Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, har printet tre dokumenter. Hvert dokument fortæller ifølge ordføreren en historie om udviklingen i velfærdssamfundet.

En udvikling, hvor de velhavende køber private sundhedsforsikringer, mens de resterende er overladt til venteværelset i det offentlige. Det famøse A- og B-hold.

Dahlin ser intet problem i, at flere køber private sundhedsforsikringer. Som liberal bifalder han, at folk tager ansvar over eget liv. Men det risikerer at skabe en uforholdsmæssigt stor forskel i sundhedstilbuddet, hvis ikke flere får mulighed for at tilkøbe forsikringerne.

- Jeg tror ikke på, at man bare kan øge de offentlige bevillinger nok. Og jeg er helt overbevist om, at i forsøget på at øge de offentlige bevillinger vil det føre til massive skattestigninger i et af de i forvejen hårdest beskattede lande. Det er uholdbart, siger Morten Dahlin.

Venstre går nu også ind i debatten om fremtidens ældrepleje. Ligesom kollegerne Lars Løkke Rasmussen (M) og Peter Hummelgaard (S) har gjort.

En debat, der for alvor har vist regeringens interne uenigheder om, hvordan fremtidens ældrepleje skal skrues sammen.

Venstre er hverken enig med Socialdemokratiet eller Moderaterne. I stedet kalder Morten Dahlin idéen fra Hummelgaard ”en kende naiv,” og forslaget fra Lars Løkke Rasmussen for ”uambitiøst.”

I stedet mener Venstre, at der skal ske grundlæggende ændringer. Selv har Dahlin ikke den endelige løsning, men han har et bud på vejen derhen.

- Jeg vil ikke kalde det her et opgør med vores universelle velfærdsmodel. Jeg vil i stedet stjæle lidt fra et populært udtryk og kalde det ”universel-plus”, siger Morten Dahlin.

Først fortalte Lars Løkke Rasmussen om sine visioner for fremtidens velfærdssamfund og behovet for langsigtede reformer 15-30 år ud i fremtiden. Det som Løkke kalder for generationsplaner. Det skete i et interview med Avisen Danmark.

Ifølge Løkke Rasmussen vil den øgede velstand gøre, at danskerne om en årrække ikke accepterer serviceniveauet i det offentlige.

Samtidig vil udviklingen i arbejdsmarkedspensionerne resultere i, at flere ældre vil have råd til at købe private ydelser i ældreomsorgen, mens andre må til takke med tilbuddet i det offentlige.

- Hvordan sikrer vi, at alle får en ordentlig ældreomsorg? Det kan være, at jeg må betale noget af min egen selv, fordi jeg får en røvfuld penge med i pension. Er der nogen, der tør snakke om det i dag? Nej, det er der ikke. Fordi så kommer Bjarne Hastrup (formand for Ældresagen, red.) og siger, hvad fanden har I gang i? lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Siden kom justitsminister Peter Hummelgaard på banen og afviste Lars Løkke Rasmussen. Det skete også i Avisen Danmark.

Hummelgaard gav Løkke ret i, at den øgede velstand vil føre til øgede forventninger, men justitsministeren mener ikke, at det vil blive et problem. Så længe der bliver investeret i den offentlige velfærd.

- Privat velfærd bliver ikke et problem, hvis vi investerer i fællesskabet. Regeringen har lige fremlagt en sundhedspakke, hvor vi investerer ekstra fem milliarder kroner årligt i sundhedssystemet. Det bliver ikke så stort et problem, som Lars (Løkke Rasmussen, red.) skitserer, hvis vi bliver ved med at have en regering, der vil investere i velfærd, lød det fra Peter Hummelgaard.

På kontoret hos Morten Dahlin har han fundet det første dokument frem. En kurve over udviklingen af private sundhedsforsikringer. Den viser, at 2,7 millioner danskere har tegnet sådan én.

Med den kurve vil Dahlin vise, at udviklingen med et A- og B-hold allerede er i gang. Og han er enig med Lars Løkke Rasmussen i, at danskernes øgede krav på sigt vil overgå serviceniveauet i det offentlige.

- Den nye generation falder ikke på halen over velfærdssamfundet. Vi stiller højere krav. Vi har aldrig brugt flere penge på sundhed, end vi gør i dag. Alligevel er der 2,7 millioner danskere, der har valgt at tegne en privat sundhedsforsikring, siger Morten Dahlin.

