysisk butik og prøve tøjet, inden købet falder.

Bestseller skriver selv i en pressemeddelelse, at Vila åbner sine første tre fysiske butikker for mærket, Evoked Vila, som er et plus-size mærke. Butikkerne bliver åbnet i dag (torsdag, red) i Randers, hvorefter butikker i Kolding og Odense følger efter i løbet af de kommende fire uger. Angiveligt er der også flere butikker på vej både i ind- og udland.

Og det er på tide, at Bestseller tager det skridt, lyder det fra Flemming Birch, der er forbruger- og detailhandelsekspert.

- Man kan ikke have så stor en størrelse og så stort et kundegrundlag, som Bestseller har, og så undlade at gå ind på det her marked. Det ville være underligt, hvis ikke de gjorde det, og jeg mener også, de skylder deres kunder at gøre det, fortæller Flemming Birch.

Ifølge ham handler det nye tiltag ikke kun om at erobre markedsandele og sikre flere kunder fra det voksende kundesegment; det handler også om branding.

- Bestseller skriver selv, at åbningen af butikkerne er noget, der gør dem stolte internt i koncernen. Derfor er det her også en brandingøvelse, der skal signalere kropspositivitet og være en del af deres brand.

I den forbindelse påpeger Flemming Birch, at netop kropspositivisme har været et udbredt fænomen de seneste syv år, hvor en række influencere og andre rollemodeller har forsøgt at signalere, at alle kroppe, uanset størrelse og udseende, er normale og skønne. Det fik allerede dengang de store luksusbrands til at reagere ved at sende flere plus-size-modeller på catwalken i moderigtigt tøj, som var designet til store kvinder og til kvinder med former.

-  Alt, hvad luksusmærkerne gør, smitter af på de store massesalgs-kæder som Bestseller og H&M. H&M har haft tøj til store kvinder i deres butikker længe, konkluderer Flemming Birch.

Han vurderer, at potentialet på det her marked er stort. Det er direktør Louise Byg Kongsholm fra Pejgruppen enig i. Hun følger udviklingen på modetøjsmarkedet nationalt og internationalt tæt, og hun vurderer i en artikel i Børsen, at markedet kommer til at vokse endnu mere.

- Vi bliver større og større. Det har allerede haft betydning, og alle tøjvirksomheder har i dag udvidet sortimentet med flere af de større størrelser, for kunderne er der. Der er omvendt ikke mange, der har størrelse 32 i sortimentet længere. Men de specialiserede plus size-brands’ succes hænger også sammen med, at de ikke bare tager en størrelse 36 og gør den større, men laver tøj med en pasform specielt til de store størrelser, siger hun til Børsen.

Noget tyder dog på, at kropsaktivisterne har måttet tage et slag eller to i kølvandet på corona-epidemien. Ifølge Flemming Birch er der nemlig sket en lidt kedelig udvikling på den internationale catwalk-scene.

- Flere af de store modebrands har fjernet deres plus-size-modeller fra catwalken, og nogle tøjmærker har droppet deres plus-size-kollektioner, forklarer han.

Det skyldes, at man under corona-nedlukningen søgte tilbage mod det sikre. Desuden kan det være svært at lokke kunder i butikken, hvis de er vant til, at man ikke har noget på bøjlerne til dem.

Lige her hjælper det heller ikke, når nogle af de kendte rollemodeller, når det kommer til kropspositivisme, pludselig går i gang med at tabe sig. Det har vi f.eks. set den britiske sangerinde Adele og den australske skuespiller Rebel Wilson gøre, og i disse dage er der blæst om plus-size-sangerinden Lizzo, der måske/måske ikke har udskammet sine dansere for deres vægt.

Spørger du Flemming Birch, så er det vigtigt at skele til, hvad de store luksusbrands gør på det her område,

- Inspirationen til tøjet i massesalgs-butikkerne kommer fra luksusmærkerne. Og her er der lige nu en tilbøjelighed til, at man ikke kigger på plus-size. Derfor forsvinder de fra catwalken, og derfor kan det også ende med, at de forsvinder fra de fysiske butikker.

Den danske fodboldspiller Rasmus Højlund er blevet solgt af sin italienske fodboldklub Atalanta til engelske Manchester United. For den ubegribelige sum af 560 millioner kroner.

En halv milliard.

"Det er, fordi han er dygtig. Høj, stærk og ufattelig hurtig ... Det er jo ikke sådan, at han får alle de penge selv ... Der er tale om markedskræfter ... Det handler om udbud og efterspørgsel ... Det drejer sig også om investering i merchandise - altså varer som T-shirts og alt muligt, som klubben kan sælge med det dyrt indkøbte navn på ... Sådan er det bare ..."

Det er regnet over mig med argumenter, der skal retfærdiggøre de svimlende mange penge, der nu har gjort Højlund til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde. Dyrere end selv Christian Eriksen.

