Skobutikker: Danskerne vender ryggen til skomærket Ecco, der på trods af Ruslands krig mod Ukraine har valgt at bevare sine mere end 200 butikker i Rusland.

Det fortæller flere skohandlere og brancheeksperter, som Avisen Danmark har talt med.

Ved første øjekast er der stadig masser af Ecco-sko på hylderne i danske skobutikker, men reelt er salget gået i stå.

- Der er stadig mange Ecco-sko på hylderne, for kunderne har stemt med fødderne og boykottet Ecco. Salget i butikkerne er faldet, nogle steder endda drastisk, siger Jørgen Krebs, der er formand for skohandlernes brancheforening, Skobranchen, med 450 medlemmer. Han ejer selv tre butikker i Skoringen-kæden på Fyn.

Han er utilfreds med, at Ecco helt er stoppet med at kommunikere med offentligheden om virksomhedens aktiviteter i Rusland. Den sønderjyske skokoncern har ikke givet interview til pressen siden sidste forår, og Ecco har heller ikke ønsket at bidrage til denne artikel.

- Det er en speciel situation, som Ecco har sat sine forhandlere i, når de ikke vil udtale sig. Det svarer til, at det var Coop og byggemarkederne, der skulle forsvare Carlsberg og Rockwool (der også har fortsat deres aktiviteter i Rusland, red.). Vi har stået fuldstændigt alene ude i butikkerne og taget skraldet for Ecco, fordi Ecco ikke har villet kommunikere om det, siger Jørgen Krebs.

Kritikken har haglet ned over Ecco, siden det stod klart, at virksomheden stod fast på at drive sine butikker i Rusland. Kort før invasionen investerede Ecco et milliardbeløb i Rusland, og russerne tørster efter sko, efter at konkurrenter som Adidas, Nike, Reebok og Puma for længst har trukket sig ud.

Forløbet har kostet dyrt for Eccos image. Da Berlingske og IFO, Instituttet for Opinionsanalyse, i november offentliggjorde en imagemåling, indtog Ecco en placering som nummer 98 ud af 100. Året før lå Ecco på en 22. plads.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, har åbent kritiseret Eccos position, og Kongehuset har droppet Ecco som kongelig hofleverandør.

I en aktuel DR-dokumentar hænges Ecco til tørre af den kendte danske supermodel, Josephine Skriver, der var tæt på at lande en tiårig ambassadør-aftale til flere millioner kroner med Ecco. Den blev droppet i sidste øjeblik, da supermodellen blev opmærksom på Eccos aktiviteter i Rusland.

Men det er ikke kun professionelle meningsdannere, der straffer Ecco lige nu. Det mærker Jørgen Krebs og de danske skohandlere.

- Vi hører kunder, der siger, at denne gang skal de ikke købe Ecco. Det var meget markant for et års tid siden. Nu bliver det ikke sagt så direkte fra kundernes side, men man mærker stadig et vigende salg, siger Jørgen Krebs.

Han hører fra sine medlemmer, at mange butikker er holdt op med at købe Ecco-sko hjem, mens andre bestiller langt mindre end tidligere. At butikkerne stadig har Ecco-sko på hylderne, må ikke opfattes som en opbakning til Ecco, forklarer han.

- Skobranchen køber sko fire-seks måneder i forvejen. Vi havde lagt ordrer på sommer- og vintersko hos Ecco den 10. februar sidste år (to uger før Ruslands invasion, red.), så da kunderne reagerede kraftigst, blev Ecco slet ikke påvirket af det, siger Jørgen Krebs og fortsætter:

- Det var skohandlerne, der mærkede konsekvensen af Eccos handlinger og valg. Det er først nu, hvor der er bestilt nye varer, at du ser en reaktion fra skohandlerne, som enten ikke vil købe Ecco mere eller køber meget forsigtigt ind, siger Jørgen Krebs.

Andre kilder i skobranchen bekræfter, at skobutikkerne er brændt inde med sko, der blev bestilt inden Ruslands invasion, og som ikke kunne afbestilles. Samtidig overvejer skobutikkerne nu, om de skal fortsætte med at have prominente placeringer til Ecco i såkaldte shop-in-shops, eller om pladsen skal tildeles andre skomærker.