Det er korrekt, at flere køber private sundhedsforsikringer, men hver forsikrede har i snit indbetalt til, hvad der svarer til Sygeforsikring Danmarks billigste forsikring – et tilskud til ekstra fysioterapi udfordrer vel ikke velfærdsstaten?

- Jeg ser det stigende antal forsikringer som et symptom på, at mange danskere har lavet den samme analyse som mig. Når de kigger ind i fremtiden, så er de bange for, at velfærdssamfundet ikke leverer den service, de har behov for. Min tankegang er, at den trend kan du ikke stoppe, lige meget hvor meget du øger bevillingerne.

Selvom Dahlin er enig i Løkkes analyse, kalder han løsningsforslaget for uambitiøst. I stedet mener Venstre, at der skal ske tre ting:

Det første er en øget prioritering i det offentlige tilbud, så midlerne bliver brugt mere effektivt, og færre kræfter bliver brugt administrativt.

For at understøtte den prioritering skal der etableres flere private tilbud, så konkurrencen styrkes, og danskerne i højere grad får et frit valg.

- På alt for mange velfærdsområder er det et monopol uden en dynamik, der gør, at man ikke laver effektiviseringer og serviceforbedringer. I dag har danskerne kun mulighed for at stemme sig til bedre velfærd hvert fjerde år til folketingsvalget. Den mulighed burde man have hver dag med fødderne, fordi man kan vælge et andet tilbud, siger Dahlin.

Dahlin hiver endnu et dokument frem for at forklare det sidste trin. Dokumentet viser et produkt, som Tryg Forsikring tilbyder ved navn ”Omsorg.” En forsikring, der giver ældre over 70 år adgang til ekstra rengøring og hjemmehjælp.

- Udviklingen er i gang, og danskerne med penge nok tager konsekvensen af det. Det kan man godt lukke øjnene for og have en naiv tro på, at hvis vi bare øger bevillingerne nok, så går det væk. Vi er nødt til at erkende, at flere forsikrer sig, og så må vi finde en løsning, så det ikke alene bliver for dem med penge nok, siger Morten Dahlin.

Det leder Dahlin til det tredje og sidste dokument, der er ”helt centralt” for at sikre fremtidens ældrepleje.

Ordføreren har været i de historiske arkiver og fundet fælleserklæringen fra 1987 frem. Den lagde grundstenene til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Et lignende forslag mener Venstre skal gøre sig gældende i fremtidens ældrepleje.

- Man bør sætte sig og ned lave en velfærdsfirpart mellem den offentlige sektor, arbejdsgiver, arbejdstager og de private pensionskasser, der sikrer, at det ikke kun er de velstillede, der kan købe forsikringer, lyder det fra Morten Dahlin.

Hvad firparten præcist skal ende ud i, vil Dahlin ikke diktere på forhånd. Men han mener, at det er den eneste duelige vej, hvis der skal findes en varig løsning.

- Hvis det her rent faktisk skal kunne lade sig gøre i fremtiden og gå fra nogle tanker i Avisen Danmarks spalter til virkelighed, så skal jeg ikke lægge mig fast på, hvad endemålet skal være. Det vil jeg overlade til forhandlingsrummet.

Men en lignende model som arbejdsmarkedspensionerne vil vel skabe et A- og B-hold inden for sundhedsområdet - hvorfor ikke i stedet prioritere fra råderummet, der kommer til at stige i fremtiden ifølge Finansministeriet?

- Jeg er grundlæggende uenig i den præmis. Hvis vi ikke gør noget, så bliver der skabt en ulighed, som vi ikke kan være bekendt. For det her det kører allerede. Dem, der har penge nok, de kan købe ydelser og forsikringer, der ikke bliver leveret af det offentlige i dag.

Men er det ikke netop et argument for at prioritere mere i den offentlige sektor?

- Jeg synes også, at det er en god idé, at pengene følger med, når der kommer flere ældre og børn. Min grundlæggende tese er bare den samme som ved fælleserklæringen i 1987. Uanset, hvor meget vi gør, er der ikke nok offentlige penge til at efterkomme efterspørgslen, siger han og uddyber:

- Det handler ikke om at opfinde den dybe tallerken, men om at gå tilbage i danmarkshistorien og sige, hvad har virket før? Til en udfordring jeg mener kan sammenlignes en til en.

Men vil det ikke være et opgør med det universelle velfærdssamfund, fordi dit tilbud vil afhænge af, hvad du har tilføjet til din konto?