Men jeg står fast i min provinsielle muld gødet af fornuft. Og herfra er konklusionen altså, at så mange penge for en fodboldspiller ikke er flot. Det er både vanvittigt og sørgeligt.

Det er ikke 20-årige Højlund, der er noget galt med. Det er det store fodbold-casino, der uhæmmet suger penge til sig og ud af den verdensomspændende fodboldglæde.

Vi er nogle, som er gamle nok til at huske EM i fodbold i 1992. Danmark vandt som bekendt. Spillerne rendte ikke kun rundt i posede shorts og havde mærkeligt hår. De spillede også minigolf, gik på McDonalds, var sjove foran kameraerne i interviewsituationer og optrådte i træningstøj. Det var afslappet glæde og stor alvor på én og samme tid.

Nu er fodboldspillernes vanvittigt dyre elite ophøjet til en slags überroyale. I klasse med alle verdens andre meget vigtige mennesker, som lever i et økonomisk luftlag så højt oppe, at vi ikke kan forestille os det. Derfor er de selvfølgelig ofte iført jakkesæt og seriøse miner, når de filmes i for eksempel lufthavne. Og trænerne får ikke længere hysteriske anfald på sidelinjerne iført joggingbukser - også her er der ofte hvide skjorter, jakkesæt og meget vigtige miner.

Jo, jo. Vi har forstået det. Fodbold er ikke længere en leg - det er en kæmpe business. Og skulle vi være i tvivl, så ved vi det, når vi køber billetter til stadions - eller adgang til diverse streamingtjenester, fordi vores hjemlige kanaler ikke altid har råd til at transmittere kampene.

I England taler man ovenikøbet om, at fodbold på stadion efterhånden kun er for turister, middelklassen og opefter, fordi en billet er blevet for dyr for folket. At engelsk klubfodbold dermed er ved at smadre sig selv indefra.

Hvor er det sørgeligt.

Det er også i især England, at klubber opkøbes af rige olie-araberne. Det sker trods alt ikke i Tyskland, for her beholder foreningerne bag klubberne aktiemajoriteten.

Og det er også svimlende summer, der kan få kendte fodboldspillere til at spille i det støvede og menneskeretsfjendske ørkenland Saudi Arabien.

Mange penge og etik hænger kun sjældent sammen.

Al sport begynder med, at et menneske finder glæde ved en leg. Børn som voksne bliver samlet op af frivillige i vores utallige foreninger. Her fostres den ene sportsstjerne efter den anden, for Foreningsdanmark er både stærkt og dygtigt. 

Og hvad får vi så ud af det? Stolthed og underholdning selvfølgelig. Men desværre også nogle gange sportsstjerner, der forlader os for at bo i andre lande med såkaldt "bedre træningsfaciliteter" og tilfældigvis også en langt lavere skatteprocent.

Sport repræsenterer en hel masse godt: Fællesskab, glæde, sammenhold, sundhed, mødet med andre, konkurrence, underholdning, leg og meget, meget andet. Det klæder det ikke at blive puttet ind i en gigantisk pengemaskine, der akkumulerer så kvalmende stærkt, at det er til at kaste op over.

Jeg får lyst til at strejke. For uden mig en solgt billet mindre. Og uden mig en seer mindre.

Nu skal det være. Sø-uhyret i Skotlands berømte sø Loch Ness skal findes.

Sidste weekend i august iværksætter Loch Ness Centeret i Inverness den hidtil mest omfattende og teknisk avancerede eftersøgning af Nessie, som uhyret er navngivet.

På sin hjemmeside opfordrer centeret "en ny generation af monsterjægere til at hjælpe med at afsløre sandheden, 90 år efter den berømte observation."

Den berømte observation, der henvises til, er den, som adskillige britiske aviser omtalte i 1933: Aldie MacKay på Drumnadrochit Hotel fortalte, at han havde set en "hvallignende fisk" eller et uhyre i vandet.

Det blev fulgt op året efter af et fotografi af uhyret, som gik verden rundt. Det viste et væsen, der stak et hoved og en hals op af vandet. Selv om photoshop ikke var opfundet dengang, viste billedet sig dog senere at være fup og fidus. Men det var rigeligt til at fyre yderligere op under interessen for Loch Ness-uhyret.

Flere gange tidligere har der været forsøg på at finde Nessie. Især i 1972 blev den 37 kilometer lange og sine steder op til 227 meter dybe ferskvandssø, der er Storbritanniens største, udsat for en intens Nessie-eftersøgning.

Ifølge Loch Ness Centeret bliver den overgået af dette års undersøgelser. Her vil erfarne Nessie-forskere bruge moderne teknologi til at scanne vandet fra forskellige steder på søens overflade.

