Siden 27. juni har Færdselsstyrelsen og styrelsens måde at håndtere kørekortområdet været under hårde beskyldninger. Kritikken er blandt andet gået på, at borgerne ikke føler, at de har fået den service, de efterspørger, og kørelærere, elever og forældre har protesteret over, at der ganske enkelt ikke er nok prøver at få.

Her bringer vi et lynhurtigt overblik over sagen.

Den høje inflation har gjort et stort indhug i rådighedsbeløbet i mange husholdninger i lang tid, men nu er der godt nyt.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik forventer 54 procent af de virksomheder i detailhandlen, som sælger fødevarer, at sænke priserne de næste måneder.

I den samlede detailhandel - altså medtaget virksomheder, der ikke handler med fødevarer - forventer 23 procent at sænke priserne.

En af dem, der handler med fødevarer, er Salling Group, der blandt andet ejer Føtex, Bilka og Netto.

Pressechef Jacob Nielsen fortæller, at Salling Group "forventer og ser ind i", at der vil komme prisfald på nogle grupper og kategorier af varer, herunder fødevarer.

- Men før det bliver mere strukturelle prisfald, skal vi have inflationen længere ned og tættere på deflation (prisfald red.). Så der er masser af hårdt arbejde forude. Det handler om at lægge pres på leverandørerne, siger han.

Også Lidl forventer lavere priser.

- Allerede i marts 2023 sænkede vi priserne på de første produkter, og siden da har vi gjort det på flere hundrede produkter inden for blandt andet smør, kaffe, mejeri, pålæg og andre fødevarer samt husholdningsartikler.

- Vi følger prisudviklingen tæt og kan godt love, at Lidl også vil være prisaggressive over de næste tre måneder. Kunderne kan derfor forvente flere prisnedsættelser på både private label-produkter og mærkevareprodukter, hedder det fra Lidl's administrerende direktør, Jens Stratmann.

De billigere fødevarer taler ind i en tendens. For et par uger siden meldte Salling Group ud, at priserne på dagligvarer i kategorien "personlig pleje" ville blive sænket - det samme gjorde Coop og Lidl - og nu er turen altså kommet til fødevarerne.

Inflationen, der er et udtryk for prisstigninger over det seneste år, taber fart. I juni var forbrugerpriserne 2,5 højere end samme måned året før, og det er priser på brændstof og fødevarer, der driver udviklingen.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder det en god nyhed for danskerne.

Han siger, at det er "rekordmange virksomheder i detailhandlen", der nu melder sig på banen med forventninger om lavere priser.

- Tiden med kraftige prisstigninger ser ud til at være overstået for nu og tilmed vendt til prisfald på nogle områder i forbruget.

- Vi kan ikke undvære mad på bordet og varme i boligen. Derfor er det her utrolig gode nyheder.

- Positivt er det samtidig, at færre virksomheder forventer at hæve priserne, skriver han i en kommentar.

Det er kun tre procent af fødevareforhandlerne, der forventer det, og ti procent af den samlede detailhandel.

Man skal ikke længere tilbage end april for at finde store forventninger om prisstigninger blandt virksomheder i detailhandlen inden for fødevareområdet.

Dengang ventede 63 procent af virksomhederne stigende priser.

- Det (tre procent, red.) er det laveste målt i rundt regnet to år. Siden slutningen af 2021 og ind i den første del af 2023 var danskerne ellers vidne til en ekstremt høj andel af virksomheder, som forventede at hæve priserne, skriver han.

Jeppe Juul Borre påpeger dog også, at der i en periode har været meget kraftige prisstigninger, så det er ikke sådan, at priserne falder til et ekstremt lavt niveau.

Også i Dansk Erhverv er der optimisme at spore:

- Det er glimrende nyt for forbrugerne, at dagligvarebutikkerne forventer lavere priser, vurderer Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.

- Det sætter en tyk streg under, at de hårde måneder med galoperende prisstigninger er gledet i baggrunden.

/ritzau/

Sidste år ved den her tid havde jeg netop, med min hjemmehæklede bøllehat, klappet Danmark hjem fra et magisk EM i kvindefodbold i England.

Godt nok blev vi danskere spist til morgenmad af rottweilerne Spanien og Tyskland og måtte hænge-ørede rejse hjem efter gruppespillet, men slutrunden i England slog alle rekorder og cementerede kvindefodbold i Europa.

Nu hedder det verdensmesterskabet i New Zealand og Australien. Den helt store scene med 1,4 millioner solgte billetter, 32 hold, op mod to milliarder tv-seere, og pengepræmier, der er næsten tre gange så store, som i 2019. Det største VM nogensinde for kvinder sker lige nu, og Danmark er med for første gang i 16 år.

Hvis du ikke vidste det, skal du ikke skamme dig, for man skal nærmest gennem de danske medier med en tættekam for at få øje på den sporadiske dækning.

DR har ikke købt tv-rettigheder til kampene, for FIFA har for første gang besluttet at sælge rettighederne særskilt fra mændenes, hvor det indtil nu har været muligt at købe svinedyre rettigheder til mændenes og få kvindernes med gratis. Et vigtigt tiltag at få lavet om på, det koster desværre bare på dækningen.

I stedet er det TV3 og Viaplay, der viser kampene, og tak for det. Problemet er bare, at de danske kvinder stadig skal bevise, at de er værd at bruge tid på. Og nu også, at de er værd at bruge 449 kroner på, som er det, et Viaplay-abonnement koster.

Som journalist er jeg så ærgerlig over de fleste danske mediers dækning, for den er slet ikke retvisende for den skelsættende, historiske, rekordbrydende begivenhed, der er i gang netop nu.

Som fodboldfan og tidligere elitefodboldspiller (før man havde kvindelige fodboldidoler) får jeg  hjertebanken og røde kinder bare af at skrive det her, for jeg vil så gerne fortælle, hvor kæmpestor betydning den her VM-slutrunde har for kvindefodbold, for kvinder i det hele taget og for piger og drenge verden.

Endelig har små fodboldpiger muligheden for at spejle sig i kvinder, der er nået hele vejen, og endelig kan vi fortælle dem, at de også må drømme stort.

Og det kan jeg love dig for, de gør. Hvis du er tvivl, så tag ud i din lokale fodboldklub og tal med nogle af de piger, der sover med Pernille Harders trøje om natten og vogter over deres autografbog, som var det en hemmelig dagbog.

De piger fortjener at opleve deres idoler på den største scene, og de fortjente torsdag at se, da New Zealand spille deres første kamp ved et VM nogensinde foran 42.000 tilskuere - flere end nogensinde til både en herre- og en kvindekamp i landet.

- This is what dreams are made of, sagde anfører Ali Riley bagefter, mens hun græd af lykke.

Kvindefodbold er bygget på drømme, der bliver til virkelighed ved dette historiske VM. Den historie bør medierne fortælle.