- Jeg foreslår ikke, at vi skal fjerne det offentlige tilbud. Og pengene skal følge med de flere ældre og børn. Men om du kan lide det eller ej, så bliver det lige nu opbygget et system ved siden af det offentlige. Spørgsmålet er derfor ikke, om det sker, men hvordan vi sikrer, at flest mulige får adgang til det system.

Den borgerlige tænketank CEPOS har foreslået en lignende model, hvor man indbetaler til sundhedsforsikringer på samme måde som arbejdsmarkedspensionen. Men de sagde samtidig, at det medfører, at nogle i fremtiden vil få et nej til nogle sundhedsydelser, fordi de ikke har penge nok – vil du sige det samme?

- Kigger man tilbage til fælleserklæringen, så løftede man en masse almindelige danskere med lav indkomst væk fra kun at have folkepensionen. Så fandt man senere et hul for dem med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og indførte tvangsopsparing for folk på sociale ydelser. Derfor håber jeg, at man kan lave en løsning, der tager højde for det hele. Men det vil jeg overlade til forhandlingslokalet.

Venstre er det tredje og sidste regeringsparti, der nu kommer på banen i diskussionen om fremtidens ældrepleje. Hvor særligt forskellen mellem Socialdemokratiets og Venstres løsningsforslag er mærkbar.

Er det ikke et problem, at man har en regering, hvor man på så vigtigt et spørgsmål er uenige?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, det er godt for den politiske samtale i Danmark, at man drøfter sin fremtidsvision med den fuldstændig klare præmis, at det her er ikke noget, som regeringen indfører i morgen. Men det formår at sætte fokus på en samfundsudfordring om 20, 25 eller 30 år.

Men er det her ikke en tydelig begrænsning for ”arbejdsfællesskabet,” at I ser på det her problem forskelligt?

- Det, synes jeg, er lidt en semantisk diskussion. Vi fører en masse god og fornuftig politik, som jeg synes har et meget tydeligt aftryk af Venstre. Så synes jeg, det er helt fair, at partierne også offentligt tager del i samfundsdebatten omkring, hvor vi skal hen om 20, 25, 30 år. Det synes jeg kun er fornuftigt.

Der blev demonstreret. Der blev blokeret veje over hele landet. Ja, der blev sågar læsset tonsvis af kartofler af på Storebæltsbroen i protest.

Men lige lidt nyttede det.

Lovforslaget, der indeholder den omdiskuterede kilometerafgift for lastbiltransporten, blev i sidste uge vedtaget i Folketinget.

Nu er det op til vognmændene at finde ud af, hvad de stiller op, når afgiften træder i kraft fra 2025.

Uden for de store byer frygter man, at afgiften vil få konsekvenser for produktionsvirksomheder i yderområderne, hvor der er langt mellem adresserne.

Jesper Bundgaard Madsen er administrerende direktør i Vendelbo Spedition i Hjørring. Et speditionsfirma med tilhørende vognmandsforretning, omkring 80 ansatte og 50 lastbiler, der hovedsageligt fragter eksportgods til udlandet men også mellem landsdelene herhjemme.

Han har endnu ikke regnet i detaljer på, hvor stor en afgift, virksomheden ender med at skulle betale – og hvor meget han derfor kan se sig nødsaget til at hæve prisen for kunderne

- Vi betaler hvert år 14.000 kroner per lastbil i vejbenyttelsesafgift. Det tal kan vi godt gange med ti for de lastbiler, vi har kørende herhjemme. De biler, jeg sender til Nordsjælland hver anden dag, kører ca. 110.000 kilometer om året. Så ender regningen jo i omegnen af 140.000 kroner.

- Så det betyder da noget, siger Jesper Bundgaard Madsen.

Han understreger, at han ikke er tilhænger af hverken at smide kartofler på vejene eller at blokere dem. Men han bekymrer sig over, hvad afgiften vil betyde for vognmænd, der har langt til industrien, og virksomheder, der har langt til markedet.

- Bor du heroppe og skal eksportere til Tyskland, er der langt til grænsen. Det kommer altså til at koste.

- Det kan også ende med at blive dyrt for de kunder heroppe, vi kører til Sjælland for. De ville nok ønske, de lå på Fyn eller i Trekantområdet, siger den nordjyske direktør.

Mulighederne for at erhverve sig en ellastbil, der kan køre langt, er få.

