1. 11 Jun
  2. 10 Jun
  3. 09 Jun
  4. 08 Jun
  5. 07 Jun
  6. 06 Jun
  7. 05 Jun
  8. 04 Jun
  9. 03 Jun
  10. 02 Jun
  11. 01 Jun
  12. 31 Maj
  13. 30 Maj
  14. 29 Maj
  15. 28 Maj
  16. 27 Maj
  17. 26 Maj
  18. 25 Extra
  19. 25 Maj
  20. 24 Maj
  21. 23 Maj
  22. 22 Maj
  23. 21 Maj
  24. 20 Maj
  25. 19 Maj
  26. 18 Maj
  27. 17 Maj
  28. 16 Maj
  29. 15 Maj
  30. 14 Maj
  31. 13 Maj
  32. 12 Maj
  33. 11 Maj
  34. 10 Maj
  35. 09 Maj
  36. 08 Maj
  37. 07 Maj
  38. 06 Maj
  39. 05 Maj
  40. 04 Maj
  41. 03 Maj
  42. 02 Maj
  43. 01 Maj
  44. 30 Apr
  45. 29 Apr
  46. 28 Apr
  47. 27 Apr
  48. 26 Apr
  49. 25 Apr
  50. 24 Apr
  51. 23 Apr
  52. 22 Apr
  53. 21 Apr
  54. 20 Apr
  55. 19 Apr
  56. 18 Apr
  57. 17 Apr
  58. 16 Apr
  59. 15 Apr
  60. 14 Apr
  61. 13 Apr

Dagens udvalgte
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener ikke, der bør kigges på samtlige sager igen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere bør få genvurderet deres sag

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Der bør kigges på sager for tusindvis af kontanthjælpsmodtagere, der som straf er blevet trukket i ydelse af kommunen.

Det mener én af Danmarks førende eksperter i socialret, juraprofessor John Klausen fra Aalborg Universitet, og beskæftigelsesordførere fra Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Det skriver DR.

Opfordringen kommer, efter at en undersøgelse fra Ankestyrelsen i den forgangne uge har vist, at der er fejl i 85 procent af sagerne, når kommuner straffer kontanthjælpsmodtagere med en såkaldt skærpet rådighedssanktion.

I alt 61 sager i 14 kommuner er blevet undersøgt.

Sanktionen betyder, at kommunerne kan trække kontanthjælpen i op til tre måneder, hvis modtageren ikke møder til samtaler på jobcentret og dermed ikke står til rådighed for job eller aktivering.

- Når fejlprocenten er så høj og i særdeleshed for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor fejlprocenten er 100, så bør man gå ind og gennemgå alle de her sager om skærpede sanktioner, siger John Klausen til DR.

Kommunernes fejl består blandt andet i, at de ikke undersøger, om der er en god forklaring på, at kontanthjælpsmodtageren ikke er dukket op til samtale på jobcentret. 

Andre fejl skyldes, at kommunerne ikke giver en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor de sanktionerer borgeren.

Fra 2020 til andet kvartal af 2022 har knap 4000 danskere på kontanthjælp fået en skærpet rådighedssanktion.

Ifølge beskæftigelsesordfører i Enhedslisten Victoria Velásquez "bliver man jo nødt til" at genåbne alle sagerne - det bliver dog afvist af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

Ministeren mener, at man i første omgang kun bør genoptage sager, der indgår i Ankestyrelsens undersøgelse.

__________

Adgangskrav til gymnasiet rammer skævt

I den kommende tid skal politikerne diskutere, hvorvidt adgangskravet til gymnasiet skal hæves til et snit på seks. 

En analyse fra Danske Gymnasier viser, at kravet i visse egne af landet vil betyde, at meget få unge ikke kan komme ind på uddannelsen. I andre dele af landet vil andelen være tre gange så høj.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge analysen er det især de nordsjællandske unge, som ikke får problemer med at komme på gymnasiet. I kommuner som Gentofte, Hørsholm og Rudersdal vil mellem fem og seks procent ikke få adgang.

Anderledes står det dog til i Frederikshavn og Tønder, hvor 14 procent ikke vil kunne komme ind.

