Datoer spiller ofte en væsentlig rolle i en historiefortælling.

Mandag den 14. august sad daværende økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) i Søllerød med udsigt til den grønne plæne ved Venstres kontor.

Han var netop vendt tilbage til sin ministerpost efter at have vikarieret som forsvarsminister i et halvt år, og på skrivebordet foran ham lå en stak dokumenter.

Det var Venstres kommende store offensiv med penge til landdistrikterne, der skulle genvinde nogle tabte vælgere fra Danmarksdemokraterne.

Kun syv dage senere tog situationen en dramatisk drejning, da offentligheden fik nyheden om, at Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen byttede ministerposter.

Indtil nu har Troels Lund Poulsen været påpasselig med at fortælle, hvad der skete i de syv dage.

Nu løfter han lidt af sløret for, hvad der præcist udspillede sig i partiet.

Og hvordan han skal forsøge at genoprette det skandaleramte forsvarsministerium.

Med et glimt i øjet indleder Troels Lund Poulsen med at sige, at han stadig ikke husker, hvornår eller hvordan Jakob Ellemann-Jensen bad ham om at overtage forsvarsministerposten.

Alligevel nærmer han sig datoen for, hvornår beslutningen blev truffet.

Ifølge Troels Lund Poulsen var han uvidende om ministerrokaden under Venstres sommergruppemøde, der sluttede fredag den 19. august.

Beslutningen blev derfor ifølge Troels Lund Poulsen truffet blot kort tid før offentliggørelsen tirsdag den 22. august.

- Nærmest lige frem til det sker, er jeg økonomiminister. Men det er rigtigt, at jeg har nogle samtaler med Jakob (Jakob Ellemann-Jensen, red.), hvor han bad mig om at vende tilbage og blive forsvarsminister permanent.

- Og når han nu beslutter sig for, at det var det bedste for Venstre og det bedste for ham, så skulle jeg ikke stille mig i vejen for det. Selvom jeg også var glad for at være økonomiminister, det er ingen hemmelighed.

Er det Jakob Ellemann, der spørger, eller er det Jakob Ellemann, der tager en beslutning?

- Han har taget beslutningen og siger, at det er nødvendigt. Det synes jeg er meget fair og ordentligt, og det drøfter han med mig. Og der siger jeg til ham, at det aldrig nogensinde må være sådan, at nogen under Venstres formand selv bestemmer, hvilke ministerposter de skal have.

- Fordi hvis de gør det, så skal de efter min opfattelse ikke være ministre. Så kan man selvfølgelig involvere folk i det. Og det gør han så, men det er en beslutning, han har truffet, og som jeg har respekt for.

- Beslutningen kom heller ikke som en kæmpe overraskelse for mig, fordi jeg havde allerede tænkt, at han havde brugt tiden på at gøre sin stilling op.

Hvorfor kommer det ikke som nogen overraskelse for dig?

- Det er klart, at det kommer som en overraskelse, når han nu er vendt tilbage. Men havde du spurgt mig i juni måned, så vidste jeg godt, at Jakob kom tilbage, men det kunne være i en anden form end forsvarsminister.

- Og selvfølgelig havde han sagt, at han kom tilbage, men jeg vidste det reelt ikke, før det skete 1. august. Og jeg havde da i løbet af foråret skænket det en tanke, at han måske ville noget andet. Men det har jeg ikke snakket med ham om, fordi det er nu engang Jakobs bord.

Men du var ikke så overrasket over, at du igen skulle være forsvarsminister?

- Jeg var da overrasket over, at han gerne ville have, at det skulle ske nu her. Når jeg siger, at jeg ikke var overrasket, så er det, fordi jeg ved, hvor stor arbejdsbyrden er. Jeg har selv i et halvt år prøvet at være forsvarsminister, fungerende formand og været en del af et regeringssamarbejde.

- Så jeg kan godt forstå, at han nåede frem til den konklusion. Jeg synes, at det er meget modent.

Hvorfor er det modent?

- Han vidste godt, at han skulle hånes og alt muligt andet. Men jeg synes, at det er meget modent, når man når til det punkt, hvor man kan mærke, at jeg ikke kan få det til at hænge sammen, at så må det være på en anden måde.

Troels Lund Poulsen mener, at det var den rigtige beslutning for Venstre, dengang Jakob Ellemann-Jensen udnævnte sig selv som forsvarsminister.