De er væsentligt dyrere end dem, der kan fyldes op på en tankstation, og der findes i skrivende stund kun én ladestander i Danmark, der har power nok til at lade en ellastbil op.

Derfor mener langt de fleste vognmænd, at de ikke kan gøre andet end at køre videre med de lastbiler, de har nu - og sende regningen for afgiften videre.

Regeringen regner da også med, at ellastbiler blot vil udgøre 15 procent af nysalget i 2030.

I Dansk Industri bekymrer man sig over, hvad kilometerafgiften kan ende med at betyde for virksomhederne i landets yderområder, når regningen sendes videre.

Karsten Lauritzen, der er branchedirektør for DI Transport, er overrasket over, at politikerne, der har vedtaget afgiften, ikke anerkender den skævvridning mellem land og by, som afgiften ifølge Dansk Industri vil medføre.

- De, der særligt bliver ramt, er de virksomheder, der ligger steder, hvor der skal køres mange kilometer for at få varerne ud til kunderne, siger han.

Også i Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard bange for, at afgiften vil ramme geografisk skævt, så virksomheder i landdistrikterne må flytte tættere på de større byer eller helt vælge at lukke butikken.

- Når vejafgiften betales efter antallet af kørte kilometer, har det den konsekvens, at den største regning lander hos yderområdernes vognmænd og i sidste ende hos erhvervslivet i yderområderne. Det er paradoksalt, når vi har en regering, der med egne ord ønsker "et Danmark i geografisk balance" og at sikre gode muligheder for at bo og arbejde i alle dele af landet. Vejafgiften for lastbiler vil trække Danmark mere skævt, siger han i en pressemeddelelse.

Jylland betaler prisen

Det er en grundlæggende forudsætning for at drive virksomhed i Nordjylland, Vestjylland eller Sydjylland, at varer skal transporteres længere, end hvis virksomheden ligger i en storby, forklarer Karsten Lauritzen.

- Når de fleste kørte kilometer med lastbil i Danmark er uden for de større byer, er det selvfølgelig dér, regningen på 3,5 milliarder kroner for afgiften bliver lagt, siger han.

I Dansk Industri har man netop regnet på, hvordan lastbilkørslen fordeler sig på landsplan. Størstedelen af lastbilernes kilometer tilbagelægges i Jylland.

For eksempel finder 22 procent af den nationale vejgodskørsel sted i Sydjylland, der vil skulle bidrage med omkring 778 millioner kroner årligt til statskassen som følge af vejafgiften. Lastbilkørsel i Nordsjælland vil til sammenligning blive beskattet med omkring 120 millioner kroner.

- Afgiften gør det altså alt andet lige mere attraktivt at placere sin virksomhed tættere på vækstcentre og storbyer, hvor kunderne er, siger Karsten Lauritzen.

Avisen Danmark har spurgt skatteminister Jeppe Bruus (S), om han anerkender, at kilometerafgiften vil svække konkurrenceevnen for virksomheder i yderområderne og dermed gør det sværere at drive virksomhed i yderområderne.

Det har dog ikke været muligt at få svar inden avisens deadline.

Coronavirussen vender tilbage med fornyet kraft, når sommeren er ovre. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, der forventer et stigende smittetal i efteråret og vinteren.

Derfor vil alle på 65 år og derover blive tilbudt en boostervaccine mod covid-19.

Det fremgår af en ny vaccinationsplan, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort fredag morgen.

- Det er ved at være et år siden, at de fleste er blevet vaccineret. Så har man ikke meget immunitet tilbage. Er man ældre, er det godt at få en ny vaccine, siger Kirstine Moll Harboe, der er sektionschef og overlæge ved Sundhedsstyrelsen.

Gruppen er udvalgt ud fra, at det er dem, der har størst risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb eller dø af covid-19, forklarer Kirstine Moll Harboe.

- Efter tre år med coronavirus ved vi nu, at den største risikofaktor for covid er alder.

- Sidste år kørte vi efter et forsigtighedsprincip og tilbød vaccinen til alle på 50 år og derover. Men der var ikke ret meget sygdom blandt de 50-64-årige. Det gør, at vi nu synes, det skal være de ældre, der bliver vaccineret, siger Kirstine Moll Harboe.

Også yngre personer i særlig risiko vil kunne blive coronavaccineret, tilføjer hun.