Borgmester i Frederikshavn Birgit S. Hansen (S) mener, at et karakterkrav på seks vil være en katastrofe.

- Jeg gyser, når jeg hører det, siger hun.

__________

Det sker i dag

*Der vil på tværs af landet være fælles aktionsdag under navnet "Samarbejdet mod klima- og naturskadelige infrastrukturprojekter". I løbet af dagen vil en række grupper protestere mod blandt andet Kattegatforbindelsen, havneudvidelsen i Aarhus, Lynetteholm og den tredje Limfjordsforbindelse.

*Frie Grønne holder landsmøde. Partiet har netop annonceret, at det stiller op til kommunalvalget i 2025.

*Klokken 21 i aften er der finale i Eurovision Song Contest i Liverpool i Storbritannien. Finalen bliver dog uden dansk deltagelse, da det danske bidrag - færøske Reiley - røg ud under semifinalerne torsdag.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik. Har du lyst til at læse videre, får du nu fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Nanna Elmstrøm
Billede af skribentens underskrift Nanna Elmstrøm Journalist
Knud Nielsen, familien Olesen og Chila Westergaard måtte alle spare på strømmen sidste år. Foto: Morten Stricker, privatfoto

Knud gjorde klar til at flytte i campingvogn, imens energihandlerne spandt guld: - Jeg sparer stadigvæk, alt hvad jeg kan

Nanna Elmstrøm nanel@jfm.dk

I lyset af milliardoverskud i firmaer, der handler med el, er vi vendt tilbage til tre husstande, der i efterår og vinter var hårdt ramt af de høje energi- og varmepriser.

Hvordan er vinteren gået for dem, og hvad tænker de om de store overskud, som flere elselskaber er endt med at få ud af 2022?

Mød blandt andet Knud, der skruede gevaldigt ned for varmen og stadig sparer, hvor han kan.

lørdag 13. maj 2023 kl. 05:56
Nanna Elmstrøm nanel@jfm.dk
I lyset af milliardoverskud i firmaer, der handler med el, er vi vendt tilbage til tre husstande, der i efterår og vinter var hårdt ramt af de høje energi- og varmepriser. Hvordan er vinteren gået for dem, og hvad tænker de om de store overskud, som flere elselskaber er endt med at få ud af 2022?

Energihandlerne ramte en guldåre i 2022.

Forårets årsregnskaber vidner om milliardoverskud langt højere end tidligere år.

Handelsselskabet Energi Danmark tjente 8,8 milliarder kroner på at handle med el, vindenergi og gas på tværs af landegrænserne i Europa. Elselskaberne Nrgi og Andel, der ejer Energi Danmark, endte ud med et overskud på henholdsvis 3,1 milliarder og 8,3 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selskaberne tjente dermed knap 30 gange så meget som i 2021.

Elselskabet Norlys - der handler med energi på det europæiske marked i Norlys Energy Trading - skovlede 4,2 milliarder kroner ind i en tid, hvor danskerne nøjsomt skruede ned for varmen og ventede med at starte opvaskemaskinen, til klokken slog den billigste pris per kilowatt-time.

Penge over grænsen

Fælles for selskaberne lyder det, at det ikke var kunderne, der betalte for meget for strømmen - dén del af forretningen skabte underskud for elselskaberne. I stedet skyldes de massive overskud lukrativ energihandel uden for Danmarks grænser.

Eller som topchef i Nrgi Jacob Vittrup siger til avisen:

- Jeg kan bare sige, at vores internationale aktiviteter (i Energi Danmark, red.) har været med til at flytte energi rundt i Europa fra lavprisområder til højprisområder. Det giver alt andet lige et mere effektivt marked.

I Nrgi ryger i alt 80 millioner kroner tilbage til de 230.000 andelshavere i form af rabat på tariffer og abonnementer. Det svarer til tre procent af overskuddet sidste år.

De 800.000 andelshavere i Norlys kan forvente rabatter for omkring en milliard kroner.

Men hvordan smager energibranchens forgyldte årsregnskaber, når man selv har lagt livsstilen om for at få pengene til at række?

Avisen Danmark har spurgt tre af dem, som det forgangne år har berettet om kold aftensmad, lave temperaturer og fordoblede energiregninger.