Men han erkender, at rokaden efter blot få uger “selvfølgelig ikke er et voldsomt flot kunstnerisk udtryk.”

Hvor synes du, at det her efterlader Venstre?

- Der er brug for, at vi nu får skabt noget fremdrift og stabilitet i forhold til, hvor Venstre skal bevæge sig hen, og får leveret nogle politiske resultater. Det er jeg tryg ved, og jeg er ikke bange for, at vi bliver kørt over.

- Men det ville være komisk at påstå, at det kunstneriske udfald var rigtig flot. For det ved folk godt, at det ikke var, og det har Jakob også sagt, men det var det, han følte var nødvendigt. Og så synes jeg også, at det er bedre at rive plastret af.

Men har det skadet Venstres troværdighed, når Jakob Ellemann først påstår, det er hans drømmejob og få dage efter forlader han det?

- Det synes jeg ikke, men vi må se, hvad vælgerne siger. Men jeg tror, de først og fremmest kvitterer for, at Jakob er tilbage, og nogle vælgere finder det som et lettelsens suk, at man er kommet frem til den løsning, som mange så som naturlig.

Efter rokaden har flere medier udnævnt Troels Lund Poulsen som den ”stærke mand.” i Venstre. Hvilket har åbnet op for spekulationer om, hvem der i virkeligheden styrer Venstre.

Den selvstændige rådgiver og tidligere pressechef i Venstre, Michael Kristiansen, har sågar i radioprogrammet Genstart kaldt Troels Lund Poulsen den ”mest magtfulde politiker i Venstre.”

Selv afviser han den titel.

- Per definition er den mest magtfulde person i Venstre altid Venstres formand. Sådan vil det være.

- Men det er da klart, at jeg har været med mange år, og jeg har den længste ministererfaring af alle Venstres ministre nu. Så derfor er det vel også på en måde naturligt, at der er der også nogen, der lytter til, hvad jeg siger. Men når du spørger, om det er mig, der bestemmer, så er svaret nej.

Noget usædvanligt fastholder Troels Lund Poulsen også alle sine pladser i de magtfulde udvalg i regeringen. Heriblandt økonomiudvalget, hvor forsvarsministeren ellers ikke har tradition for at sidde.

Er det et udtryk for din stigende magt i partiet og i regeringen?

- Nej, det er ikke normalt, at forsvarsministeren sidder i koordinationsudvalget eller økonomiudvalget. Men jeg har brugt de sidste fire år på at lave økonomisk politik, og det er for at sikre, at det ikke bare smuldrer mellem fingrene på os. Så har Jakob også tænkt, at det var fornuftigt, at jeg forsatte der. Og det synes jeg også selv.

På sin første arbejdsdag tilbage som permanent forsvarsminister, gjorde Troels Lund Poulsen noget, som de færreste ministre nok gør.

I kantinen samlede han alle medarbejderne, stillede sig på en kasse og talte til sit departement.

- Jeg startede operation ro og stabilitet, siger Troels Lund Poulsen.

For udfordringerne for Troels Lund Poulsen begrænser sig ikke alene til Venstres fremtid.

Som forsvarsminister har han også overtaget de problemer, der følger med i det skandaleramte ministerium.

- Jeg havde brug for at sige til medarbejderne, at de vil begå fejl, og det er også okay at begå fejl. Det, vi skal undgå, er, at vi ikke fortæller om vores fejl. Vi skal have modet til at sige det højt.

- Men vi skal ikke indlede en heksejagt på hinanden. Fordi hvis jeg indleder en heksejagt, så får vi ikke bragt Forsvaret på rette fode. Så får vi kæmpestore problemer med at få folk til at have lyst til at møde på arbejde.

Problemerne i Forsvaret inkluderer store huller i økonomien, sager om svindel og ikke mindst den omtalte Elbit-sag, hvor Jakob Ellemann-Jensen videregav urigtige oplysninger til Folketinget, da Forsvaret købte israelske våben for 1,7 milliarder kroner.

Det er dog ikke de sager, som Troels Lund Poulsen selv nævner som den største udfordring lige nu.

- Det allerstørste problem i Forsvaret er manglen på personale. Vi har mange stillinger, der er ubesatte, og som vi ikke kan rekruttere folk til. Det underminerer hele fundamentet. Så det er det vigtigste overhovedet.