Er man fyldt 65 år, har coronavaccinen et stort potentiale. Det kan nemlig reducere antallet af indlæggelser på sygehusene som følge af covid-19 med 49-64 procent.

Det viser beregninger, som Statens Serum Institut har lavet, og som fremgår af uddybende materiale udsendt af Sundhedsstyrelsen.

Beregningerne viser også, at hvis 50-64-årige vaccineres mod covid-19, er den forebyggende effekt på antallet af indlæggelser til gengæld "begrænset".

Sideløbende med coronavaccinen tilbydes personer på 65 år og derover også en vaccination mod influenza. De to vacciner kan fås samtidig, oplyser styrelsen.

Vaccinationerne bør sættes i gang fra den 1. oktober, anbefaler styrelsen.

Hvis coronavirus virker som et fjernt fortidsminde i det gode vejr, kan Kirstine Moll Harboe fra Sundhedsstyrelsen godt forstå det.

- Det kan være helt uvirkeligt at forestille sig, at covid kommer tilbage, specielt når man sidder her i sommersolen. Men covid er en luftvejsinfektion, og det er, når vejret ændrer sig, når vi sidder tæt sammen, og når vi opholder os mere indenfor, at de her luftvejsinfektioner blusser op i løbet af vinteren.

- Det er det, vi forventer vil ske med covid, ligesom det også gjorde sidste år, siger Kirstine Moll Harboe.

Det vil være omikronvarianten - konkret en videreudvikling af den - som forventes at dominere smittebilledet, fortæller hun. Men styrelsen kan selvfølgelig ikke vide sig helt sikker på, hvordan corona vil arte sig, understreges det.

- Omikron, som vi alle sammen lærte at kende, det bliver en udvikling af den, som vi forventer at se. Det har man også opdateret vaccinerne til, siger Kirstine Moll Harboe.

Populært sagt smitter omikronvarianten mere, men er mindre farlig end tidligere varianter af coronavirus.

- Indtil videre er der ikke nogen af de små tilpasninger, som varianten har udviklet sig til, der har været mere sygdomsfremkaldende. Så det håber vi ikke vil ske, siger hun.

Udover de ældste aldersgrupper, har Sundhedsstyrelsen også fokus på de yngste. Styrelsen vil indkalde børn på 2-6 år til en influenzavaccination.

Et tiltag, som blev indført for to år siden, og som få forældre valgte at takke ja til. Sidste år var tilslutningsprocenten på 22 procent. Styrelsens ambition var, at 75 procent tog imod vaccinen.

Indførslen af vaccinen har været omdiskuteret, da vaccinen ikke gives udelukkende for børnenes helbreds skyld. Den gives også for at forebygge smittespredning i resten af samfundet.

Kirstine Moll Harboe fortæller, at hun synes, man bør have fokus på effekten for det enkelte barn:

- Jeg synes, man skal se det som, at det er det barn, som får vaccinen, der undgår at få influenza, som ofte er mild - men nogle børn får faktisk lungebetændelse eller mellemørebetændelse af det. Måske får man smittet nogle i familien. Måske får man smittet den gamle mormor. Det er det, man bør have fokus på.

Hvorfor er det så, at alle andre ikke skal have en influenzavaccine?

- Børn er smittespredere, så vi får mest ud af at give den til børnene.

- Det er et spørgsmål om, hvad det er for et vaccinationsprogram, vi skal have. Når vi laver et vaccinationsprogram, skal der selvfølgelig være en helbredsgevinst for den, der bliver vaccineret, men der skal også være en gevinst for folkesundheden, siger Kirstine Moll Harboe.

Omkring et bord på et hotel i Aalborg sad torsdag morgen en håndfuld mennesker med relation til retssagen om den lokale 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Hende sidder en mand i disse dage tiltalt for at have voldtaget, dræbt og parteret.

Morgenmadsfolkene havde overværet første del af retsafhøringen af den tiltalte dagen før, altså onsdag, og inden de torsdag skulle i gang med at overvære anden del, talte de om den måde, manden havde fremstillet hændelsesforløbet og ikke mindst sig selv på.

Han havde oratorisk givet et umiddelbart indtryk af en vis form for civiliseret og kultiveret sindelag og omsorgsfuldhed, hvilket harmonerer ualmindeligt skidt med det anklageskrift, han er tiltalt efter.

Så stærkt tegnede han dette billede, lød en vurdering, at han satte enhver troværdighed over styr og ufrivilligt fremstillede sig selv som den beregnende type, der i enhver henseende agerer og taler på en måde, han tror er til sit eget bedste.