1 Knud Nielsen, 70 år
Beboerne i Ryde nær Holstebro bliver ikke koblet på fjernvarme. Det lokale varmeværk har trukket sig, da det bliver for dyrt for selskabet. I stedet bruger Knud Nielsen et træpillefyr. Arkivfoto: Morten Stricker

Knud Nielsen fortalte i oktober om, hvordan han var i færd med at fikse porten til udhuset i landsbyen Ryde nær Holstebro.

Når den var klar, kunne campingvognen komme ind og stå, så han kunne bo i den vinteren over. Træpillerne til fyret var ved at slippe op, og med en pris på mellem 6000 og 7000 kroner for nye var det for dyrt at anskaffe sig flere.

Helt så galt gik det dog ikke.

Knud Nielsen blev boende i huset hele vinteren.

- Jeg henter piller i Tyskland. De er stadigvæk for dyre herhjemme, jeg sparer 1200 kroner. Den tur kan godt svare sig. Nu kan jeg få det til at hænge nogenlunde sammen, siger han og tilføjer:

- Men jeg ventede længe med at begynde at fyre, og det var sgu koldt, det kan jeg godt sige dig. Jeg sparer stadigvæk, alt hvad jeg kan.

Den pensionerede fisker, smed og maskinarbejder forbereder sig allerede på næste vinter ved at købe træpiller ind på forhånd. Han har "en lumsk mistanke om", at der bliver skruet op for priserne, så snart vi rammer fyringssæsonen.

Knud Nielsen "tror ikke på" energiselskabernes forklaring, når de fortæller, at milliarderne er hentet udenlands og altså ikke hos danske elkunder.

- De er lige så fulde af løgn som alle andre. Jeg stoler ikke på dem, siger han og tilføjer:

- Det er i orden, at de skal have penge til investeringer. Men når de nu har tjent så store formuer, synes jeg, det er mere end rimeligt, at noget af det går tilbage til forbrugerne.

Nrgi giver tre procent af deres overskud tilbage. Synes du, det er nok?

- Nej, det kan jeg godt sige dig. Tre procent. Det er ingenting. Jeg synes, det er at gøre grin med folk.

Mener du, at energihandlerne bør reguleres, så der er loft over, hvor meget de kan tjene?

- Ja. Det skal ikke være sådan, at det frie marked styrer det hele.

2 Anders Olesen, 29 år
Anders Olesen var sammen med hustruen Chalotte Olesen og parrets to børn Ea og Vigga flyttet ind i et elopvarmet hus, netop som elpriserne begyndte at stige. Arkivfoto: Privatfoto

Familien Olesen skruede ned for varmen sidste år. Forældrenes soveværelse og kontor blev slet ikke varmet op, for det koster knaster, når parcelhuset på 250 kvadratmeter i Hee ved Ringkøbing udelukkende bliver varmet op på el.

Anders Olesen og Chalotte Olesen fulgte med i elpriserne, som var det kurser på aktiebørsen, udskød vasketøj og opvask, til strømmen var billigere, og undgik at bruge for mange timer i køkkenet.

De sørgede for, at iPads og telefoner blev ladet op i løbet af natten. Og de trak hellere i striktrøje og uldsokker, når vinterkulden bed sig fast.

Familien Olesen var netop flyttet ind, da elpriserne begyndte at stige. Hurtigt begyndte forældreparret at overveje, om det var en fejl at købe huset, som de ellers var glade for.

Blev den årlige elregning større end de forventede 26.000 kroner, måtte de overveje, om det var pengene værd at blive boende.

I dag bor de fortsat i Hee.

Med anskaffelsen af en brændeovn kom de fornuftigt ud af 2022.

- Brændeovnen var fin at supplere med de dage, hvor strømmen var allerdyrest. Vi har brugt færre penge på strøm, end hvis vi ikke havde haft brændeovn, men så har vi så brugt en tilsvarende sum penge på brænde, siger Anders Olesen.

Familiefaderen, som selv er el-installatør, er ikke bitter over energiselskabernes massive indtjening sidste år.