Det vil bl. a. ske med luftbårne droner med infrarøde kameraer, der laver termiske billeder af vandet, ligesom en hydrofon skal opfange akustiske signaler - altså lyde fra Nessie - under vandet.

- Det giver mulighed for at søge på en måde, som aldrig er blevet gjort før, og vi kan ikke vente med at se, hvad vi finder, siger Paul Nixon, direktør i Loch Ness Centeret, til bl. .a. avisen Scottish Daily Express.

I spidsen for den praktiske udførelse af eftersøgningen 26. og 27. august står Alan McKenna fra det frivillige forskerhold Loch Ness Exploration. Han håber, udover at finde det såvel mytiske som mystiske søuhyre, at arrangementet kan være med til at bevare interessen for Nessie og traditionerne for at lede efter det ukendte havdyr.

- Det er vores håb at inspirere en ny generation af Loch Ness-entusiaster, som får en reel mulighed for personligt at bidrage til dette fascinerende mysterium, der har fascineret så mange mennesker i hele verden, siger Alan McKenna til BBC.

Myten om et uhyre i Loch Ness går hundredvis af år tilbage. Første omtale fandt sted i År 565, da fortællingen gik om den irske abbed Adomnán af Iona, der havde drevet et uhyre på flugt i søen, efter det havde dræbt mand i en båd.

Derefter skete flere, men få og spredte observationer, men efter Aldie MacKays beretning i 1933 kom der gang i den. I alt har det officielle Loch Ness Monster Observations Register registreret 1148 observationer. I år har centeret fået tre henvendelser fra folk, der har fortalt, at de har set uhyret. Seks tilfælde blev indrapporteret sidste år.

I tidens løb har forskere af forskellig slags forsøgt at pejle sig ind på, om der er en usædvanlig skabning i den skotske storsø, og hvad det i givet fald kan være. Mange teorier er dukket op om alt fra et ellers uddødt forhistorisk krybdyr, en plesiosauer, til svømmende cirkuselefanter.

Et forskerhold dna-analyserede i 2019 vandprøver fra søen og de fandt genetisk materiale fra ål, men ingen fra hvaler, hajer, stør, forhistoriske krybdyr eller lignende skabninger, der ikke skal være dér.

Hvis nu der skulle sidde nogen, der er nået helt herned i artiklen og stadig er båret af en god portion skepsis over for denne mærkværdige historie, så tænker de måske deres: At skotterne har kommercielle interesser i at bevare den. At Loch Ness Centeret sætter en sådan eftersøgning i gang for at holde liv i tiltrækningskraften, dvs. turisttilstrømningen. Måske nogen sidder og tænker sådan.

Men det kan de godt holde op med, for nej, det er slet ikke det, det handler om. Det ortæller lederen af Loch Ness Centeret, Paul Nixon og lederen af eftersøgningsindsatsen Alan McKenna selv:

- Vi er forpligtet til at hjælpe med at fortsætte eftersøgningen og afsløre de mysterier, der ligger under vandet i den berømte sø, skriver Paul Nixon på centerets hjemmeside.

- Det har altid været vores mål at registrere, studere og analysere alle former for naturlig adfærd og fænomener, som kan være udfordrende at forklare, lyder det fra Alan McKenna.

Ta' den. Selv Nessie må efterhånden tro på sin egen eksistens.

Robert Hansen blev onsdag dømt skyldig for vold mod ekskæresten Nynne Larsen.

Straffen lyder på fire måneders ubetinget fængsel. Under domsafsigelsen lagde dommeren vægt på, at det særligt var voldens karakter som fastslog straffen, men at Nynne Larsens begrænsede skader og den lange tid, der gik inden volden blev anmeldt, formildede straffen.

Robert Hansen har bedt om betænkningstid til at overveje, om han vil anke sagen. Han har fra starten af nægtet sig skyldig i alle anklager.

Robert Hansen blev dømt skyldig i begge de tilfælde af vold, han var tiltalt for. Begge tilfælde fandt sted hjemme i hans lejlighed på Frederiksberg tilbage i 2020 og 2021. I det seneste tilfælde skulle han have slået Nynne Larsen så hårdt med en guitar, at den smadrede.

Både Robert Hansen og Nynne Larsen afgav forklaringer for retten tirsdag.

Det var en meget bevæget Robert Hansen, som fik ordet i retten, inden dommen faldt. Han rettede kritik af Nynne Larsen, og hvad han så som en "forrykt" sag.

- Der er så meget ved den her sag, der ikke giver mening. Jeg skulle have tævet hende fuldstændig uprovokeret med en guitar, jeg lige havde givet hende i gave? 25 slag i ansigtet med knyttet hånd? Det giver ikke nogen mening i mit univers.

