21-årige Tinne Korsgaard var i juli netop hjemvendt fra fire en halv måneds sabbatårsrejse i Asien, og nu skulle hun flytte hjemmefra.

- Det hele skulle gå lidt stærkt, fordi jeg lige var kommet hjem og skulle nå at finde noget, inden jeg skulle begynde på pædagoguddannelsen i Aalborg, fortæller hun.

Boligjagten blev sat ind, og den ledte hende blandt andet forbi udlejningsportalen findkollegie.dk.

Det fortryder hun i dag. En betaling på hjemmesiden på ni kroner endte nemlig med at koste yderligere 299 kroner.

- Jeg havde kigget rundt på hjemmesiden, og havde fundet flere steder, som så lovende ud, som jeg godt kunne være interesseret i at vide noget mere om. Der var en funktion, der hed "kontakt udlejer", siger hun.

Et klik på den ledte hende til en betalingsboks med teksten "få fuld adgang i 4 dage for kun 9 kroner".

- Det med, at jeg skulle betale for at få nogle basale oplysninger, syntes jeg var lidt spøjst, men jeg tænkte også ”okay, det er kun ni kroner, så værre er det heller ikke”, fortæller Tinne Korsgaard.

Hun betalte over MobilePay uden at opdage, at der i bunden af betalingsboksen med lille, grålig skrift på den hvide baggrund stod "efter de første 4 dage fornyes hver 28. dag. Fornyelse koster 299 kr.".

Da hun fik adgang til findkollegie.dk, fik hun dog ikke adgang til informationer om kollegierne, som hun kunne bruge til noget. Hun blev bare ledt videre til andre tjenester, så hun droppede siden og søgte videre andre steder.

- Så gik der så nogle dage, og så kunne jeg se på MobilePay, at der dukkede noget op, hvor der stod, at jeg havde betalt 299 kroner, hvor jeg tænkte, hvad i alverden er det? fortæller hun.

Hun skyndte sig at opsige abonnementet og skrev til virksomheden og bad om sine penge tilbage. Det afviste findkollegie.dk.

Findkollegie.dk er ejet af firmaet Reva Media, som blandt andet også står bag boligsøgningsportalerne Findboliger.dk og Rentola.dk.

Tinne Korsgaard er langt fra den eneste, der er blevet overrasket over en abonnementsbetaling fra en af de tre sider.

På Trustpilot har de tre sider tilsammen fået 137 anmeldelser med bundkarakter ud af 377 i alt.

Langt størstedelen af de utilfredse kunder brokker sig over, at de ikke anede, at de skrev sig op til et abonnement, da de betalte de ni kroner. Det vrimler med udtryk som "svindel" og "bondefangeri" om hjemmesiderne.

- Er ufrivilligt blevet trukket 299 kr som jeg bestemt ikke har ville betale. Kræver mine penge refunderet med det samme, skriver en bruger om findkollegie.dk.

- Lad være med at bruge siden, de har trukket 299 kr fra min konto, uden jeg har søgt eller godkendt betaling, skriver en anden om findboliger.dk, mens en tredje stemmer i:

- Uigennemskueligt abonnement, svindel og en useriøs forretningsmoral.

Hos Forbrugerombudsmanden fortæller jurist Sofie Kryger, at virksomheder er forpligtet til klart og tydeligt at gøre opmærksom på det, hvis man i forbindelse med en betaling samtidig skriver sig op til et abonnement.

- Reglerne på området er rimelig klare. Det skal klart og tydeligt fremgå, hvis man i forbindelse med et køb også indgår et abonnement. Det skal være sådan, at forbrugeren i købsøjeblikket tydeligt kan se det. Det skal både fremgå klart og tydeligt af hjemmesiden, og det skal gentages tydeligt og i fremhævet form, umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestilling, siger Sofie Kryger.

Hun oplyser, at Forbrugerombudsmanden har modtaget klager over alle tre hjemmesider, men Forbrugerombudsmanden har ikke foretaget en vurdering af siderne endnu.

Heller ikke Forbrugerrådet Tænks jurist Martin Bruun-Houmølle tør vurdere, om sidernes praksis er i strid med loven eller ej. Uanset hvad mener han dog, at virksomheden bør oplyse tydeligere for at være helt sikker på, at forbrugeren ikke misforstår eller overser, at der er tale om et abonnement.

- Vi kan i hvert fald sige, at de har ikke gjort deres yderste for, at forbrugeren ikke er i tvivl, siger han.

- Hvis man ikke syntes, at der var noget, som man var bekymret for, at forbrugeren ikke ville acceptere, så havde man jo ikke skjult det væk med mindre skrift og en anden farve.

Han mener dog også, at siderne er et godt eksempel på, at man som forbruger skal sørge for at være omhyggelig med at læse betalingsvilkår på nettet.

- Vi ser desværre en tendens til, at forbrugerne er rigtig hurtige til bare at swipe uden helt at læse hvilke vilkår og aftaler, de indgår i, siger han.

Hos Reva Media afviser direktør og ejer Jan Revald, at betalingsproceduren er problematisk. Han påpeger, at hans virksomheds forretningsmodel er den samme som de fleste andre udlejningsportaler.

- Vi hjælper mange tusind kunder hver eneste måned med at finde en ny bolig, og vi gør det på samme måde som alle andre, siger han.

Forbrugerne bør derfor være vant til, at udlejningsportaler generelt bruger abonnementsmodeller, mener Jan Revald. Han påpeger, at der ikke har været nogen kendelser mod den nuværende udformning af betalingsformularen, og han er overbevist om, at de lever op til loven.

- Vi efterlever I hvert fald retningslinjerne, som Forbrugerombudsmanden stikker ud, og hvis der skulle være noget i den henseende, hvor Forbrugerombudsmanden synes, at vi ikke gør det tilstrækkeligt, så vil vi selvfølgelig rette ind. At der er en enkelt kunde - eller som du så siger, at der er flere på Trustpilot, som muligvis har overset det. Det skal jo ses i forhold det samlede antal kunder, siger Jan Revald.

- Der er i hvert fald ikke fra vores side nogen bagtanke med, at man ikke skal tro, at der er tale om et abonnement.

Hvorfor skal det så stå med meget mindre skrift og mere utydelig skrift nederst i den her betalingsboks, at man får et abonnement. Hvorfor skriver I det ikke tydeligere?

- Det nu engang sådan, det har været de sidste fire år, og det har ikke været noget, jeg har fokuseret på. Men nu vil jeg da genoverveje, om der er et eller andet, vi skal ændre i den sammenhæng, siger Jan Revald.

Tinne Korsgaard synes ikke, at findkollegie.dk's forretningsmetode er i orden.

- Der er er måske et eller andet juridisk smuthul, så det rent faktisk ikke er ulovligt. Men jeg føler, at det er snyd. At de prøver at skjule, at man skriver sig op til et abonnement. Sådan virker det for mig, siger hun.

Derfor har hun også skrevet på Trustpilot om sin oplevelse.

- Det er for advare og sørge, at der ikke er andre, der gør det samme som mig, siger hun.

Hendes bedømmelser er dog blevet anmeldt af virksomheden og fjernet igen.

Fremover vil hun selv sørge for at kigge sig bedre for, når hun handler på nettet.

Boligjagten er hun stadig i gang med, men hendes studiestart er blevet udskudt et halvt år, og det har givet lidt mere ro på til at finde det rigtige sted. Da hun havde travlt, føltes lejeboligmarkedet nemlig som lidt af en jungle.

- Jeg følte næsten, at jeg druknede i rodet af hjemmesider, der ville fortælle mig alt muligt, siger Tinne Korsgaard.

Det må simpelthen ikke ske. At kunderne vrager Danmarks mægtigste dagligvarevirksomhed, Salling Group, imens Anders Hagh træder sine første skridt som topchef for virksomheden, der står bag Netto, Føtex og Bilka.

Derfor er der ét budskab til rivalerne, der er vigtigt for Salling Groups nye topchef at få frem i sine første store interviews, siden han tiltrådte den 1. juli.

- Beskeden herfra er: Vi kommer til at give dem kamp til stregen. Vi vil kæmpe med alt, hvad vi har, siger Anders Hagh.

For forbrugerne betyder det lavere priser på dagligvarer. Anders Hagh, der har været finansdirektør i Salling Group i otte år, er klar til at åbne virksomhedens pengetank for at beskytte sin position i markedet. Han tøver heller ikke med at bruge ordet ”priskrig” om det, der starter lige om lidt.

Her i september vil Salling Group sænke priserne på 560 varer på tværs af kæderne. Der vil komme bedre slagtilbud, og julehandlen - med alt fra flæskesteg og piskefløde til julegaver - bliver et slaraffenland for forbrugerne.

- Priskrig i dagligvarehandelen betyder i sidste ende, at forbrugerne får varer til lavere pris. Det presser uden tvivl indtjeningen i dagligvarehandlen, men det kommer til at gavne forbrugerne. Det må være den positive vinkel, at man kommer til at se nogle gode tilbud hen mod julehandlen, siger Anders Hagh.

Han har indkaldt pressen til et besøg i Storcenter Nord i Aarhus, som ejes af Salling Group. Centeret er fyldt med alt, hvad koncernen kan byde på. Fra et skarpt Føtex-supermarked til en Fætter BR-butik og en Carls Jr. burgerbar - og en træt Netto-butik, der snart skal renoveres, så det vil ligne et minisupermarked.

Vi låner Føtex-butikschefens kontor til interviewet, hvor Anders Hagh fastholder øjenkontakten, imens ordene vælter ud af munden. Hans forgænger, Per Bank, havde posten i 12 år og var blot den fjerde topchef i Salling Group siden 1906, hvor købmand Ferdinand Salling åbnede en lille manufakturhandel på Strøget i Aarhus.

Per Bank klarede en fuldstændig ombygning af virksomheden, som i dag har overhalet Coop på det danske marked og investerer kraftigt i Netto-butikker i Tyskland og Polen. Samtidig blev rederigiganten A.P. Møller-Mærsk købt ud, så Salling Group i dag er en rent fondsejet virksomhed. Overskuddene investeres i forretningen og delvist til almennyttige formål.

Anders Hagh og Per Banks parløb har været tæt, og den nye topchef skal ikke ændre en masse. Detaljerne følger i en femårig strategi, der præsenteres senere på efteråret. Så lige nu handler det om priskrig.

Anders Hagh sætter navn på sine topchef-kolleger i Coop, Rema 1000 og Dagrofa, der bl.a. står bag Meny-supermarkederne.

- Jeg bliver betalt for at gøre deres arbejde så svært, som overhovedet muligt, og det arbejde har jeg tænkt mig at gøre så godt, som jeg kan, siger Anders Hagh.

Imens Føtex og Bilka står stærkt, er landets største discountkæde, Netto, under pres. Konkurrenten Rema 1000 haler kraftigt ind på Nettos andel af markedet.

Det hjælper ikke, at Rema 1000 netop har fået myndighedernes godkendelse til at overtage hovedparten af Aldi-kæden, hvoraf 60-80 butikker snart genåbner med Rema-skilte på facaden.

I 2017 gennemførte Salling Group en lignende manøvre, da man overtog discountkæden Kiwi fra Dagrofa. Lynhurtigt blev 25 af butikkerne ændret til Netto-konceptet, og dermed var Salling Group pludselig større end Coop-koncernen i Danmark.

Mens Rema 1000, der drives af selvstændige købmænd, har den klart størst omsætning pr. butik, er Netto stadig foran på antallet af butikker.

Hvad er grunden til, at Netto ikke omsætter nok pr. butik?

Anders Hagh taler om forskellen på butiksstørrelser og beliggenheder, men tilføjer så:

- Vi anerkender, at Rema 1000 har haft god succes med at tiltrække danskerne til deres butikker og deres købmandskoncept. Vi har en anden model, som vi absolut mener er fremtidssikret. Vi har ingen intentioner om at kopiere det, som Rema gør, siger Anders Hagh, der ansætter butikschefer centralt.

Hvor langt er I parate til at gå?

- Vi vil gå så langt, som det kræver for at opretholde vores markedsandel. Du nævnte, at Rema 1000 kan ske at nærme sig Nettos markedsandel. Det tror jeg godt kan ske, når de har færdigkonverteret deres Aldi-butikker. Men vi kommer til at kæmpe mod dem. Vi har butikker nok, vi skal bare have endnu flere danskere til at synes, at Netto er det foretrukne sted, siger Anders Hagh.

Er det slagstilbud, kunderne skal glæde sig til, eller er det vedvarende lave priser på mælk, rugbrød og leverpostej?

- Her i september vil vi sænke normalpriserne på over 500 varer, men der vil også være skarpe tilbudspriser. Tilbudsandelen har det sidste års tid været voksende, og kunderne navigerer endnu mere rundt efter, hvor varerne er på tilbud. Vi kan ikke vinde i vores branche, hvis vi ikke har nogle gode tilbud, siger Anders Hagh.

Og det har Salling Group musklerne til. Det ved han noget om som tidligere finansdirektør. Salling Group er den absolut rigeste virksomhed i dagligvarebranchen med en formue (egenkapital) på over 10 milliarder kroner ved udgangen af 2022.

- Vi er heldigvis dem, der tjener flest penge i branchen, og vi har tænkt os at bruge det stærke økonomiske fundament til at lægge et yderligere tryk i markedet, så vores konkurrenter får det sværest muligt, siger Anders Hagh.