- Selvfølgelig ville jeg da gerne have haft, det var billigere. Jeg ville også gerne have haft en pose penge. Men hvis vi skal være realistiske, så nej, siger han og tilføjer:

- Man skal forstå, det er en forretning. Folk har selv skrevet under på det her. Selskaberne har ikke pligt til at oplyse, at de tjener mange penge. Man kan ikke få både i pose og i sæk.

Han påpeger, at den almindelige el-forbrug elforbruger har mulighed for at undersøge markederne selv.

- Hvis du synes, din fastprisaftale er for dyr i forhold til en variabel, står det dig frit for at lave den om. Der har været så meget mediebevågenhed, at man har haft alle forudsætninger for at gøre sig selv mere bekendt med det produkt, man har købt.

Anders Olesen mener ikke nødvendigvis, at politikerne bør blande sig i energihandlernes vilkår for at undgå, at overskuddene stikker af.

- Privatøkonomisk kan jeg godt se, at det på kort sigt vil være en fordel. Men på lang sigt vil det få energiproducenterne til at gå i krig med hinanden. Det vil være kvælende for dem. Vi vil miste elproduktionsformer, og det vil ikke være gavnligt for el-forbrugeren.

3 Chila Westergaard, 65 år
Chila Westergaard (t.v.) med sin datter Carina Arnesen. Chila Westergaard har diabetes type to, men har måttet droppe behandlinger hos fodterapeuten samt de fleste tandlægebesøg grundet inflationen. Foto: Privatfoto

Førtidspensionisten Chila Westergaard fra Fredericia havde også svært ved at få pengene til at række sidste år. 

Elregningen blev fordoblet til cirka 550 kroner om måneden.

- Jeg fik en noget højere elregning, end jeg plejede, til trods for at jeg sad i mørke i stuen om aftenen og kun havde stearinlys tændt for at spare, siger Chila Westergaard, der skruede ned for forbruget, hvor hun kunne.

- Jeg spiste kold mad om aftenen, så jeg ikke skulle bruge komfuret, siger hun.

Som konsekvens af høje energipriser og stigende inflation sparede hun behandling for følgesygdomme af sin diabetes væk - det omfatter fodterapi og tandlægebesøg for begyndende parodontitis.

Tandlægebesøgene burde være hver tredje måned, men det blev skåret ned til én gang om året. 

Chila Westergaard mener, det er "under al kritik", at energiselskaberne hev milliardoverskud hjem i løbet af 2022.

- Jeg synes, det er fuldstændigt latterligt, at de skovler penge ind, imens vi andre dårligt nok kan få det hele til at løbe rundt, siger hun og tilføjer:

- Jeg ved godt, det er en forretning, og selvfølgelig skal de tjene penge. Men der er forskel på at tjene penge og skovle penge ind.

Norlys bruger en stor del af pengene på grøn omstilling, der ifølge selskabet i sidste ende kommer kunderne til gode, fordi man investerer i elnettet. Hvad tænker du om det?

- Hvis det virkelig er dét, de gør, er det også okay. Men hvis de bare skovler ind for at give pengene til bestyrelsesmedlemmer og hvem ved jeg, er det ikke i orden.

Chila Westergaard køber - ligesom Knud Nielsen - ikke selskabernes forklaring om, at milliarderne er hentet på det europæiske energimarked.

- Selvfølgelig er de nødt til at komme med en forklaring, der redder dem fra at kunne udbetale noget til kunderne. Undskyldninger er der nok af. Det er bare ikke fair over for kunderne, siger hun.
Ifølge to tidligere særlige rådgivere kan de nye personsager i Moderaterne skade Lars Løkke Rasmussen. Foto: Johnny Pedersen

I mange år var de Lars Løkkes højre hånd: Nu kommer de med en advarsel til ham - sagerne om Nanna Gotfredsen kan skabe nye problemer

Mikkel Vie Jensen mivje@jfm.dk

Det er blot få uger siden, at kulturordfører i Moderaterne Jon Stephensen måtte gå på orlov efter adskillige skandalesager i medierne.

Men nu bliver Moderaterne igen ramt af personsager i folketingsgruppen.

De seneste dage har Radio4 afsløret, at partiets ordfører for socialt udsatte, Nanna W. Gotfredsen, har en række kontroversielle sager bag sig i sin tid som leder af Gadejuristen.