- Det har kostet hele mit liv. Jeg kan ikke få arbejde. Hun har kørt den her sag i hvor mange år nu? Hun ved, at lige så snart hun nævner mit navn over for medierne, så bliver det interessant, sagde Robert Hansen.

Anklager Michella Winther-Hinge mente, at Robert Hansens dom skulle lyde på en ubetinget fængselsstraf på seks måneder. Hun lagde vægt på, at Nynne Larsen havde både billeder af skader, en skadesjournal, og en politiattest til at understøtte hendes historie, mens Robert Hansen ikke havde nogen konkrete beviser for sin udlægning af sagen.

Derudover har Nynne Larsens veninde og Robert Hansens underbo afgivet vidneforklaringer, som styrker hendes sag. Blandt andet har underboen set hende komme løbende ud af Robert Hansens lejlighed med blod i ansigtet.

Nynne Larsen har også, efter hun gik fra Robert Hansen, været i behandling for PTSD, hvor behandlingsstedet understøtter, at hun har befundet sig i et voldeligt forhold.

- Jeg håber, at retten vil se det her som et eksempel på vold i hjemmet, den såkaldte samlivsvold. Hun blev udsat for vold af den, hun elskede og burde kunne stole mest på. Og det er desværre ikke ualmindeligt i den slags sager, at kvinden ikke anmelder volden første gang, hun udsættes for det, men først efter flere gange og efter forholdet er slut, sagde anklager Michella Winther-Hinge i retten.

Hun lagde også vægt på, at de skader fra guitarstrenge, som Nynne Larsen fik over sit øje, ikke burde eksistere, hvis Robert Hansen udelukkende havde brugt guitaren som skjold, som han ellers afgav forklaring på i retten tirsdag.

Robert Hansens forsvarer, Erbil Gökhan Edge Kaya, mente ikke, at Robert Hansens skyld var bevist. Han lagde i retten vægt på, at sagen er ord-mod-ord, og at ingen kan være sikre på Robert Hansens skyld. Hans opfattelse var, at Robert Hansen og Nynne Larsen var lige gode om de fysiske konfrontationer, der har fundet sted mellem dem.

Derfor mente han, at domsmandsretten skulle frikende Robert Hansen, og hvis han blev dømt, burde straffen ligge et sted mellem 30 og 90 dages betinget fængsel.

- Vi ved ikke, hvad der er op og ned, vi har ikke været til stede. Der er her i retten blevet præsenteret to forskellige forklaringer, to forskellige virkeligheder. Virker den ene mere troværdig end den anden? spurgte forsvarer Erbil Gökhan Edge Kaya.

Forsvareren lagde vægt på forklaringer og SMS'er, som understøtter, at Nynne Larsen skulle have været meget opsøgende under deres forhold, hvilket han ikke mener stemmer overens med en kvinde, som frygter sin kæreste. Samtidig mente han, ligesom Robert Hansen, ikke at billederne, som skulle forestille Nynne Larsens skader, rent faktisk viste skader.

Forsvareren mente også, at Nynne Larsen kan have udnyttet situationen til at få medieopmærksomhed og fremme sin influencerkarriere, eftersom hun har fået flere følgere på Instagram, siden Robert Hansen kom ind i hendes liv.

Givet hendes influencerlivsstil mente han også, at Nynne Larsen ville have evnerne til at manipulere de billeder, der er blevet brugt som bevismateriale i sagen og til at redigere i sin journal på sundhed.dk.

Robert Hansen erkendte i retten tirsdag, at han og Nynne Larsen havde "utallige verbale og fysiske konfrontationer", men afviser den vold, som hun anklager ham for.

- Jeg ville trods alt kunne huske, hvis jeg havde slået nogen i ansigtet, sagde han i retten tirsdag, da han afgav forklaring.

Ifølge ham havde han og Nynne Larsen et usundt forhold, som eskalerede ud af kontrol.

- Det var drænende. Det er ikke normalt, det er det jo ikke. Men det var sådan vores forhold var. Det var giftigt ad helvedes til.

Et giftigt forhold var også Nynne Larsens udlægning, men hun forklarede at hun aldrig havde været fysisk over for Robert Hansen. Ifølge hende var det kun ham, der slog. Hun fortalte, at hun frygtede, når Robert Hansen tog stoffer og drak alkohol under deres forhold, fordi han kunne blive ubehagelig og voldelig.

- Jeg troede, jeg skulle være sammen med Robert altid. Men vores forhold eskalerede gradvist til, at jeg blev kørt fuldstændig psykisk og fysisk ned. Jeg er ødelagt, sagde hun tårevædet i retten.

Hun forklarede, at hun længe dækkede over ham, da hun elskede ham og håbede, at han ville ændre sig.

- Jeg ville gerne passe på Robert. Ironisk nok for han har jo slet ikke passet på mig.

Robert Hansen har nu en betænkningstid på 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen.