En hidsig priskrig hærger lige nu i dagligvarebutikkerne, og det samme gør et kapløb om de bedste firmabiler til butikscheferne.

Senest har Danmarks største discountkæde, Netto, oprustet med et særligt program, der skal belønne de dygtigste butikschefer med firmabiler.

Cheferne i de 60 største butikker - målt på omsætning - kan frit vælge mellem en Tesla Model Y, en BMW 3-serie eller en Mercedes C-klasse, eller de kan få mere i lønningsposen.

- Det er fuldt fortjent. De mennesker gør så meget for os, så hvorfor skal vi ikke anerkende det og give dem noget tilbage, siger Braw Bakir, direktør for Netto i Danmark.

- Jeg vil rigtig gerne have, at de tager Tesla'en, for det er det mest klimavenlige, tilføjer han.

Programmet blev indført for over et år siden, fordi alt for mange butikschefer forlod jobbet i Netto. Tidligere var det omkring hver femte butik, der skulle have ny chef hvert år.

- Lige nu ligger vi langt under 10 procent, siger Braw Bakir.

Og blandt de 60 butikschefer med firmabiler er der stort set ingen, der siger op.

- De er meget mere tilfredse, for ellers havde de skiftet job, og det er ikke fordi, at de ikke bliver jagtet. Lige nu er det helt vanvittigt, hvordan konkurrenterne vil have fat i disse her folk, siger Braw Bakir.

Men hvorfor er det vigtigt at få en firmabil?

- Jeg kan godt forstå, at nogen tænker: Hvad sker der nu, er de bange for, at alle smutter fra dem? Men vi vil gerne skabe noget stabilitet for vores butikschefer, siger Braw Bakir.

Firmabiler til butikschefer i landets discountbutikker er ikke en ny opfindelse. I 2015 fik Lidl-kæden stor opmærksomhed, da 49 butikschefer fik overdraget funklende nye Skoda Octavia’er som firmabiler som tak for, at de deltog i et lederudviklingsforløb.

I dag kan alle Lidls butikschefer - efter tre måneders ansættelse - få en BMW 225e, en Mini Countryman eller en elektrisk Mini som firmabil. Personalegodet bliver endda nævnt som det første punkt under ”Vi tilbyder” i Lidls stillingsannoncer

Hos Coops discountkæde, 365discount, er man lige nu ved at undersøge muligheden for firmabiler til butikscheferne. Det oplyser Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen.

I Rema 1000 driver købmændene deres egne virksomheder og kan selv bestemme, om de vil købe en firmabil, fortæller kommunikationschef Jonas Schrøder.

Det er et særligt greb i Braw Bakirs værktøjskasse, der gør, at kun nogle af butikscheferne får adgang til firmabil og titlen senior store manager.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er forskel på at være butikschef i vores største Netto'er sammenlignet med de mindre og mellemstore. Det handler om at give nogle friheder til nogle butikschefer i vores største butikker, siger Braw Bakir.

Men det handler vel også om, at butikscheferne i de 460 andre butikker skal stræbe efter at komme med i programmet?

- Lige præcis. Man har noget at jagte. Vi har rigtig mange, der faktisk hver evigt eneste dag står op og tænker på, hvordan de bliver senior store manager, siger Braw Bakir.

Nogle taler om Netto-butikschefer som nogen, der bare skal gøre, som der bliver sagt fra hovedkontoret. Vil du væk fra den opfattelse?

- Det vil jeg rigtig gerne, for de fortjener noget mere. For mig er det et totalt undervurderet job at være butikschef. I en lille Netto-butik, der omsætter for 30 millioner, er butikschefen både direktør, økonomichef og meget mere med ansvar for 30 mennesker, siger Braw Bakir.

Han understreger, at man ikke kun skal være god til at skabe omsætning. Butikscheferne bliver også målt på kundetilfredshed, og at de hele tiden udvikler medarbejdere, der senere kan blive butikschefer.

Konceptet er så stor en succes, at det til næste år bliver udvidet til 75 butikker.

- Det er fordi, der er nogle butikker, der er steget så meget i omsætning, at de kommer med i denne her pakke, siger Braw Bakir.

Netto presses lige nu af Rema 1000-kæden, som vokser kraftigt efter at have overtaget en stor del af Aldis butikker i Danmark. Rema-købmændene er selvstændige og ejer selv deres butikker. I det seneste regnskab oplyste kæden, at hver eneste købmand i gennemsnit havde en indtægt på 1,5 millioner kroner sidste år.

Kan man komme derop, hvis man er en dygtig Netto-butikschef?

- Nej, det kan man ikke. Men du kan heller ikke sammenligne de to ting. Hvis du bare gerne vil tjene penge, skal du ikke tage den model, vi har. Vores folk har heller ikke selv investeret penge i butikken og er ikke sårbare på den måde. Det er to vidt forskellige verdener, siger Braw Bakir.