Alligevel er det ikke planen, at de lavere priser alene skal tages fra formuen. Salling Groups leverandører skal også bidrage til festen ved at sænke de priser, der er røget til vejrs med den høje inflation. Det var i hvert fald det klare budskab, da Salling Group sidste onsdag havde samlet sine leverandører til en konference i Fredericia.

- Hvis priserne for alvor skal ned, skal vi have leverandørerne med. Der er ikke indtjening i dagligvarebranchen til at tage det prisfald, som mange danskere sikkert håber på. Det kan vi ikke gøre alene, siger Anders Hagh.

Hvor langt kan priserne på dagligvarer så komme ned?

- Man skal ikke tro, at priserne kommer ned på niveauet før inflationen. Det er blevet dyrere at producere, og vi har fået rigtigt dyre overenskomster i Danmark. Det gør det urealistisk at få priserne ned på det niveau, der var før, siger Anders Hagh.

Men hvis I sænker priserne, vil Rema 1000 forsvare deres position, og Coop har ikke råd til, at Coop365discount ikke er en succes, så de følger med. Så kan priskrigen vel blive temmelig god for forbrugerne?

- Ja, og det er det smukke ved fri konkurrence, og konkurrencen er hård i vores branche. Hvis konkurrenterne reagerer, så reagerer vi også. Vi overgiver os ikke uden kamp, og vi har de økonomiske midler til at komme godt ud af den kamp, gentager Anders Hagh.

Ingen hos Rema 1000 vil kommentere Salling Groups varslede priskrig eller konkurrencen om markedsandele.

- Vi er altid glade for konkurrence. Det holder os skarpe, lyder det kort fra Rema 1000’s pressechef, Jonas Schrøder.

Forfatter Jens Henrik Jensens øjne er lysende blå og rolige at kigge i. Men vil man hæfte en farve på hans person, er det ikke blå nuancer, der dukker op. Det er grønne.

Som græstaget på hans hjem, der ligger ved Horsens Fjord. Som skoven, der vokser på familiens to hektar store grund. Grøn som natur.

Det var i alt det grønne, at han langsomt rejste sig efter sit sammenbrud. Og i naturen, at hans hovedperson, den tidligere jægersoldat Niels Oxen, også har det allerbedst.

- I alt, hvad jeg foretager mig, er naturen en reference, og den påvirker, hvem jeg er både privat og som forfatter, fortæller Jens Henrik Jensen.

Når han er i København, længes han hjem til det grønne. Når han rejser, er han ikke optaget af hoteller, seværdigheder eller forlystelser, men af at opleve stedets natur.

Jensen blev for fire år siden syg af overeksponering. Det er den diagnose, han har stillet sig tilfreds med.

Da han bragede internationalt igennem med krimierne om Oxen, fulgte bogturneer - også i udlandet - interviews og en hel masse pr-arbejde. Forfatteren gjorde, som han plejede: Han forberedte sig grundigt hver gang, var pligtopfyldende og sagde altid ja og gjorde i det hele taget sit bedste for læsernes og for bogens skyld.

Lige indtil der ikke var mere at gøre med.

Han var søvnløs, svimmel og overbelastet, og da han faldt, gjorde han det som et stort træ i storm: tungt.

Han er for længst ovenpå igen, men det tog forfatteren et år at rejse sig, og her var naturen en stor hjælp.

- Når man er topstresset, har man brug for kun at kunne høre vinden og en fugl, der pipper. Når vi er ude i naturen længe nok, trænger den ind i vores fortravlede hoveder og kroppe. Vi absorberer så at sige hinanden, siger Jens Henrik Jensen.

- Jeg hentede meget i naturen, mens jeg var syg, og det gør jeg stadig. I virkeligheden har jeg altid gjort det.

Som barn og ung var han ofte ude, og han fiskede med kammerater. Han fisker stadig.

- Det, man foretager sig som barn, indlejrer sig i hukommelsen og kroppen. Jeg gik ikke rundt som barn og priste naturen højlydt, men nu værdsætter jeg den med voksne øjne. Nyder den, suger den til mig og har det godt i den, fortæller han.

I den nyeste Oxen-bog, som hedder "Pilgrim", går Oxen på Hærvejen fra nord til Dannevirke, og på den lange tur kommer han sig oven på de voldelige og fornedrende oplevelser, han blev udsat for i "Gladiator".

- Der er noget godt at hente, når man sætter det ene ben foran det andet og bare går. Det fandt mange ud af, da samfundet blev frosset til under corona, og det er blevet hængende som en tendens i tiden, siger Jens Henrik Jensen.

- Hvis jeg har et problem, jeg ikke kan løse - for eksempel med en bog - så går jeg i flere timer. Det kan godt være, at der ingenting sker med problemet den første time eller to, men gradvist får underbevidstheden fat og finder ind til kernen. Man kan ikke bevidst tænde og slukke for sin underbevidsthed. Jeg kan derfor ikke tvinge en løsning frem ved computeren. I stedet har jeg mange gange oplevet, at når jeg kommer ud at gå - uden at have deadline for hvornår, jeg skal være hjemme - så får hjernen fred til at arbejde.

- Det kan ikke være en tilfældighed, at det er ude i naturen, at tingene falder på plads.

Fra sit arbejdsværelse kan Jens Henrik Jensen - når han løfter blikket fra sin computer - se ud over en grøn græsplæne med fodboldmål og videre over en mark for at ende ude i Horsens Fjord. Derude ligger to øer. Den store Vorsø og den lille Vorsø Kalv.

Bag huset breder skoven sig, og herinde ligger også en lille fredet sø, man kan se fra græsplænen.

Her er kun få naboer - et godt stykke væk - og ingen gadelamper. Men masser af terrasser af sten og træ, som forfatteren selv har anlagt, fordi han godt kan lide at skabe også med sine hænder.

Her er stille, men aldrig ensomt. Heller ikke, når hans drenge er i skole og hans kone på arbejde. Under vinden i træerne er der fugle, rådyr, grævling, pindsvin, ræv og ikke mindst den kærlige og ruhårede gravhund Fie, der som en kost kan feje fra den ene ende af huset til den anden på få øjeblikke.

Når forfatteren vil ud at gå, er der utallige ture at tage. En af de kortere og yndede går til den nærliggende bugt "Verdens Ende". Det er en varieret sløjfe på fem til seks kilometer.

- Når jeg går den tur, plejer jeg at sige, at jeg går til Verdens Ende og ikke længere, siger Jens Henrik Jensen og ler.

I "Pilgrim" har forfatteren også tænkt i sløjfer/cirkler.

Bogen indledes med, at Oxen går sammen med sin søn. Og sådan slutter den også. Ligesom Oxen mentalt får afrundet sine oplevelser i "Gladiator".

- Jeg kan særligt godt lide den her Oxen-bog, fordi den har så fine cirkler. Denne gang begyndte jeg med titlen og med hovedpersonen uden at have et plot. For historien om Oxen er også en udviklingshistorie, og han har på mange måder overtaget serien. Det er især ham, læserne er interesserede i, og jeg ville samle ham troværdigt op. Det er troværdigt at gå og gå og dermed få det bedre. Det ved jeg jo.

"Pilgrim", som er sjette bog i krimiserien, er ikke efterårets eneste nyt om Oxen.

TV 2 er på vej med en serie i seks afsnit baseret på første bog i serien "De hængte hunde" - produceret af SF Film.

Serien er sat til at udkomme i 2023, men TV 2 vil endnu ikke ud med en præcis dato.  Svaret til Avisen Danmark er, at datoen først offentliggøres i slutningen af september/begyndelsen af oktober, men uanset så glæder Jens Henrik Jensen sig "sindssygt meget" og har tillid til, at hans "barn" bliver godt behandlet.

- Jeg føler mig rimelig sikker på, at jeg kan lide det, for jeg har læst manuskriptet, siger han.

Manuskriptet bygger på bogen, men forfatteren har ikke haft indflydelse på tv-versionen. Den er skrevet af de tredobbelte Emmy-vindere Mai Brostrøm og Peter Thorsboe ("Rejseholdet", "Ørnen" og "Livvagterne") og instrueret af Jannik Johansen ("Borgen", "Ragnarok", "Rita" og "Sygeplejeskolen").

Hovedrollen som Oxen spilles af Jacob Lohmann, og Josephine Park spiller PET-agenten Margrethe Frank. Det er gode valg, synes Jens Henrik Jensen.

Rollen som spionchefen Mossmann spilles af Ellen Hillingsø. Her afviger serien voldsomt fra bogen, hvori Mossmann er en mand. En fed, snu og meget floromvunden mand. Hvordan den afvigelse fungerer, er også forfatteren spændt på.

- Sådan som jeg har forstået det, er ambitionen med serien, at den skal have et internationalt snit, og det er dyrt. Den har for længst passeret de 60 millioner kroner i planlagte omkostninger, fortæller han.