- Derfor vil vi i løbet af den næste måned få lavet en investeringsplan for, hvordan personalet kan fastholdes og rekrutteres.

Selvom ministeren ikke betegner det som den største udfordring i Forsvaret, er det klart, at sagen om de israelske våbenkøb er en af de mest potentielt eksplosive sager på Troels Lund Poulsens bord.

Sagen har indtil videre resulteret i, at Jakob Ellemann-Jensen fyrede Forsvarsministeriets departementschef på grund af de urigtige oplysninger til Folketinget.

Har du tillid til dit departement?

- Hvis jeg ikke havde tillid, så kunne jeg ikke være der. Sandheden er, at jeg har arbejdet sammen med de mennesker i seks måneder, og vi har løst rigtig mange svære sager sammen. Selvom der er et par sager, som er gået galt, og jeg indrømmer, at der har været fejl, så kan jeg ikke antage, at de er blevet begået med vilje. Det tror jeg bestemt ikke. Men det er noget, vi må få afklaret nu.

Den kommende tid skal det besluttes, præcist hvordan undersøgelsen af forløbet skal foregå. Og hvem der skal undersøges.

Troels Lund Poulsen understreger, at Jakob Ellemann-Jensens rolle skal undersøges fuldt ud.

- Vi har ikke noget at skjule, han (Jakob Ellemann-Jensen, red.) vil gerne give mulighed for, at man kan se, hvilke papirer han har modtaget, og hvad han er blevet orienteret om.

Hvad skal konsekvensen være, hvis Jakob Ellemann-Jensen har været orienteret?

- Nu springer vi meget langt frem. Jeg tager tingene i den rækkefølge, som de skal tages. Det har været et ønske om, at man skulle undersøge alle, og det kommer vi til at levere på. Så synes jeg, at man skal få en uvildig undersøgelse og få nogle advokater til at gennemgå det. Hvad det kommer frem til, det må vi tage stilling til på det tidspunkt.

Da Jakob Ellemann befandt sig i oppositionen, var han en af de mest fremtrædende kritikere af statsminister Mette Frederiksen (S).

Under minksagen beskyldte han hende specifikt for at forsøge at lægge ansvaret over på sine embedsmænd.

Er I parate i Venstre til at tage konsekvensen, når I har ansvaret?

- Det må nu engang være sådan, at hvis man får forelagt nogle ting i sit system, så er det ikke vores fornemmeste opgave som ministre at skulle sidde og tænke, at det vi får forelagt, det er forkert. Vi er nødt til at stole på de informationer, vi får. Men det er da klart, at man skal agere inden for de rammer og regler, der er. Det har Jakob også gjort.

Er det ikke en opblødning i den retorik, I selv brugte mod Mette Frederiksen?

- Nej, det mener jeg bestemt ikke, det er. Der er jo ikke et erhverv, der bliver lukket. Den her sag handler om noget proces, om Folketinget har fået de rigtige oplysninger, og nogle ting, som skulle være oplyst tidligere. Jeg synes, at der en verden til forskel på, at et helt erhverv bliver lukket fra den ene dag til den anden og så nogle processuelle fejl. Det kan være alvorligt nok, men det er jo til en anden skala.

Artiklen er opdateret med udtalelse fra AutoCamperRådet.

Siden corona har en stigende interesse for autocamperen affødt frustrationer hos borgere, naturelskere, kommuner og ikke mindst ejere af campingpladser, der går glip af ekstra indtjening.

For køretøjet med indretning til beboelse må nemlig holde gratis på en parkeringsplads på lige fod med almindelige biler. Og når antallet af autocampere stiger, så fylder de store vogne også mere i landskabet uden beregning.

Nogle af dem, som er trætte af udviklingen, er parret Troels og Søren Lydholm Jørgensen, der for godt fire år siden overtog nøglerne til deres egen campingplads på Fyn.

- Der er simpelthen for mange autocampere, der holder helt gratis rundt omkring helt uhindret, og det er særligt tyske campere. I år har vi måttet fyre personale, fordi der ikke har været nok at lave, fortæller Søren Lydholm Jørgensen til Fyens Stiftstidende.

Søren Lydholm Jørgensen erkender, at den tabte omsætning ikke kun skyldes autocampere, der holder gratis.