Sagerne kan skabe problemer for Moderaterne, der i forvejen er belastet af personsager. Det mener Jacob Bruun der i flere år var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da han var statsminister.

- Moderaternes største problem er ikke det politiske indhold, der er de meget fleksible. Deres største problem er, hvis der ikke bliver sat prop i disse personsager. Det kan skade partiets troværdighed og integritet, siger Jacob Bruun.

fredag 12. maj 2023 kl. 18:39
Mikkel Vie Jensen mivje@jfm.dk
Endnu en personsag har ramt Moderaterne. Denne gang drejer det sig om partiets bolig- og udsatte-ordfører, Nanna W. Gotfredsen. Ifølge to tidligere rådgivere kan det få konsekvenser for partiet, hvis der ikke snart bliver sat prop i personsagerne.

Det er blot få uger siden, at kulturordfører i Moderaterne Jon Stephensen måtte gå på orlov efter adskillige skandalesager i medierne.

Men nu bliver Moderaterne igen ramt af personsager i folketingsgruppen.

De seneste dage har Radio4 afsløret, at partiets ordfører for socialt udsatte, Nanna W. Gotfredsen, har en række kontroversielle sager bag sig i sin tid som leder af Gadejuristen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Radio4 har blandt andet afsløret, at Gadejuristen i januar 2020 betalte 88.678 kr. for en trehjulet kabinescooter.

Men den sorte scooter blev ikke parkeret ved Gadejuristens adresse i København, men i stedet transporteret til en garage ved et hus på Bornholm, hvor en privat relation til Nanna W. Gotfredsen bor.

Manden der bor i huset, har fortalt, at scooteren blev brugt til privat kørsel.

Og senest har Radio4 afsløret, at Nanna W. Gotfredsen involverede sig i den opsigtvækkende retssag på Bornholm, hvor to mænd blev idømt 15 års fængsel for at have mishandlet og dræbt deres kammerat.

Her betalte og fremskaffede Nanna W. Gotfredsen et ubrugeligt bevis, der havde til hensigt at frembringe belastede oplysninger mod offeret i sagen. Til trods for at hendes medarbejdere advarede mod at blande sig i sagen.

Sagerne kan skabe problemer for Moderaterne, der i forvejen er belastet af personsager. Det mener Jacob Bruun, der i flere år var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, da han var statsminister.

- Moderaternes største problem er ikke det politiske indhold, der er de meget fleksible. Deres største problem er, hvis der ikke bliver sat prop i disse personsager. Det kan skade partiets troværdighed og integritet, siger Jacob Bruun.

Flere sager i bagagen

Det er ikke alene Nanna W. Gotfredsen og Jon Stephensen, der har haft personsager i Moderaterne.

Blot en uge efter valget måtte folketingsmedlem Kristian Klarskov trække sig efter afsløringer i Jyllands-Posten.

Her kom det frem, at han havde pyntet på sine bedrifter som selvstændig erhvervsdrivende. Da han blev konfronteret af journalisterne, kunne han ikke nævne én eneste succesfuld virksomhed.

- Troværdighed i politik er utrolig vigtigt, og hvis der bliver sat spørgsmålstegn ved det og den personlige integritet, så kan det blive et problem. Og mængden af personsager i partiet gør, at det godt kan ende problematisk, siger Jacob Bruun.
Nanna W. Gotfredsens tid som leder af Gadejuristen trækker nu spor ind i hendes politiske virke som folketingsmedlem for Moderaterne. Foto: Thomas Lekfeldt.

Sagerne om Jon Stephensen blev først for alvor et problem for Moderaterne, da han skrev en upassende besked til et ungt medlem af partiet. Årsagen var, at gerningen skete mens han var folketingsmedlem og hørte ikke fortiden til.

Jacob Bruun vurderer, at fordi sagerne om Nanna W. Gotfredsen stammer fra hendes tid i Gadejuristen, så vil hun ikke lide samme skæbne som Jon Stephensen eller Kristian Klarskov.