- De tre første bøger i serien hænger sammen, så alle regner med tre sæsoner - hvis seertallene ellers bliver gode.

Et af de oplagte udenlandske markeder for tv-serien er Tyskland, hvor Oxen er allermest populær.

Den ualmindeligt succesrige forfatter med det meget almindelige navn, havde aldrig forestillet sig, at hans forfatterskab kunne gå så godt, som det gør.

Han begyndte som forfatter for 26 år siden og skrev dengang om natten, fordi der også var et andet arbejde at passe. Nu er der kommet mere ro i hans liv, og han har lært også at sige nej og ikke rode sig ud i alt for mange arrangementer.

Der skal være god tid - også til lange gåture.

Hvis dit barn falder ned fra en gynge, styrter på cykel eller vælter ned ad trappen, kan det være rart at have sørget for, at barnet er dækket af en ulykkesforsikring.

Men der er faktisk ganske mange børn, der er ikke dækket af en sådan forsikring.

For noget tyder på, at deres forældre ikke er klar over, at børnene skal have deres egen.

Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som If Forsikring har fået lavet.

19 procent af de adspurgte har ikke en ulykkesforsikring til deres hjemmeboende børn. 39 procent tror fejlagtigt, at børnene er dækket af forældrenes ulykkesforsikring. Og blot 10 procent er klar over, at børn skal have deres egen ulykkesforsikring efter de første 1-2 leveår.

Ifølge Lykke Ward, der er leder af personforsikringer hos If Forsikring, er det både overraskende og bekymrende, at der er så stor misforståelse af, hvornår et barn er dækket af en ulykkesforsikring.

- Der er tale om vigtige personlige forsikringer, der kan betyde en stor forskel, hvis et barn kommer til skade eller ud for en ulykke. Det drejer sig både om behandling på den korte bane, men i lige så høj grad om muligheden for erstatningssum ved varige mén, som kan være definerende for barnets tilværelse på lang sigt, siger hun.

Den nye undersøgelse fra If Forsikring kommer i kølvandet på en lignende undersøgelse - også fra analyseinstituttet YouGov - der viste, at over halvdelen af danskerne fejlagtigt troede, at deres børn var dækket af en almindelig ulykkesforsikring, hvis deres børn fik varige mén af sygdom.

Hvad der kan opleves som en personlig ulykke for familien, er nemlig ikke altid en ulykke i forsikringssammenhænge.

I forbindelse med den tidligere undersøgelse kaldte Jakob Steenstrup, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, forsikringsmarkedet for 'komplekst' og 'lidt af en jungle for den almindelige forbruger'.

- Det er et problem, når man tror, man er dækket uden at være det. Det er en problemstilling, vi kender fra flere områder inden for forsikringer, og mange bliver derfor skuffede, når skaden er sket, sagde han til Avisen Danmark.

Ifølge den nye undersøgelse fra If Forsikring tror lidt mere end hver tiende forælder, at deres barn er dækket af de kollektive, kommunale ulykkesforsikringer, hvis deres børn falder af gyngen og brækker armen i skolegården.

Men den slags ulykkesforsikringer blev afskaffet for mange år siden.

- Der er desværre mange, som stadig tror, at børn er dækket af offentlige ulykkesforsikringer, når de er i skole eller daginstitution. Og så hersker der den store misforståelse, hvor tæt på fire ud af ti tror, at forældrenes ulykkesforsikring også gælder for barnet. Det er meget uheldigt, siger Lykke Ward fra If Forsikring.

Ambitionerne er tårnhøje. Om fem år er Zoles i alle europæiske lande og på vej over Atlanten.

Så kontant lyder det, når du spørger til fem-årsplanen for iværksættere Cecilie Lea Lisberg, der i 2017 stiftede firmaet Zoles sammen med sin far.

- Vores første ide var at gøre det enklere at matche fødder med de rette skostørrelser. Min far havde i et andet job lavet en rapport, der viste, at det er en af de store udfordringer for skosalg på nettet. Skoene passer ikke, og inden de så er sendt retur fra kunden til webshoppen, er sæsonen for den type sko måske ovre, og så brænder butikken inde med skoene. Det ville vi ændre ved at gøre det nemt at scanne fødder og matche med skostørrelserne, fortæller Cecilie Lea Lisberg om den oprindelige ide.

Det var tilbage i 2017. Cecilie Lea Lisberg var gravid med sit andet barn og i gang med sin bachelor, da hun greb den gode idé, som hendes far præsenterede. Sammen kastede de sig ud i iværksætteriet. I dag seks år senere ser virksomheden helt anderledes ud.