- Jeg vil godt vædde med, at når han kommer til den del af forklaringen, hvor der skal tales om det øjeblik, Mia dør, begynder han at græde, lød en melding i flokken, som - det skal understreges - på ingen måde bestod af folk med særlige psykiatriske, psykologiske eller personlighedsmæssige diagnosekvalifikationer.

De talte bare om det, de havde set og hørt, og som de nu skulle se og høre endnu mere af i Aalborgs byret. Den ligger i umiddelbar nærhed af det forlystelsesområde, hvor den tiltalte en tidlig lørdag morgen i februar 2022 gav et lift i sin bil til den tydeligt berusede Mia Skadhauge Stevn.

Ingen andre end tiltalte har siden set hende i live. Men få dage efter blev et usædvanligt stort antal dele af hendes lig fundet begravet eller spredt i Dronninglund Storskov, der ligger i Vendsyssel nord for Dronninglund, omkring 30 kilometer fra hvor hun boede i Aalborg, men tæt på hans hjem i Flauenskjold.

Det var dét, retssagens anden dag skulle handle om. Hvornår døde Mia, hvorfor søgte han ikke hjælp, og hvad fik ham til at tage hende med hjem og partere hende, og hvorfor skulle hun parteres i så voldsomt mange dele? Det var de store spørgsmål, der ventede på den tiltaltes svar.

Dagen før havde han fortalt, at han kun ville gøre en god gerning og køre hende hjem, fordi han så, hun stod i februarkulden og frøs uden overtøj ved et busstoppested, hvor ingen bus ville stoppe i lang tid. Og at han ikke rigtig kunne få ud af hende, hvor hun skulle hen, at hun var indladende, når ikke hun blundede, at han slet ikke havde sådan noget i tankerne, men alligevel lod sig seksuelt overmande under kørslen, at de blev enige om mere seksuel aktivitet i en skov. Og at hun desværre faldt i skovbunden, inden det kom så vidt, og tilsyneladende pådrog sig svære kvæstelser derved.

Da han nu sad på anklagebænken torsdag kunne han ikke helt forklare, hvorfor han ikke havde tilkaldt hjælp, altså ringet 112, når Mia efter hans eget udsagn var faldet sig til nogle beskadigelser, der øjeblikkeligt gjorde hende tæt på livløs. Andet end at det gjorde han ikke, fordi han følte, han havde kontrol over situationen, selv om han samtidigt, fortalte han, mistede overblikket i takt med, hun blev svagere og svagere.

Det blev hun især, da han ifølge eget udsagn næsten havde slæbt hende hen til bilen, der også befandt sig inde i skoven. Her placerede han hende bag i sin bil, der var uden bagsæder.

Så kunne han, mens han kørte ud af skoven holde hånden bagud, tage hendes puls og ae hende. Under den bumplede vej i retning ud mod normal og asfalteret kørebane blev hun mere og mere fraværende. De tryk i hånden, hun til sidst kommunikerede med, ophørte.

–  Så er hun fuldstændig ukontaktbar.

- Så lægger jeg min hånd og tager hendes puls. Jeg kan slet ikke mærke noget overhovedet, lød det fra den tiltalte om det øjeblik i bilen, hvor det gik op for ham, at det nok var slut.

Her fik manden fra morgenbordet ret. Tiltalte begyndte han at græde. I et minuts tid var stemmen grødet og snøftende.

Men kort efter, da afhøringen sporede sig ind på andre dele af køreturen, var han klar, præcis og artikuleret i sit udtryk igen.

Det var han for så vidt også, da han skulle forklare, hvorfor han med en fremmed, død kvinde i bilen, stadig ikke rekvirerede hjælp, alarmerede politiet eller kørte til sygehuset i Aalborg, men kørte i den stik modsatte retning, til sit hjem i Flauenskjold.

Det gjorde han, fordi han blev bange for at komme i fedtefadet, få skylden for Mias død, forklarede han.

– Tidligere en gang med en ekskæreste har jeg haft en sag, hvor hun beskyldte mig for noget. Ikke noget seksuelt, men hvor jeg endte med at få skylden for det. Det har siddet meget i mig siden da, fortalte han.

For få dage siden ridsede Ekstra Bladet dén historie op: Han blev for nogle år siden idømt to måneders fængsel. Dels for at have klippet bremserørene over på en ekskærestes mors bil. Dels for at have beluret en 16-årig pige og efterladt sæd på vinduet ind til hendes værelse.