Sommeren har været præget af dårligt vejr, der ikke har været fordrende for en campingtur, mens sidste års gæstetal var ekstra højt på grund af Tour de France.

Men han bliver træt, når han henter brød om morgenen og ser autocampere holde flere dage gratis på en parkeringsplads tæt ved campingpladsen.

- Jeg bliver lidt provokeret, når jeg kan se, at det er de samme campere, der holder der. Det undrer mig, at man ikke skilter med 'camping forbudt' og henviser til de fire campingpladser, der ligger i byen, siger han.

Hvis man vil gøre noget ved problemet med de parkerende autocampere, er det op til hver enkelt kommune at forsøge at gøre det. Det skaber et uensartet og forvirrende billede af regler og muligheder landet rundt, og det har blandt andet ført til, at Tønder Kommune måttet trække et forsøg på at lave et forbud mod autocampere på bestemte parkeringspladser tilbage.

AutoCamperRådet, der har som formål at fremme autocamperturismen og autocamperlovgivningen i Danmark, har i juli over for JydskeVestkysten fremhævet problemet med de manglende nationale regler.

Formand Hans Henry Bækvang beskrev ligeledes, at mange autocampere oplever "en form for hetz i ferielandet" i forbindelse med en lignende kritik fra andre campingpladsejere.

- Men det, man må huske på, er, at der er turistindtægter, lød det fra Hans Henry Bækvang til avisen.

Autocamperne spiser eksempelvis på restauranter og køber ind i butikkerne. Derfor mente formanden heller ikke dengang, at autocampernes muligheder skal begrænses på baggrund af et ønske fra campingpladsejere, men hvis autocamperne er til gene.

På Fyn - nærmere bestemt Nyborg Kommune - mener Søren Lydholm Jørgensen ikke, at kommunen har gjort nok for at guide autocamperne hen til byens campingpladser.

Byrådet besluttede i 2021 at anlægge en permanent autocamper-plads ved Nokken på havnen i Nyborg, men det projekt er sat i bero, da omkostningerne blev for omfattende.

- Det er, som om kommunen ikke hører os. De vil bare have så mange autocampere til byen som muligt, og så er det lige meget, hvor de holder henne. De hjælper ikke os erhvervsdrivende med at få campister hen til os, siger campingejeren.

Formand for teknik- og miljøudvalget i Nyborg Kommune, Søren Svendsen (V), vil ikke afvise, at der kan blive sat skilte op, der kan guide autocampisterne væk fra de gratis plads og hen til de erhvervsdrivende. Sidstnævnte er nemlig ifølge formanden kommunens ønske.

- Jeg vil gerne tage det op i udvalget, så vi kan se, hvad der er hoved og hale i det. Vi vil jo helst have dem på vores campingpladser eller vores havn, siger udvalgsformanden.

Tal fra havnemesteren i Nyborg Havn viser, at der fra 2022 til august i år er sket en stigning i antallet af autocampere på 19,6 procent.

- Det er en hastig udbredelse af autocampere, som sker i de her år. Det går meget stærkt. Jeg ville også som campingpladsejer blive provokeret, hvis de stort set holder lige uden for pladsen og ikke betaler for det. Vi skal have styr på, hvor de er, så vi kan gøre noget ved det, fastslår Søren Svendsen fra Nyborg Kommune.

Salget af autocampere boomede under corona, hvor det ifølge tal fra Danmarks Statistik voksede fra 2019 til 2021 med 122 procent.

På landsplan er der i år registreret 12.754 autocampere på danske nummerplader. I 2022 var tallet 12 268.

Til Avisen Danmark har interesseorganisationen Kommunernes Landsforening (KL) tidligere oplyst, at man er opmærksom på problemet, og at man er i gang med at kortlægge autocampernes indtog på tværs af landet.

Vi har forgæves forsøgt at få en afklaring på, hvor langt man er med kortlægningen, og hvorvidt arbejdet lægger op til at kigge på reglerne for autocampere.

Imens nogle af landets borgmestre har armene i vejret, er andre mere slukørede.

17 kommuner har nemlig fået afslag på deres ansøgning om særtilskud, som Indenrigsministeriet hvert år deler ud til vanskeligt stillede kommuner.

Én af dem er Favrskov Kommune, der har søgt om 20 millioner kroner. Skuffelsen er til at mærke hos borgmester Lars Storgaard (K).