- Det ved man ikke, når man går i gang. Men en række forhold var anderledes, end vi troede. For eksempel er det muligt at udvikle software, så kunderne kan scanne deres fødder, men skoproducenterne kender ikke målene på deres sko, fordi de produceres så forskelligt. Så vores idé kunne ikke føres ud i livet. Så drømte vi videre om at kunne 3D-printe hele sko, der ville passe perfekt til kundens fødder, fortæller iværksætteren om rejsen.

Udfordringen med 3D-printede sko viste sig at være teknologien, da printerne ikke var udviklede til den ambition.

- Så vi justerede og gik efter sålerne. Det vigtigste ved en sko. Og alle mennesker skal med tiden have indlæg. Vi bliver ældre og ældre, og vores fødder bærer os hele livet, så der er brug for støtte. Ligesom vi også alle får brug for briller en dag, fortæller Cecilie Lea Lisberg.

Cecilie Lea Lisberg og hendes far anede dog intet om fødder, da de gik i gang. Men de kunne se en idé, som de forfulgte. Ad forskellige snørklede veje og med hjælp fra fagfolk som fysioterapeuter og bandagister blev de langsomt klogere på behov, udfordringer og løsningen. Og i dag er ideen skarp og stærkt på vej.

- Vi definerer os selv som en sports-tech virksomhed, for vi har skabt et specialbygget produkt, der især giver genklang hos sportsudøvere. En målgruppe, der har fået øjnene op for den individuelle løsning, der gør en forskel for deres fødder, fortæller hun.

Og målsætningen er en omsætning på tre millioner i år.

Cecilie Lea Lisberg bor i Espergærde, hvor også firmaet Zoles holder til. Det har gjort det muligt for den ambitiøse iværksætter at få familie og arbejdsliv til at gå op. Med fire sammenbragte børn har hun og hendes kæreste en travl hverdag, og der er en del fravalg i hverdagen.

- Jeg savner især motion. Og at være social. Jeg ser ikke mange af mine veninder, men jeg har et job og en hverdag, jeg elsker. Potentialet er enormt i Zoles, og jeg tror virkelig på det. Så mine veninder har forståelse for, at jeg ikke har så meget tid lige nu.

Livet som iværksætter og småbørnsmor er en svær balance. Cecilie Lea Lisberg har også mærket, at presset har sat sine spor. Og sidste vinter gik det galt.

- Jeg har sjældent problemer med at sove. Men sidste vinter vågnede jeg pludselig med store totter hår i hånden. Mit hår faldt simpelthen af. Det viste sig, at jeg har fået en autoimmun sygdom, hvor håret røg.

Cecilie Lea Lisberg tog for sent signalerne alvorligt.

- Min hjerne kunne godt følge med, men min krop var slidt ned. Mit pilleskab var fyldt, og jeg tog alle mulige smertestillende for at hænge sammen. Da gik det op for mig, at jeg måtte blive bedre til at prioritere, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg kunne ikke finde ud af at geare ned. Så jeg begyndte at dyrke mindfullness i naturen - det er Cecilie-tid at komme ud i naturen. Det gør ikke noget, at jeg tænker imens, men naturen er mit fristed.

Og så er hun blevet bedre til at uddelegere opgaver til medarbejderne.

- Jeg tror, de fleste iværksættere føler, de skal det hele selv. Og det er svært at give opgaver fra sig, fordi vi har ansvaret for det hele.

Zoles er skabt af Cecilie Lea Lisberg og hendes far Per Lisberg. Et samarbejde, hvor de to supplerer hinanden godt.

- Vores temperamenter passer godt sammen. Han er god til projektstyring, og jeg er måske mere ”hands on”, fortæller Cecilie Lea Lisberg.

Og både Cecilies mor og søster er også involveret i firmaet.

- Vi er en meget sammentømret familie, der har boet sammen i udlandet, da jeg var barn. Min mor hjalp også med mine børn, når jeg i begyndelsen var ude at rejse, og min søster er i dag ansat. Det føles meget privilegeret at have familie tæt på.

Ambitionen for Zoles er at skabe en helt digital forretning, hvor kunderne ikke behøver at møde op i en fysisk butik for at få printet en individuel sål, der passer til deres fødder. Kunderne kan scanne deres fødder med en software, som Zoles har udviklet, og derved slipper de for at møde op i en butik. I dag har Zoles dog flere butikker rundt om i landet og er tilstede hos en række fysioterapeuter.