På vej hjem til huset i Flauenskjold gik det mere og mere op for ham, at han i enhver henseende havde kvajet sig. Løsningen på dét problem var at skille sig af med liget, tænkte han sig frem til.

Han endte med at beslutte sig for noget grusomt - og, fortalte han, græd mens han tog den. Hvorefter han drog ud i håndværkerbutikker og indkøbte remedier, malerdragt, afløbsrens, kaustisk soda, spande, hobbykniv, som supplerede andre remedier, han havde i forvejen, en elektrisk bajonetsav for eksempel. Undervejs kørte han også nogle affaldssække uden relevans for sagen på lossepladsen, ligesom han købte en pizza i et lokalt supermarked.

I retten fortalte han detaljeret om, hvordan han efterfølgende foretog en meget grundig partering, og hvordan han derefter dels nedgravede ligdelene, dels spredte dem i Dronninglund Storskov. Her var jorden vinterkold og svær at grave i. Han forudså, det derfor ville blive små huller, og følgelig var han nødt til at skære liget op i mange små dele for at få dem placeret, lød hans ræsonnement.

Nej, det var ikke fordi, der var en masse spor på hende, der viste noget slemt - voldtægt, drab - som han havde gjort, svarede han, da anklageren spurgte ham direkte.

Det var makabre ting, han foretog sig, og det var han godt selv klar over, straks han var gået i gang.

– Det føltes helt frygteligt, sagde han.

Da var det umuligt at stoppe.

– Nu var jeg virkelig ude på dybt vand. Nu tænkte jeg virkelig på, hvor kæmpe en idiot jeg var. Nu blev jeg virkelig nødt til at gennemføre det, sagde han.

Mens tiltalte forklarede, sad Mias mor på tilhørerpladsen. Hun holdt hovedet i et sjal, bag hvilket hun græd sagte. En retsbetjent skubbede diskret en æske papirslommetørklæder hen til hende. Hun tog taknemmeligt imod.

Men denne del af retsafhøringen, den om parteringen, varede også i timer og forekommer at være det mest grusomme i sagen.

Det er den imidlertid ikke i juridisk forstand. Usømmelig omgang med lig giver højst et halvt års fængsel. Det er intet at regne mod livstidsfængel, som drab kan medføre, og som anklagemyndigheden har begæret i det aktuelle tilfælde.

Forsvareren Mette Grith Stage forsøgte undervejs at overbevise senioranklager Mette Bendix om, at der ikke var nogen grund til at bruge så megen tid og stille så mange detaljerede spørgsmål om en ubehagelig partering, som den tiltalte forlods har erkendt.

Mette Bendix svarede, at hun stiller lige nøjagtig så mange spørgsmål, som hun finder er nødvendigt for at få en forbrydelse ordentligt belyst.

Det er der måske en særlig grund til i netop denne sag. For indtil videre tyder alt på, at hvis den tiltalte, som anklageren mener, har voldtaget og dræbt Mia Skadhauge Stevn, inden han parterede hende, findes ingen tekniske beviser længere. De blev opløst i kaustisk soda og afløbsrens, inden de blev begravet eller spredt i Dronninglund Storskov.

Medmindre retsmedicinerne leverer indtil videre ukendte oplysninger i løbet af de kommende retsdage.

De fortsætter givetvis med at udløse fortolkninger og analyser hos folk, der følger sagen på den ene eller den anden måde. Det gælder blandt andet nævningene, men de må ikke give udtryk for noget, før de erklærer den tiltalte skyldig eller ikke skyldig. Det gør de efter planen 28. juni. Dagen efter afsiges dom om evt. straf.

Efter kun et halvt år på ministerkontoret er Jacob Jensen (V), som er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, allerede stødt på en række regler på sit ressortområde, som for ham virker unødigt besværlige.

Blandt andet undrer det ham, at Danmark er det eneste land, hvor æg skal opbevares på køl ved højest 12 grader, ligesom det også undrer ham, at der ikke må fiskes med garn i Randers Fjord om søndagen.

Det er eksempler på regler, som kan virke både unødvendige og bøvlede, og som Jacob Jensen har en ambition om at rydde op i.