Den familieejede skokæde, Paw Sko, trak i den anden retning før påske, hvor kæden indrykkede store annoncer i dagbladene med tilbud på Ecco-sko. Direktør Jan Wentzel var sidste år i medierne med en opfordring til Ecco om at finde en vej ud af det russiske marked.

Jeg lagde mærke til, at I reklamerede for Ecco-sko i dagbladene før påske. Er det udtryk for, at I har lagt kritikken af Ecco bag jer?

- Jeg kan bekræfte, at der var annoncer i aviserne, men jeg har ikke andre kommentarer til det, siger Jan Wentzel.

Til gengæld valgte stormagasinkæden Magasin sidste år at sætte samarbejdet med Ecco ”på pause”, og det er der ikke ændret på.

- Der er ikke noget nyt i den sag. Vi handler fortsat ikke med Ecco-sko ud over de sidste rester af det, vi allerede havde købt hjem, siger Peter Fabricius, direktør i Magasin.

Hvad skal der til for, at I vil handle med Ecco igen?

- Det har vi ikke taget stilling til som virksomhed. Det beror på en konkret dialog.

Og den dialog er der ikke kommet noget ud af igennem det seneste år?

- Nej, det er der ikke rigtigt, siger Peter Fabricius.

Magasin sælger Ecco-sko på sin hjemmeside, men der er kun nogle få modeller tilbage i et såkaldt afviklingssalg.

I store internationale netbutikker finder man et stort udvalg af Ecco. Det gælder blandt andet hos Boozt.com, der ellers vakte opsigt, da topchefen, Hermann Haraldsson, i april sidste år stoppede alle nyindkøb af Ecco-sko. Dengang sagde han til netmediet Detailwatch, at han ville sælge de sko, der allerede var købt, for alternativet ville være at brænde dem.

- Det tror jeg ikke, der er nogen, der bliver glade for, sagde han dengang.

I dag er der alligevel fuldt tryk på Ecco-salget, men Boozt.com ønsker ikke at uddybe, hvad der har forandret sig i forholdet til Ecco. Virksomheden har dog sendt et skriftligt svar:

- Vi ønsker, at kunden skal have friheden til at træffe egne valg. Vi ser fortsat høj og uændret efterspørgsel af Eccos produkter, og som et af Nordens førende varehuse online er det vores kunders forventning, at vi kan tilbyde de mest eftertragtede brands og produkter på tværs af Boozts varekategorier. Heriblandt danske Ecco, skriver Ask Kirkeskov Riis, kommunikationsdirektør i Boozt.com.

Hos den europæiske tøjgigant Zalando, som i årevis har været danskernes mest brugte netbutik, har man også valgt at frede Ecco.

- Eccos beslutning har ikke påvirket Zalandos samarbejde med Ecco. Siden udbruddet af krigen i Ukraine har vi fulgt EU’s og de nationale sanktioner mod Rusland for at sikre, at vi overholder dem i alle vores aktiviteter og relationer med vores partnere, oplyser en talsperson fra Zalando.

Netbutikken fortæller, at man ikke afslutter samarbejder med partnere, medmindre man opdager brud på Zalandos etiske standarder. I dette tilfælde ville det f.eks. kræve, at en samarbejdspartner aktivt støttede krigen.

Ecco overtræder ingen sanktioner ved at sælge sko i Rusland.

Jens Birkeholm, der er markedschef i brancheforeningen Dansk Mode & Textil, medgiver, at Ecco har været et stort samtaleemne i medlemskredsen i det seneste år.

- Vi har i Europa haft en tro på, at vi kunne samhandle os til demokrati og åbenhed. Det illustrerer denne sag med et dansk afsæt med al ønskelig tydelighed, at det kan vi ikke, siger han.

Som nævnt taler Eccos ledelse ikke længere med journalister. Eccos presseafdeling henviser til det årsregnskab, der offentliggøres senere på året, men har ikke yderligere kommentarer. Virksomhedens topchef, Panos Mytaros, fortalte i marts 2022, at Ecco bliver i Rusland for at støtte sine 1840 ansatte og deres familier.