- Da vi startede og fortalte folk, at vi ville udvikle en løsning, der er 100 procent digital, sagde alle, at det er umuligt, men nu er den på vej, fortæller Cecilie Lea Lisberg.

Men rejsen fra 2017 har ikke bare været hård for helbredet. Det har også krævet penge at udvikle software og teknologien. Og med ekstern finansiering fra blandt andet private investorer, innovationsfonden og Danmarks Eksport- og Innovationsfond, der tidligere hed Vækstfonden, er det lykkedes at skabe fundamentet for væksten.

- Vi vokser nu. Og det går rigtig godt. Men det har taget længere tid, end vi regnede med. Jeg begyndte først at få løn i 2022. Inden da havde min daværende mand og jeg solgt en lejlighed godt og kunne derfor bo billigt, men det er klart, at jeg ikke kunne have løst det, hvis ikke jeg havde et bagland, der også var med på ideen, og som kunne se potentialet, fortæller hun.

Og selv om rejsen har været snørklet og svær, er hun slet ikke i tvivl om potentialet.

- Det er ikke kun os, der ser det. Konkurrenter har flere gange kontaktet os for et eventuelt opkøb. Det er da lige lidt angstprovokerende, fordi det jo betyder, at de har set det samme og er i gang med at afsøge, hvordan de får det til at ske.

Men Zoles er ikke til salg. I hvert fald ikke lige nu.

- Hvem ved? Måske en dag. Og hvis det lykkes at lave en god exit, så skal jeg selvfølgelig ud og investere i andre virksomheder. Gerne kvindelige iværksættere, siger Cecilie Lea Lisberg.

Hun har selv oplevet, at hendes køn havde betydning. I starten deltog hun i en række pitch-sessioner for at skaffe kapital. Og her oplevede Cecilie Lea Lisberg, at det var svært at trænge igennem som kvinde.

- I starten, når jeg pitchede vores idé, så kiggede flere mænd bare i deres telefoner eller væk. Men de senere år er det blevet hipt at investere i kvinder, så nu er det helt anderledes. Nu oplever jeg, det er en fordel, at jeg er kvinde i en tech-branche. Det er skønt, fortæller hun.

Og fornemmelsen af, at det er hot med kvindelige iværksættere, blev kun bekræftet, da Cecilie Lea Lisberg blev udvalgt som en af de iværksættere, som Dansk Erhverv for nylig har kåret som en af de 25 iværksætterkvinder, du bør kende. En udvælgelse, der gør hende stolt.

- Det er dejligt, at nogen har fået øje på mig. Det gør mig både stolt og glad, siger hun.

En ærlig samtale. 

Sådan står der i invitationen til den umage politiske turné, som i denne uge ruller rundt i seks udvalgte danske byer.

Aalborg, Odense, Randers, Kolding, Slagelse og Ringsted lægger alle scene til forestillingen "Sammen om et bedre Danmark".

I hovedrollerne på scener, der normalt præsenterer publikum for stand-up-komikere, musikere og skuespillere, er de tre største navne i dansk politik lige nu: Statsminister Mette Frederiksen, økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

De tre karakterer deler titlen partiformand - godt nok for hver deres parti. Og så står de i hvert fald sammen om den historisk brede regering hen over midten af det politiske spektrum. Sammen om et bedre Danmark.

Mere end nogensinde er Socialdemokratiets og Venstres, de to traditionelle magtpartiers, skæbne forbundet. Mere end nogensinde er Lars Løkke Rasmussen den, som på forunderlig vis fletter det hele sammen på midten.

Forunderligt er det også, at de tre regeringspartier vælger at kommunikere deres fælles politiske visioner i et format, der har til formål at underholde og fornøje. Manden, der skal sikre den gode stemning, er tv-vært Anders Breinholdt. Han plejer at være en sikker garant for, at det både bliver sjovt og hyggeligt.

Men er det en af de tre regeringspartiers vigtigste opgave at underholde og skabe en god og hyggelig stemning? Eller er det mon her, invitationens ærlige samtale kommer ind i billedet? Vil de tre partiledere lægge kortene på bordet og åbenbare en helt ny sandhed for publikum?

Turnéen er et stykke historisk politisk branding og et halvpinligt modsvar på krise-regeringens egen popularitets-krise. Med andre ord en ærgerlig samtale.

I 80'erne rullede Palle, Polle og Ruth i min barndoms fjernsyn. "Ude på noget" hed det underholdende program med trioen Ghita Nørby, Tom McEwan og Jess Ingerslev. Til dem, der har sikret sig billetter til regeringsbossernes show: Husk det nu - Jakob, Lars og Mette er også ude på noget.