- Det er ærgerligt, at vi får afslag igen, siger han.

Borgmesteren henviser til kommunens "stærkt stigende" udgifter på det specialiserede socialområde. Budgettet for næste år bliver udvidet med 13 millioner kroner.

- Vi kan slet ikke følge med. Vi er virkelig ramt inden for handicap, psykiatri og sårbare børn og unge, siger Lars Storgaard.

Af Favrskov Kommunes ansøgning fremgår det, at kommunen også oplever høj vækst af borgere over 80 år, hvilket giver "betydelige" udgifter til nye plejeboliger.

I år har 37 kommuner søgt om en del af pengeposen på samlet 734,4 millioner kroner. Puljen er ekstraordinært forhøjet med 350 millioner kroner i forhold til sidste år.

I Vejen Kommune har man søgt om 25 millioner kroner.

I ansøgningen står det klart, at man også her kæmper med et "stærkt stigende udgiftspres" på ældreområdet og det specialiserede socialområde.

Borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) er ikke "voldsomt overrasket" over afslaget, men håbede at få del i puljen denne gang.

- Vi har nogle af de laveste udgifter per barn på skole- og dagtilbudsområdet i landet. Det område kunne vi godt tænke os at løfte, siger han og tilføjer:

- Jeg må jo konstatere, at nogle kommuner er mere vanskeligt stillede end os.

Når Indenrigsministeriet vurderer, om kommuner skal have ja eller nej til en særlig kapitalindsprøjtning i 2024, ser de blandt andet på, om kommunen har udfordringer med antallet af børn og ældre.

Der bliver også kigget nærmere på, hvor mange i kommunen, der er i arbejde, og om den har høje udgifter til førtidspension og - som i Favrskov og Vejen Kommuners tilfælde - det specialiserede socialområde.

I Assens Kommune har man forgæves søgt om 20 millioner kroner.

Også selvom kommunens økonomi er i balance, forklarer borgmester Søren Steen Andersen (V).

Han bemærker, at andre kommuner, der modtager penge fra puljen, har "væsentligt højere" udgifter til folkeskole- og ældreområdet end Assens Kommune.

- Vores økonomi er på ingen måder luksuriøs. Vi søgte, fordi vi stadigvæk har udfordringer på nogle områder - for eksempel på ungeområdet, siger Søren Steen Andersen.

- Med en sådan bevilling vil vi kunne søsætte et projekt, hvor vi zoomer ind på en bestemt opgave og får den løst.

I alt 20 kommuner får en bid af tilskuddet i år.

Blandt dem, der modtager mest, finder man kommunerne Læsø, Langeland og Bornholm. Lolland ligger i top med et tilskud på 210 millioner kroner.

Lolland, Læsø og Langeland Kommuner er sammen med Morsø Kommune i forvejen en del af et partnerskab, der sikrer dem et flerårigt særtilskud for i alt 181,9 millioner kroner.

Skoleeleverne fik ikke nogen stor solrig og varm sommerferie. De voksne, der lagde ferien i juli, er næppe heller særlig begejstrede. Nok heller ikke landmændene. En del nok enige om, at det var en rædselsfuld sommer.

Det var det bare ikke. Ifølge DMI var den vældig normal. Sådan gennemsnitligt set. Men det er et gennemsnit sammensat af nogle store udsving.

Som DMI skriver på sin hjemmeside: "De sommerhungrende feriedanskere og turister fik (...) fuld valuta for pengene i juni, der virkelig var sommerlig, mens resten af sommersæsonen (juli og august) står ynkelig tilbage – hovedsagelig kølig, overordentlig våd og solfattig. For landmanden skabte tørken problemer i begyndelsen af vækstsæsonen i maj og juni, mens regnen i juli og august gjorde jorden så våd, at det var svært at få høsten i hus."

Men lægges det hele sammen og divideres med det, der meteorologisk skal divideres med for at give mening, viser det sig, at "den danske sommer 2023 i gennemsnit ender rimeligt tæt på det normale for temperatur og solskin, men nedbørsmæssigt må betegnes som en sjasker."

DMI konstaterer, der i juni blev sat en solskinsrekord, og at måneden meldte sig ind på Top 10 over alle tiders varmeste juni-måneder. Og var det ikke for en ordentlig omgang regnvejr, der ramte 26. juni, ville det have taget pladsen som en af de mest tørkeramte første sommermåneder nogensinde.

Dét skulle vise sig at være et forvarsel om, hvordan det skulle blive:

"I juli vendte vejret 180 grader, og måneden blev kølig, solfattig og indehaver af en ny rekord for nedbør. På under 30 dage gik tørkeindekset fra at være rekordhøjt for årstiden, til at være rekordlavt!"

August har været meget på det jævne, i hvert fald for dem, der er til sol og varme. August var "usædvanlig solfattig" - den solfattigste i 36 år. Temperaturmæssigt har måneden ligget i bunden af normalområdet. Regn har der også været en del af. Det har således været den vådeste august i ni år.

Der er måske ikke det store match mellem det indre billede og det, der møder en, når man træder ind i hjemmet hos 33-årige David Ssempebwa. Her bor en familie i den unge ende af aldersskalaen, hvor hans kæreste Christina Ssempebwa er hjemme og tager sig af parrets to børn på knap tre år og otte måneder.

Stuen er præget af legetøj og først, når man kommer op på første sal, afslører det ene værelse, at her beskæftiger man sig med noget, der ligger lidt ud over det sædvanlige. For David er tantramassør.

- Kald mig bare sexguru, siger han med et stort smil.

Og det ikke for at forfladige sin egen rolle, men netop skubbe til emnet, som han oplever, der er en lukket bog hos mange.

Selv er han vokset op i en familie, hvor forældrene var Jehovas Vidner. Her holdt man sig mest for sig selv og andre trosfæller.

- Jeg husker det som et meget hierarkisk og kønsopdelt samfund med mændene i toppen. Der var familien og de rigtige venner - dem som skal overleve, når denne verden forsvinder. Men jeg spurgte mig selv, hvorfor skal de andre dø. Dem jeg mødte i skolen og spillede fodbold med, fortæller David Ssempebwa med stor indlevelse.

Da han blev ældre, og han selv mærkede sexdriften, var det fy at tale om.

- Jeg forstod det ikke. Hvordan kan man snakke om kærlighed og at elske, når sex og nøgenhed skulle pakkes væk. Og hvordan gik det lige til med at få familie, spørger David og kan ikke helt lade være med at smile.

- Men jeg er egentlig taknemmelig for, at jeg fik lov at vokse op i det lidt ekstreme, for det giver mig mulighed for at se ting fra flere sider.

David Ssempebwa brød med Jehova, da han var 16 år gammel.

- Jeg følte efterhånden, at det ikke alene var et cirkus, men til tider et decideret giftigt miljø.

Også hans far er trådt ud af bevægelsen, mens hans mor er blevet. De har dog stadig kontakt til hinanden.

David Ssempebwa har gået på pædagogseminariet og desuden taget en lederuddannelse på Københavns Erhvervsakademi. Han bor i dag i Dybbøl og arbejder i dag som mentor hos Sønderborg Kommune, hvor han hjælper unge. Derudover er han afløser i hjemmeplejen.

Men der er også en anden ting, som er kommet til at fylde stadig mere hos ham.

- Sidste år var jeg på Bali i Indonesien for at gennemføre en uddannelse som tantramassør efter at have arbejdet med tantra - herunder massage - et stykke tid. I den forbindelse er det blevet meget tydeligt for mig, at der er en stigende interesse for denne sanselige måde at bevæge sig i livet på. Især for kvinder i alderen omkring 40 til 60 år, forklarer han.

- Interessen hos dem er endda så stor, at jeg både modtager folk fra flere forskellige steder i landet, fortæller David Ssempebwa og fortsætter:

- Jeg synes, det er tankevækkende. Men jeg fornemmer, at flere kvinder har haft et sexliv på mandens præmisser eller måske slet ikke ét gennem mange år - og så har de lukket ned. Men jeg synes, at det er interessant at blive klog på, hvad det betyder for vores parforhold og den måde, hvorpå vi mødes i det intime rum.

Og det er her, at Davids selvbetegnelse som sexguru kommer ind i billedet.

- I min funktion som tantramassør oplever jeg en efterlysning af sanselighed og et slags disconnect mellem hjerte og underliv. En massage kan til itder ende med en stærk forløsning af tårer eller andre følelsesudbrud.

Næsten ni ud af ti af Davids klienter er kvinder fra flere forskellige samfundslag.