Koncernen har tidligere oplyst, at Rusland tegner sig for omkring 10 procent af Eccos omsætning.

Knap har gongongen lydt og sendt kamphanerne ud i hvert deres ringhjørne, før det er tid til ny en runde i den politiske boksering, som dansk politik på rekordtid har udviklet sig til efter valget mellem SVM-regeringen og oppositionen.

Regeringen har lige overstået første runde, der handlede om afskaffelsen af store bededag. Den runde gav regeringen en masse blå mærker, men den blev trods alt ikke sendt til tælling - endnu. For nu venter endnu en omgang i bokseringen med både oppositionen og fagbevægelsen som modstandere.

Denne gang drejer det sig om regeringens ambition om at rydde op i de mange forskellige ordninger, der findes for tilbagetrækning. Her tyder alt på, at den tidligere V-LA-K-regerings seniorpension må lade livet til fordel for S-regeringens "Arne-pension". Men selv om "Arne-pensionen" er langt mere kendt i offentligheden end seniorpensionen, er den ringere i både længde og ydelse - og det kan blive et stort problem for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kommer her med fire grunde til, at afskaffelsen af seniorpensionsordningen kan ende som et socialdemokratisk selvmål:

Bølling: Ursula Behrle er glad for sin jord, men hun frygter, at den nye ejendomsvurdering vil betyde, at hun skal betale otte-ti gange så meget i ejendomsskat.

- I øjeblikket betaler jeg cirka 6.500 kroner i ejendomsskat om året, fordi min ejendom bliver betragtet som et landbrug. Bliver den omkategoriseret til en ejerbolig, skal jeg måske betale ti gange så meget, og så kan jeg blive nødt til at sælge det meste af jorden fra, forklarer hun.

Ursula Behrle købte ejendommen på 7,5 hektar i november 2020 og gav 1,5 millioner kroner for den. Siden har hun investeret i forbedringer af ejendommen, blandt andet jordvarme og solceller og bedre isolering af huset.

På jorden har hun tilplantet 3,5 hektar med skov for at styrke biodiversiteten i området. Desuden har hun plantet masser af frugttræer og frugtbuske. Hun har lavet en lille vejbod, hvor hun sælger sine frugter.

- Forhåbentlig kan jeg også begynde at sælge til lokale restauranter. Lokalt producerede fødevarer er oppe i tiden. Desuden er de ikke så CO2-tunge, fordi de ikke skal transporteres langt.

Senest har hun plantet 76 valnøddetræer på en mark, der er indhegnet, så rådyr og dådyr ikke kan komme ind og ødelægge træerne.

- Om fire år kan jeg begynde at høste af valnødderne og sælge af dem, fortæller hun.

Man regner med, at der er mellem 20.000 og 25.000 danske ejendomme på landet på mellem fem og 15 hektar, der risikerer at blive omkategoriseret til ejerbolig med kraftig stigende ejendomsskatter til følge.

- De her små ejendomme er jo med til at trække folk til landområderne. Vi er mange små fødevareproducenter, der starter som små forsøgsproduktioner, der forhåbentlig kan udvikle sig. Det er også godt for biodiversiteten med små ejendomme med forskellige planter i stedet for kæmpe marker med en afgrøde, forklarer Ursula Behrle, der uddannet planteavlsagronom. Hun stammer fra Tyskland og lever af at være oversætter.

Hun undrer sig over, at de forskellige statslige styrelser ikke koordinerer deres definitioner.

- Jeg får støtte til min jord af Landbrugsstyrelsen, fordi jeg er ejer af et landbrug, siger Ursula Behrle.

Hun mener, at Vurderingsstyrelsen tager fejl, når man vil sammenligne de små landbrug med parcelhuse.

- Vi har ikke fortove eller gadelys. Vi har langt til skoler og børnehaver, påpeger Ursula Behrle.

Der er lavet en Facebook-gruppe: Netværk mod nye ejendomsvurderinger af små landbrug.