- Jeg mener ikke, de nuværende sager er af en sådan karakter, at hun må forlade partiet. Men det er klart, hvis sagerne forsætter med at komme frem, så skal det vurderes på ny, siger Jacob Bruun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Løkkes hovedpine

En anden, der har et indgående kendskab til Lars Løkke Rasmussen, er Andreas Thyrring.

I dag er han partner i kommunikations- og lobbybureauet Ulveman & Børsting. Men tidligere har han været politisk rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen.

Han vurderer ligeså, at de mange personsager i Moderaterne risikerer at skade både partiet og partiformanden, Lars Løkke Rasmussen.

- Medierne tryktester virkelig kandidaterne lige nu, fordi de kommer med en baggrund udenfor Christiansborg. Og det har vist sig, at der er noget at komme efter hos flere af kandidaterne.

- Det kan blive et strukturelt problem, fordi sagerne altid ender på Lars Løkke Rasmussens bord. Han mangler en organisation og en struktur, der kan håndtere disse sager. Lige nu bliver det altid ham, der afkræves svar.

Andreas Thyrring forklarer, at det også udfordrer Lars Løkke Rasmussens fortælling om Moderaterne. At det er et parti med plads til personer fra det almindelige liv, hvor der bliver givet en del snor, før konsekvenserne rammer.

- Løkke gør selv en dyd ud af at være uperfekt perfekt. Men det gør også, at folk genkender lidt af Løkke i disse sager. Han er ikke nogen Anders Fogh Rasmussen eller nogen voksfigur. Løkke har selv en historik, og det bliver folk mindet om, når disse personsager konstant dukker op, fortæller Andreas Thyrring.

Det er ikke alene Moderaterne, som disse personskader kan risikere at skade. Det kan også ende med at overskygge regeringens politik, som det skete i sagen med Jon Stephensen.

- Vælgerne dømmer ud fra det samlede kunstneriske udtryk, og hvilke kandidater partiet har. Personsager er langt værre end politiske sager, fordi vælgerne i højere grad tilgiver, hvis man korrigerer sin politik. Men udviser du dårlig dømmekraft, gør det langt større skade, siger Andreas Thyrring.

Lyt til "Christiansborg"

Avisen Danmarks politiske podcast er blevet relanceret. Vi kalder den "Christiansborg". Det er en podcast for politiske nørder, hvor du kan få stillet din Christianborg’ske nysgerrighed med Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall, som gør dig klogere på dansk politik.

Du finder "Christiansborg", hvor du plejer at finde dine podcasts - for eksempel hos Apple Podcast, Spotify, Google Play eller i JFM's Nyhedskiosken.
I alt har Eurovision fundet 69 vindere - på lørdag bliver nummer 70 fundet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Olle Lindeborg/TT News Agency/via Reuters

Brødrene Olsens sejr i 2000 flopper på listen over alletiders eurovision-vindere: Men Danmark har faktisk en femteplads

Matilde Lunding Kusk maluk@jfm.dk

Et ekspertpanel hos det britiske medie The Guardian har listet alle vinderne af Eurovision gennem tiden fra dårligst til bedst.
Danmark har en flot femteplads - men hænger også som en solid skraber på næstsidstepladsen.
I alt har Eurovision fundet 69 vindere - lørdag bliver nummer 70 fundet og fejret.

lørdag 13. maj 2023 kl. 07:26
Matilde Lunding Kusk maluk@jfm.dk
På lørdag bliver nummer 70 af eurovision-vindere tilføjet til rækken. Igennem tiden har Danmark vundet i alt tre gange med en overraskende lav placering på listen til Brødrene Olsens sejr i år 2000. Se her The Guardians rangering af vinderne gennem tiden.

Et ekspertpanel hos det britiske medie The Guardian har listet alle vinderne af Eurovision gennem tiden fra dårligst til bedst.

I alt har Eurovision fundet 69 vindere - på lørdag bliver nummer 70 fundet og fejret.

  • Nummer 1 - Sverige 1974 - Waterloo af Abba
  • Nummer 2 - Luxembourg 1965 - Poupée de Cire, Poupée de Son af France Gall
  • Nummer 3 - Ukraine 2016: 1944 af Jamala
  • Nummer 4 - Sverige 2012: Euphoria af Loreen
  • Nummer 5 - Danmark 1963: Dansevise af Grethe og Jørgen Ingmann
  • Nummer 6 - Tyrkiet 2003: Every Way That I Can af Sertab Erener
  • Nummer 7 - Holland 1975: Ding-a-Dong af Teach-In
  • Nummer 8 - Finland 2006: Hard Rock Hallelujah af Lordi
  • Nummer 9 - Østrig 2014: Rise Like a Phoenix af Conchita Wurst
  • Nummer 10 - Irland 1993: In Your Eyes af Niamh Kavanagh
  • Nummer 11 - Frankrig 1962: Premier Amour af Isabelle Aubret
  • Nummer 12 - Storbritannien 1997: Love Shine a Light af Katrina and the Waves
  • Nummer 13 - Ukraine 2004: Wild Dances af Ruslana
  • Nummer 14 - Azerbaijan 2011: Running Scared af Ell & Nikki
  • Nummer 15 - Israel 1998: Diva af Dana International
  • Nummer 16 - Portugal 2017: Amar Pelos Dois af Salvador Sobral
  • Nummer 17 - Irland 1980: What's Another Year? af Johnny Logan
  • Nummer 18 - Italien 2021: Zitti e Buoni af Måneskin
  • Nummer 19 - Serbien 2007: Molitva af Marija Šerifović
  • Nummer 20 - Storbritannien 1981: Making Your Mind Up af Bucks Fizz
  • Nummer 21 - Schweiz 1988: Ne Partez Pas Sans Moi af Céline Dion
  • Nummer 22 - Spanien 1968: La, La, La af Massiel
  • Nummer 23 - Danmark 2013: Only Teardrops af Emmelie de Forest
  • Nummer 24 - Ukraine 2022: Stefania af Kalush Orchestra
  • Nummer 25 - Luxembourg 1983: Si La Vie Est Cadeau af Corinne Hermés
  • Nummer 26 - Grækenland 2005: My Number One af Helena Paparizou
  • Nummer 27 - Luxembourg 1973: Tu Te Reconnaîtras af Anne-Marie David
  • Nummer 28 - Schweiz 1965: Refain af Lys Assia
  • Nummer 29 - Belgien 1986: J’aime La Vie af Sandra Kim
  • Nummer 30 - Frankrig 1977: L’Oiseau et l’Enfant af Marie Myriam
  • Nummer 31 - Irland 1970: All Kinds of Everything af Dana
  • Nummer 32 - Irland 1996: The Voice af Eimear Quinn
  • Nummer 33 - Luxembourg 1961: Nous Les Amoureux af Jean-Claude Pascal
  • Nummer 34 - Irland 1987: Hold Me Now af Johnny Logan
  • Nummer 35 - Monaco 1971: Un Banc, Un Abre, Une Rue af Séverine
  • Nummer 36 - Norge 2009: Fairytale af Alexander Rybak
  • Nummer 37 - Sverige 1999: Take Me To Your Heaven af Charlotte Nilsson
  • Nummer 38 - Tyskland 2010: Satellite af Lena
  • Nummer 39 - Spanien 1969: Vovi Cantando af Salomé
  • Nummer 40 - Rusland 2008: Believe af Dima Bilan
  • Nummer 41 - Frankrig 1969: Un Jour, Un Enfant af Frida Boccara
  • Nummer 42 - Irland 1992: Why Me? af Linda Martin
  • Nummer 43 - Storbritannien 1967: Puppet in a String af Sandie Shaw 
  • Nummer 44 - Italien 1990: Insieme af Toto Cutugno
  • Nummer 45 - Norge 1995: Nocturne af Secret Garden
  • Nummer 46 - Letland 2022: I Wanna af Marie N
  • Nummer 47 - Holland 1969: De Troubedour af Lenny Kuhr
  • Nummer 48 - Holland 1959: Een Beetje af Teddy Scholten
  • Nummer 49 - Italien 1964: No Ho L’età af Gigliola Cinquetti
  • Nummer 50 - Østrig 1966: Merci, Cherie af Udo Jürgens
  • Nummer 51 - Sverige 1991: Fångad av en Stormvind af Carola
  • Nummer 52 - Frankrig 1958: Dors, Mon Amour af André Claveau
  • nummer 53 - Storbritannien 1967: Save Your Kisses For Me af Brotherhood af Man
  • Nummer 54 - Sverige 2015: Heroes af Måns Zelmerlöw
  • Nummer 55 - Luxembourg 1972: Aprés Toi af Vicky Leandros
  • Nummer 56 - Frankrig 1960: Tom Pillibi af Jacqueline Boyer
  • Nummer 57 -Norge 1985: Let It Swing af Bobbysocks!
  • Nummer 58 -Storbritannien 1969: Boom Bang-a-Bang af Lulu
  • Nummer 59 - Jugoslavien 1989: Rock Me af Riva
  • Nummer 60 - Holland 1957: Net Als Toen af Corry Brokken
  • Nummer 61 - Tyskland 1982: A Little Peach af Nicole
  • Nummer 62 - Israel 1987: A-Ba-Ni-Bi af Izhar Cohen og the Alphabeta
  • Nummer 63 - Irland 1994: Rock 'n' Roll Kids af Paul Harrington og Charlie McGettigan
  • Nummer 64 - Estland 2011: Everybody af Tanel Padar, Dave Benton og 2XL
  • Nummer 65 - Israel 1979: Hallelujah af Milk and Honey
  • Nummer 66 - Israel 2018: Toy af Netta
  • Nummer 67 - Holland 2019: Arcade af Duncan Laurence
  • Nummer 68 - Danmark 2000: Fly on the Wings of Love af Brødrene Olsen
  • Nummer 69 - Sverige 1984: Diggi-Loo Diggi-Ley af The Herrey's
Artiklen fortsætter efter annoncen
René Spang Jørgensen er vognmand og Trekantområdets koordinator for lastbilfolkets planlagte demonstration. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og privatfoto

Vrede vognmænd indkalder til nyt planlægningsmøde

Matilde Lunding Kusk maluk@jfm.dk

En planlagt stor-demonstration mandag morgen skulle gøre livet besværligt for bilister. Siden er den dog faldet helt fra hinanden. 
Torsdag holdt flere vognmænd stormøde i Padborg for at planlægge, hvad der skal ske. 
Mandag - dagen hvor demoen skulle finde sted - er et nyt møde planlagt. Her skal de vrede vognmænd forsøge at finde ud af, hvad der nu skal ske.

fredag 12. maj 2023 kl. 13:23
Matilde Lunding Kusk maluk@jfm.dk
Torsdag blev der holdt stormøde i Padborg, hvor danske vognmænd valgte at aflyse den planlagte demonstration, der skulle have fundet sted på mandag. Vognmand, René Spang Jørgensen, fortæller, at der vil blive afholdt et nyt møde.

Indtil torsdag var planen, at vognmænd fra hele landet skulle demonstrere ved at blokere tilkørsler til motorveje i hele Danmark.

Men det blev afblæst ved et stormøde i Padborg torsdag aften.

- Der kommer ikke til at ske noget på mandag i forhold til demonstrationen, siger vognmand René Spang Jørgensen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Altså ikke noget ud over, at der vil blive afholdt et nyt møde på mandag, hvor vi skal drøfte situationen.

René Spang Jørgensen var én blandt mange vognmænd, som var samlet i flere timer torsdag i Padborg, hvor situationen omkring demonstrationen blev drøftet.

Her endte man med at blive enige om at afblæse den landsdækkende demonstration - med mulighed for at enkelte vognmænd stadig vælger at demonstrere mandag.

- Vi ved ikke med sikkerhed, om alle vognmænd har valgt af droppe demonstrationen - men vi ved, at der ikke bliver én stor samlet demonstration, fortæller René Spang Jørgensen.

Planen var oprindeligt, at danske vognmænd skulle have markeret deres utilfredshed mod den vejafgift på lastbiler, der forventes at blive indført fra 1. januar 2025 på alle benzin- og dieselkøretøjer. Dette skulle ske ved at blokere tilkørsler til motorveje i hele Danmark.

Torsdag blev Vejskatskomitéen opløst, hvilken fungerede som formidler mellem demonstranterne og politiet.