- Det handler om, at man fra tid anden laver en hovedrengøring, selvom man selvfølgelig også kigger på det løbende. Ligesom man kender det hjemmefra, hvor man ofte går rundt og støvsuger lidt og tørrer lidt støv af, men en gang imellem er der også brug for, at man flytter sofaen ud og får støvsuget omme bagved, siger ministeren.

Jacob Jensen kalder det for et af sine ”signaturprojekter” at få luget ud i de regler, som ikke giver mening for landmænd, fiskere og fødevareproducenter. Hans ministerium har derfor oprettet en mailadresse, som alle kan skrive til, hvis de kender til regler eller krav, der kun skaber bøvl og besvær.

Ministeren vil også tage fat i en lang række interessenter på området, som kan komme med input til, hvilke regler der kan skrottes.

Når Jacob Jensen har fået et overblik, vil han gå i gang med at kigge nærmere på reglerne og få fjernet dem, som ikke giver mening.

Det kan også være, at en del af den EU-lovgivning, som er implementeret i Danmark, er overimplementeret, påpeger ministeren. Det vil sige, at Danmark med lovgivning går længere, end EU-reglerne faktisk kræver.

- Erhverv som landbrug og fiskeri er meget, meget reguleret af alle mulige årsager. Og der er jo altid en grund til, at reglerne er lavet i tidernes morgen, siger Jacob Jensen.

- Men en gang imellem tror jeg, at det er klogt, at man ser på det i en sammenhæng. Alle regler kan have et formål, men tilsammen kan det give så stor en byrde, at man som producent, som landmand og som fisker, kan miste fokus på det, som man er god til.

En anden regel, som Jacob Jensen i sin første tid som minister er faldet over, er et krav om, at alle landmænd skal omlægge fire procent af deres omdriftsareal til natur.

Den regel gælder også for drivhuse. Det giver ifølge Jacob Jensen ikke giver mening, at landmænd skal omlægge fire procent af drivhusene til blandt andet træer og buske.

Jacob Jensen, som selv er landmandssøn og bor på en gård i Gislinge nær Holbæk, påpeger, at hans ambition om at forenkle regler ikke skal være ensbetydende med, at der bliver slækket på ambitionerne i forhold til miljø og klima.

Men han erkender, at den kommende CO2-afgift kommer til at pålægge landmændene en byrde, ligesom EU-regler og regulering i dag også er med til at lægge bureaukrati og regler ned over landmanden og fiskeren.

Det er netop én af grundene til, at ministeren på den anden side vil forsøge at fjerne noget besvær fra landmændene.

- Jeg kan jo ikke foregribe, hvordan en CO2-afgiftsmodel af gode grunde kommer til at se ud. For der har vi jo vores ekspertudvalg, der skal komme med de her anbefalinger, siger ministeren.

- Men uanset hvad, der kommer til at ske i fremtiden - også i forhold til en CO2-afgiftsmodel - gør det kun opgaven vigtigere. EU stopper jo heller ikke med at komme med nye forslag. Så meget desto vigtigere er det jo så også, at vi får ryddet ud i det, der allerede er, og får kigget det efter.

Jacob Jensen henviser til den ekspertgruppe, som et politisk flertal, herunder både regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre, har nedsat.

Det var meningen, at ekspertgruppen for længst skulle være kommet med sine forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan komme til at se ud. Men på grund af valget er det blevet udskudt til efter sommerferien. Når anbefalingerne er klar, skal Jacob Jensen tage fat på sin helt store opgave med at få indført en afgift på den CO2, som landbruget udleder.

Hos Landbrug og Fødevarer er formand Søren Søndergaard glad for Jacob Jensens ønske om færre regler.

- Men den virkelige test på det her bliver, om man som landmand så også mærker en forskel, siger Søren Søndergaard.

Han mener ligesom ministeren, at det er værd at se på, om der er er EU-regler, som er overimplementerede.

Og så har han et ønske om, at særlig én regel bliver fjernet for landbruget:

- Vi ønsker helt grundlæggende et opgør med, at man fra et skrivebord kan beslutte, hvornår landmændene skal så, siger Søren Søndergaard og fortsætter:

- Det giver simpelthen ikke mening med så firkantede regler, når vi taler om vind og vejr. Der må det være landmanden, der går ude på marken, der må vurdere, hvornår det er rigtigt at gøre tingene. I stedet for det er nogle datoer, der er besluttet ved et skrivebord.

Hvor mange regler, som der kan fjernes, vil Jacob Jensen ikke komme med et bud på. Han mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt at sætte et måltal for det.