Hvordan ville du have det med, at dine børn skulle møde klokken 7.30 i skole?

Det kan blive en realitet for forældre i Lemvig Kommune, hvis kommunens nye køreplan for busser bliver vedtaget, og mødetidspunktet dermed vil blive ændret.

Én af de forældre, som er bekymret på sine børn vegne, er Jonas Munkholm Jensen, som er far til Nilas i 7. klasse og Mathias i 5. klasse på Tangsøskolen i Lemvig Kommune.

- Vi kan jo ikke rykke det hele. Vi kan ikke rykke alle fritidsinteresserne og alle de ting, som sker ved siden af skolen og jobs og så videre. Så det vil jo resultere i mindre søvn, og det vil det også for mine drenge, fortæller han til Radio4 onsdag morgen og tilføjer:

- Det er en naturlig konsekvens af den besparelse kommunen har lavet på skolestrukturen. Det er én af mange konsekvenser, og det - synes jeg - er bekymrende. Det er bekymrende, når de her besparelser rammer de små børns trivsel, og det kommer det til for os. Mine børn får nogle længere dage. Det er bekymrende.

Han fortæller herudover til Radio4, at hans drenge i forvejen klager over træthed om morgenen, og at det som forældre kan være svært at være vidne til.

Alle anbefalinger peger på, at børn og unge menneskers søvn har enorm stor indvirkning på trivsel og indlæringsevne.

Avisen Danmark har for nylig fortalt om True North Efterskole i Østjylland, der som noget nyt har indrettet hverdagen efter teenagers søvnmønster for at skabe bedre trivsel og læring blandt eleverne.

Og at gå den modsatte vej, som Lemvig Kommune netop er et eksempel på, er ifølge søvnekspert "vanvittigt".

- Det var dog, det mest vanvittige jeg har hørt. Det er lige præcis den modsatte vej af hvad, alle anbefalinger peger på. Vi skal sørge for at få børnene skoleklar. Det giver ikke nogen mening, at man forlanger af et teenagebarn, at de skal være i en uddannelsesinstitution klokken 7.30, fordi der sker stort set ikke noget oppe i hovedet. Det er virkelig en uhensigtsmæssig tilgang, siger Mikael Rasmussen, som har beskæftiget sig med søvn i mere end 30 år, til Radio4 og tilføjer:

- For at du kan modtage læring, så skal du være klar. Hvis du tvinges ind i nogle strukturer, hvor du slet ikke er klar til at modtage, vil det gå ud over indlæringsevnen. Dit læringspotentiale bliver nedsat kraftigt ved og skabe disse strukturer, det er uhensigtsmæssigt.

Afgørelsen om de nye busruter ligger i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune, men hos familie- og kulturudvalget skal der inden længe stemmes om, hvordan skolestrukturen skal ændres i takt med de nye bustider.

- Det er en stor forandring, når man ændrer en mødetid - både for forældre, elever og lærer. Men jeg tror også, at vi kommer til at se nogle positive ting. F.eks. vil eleverne få tidligere fri fra skole, som vil have en positiv indvirkning på fritidsinteresser. Det kan også være positivt for mange familier, at de kan aflevere børnene direkte i skolen, når man er på vej på arbejde, fortæller Tina Boel Ingen, næstformand i familie- og kulturudvalget i Lemvig Kommune, til Radio4.

På Tangsøskolen, hvor Jonas Munkholm Jensens drenge går, vil skoledagen, som det ser ud til nu, blive rykket 45 minutter frem.

Tina Boel Ingen påpeger over for Radio4, at løsningen på problemet er, at børnene skal tidligere i seng, så man sikrer at de får mellem 9 og 11 timers søvn.

Hun peger herudover på, at det vil være en umulighed at kunne imødekomme alles behov.

- Børn og unge er lige så forskellige, som vi voksne er. Vi er enten a eller b mennesker, og sådan tror jeg også det er med børn og unge. Så hvis vi virkelig skulle tilgodese alle, så skulle vi have fleksibel mødetid og individuelle køreplaner, men det er en umulighed – ikke bare økonomisk, siger hun til Radio4.