Direktøren fortæller, at hans butikschefer gerne skal være optaget af de ledelsesmuligheder, der er i Netto-systemet. Er man dygtig, kan man blive distriktschef med endnu større ledelsesansvar og være sparringspartner for en stribe butikker.

Målet er, at Netto skal ligge midt mellem de selvstændige købmænd, f.eks. i Rema 1000-kæden, og et meget centralt styret koncept, f.eks. hos Lidl.

- Ledelsesmæssigt vil vi gerne ligge på midten, hvor folk får nogle spilleregler, men de har også selv lov til at beslutte en del ting, siger Braw Bakir.

Klapsalverne strømmede mod Morten Andersen, og alle 70 deltagere rejste sig op, da han i denne uge blev udnævnt som æresmedlem af Venstre ved et arrangement i Nordfyns Venstre. Nu ligger det synlige bevis med partiformand Jakob Ellemann-Jensens underskrift på Enghavegaard, hvor den tidligere borgmester tager imod.

- Jeg kunne godt mærke, at det varmede, da folk rejste sig, og jeg blev takket for mine 13 år som borgmester. Også at Dea fik tak for at have støttet mig hele vejen, siger Morten Andersen om sin hustru.

Han hæfter sig ved, at der ved overrækkelsen af hæderen blev sagt tak og ikke "farvel og tak".

Det med farvellet vender vi tilbage til for i stedet at skrue tiden tilbage til 8. maj, da en af de helt store politiske bomber sprang. Det skete, da den ellers uovervindelige 47-årige borgmester på Facebook kunne fortælle, at han øjeblikkeligt trak sig som borgmester, fordi han fire måneder tidligere havde kysset en kvindelig ansat på dansegulvet ved de ansattes julefrokost i Særslev Forsamlingshus.

"Jeg kan ikke ændre på det, men jeg giver en uforbeholden undskyldning for min ageren overfor alle", skrev han i Facebook-opslaget og undskyldte i de sene TV 2-nyheder.

Inden da havde Økonomiudvalget også udtrykt mistillid til ham. Både på grund af opførslen til julefrokosten og den efterfølgende håndtering, hvor han gav skiftende forklaringer i Økonomiudvalget.

I dag sidder Morten Andersen tilbage med en følelse af, at der er gjort en masse forsøg på at få ham tilsmudset for at fravriste ham den magt, han har siddet urokkeligt på valg efter valg siden 2010.

- Skulle jeg have opført mig upassende til julefrokosten, er det jo underligt, at jeg intet hører i dagene efter. Først i slutningen af marts går det op for mig, at der verserer en række rygter. Derfor indkalder jeg Økonomiudvalget for at få svesken på disken. Jeg vil ikke have det her rygte siddende på mig, og jeg erindrer ikke selv at have kysset på nogen. Jeg kom hjem fra julefrokosten kl. 23 om aftenen (begyndte kl. 14), stod op kl. 6 næste morgen og fodrede grisene tidligt, fordi jeg skulle på jagt. Selvfølgelig havde jeg fået et par glas til julefrokosten, men jeg havde det fint dagen efter og havde heller ingen moralske tømmermænd.

- Hvorfor skriver du så på Facebook, at du har kysset på dansegulvet?

- Da jeg bliver spurgt af Økonomiudvalget, svarer jeg i første omgang i takt med sandheden, at jeg ikke kan huske, hvad der er sket flere måneder forinden. Når jeg så får at vide, at en embedsmand har set, at jeg har kysset, så vil jeg ikke gå op mod ham. Jeg har altid været vant til at stole på folk, når de siger noget til mig, siger Morten Andersen.

Han lægger ikke skjul på, at han på det tidspunkt havde sine værste dage i sit liv.

- Op til beslutningen om at trække mig sov jeg ikke i tre dage. Jeg havde det forfærdeligt. Hver gang jeg lagde mig ned, stod jeg op igen og gik hvileløst rundt. Jeg blev også bekendt med en række andre vilde rygter, der går på min person. Havde det bare handlet om upopulære vindmøller, skolelukninger eller andet, har jeg været vant til at parkere problemerne, når jeg er taget fra rådhuset. Men når det bliver mere personligt og trækker tråde til privaten, er jeg anderledes sårbar, siger den tidligere borgmester.

I de tre dage i maj op til den skelsættende beslutning om at stoppe taler han både med sin hustru, sine forældre og sin bror.

- Alle i familien er dybt berørt, men de gør det klart, at de vil støtte mig uanset, hvad jeg gør. Sådan har det altid været. Jeg sagde, at jeg ikke ville have, at alle rygterne skulle slide os op som familie. De skulle ikke se, at jeg skulle trækkes gennem alt muligt ævl og kævl. Så ville jeg hellere trække mig og slå ring om min familie. For mig blev politik pludselig mindre væsentligt. Jeg er ingen taburetklæber, og har jeg det ikke godt som borgmester, har jeg det heller ikke godt derhjemme. Mit liv har bestået af tre afgørende ting. Der er familien. Der er mit erhverv som landmand, og der er min fritidsinteresse politik, der fra 2010 også endte med at blive mit job.

Morten Andersen ønsker ikke at fortælle om de rygter, der har verseret på det mere personlige plan.

- Men for eksempel har der også gået et rygte om, at jeg ville stille op for et nyt parti. Det kunne jeg aldrig drømme om. Der har været rygte om, at jeg skulle lukrere på min position som borgmester til at få midler fra nedrivningspuljen. Det har også kunnet manes i jorden, nævner han.

Da nyheden om hans stop som borgmester blev kendt, fik sagen massiv omtale i både lokal- og landsmedierne.

- Men det mest vilde var de reaktioner, jeg fik. Opbakningen var ekstrem. Der kom mere end 1000 opringninger, beskeder på sms, messenger og Facebook, og de 99 procent af dem var positive. Det har virkelig hjulpet mig, siger Morten Andersen.

En række fremtrædende personer kontaktede ham også. Blandt andet Folketingets formand Søren Gade og fra Warszawa var varmende ord fra udenrigsminister Lars Løkke.

Hurtigt fik Morten Andersen i nogle medier prædikatet "kysseborgmesteren".

- Det var selvfølgelig ubehageligt. Det har gjort ondt på alle i og omkring familien, fordi det ikke er den Morten, de kender.

Børnene - Aksel på otte og Astrid på ti  - har heldigvis ikke haft ubehagelige oplevelser på grund af den store opmærksomhed om faren.

- Vi fortalte dem selvfølgelig, at far ville stoppe som borgmester. Hvordan vi ellers har tacklet det i forhold til børnene, hører privatlivet til, siger Morten Andersen.

Aksel optrådte dog med farmand på sidstnævntes Facebook-profil, da kommunalbestyrelsen på Nordfyn holdt ekstraordinært møde for at udnævne Mette Landtved-Holm (V) som ny borgmester.

- Aksel og jeg var taget til håndboldkamp mellem GOG og Barcelona, fordi jeg ville udnytte de billetter, jeg tidligere havde købt. I hallen kunne jeg så pludselig se på min telefon, at der blev bragt en nyhed om, at jeg ikke var tilstede ved udnævnelsen af den nye borgmester. Derfor lagde jeg opslaget op fra hallen, griner Morten Andersen.

Humøret er vendt tilbage, men især tiden efter hans stop var svær.

- Jeg var mentalt helt færdig, og jeg valgte kortvarigt at få hjælp fra en psykolog. Jeg har ellers altid været vant til at klare tingene selv, men her havde jeg brug for redskaber til at komme videre. Jeg har taget mig i at tro, at det hele blot var en dårlig drøm. Det kunne jo ikke passe, at jeg er stoppet som borgmester på den måde. Havde jeg bare kørt over for rødt, var det lettere at forstå. Jeg skal lære at leve med det her, og det gør jeg også, men det går aldrig i glemmebogen. Det værste har været følelsen af en uberettiget kritik.

- På mange arbejdspladser er det kutyme, at chefen helt undlader at tage til julefrokost, går tidligt hjem eller undlader at drikke. Hvorfor har du ikke fulgt den praksis?

- Jeg har altid lagt vægt på at være helt nede på jorden og i øjenhøjde med dem, jeg omgås. I kantinen på rådhuset satte jeg mig også bare blandt medarbejderne, og det samme til julefrokoster, der for mig er en god måde at være sammen på en afslappet måde. Sådan er jeg som person, og det ved jeg, at mange også har sat pris på.

Nu er det jorden - og dyrene - ved slægtsgården Enghavegaard, der får den tidligere borgmesters opmærksomhed. Men det store spørgsmål er, om han har mistet lysten til politik. Der har tidligere været bud efter ham som folketingskandidat, men det har ikke nordfynboens interesse.

- Det har aldrig sagt mig noget. Min motivation er i det nære, understreger han.

Og så vender vi tilbage til det med, at der kun blev sagt tak, men ikke "farvel og tak", da han mandag blev udnævnt til æresmedlem af Venstre. Formanden for vælgerforeningen Lars K. Mortensen understreger dog, at et muligt comeback til Morten Andersen ikke er på tale endnu.

- Det vil jeg slet ikke forholde mig til. Der er god tid til kommunalvalget i 2025, siger Lars K. Mortensen.

V-formanden vil heller ikke kommentere de anklager, der førte til Morten Andersens fald, og hvorvidt det er passende at hædre ham som æresmedlem.

- Jeg vil slet ikke gå ind i al polemikken, men Morten Andersen har gjort det helt fantastisk som borgmester, og det fortjener han en tak for. Derfor indstillede vi ham som æresmedlem, siger Lars K. Mortensen.

Hovedpersonen er også meget afventende i forhold til et muligt comeback i politik.

- Min psykolog har sagt, at jeg skal passe på ikke at lukke og åbne døre, men tage mig god tid. Jeg får rigtig mange opfordringer til at stille op til næste valg. Det fik jeg også af mange ved mandagens Venstre-arrangement, og de mange opfordringer gør indtryk. Omvendt kan jeg også lide at være herhjemme på gården og arbejde med det, jeg er uddannet til. At have mere tid til familien, gå på jagt og alt det andet, der har været forsømt, siger Morten Andersen.

I et interview i Fyens Stiftstidende udtalte Mette Landtved-Holm efter 100 dage som borgmester, at hun har mod på at en periode mere. Hendes forgænger vil slet ikke svar på, om han kan forestille sig et comeback i politik, hvis det ikke er som borgmesterkandidat for sit parti. Heller ikke, hvornår han træffer en afgørelse om sin politiske fremtid.

- Men selvfølgelig er det for alle parter vigtigt med en skæringsdato. Hvornår, den er, har vi ikke sat, siger han.

Søndag er der inviteret til stor fest på Flyvestation Skrydstrup, når det største våbenindkøb i Danmarkshistorien officielt bliver indviet. For nu er de første F-35'ere landet.

Selvom vi nu hæver glasset for at fejre Forsvarets nye trumfkort, er det de færreste, der nogensinde kommer til at se kampflyene helt tæt på.

Med indkøbet følger nemlig også en mur af tavshed og mystik.

"Det ønsker vi ikke at oplyse af hensyn til opretholdelse af sikkerheden," lyder meldingen fra Forsvaret igen og igen, når avisen forud for indvielsen har forsøgt at få svar på detaljer om flyene, deres piloter og det nye campus.

-35 forventes i sin levetid at komme til at koste os lige godt 57 milliarder, men hvad de mange skattekroner helt konkret går til, ved vi ikke. Vi ved, at øgede sikkerhedskrav allerede i 2020 udløste en ekstraregning på knap 50 millioner kroner. Men hvor meget sikkerhedskravene i alt har kostet, og hvad pengene er brugt til, kan vi ikke få svar på, skriver Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i en mail til avisen.

Men hvorfor er det nødvendigt med alt det hemmelighedskræmmeri? Og hvad sker der, hvis den slørede information om kampflyene og deres base slipper ud?

Det har avisen spurgt en ekspert om.

Hans Peter Michaelsen er opvokset ved Sommersted ikke langt fra Skrydstrup, og kampfly har været omdrejningspunktet for hele hans liv.

Som ung konstabel så han det første danske F-16-fly lande på Flyvestation Skrydstrup i 1980. Derefter fulgte 30 år som officer i Flyvevåbnet. Siden har han arbejdet ved Center for Militære Studier hos København Universitet, og i dag er han uafhængig forsvarsanalytiker.

Selv med det cv gør han sig dog ingen illusioner om, at han nogensinde kommer på klos hold af de nye F-35-fly. Her er nemlig tale om fly, som kræver beskyttelse i en liga, vi har aldrig før har set.

Det skyldes primært, at F-35 er pakket med et væld af tophemmelig teknologi.

- Det er et kvantespring i ny og følsom teknologi, der sidder i F-35. Det er i virkeligheden en flyvende computer, som lever af dens software, siger Hans Peter Michaelsen, som for nyligt fortalte avisen om nogle af flyets vildeste evner.

Det er amerikanerne, der har dikteret de ultrastrenge sikkerhedskrav, som F-35 og det sønderjyske campus er underlagt. Og hvis Danmark fortsat vil sidde med ved bordet sammen med USA, Storbritannien, Holland og de andre lande, der er en del af det internationale kampfly-program, gælder det om at rette ind.

Derfor er F-35 gemt væk bag lås og slå langt væk fra nysgerrige blikke og fjender, der potentielt kan aflure og hacke dens højteknologiske evner. Det er eksempelvis derfor, at de 800 ansatte, der skal arbejde på den nye base i Skrydstrup, skal slå deres telefoner på flytilstand, så snart de møder ind.

Forsvaret er endda gået så langt i sikkerhedens navn, at det har købt en plastkopi af F-35 til fem millioner kroner, så man kan vise flyet frem uden at bruge den ægte vare.

Det er kun en lille inderkreds af folk med en særlig høj sikkerhedsgodkendelse, der nogensinde kommer i kontakt med det rigtige fly, fortæller forsvarsanalytikeren.

Det helt store spørgsmål er, hvad der kan ske, hvis de dybt klassificerede hemmeligheder slipper ud.

Her lægger Hans Peter Michaelsen ikke fingre imellem. Det kan kort og godt blive en verdensomspændende katastrofe, hvis det sker. Et eventuelt cyber-angreb eller spionage vil nemlig ikke bare lamme det danske forsvar.

- Det vil være meget kritisk, hvis der sker et læk et sted, for det kan fjenden bruge ikke bare mod os, men mod alle lande med F-35 som eksempelvis USA, mange andre NATO-lande og Japan og Sydkorea, siger han og fortsætter:

- Derfor måtte man som håndværker heller ikke have elektronik eller noget som helst med ind under byggeriet af campus, for man kan jo kun forestille sig, hvad kineserne eller russerne vil kunne bruge det til, hvis de får spionudstyr placeret sådan et sted.

Det er ikke kun campus og flyene, der er topsikret. Det er også piloterne, der skal styre dem. Avisen har spurgt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, hvor mange piloter der egentligt er blevet uddannet i USA til at flyve de danske F-35'ere. Men det kan ikke oplyses på grund af sikkerhedshensyn, lyder det i en mail.

At det er mørklagt, kommer dog ikke bag på Hans Peter Michaelsen.

- Man oplyste heller ikke antallet af piloter, da jeg var på flyvestationen som konstabel. Under den kolde krig fandt man jo ud af, at der var planer om fra Warszawa-pagtens side at likvidere nogle højtstående officerer, som, man vidste, hvem var. Så man var meget bevidste om, at man endelig ikke måtte fortælle, hvem og hvor mange der var tilknyttet, siger han.

Hemmelighederne står altså i kø, når det gælder F-35. Det kan virke ekstremt, men hvis vi vil undgå en krise af global karakter, er det vejen frem, slutter han.

Der er ingen vej udenom. Har du en bil, skal du have en ansvarsforsikring. Det ved de fleste af os godt.

Men vidste du også, at en stor del af det beløb, du betaler for din ansvarsforsikring, slet ikke går til forsikringsselskabet?

For når forsikringsselskabet har udregnet prisen på din ansvarsforsikring, skal den lægge hele 42,9 procent af beløbet oveni. Det er afgift til staten.

Så hvis du f.eks. betaler 2000 kr. om året i ansvarsforsikring, bliver cirka 600 kr. sendt videre til staten.

Her skal lige præciseres, at de fleste bilejere har en kaskoforsikring, som inkluderer ansvarsforsikring, og det er altså kun på ansvarsforsikringens andel af prisen, der skal beregnes afgift.

Ikke desto mindre er det en afgift, der bør afskaffes, mener brancheorganisationen Forsikring & Pension.

- Der er ikke ét eneste godt argument for ansvarsafgiften, for formålet med en afgift er jo at fremme en bestemt adfærd - f.eks. holde op med at ryge. Men her ønsker man jo ikke, at folk holder op med at tegne en ansvarsforsikring, men det modsatte. Den her afgift er simpelthen et levn fra fortiden, som politikerne bør gøre op med, siger Kent Damsgaard, adm. direktør for brancheorganisationen, der samler de fleste pensionskasser og forsikringsselskaber i Danmark.

Forsikring & Pension har beregnet, at en fuld afskaffelse af afgiften vil koste staten cirka 1 mia. kroner om året. Til gengæld vil en familie med to biler kunne spare 1400 kr.

Som sagt er ansvarsforsikringen lovpligtig og sørger for at betale, hvis du i din bil kommer til at lave skade på andre biler eller personer.

- Politikerne har jo netop gjort forsikringen lovpligtig, fordi den er essentiel for trygheden på de danske veje. Det er både urimeligt og hamrende uhensigtsmæssigt, at vi som samfund har lagt en skyhøj afgift på danskernes ansvarsforsikring, siger Kent Damsgaard.

Afgiften på ansvarsforsikring blev indført for over 40 år siden. Dengang var begrundelsen bl.a., at den skulle medfinansiere sundhedsudgifter som følge af bilulykker.

Siden er antallet af tilskadekomne i trafikken faldet fra 21.000 til 3000, mens antallet af personbiler er mere end fordoblet, oplyser Forsikring & Pension.

Den hænger ikke, så gæster i værkstedet opdager den. Den halvvejs brændte tegning, som viste sig ikke bare at være en tegning for Solveig Stilling. Tegningen, som egentlig er en skitse, hænger med sine brune farver og sodede kanter i glas og ramme i et lille rum bagerst i værkstedet sammen med andre minder og smukke eksperimenter, der er gået en anelse galt. Alligevel har tegningen som næsten det eneste fået en plads på en af værkstedets hvide vægge.

- Jeg kunne slet ikke stoppe med at græde, fordi jeg troede, at hele tegningen var brændt, husker Solveig Stilling om den dag for to år siden, da hendes 220 kvadratmeter store værksted i Viby i Aarhus brændte. Ødelæggelserne var massive. 500 kopper, møbler, støbeforme og et helt livsværk gik op i flammer den dag, men da røgen forsvandt mod himlen, dukkede tegningen op blandt ødelæggelser og sod. Skadet, men næsten intakt.

Skitsen er en del af Solveig Stillings optagelsesprøve til Designskolen i Kolding tilbage i 2008 og for hende, som både er ord- og talblind, er den symbolet på, at hun kan det, hun sætter sig for.

Solveig Stilling er autodidakt kunstner og har siden 2015 skabt skulpturelle og til tider samtaleskabende kunst og keramikkopper under navnet Studio Aarhus. Hun er gennem årene vokset, og i dag har hun egen webshop og forhandlere i hele landet.

- Jeg troede, jeg havde mistet alt under branden. Men da chokket havde lagt sig, fandt jeg ud af, at Studio Aarhus faktisk ikke var alt det, der stod i værkstedet - Studio Aarhus er mig, fortæller Solveig Stilling i dag, to år senere.

”Studio Aarhus blev banket op af de bare næver, så vi gør det igen”, skrev hun på Instagram efter branden, og det gjorde hun - med opbakning fra hele familien. Med en ny styrke og med et endnu skarpere mål.

Nu bevæger Solveig Stilling sig rundt blandt forme, glasurer og igangværende eksperimenter i det selvsamme værksted. På borde står støbeforme klar. Under dem står store bøtter med tekster som ”akne-glasur” og ”lys kødfarve, mat”, mens ovnene, som overlevede branden, er placeret langs den ene væg.

I et hjørne har Solveig Stilling indrettet et kemilaboratorium komplet med stålborde, store bøtter med diverse elementer og substanser og resultaterne af små forsøg liggende på de fleste flader. Blandt andet et halvt græskar godt på vej mod forrådnelse. Det er et, Solveig Stilling har stjålet hos sin mor, fordi dets indre har et helt særligt udtryk og en form, som hun ikke kunne lade ligge. Inspirationen og trangen til at arbejde med det lader sig ikke hindre af dets lugt, som efterhånden river i næsen.

Det er i laboratoriet iført sin hvide, plettede kittel, Solveig Stilling nu prioriterer at stå. Det er dér, nerven ligger, understreger hun.

- I dag er jeg her, og jeg bilder mig ind, at jeg har prøvet det værste, der overhovedet kunne ske. Jeg ved, hvad jeg vil og ikke vil, og jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er for mig, at jeg altid er i udvikling. Jeg går vel på en eller anden måde vildere til værks nu, fortæller hun.

Som kunstner bevæger Solveig Stilling sig mellem tekstiler, ler, glas, græskar og det meste derimellem. Men det er fra sin tid på Designskolen i Kolding, hun har sin tilgang til arbejdet - uanset materialet. Herfra har hun en bachelor i fashion og en kandidat som tekstildesigner med speciale i overfladedesign og storytelling.

- Selv om jeg aldrig ender i den branche, så har de fat i noget i fashionbranchen. De ved, hvad der sælger, og de ved samtidig, at det er nødvendigt at lave et showpiece, man husker brandet for. Det er i basiskollektionen - i den sorte T-shirt - pengene ligger, og i fashion ved man derfor, at den sorte T-shirt aldrig må blive kedelig, forklarer hun og peger på to Marsk-kopper fra hendes seneste kollektion, som er inspireret af vadehavet.

- For mig er kopperne den sorte T-shirt. Når du kigger på dem, kan du godt se, at de er ens. Formen er den samme, men de mørke toner i kanten og strukturerne er alligevel ikke ens. Netop fordi de aldrig er ens, er de også sjove for mig at lave.

De små detaljer er det ovnguderne, der styrer. Hver af de fire ovne brænder forskelligt, og på væggen bag dem hænger små sedler, som fortæller, at netop dén ovn ikke duer til at lave hvid havskum, mens en anden ikke brænder pæne Marsk-kopper.

Kopperne er det, der får Studio Aarhus til at løbe rundt. De har nærmest lige fra begyndelsen været populære - uanset form, farve og glasurtype. Men det er i laboratoriet, i den plettede kittel, Solveig Stilling skaber sine showpieces. Det er her, hun eksperimenterer, fejler og udvikler sig som kunstner. Når eksperimenterne lykkes, bliver de ofte overført til kopperne - som for eksempel den brusende glasur på Havskumskopperne, som aldrig helt opfører sig ens i ovnen. Glasuren er fyldt med hulrum og bobler, og lige nu laver Solveig Stilling dem både med skum i helt lyse farver og i blå.

- Men jeg kommer aldrig til at masseproducere. Det gider jeg ikke, og det kan af og til være svært for butikkerne at forstå, at jeg ikke nødvendigvis har den samme kop stående på lageret om en måned, forklarer hun.

På reolen, som udgør det nuværende lager, er alle kopper og vaser skulpturelle og lavet i lyse, støvede og naturlige nuancer. For fire år siden var reolen langt mere farverig, og endnu tidligere var den præget af kopper med skulpturelle vaginaer. Solveig Stillings kunst og keramik udvikler sig med hende, og i takt med tiden er der blevet mere og mere at både se og røre ved. Bløde former, som er rare for hænderne at holde ved og finurlige glasurer, som vækker undren og en særlig følelse, når fingrene strejfer.

- Lige nu bevæger jeg mig mere og mere mod det skulpturelle. Jeg eksperimenterer med nye former, og der er blandt andet små greb på vej, noget, som jeg ikke har lavet før. For bare halvandet år siden var tendensen mere, at det hele skulle være lidt skævt. Det skal det egentlig stadigvæk, men jeg bevæger mig i retning af noget mere skulpturelt nu.

- Generelt er jeg meget interesseret i de trends og tendenser i samfundet generelt, som fortæller noget om, hvordan vi som mennesker har det. Siden krigen i Ukraine brød ud, har jeg set en tendens til at gå back to basics, mens coronaen fik os alle sammen ud i naturen, fordi det var det eneste, vi stadig kunne. Det bruger jeg som inspiration, når jeg arbejder.

Under coronaen skabte Solveig Stilling Vadehavs-serien, en serie inspireret af den rå vestjyske natur. Billederne af produkterne i serien har hun selv taget ved havet.

- Jeg var under uddannelse, da krisen i kom i ’08, og det blev hele min uddannelsestid mærket af. Jeg blev hurtigt inspireret af, hvad det er, der gør, at man overlever, og jeg fandt ud af, at historiefortællingen omkring et produkt er afgørende - også for, hvad det er, vi køber.

Den læring har hun taget med sig ind i Studio Aarhus, hvor hver kop, kollektion og kunstværk er knyttet til en historie.

- Værkerne skal kunne stå alene og fortælle den historie, ellers er de ikke gode nok, konkluderer hun.

Tv-serien Matador, som første gang rullede over de danske tv-skærme 1978-81, er gang på gang blev kåret til danskernes favorit-serie.

Da YouGov i 2014 foretog en måling for Søndagsavisen, pegede 40 procent af de adspurgte på Matador som den bedste danske TV-serie nogensinde. To år senere lavede forskere fra Københavns Universitet samme undersøgelse ved at spørge 1.200 danskere. Igen endte Matador på førstepladsen.

Så sent som i april 2022 kårede vielskerserier.dk Matador til den bedste danske serie nogensinde og begrundede det således: "Ingen over, ingen ved siden af. Lise Nørgaard og Erik Ballings serie om livet i Korsbæk burde være fast pensum for enhver dansker."

Det vrimler med andre ord med Matador-fans i Danmark. Mange er dog på den anden side af 50 år, og få er så dedikerede fans, at de lader sig tatovere med et Matador-citat.

Ida Marie Rasmussen er en af undtagelserne. Hun er 33 år og fik for ganske nylig tatoveret Maude-citatet "Jeg kan køre" på sin venstre arm.

- Jeg fik den ganske vist lavet i en ordentlig brandert hos en tatovør i Istedgade klokken 4 en lørdag nat. Men jeg havde for længst besluttet, at jeg skulle have den lavet. Nu blev selve udførelsen så bare lidt mere impulsiv. Men jeg har på ingen måde fortrudt min tatovering. Jeg er rigtig glad for den, fastslår Ida Marie Rasmussen.

At det lige netop er dét citat, der har fundet vej til Ida Marie Rasmussens arm, og at det er et citat fra Maude Varnæs, er heller ingen tilfældighed, pointerer Ida, der bor med sin kæreste i Ryparken:

- Maude er i mine øjne den ultimativt stærkeste og modigste karakter i Matador. Jeg mener, at det er en misforstået opfattelse, at Mads Skjern er seriens hovedperson. For mig at se er det Maude. Hun starter som svag og skrøbelig, men gennemgår den vildeste udvikling og slutter med at være stærk som en elefant, siger Ida Marie Rasmussen og fortsætter:

- Replikken "Jeg kan køre", som Maude siger, da den forfulgte jøde, hr. Stein, har akut brug for at blive fragtet ud til grisehandler Larsens gård, viser, hvor handlekraftig Maude har udviklet sig til at være. Hun kunne lige så godt have sagt "Jeg kan alt". Tatoveringen minder mig om, at når Maude kan alt, så kan jeg også.

I takt med Idas talestrøm om Matadors fortræffeligheder, som meget passende finder sted på Maude's på Gammel Kongevej, bliver det hurtigt klart, at Ida Marie Rasmussen ikke "bare" er Matador-fan.

Hun har en usædvanlig stor og dedikeret viden om den danske tv-serie, som har været genudsendt hele fem gange (senest i 2012), og som 10. februar 1985 samlede ikke færre end 3.641.000 danskere over 12 år foran tv-skærmen for at se 9. episode af Matador. En rekord som næppe nogensinde bliver overgået.

Ida Marie Rasmussen stiftede første gang bekendtskab med Matador, da den i 1997/98 blev genudsendt for tredje gang.

- Da var jeg syv-otte år gammel. Jeg forstod selvfølgelig ikke serien på samme måde, som jeg gør i dag. Men stemningen satte sig fast, og jeg elskede serien fra første færd.

Det var dog først i gymnasieårene, at Ida Marie Rasmussen gik fra Matador-fan til Matador-connaisseur:

- Matador var lydtapetet på mit teenageværelse. I hele min gymnasietid kørte der Matador i baggrunden. Mine forældre havde optaget serien på VHS-bånd, og jeg så den igen og igen inde på mit værelse. Korsbæk-stemningen gav mig en tryghed og en nostalgisk følelse. Samtidig gav den mig en indsigt i familiedynamikker og i samfundet dengang. Jeg var begyndt at interessere mig for historie. Den interesse kunne jeg dyrke via Matador.

Siden Ida Marie Rasmussen var 16 år gammel, har hun mindst to gange om året set alle Matador-seriens 24 episoder. Ét år skiller sig dog markant ud:

- I 2018 deltog jeg i DM i Matador-viden på Bakken. Op til konkurrencen så jeg serien igennem mindst ti gange. Så gør jeg det hele op, så har jeg nok set Matador omkring 50 gange.

Ida Marie Rasmussen blev nummer tre ved DM i Matador-viden i 2018.

- Jeg røg ud på et spørgsmål om, hvem der spiller Arnold Vinters eks-kærestes far i episode 14. Jeg er stadig så irriteret over, at jeg ikke kunne svaret, at min selektive hukommelse har nægtet at huske det efterfølgende, erklærer Ida Marie Rasmussen.

Vi kan med hjælp fra matadoronline.dk fortælle, at Agnete Hansens far blev spillet af Valsø Holm.

Der er ellers nærmest ingen grænser for, hvilke detaljer Ida kan om Matador.

- Jeg har noget med tal. For eksempel at nummerpladen på grisehandlerens bil er E3510, kommer det fra den 33-årige mejeriingeniør, der har en kandidat i fødevarevidenskab fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og i dag forsker i oldtids-proteiner på Københavns Universitet.

Også Matador-citater sidder rigtig godt fast i Idas hoved. Og der er mange favoritter så som landsretssagfører Skjold Hansens "Hva' fan', skal du i krig i den der ringbrynje?", lærer Andersens "Min afdøde hustru serverede aldrig kødrand. Hun kendte mine følelser for kogt fars" eller Iben Skjold Hansens knap så kendte "Hvornår er Gud blevet medlem af sykredsen?"

- Iben er også blandt mine absolutte favorit-karakterer. Hun er Matadors feminist. En rigtig rebel. Hun giver ikke en fuck for normer og det finere borgerskabs fornemme fruer, siger Ida Marie Rasmussen og fortsætter:

- For mig handler Matador primært om kvinderne og deres udvikling i løbet af serien. Lise Nørgaards stille kvindekamp taler til mig. Jeg kan identificere mig med flere af de kvindelige karakterer.

Ida Marie Rasmussens grunde til at elske Matador er mange:

- Serien er eminent godt skrevet. Intet er tilfældigt. Replikkerne er så veltilrettelagte. Enten blotlægger de et plot, eller også fortæller de noget om karakteren. Foruden at være propfuld af one-liners, så har Matador en perlerække af sindssyg gode skuespilpræstationer. Der medvirker jo et kartotek af stjerner, fastslår hun.

Ida Marie Rasmussen har ikke umiddelbart planer om at få tatoveret flere Matador-citater, men gense de 24 episoder til december, det skal hun:

- Jeg ser altid Matador som en julekalender fra 1. til 24. december. Det har jeg gjort, siden jeg var 16 år, og den tradition, skal der ikke laves om på, pointerer Ida Marie Rasmussen.