Siden coronapandemien har flere og flere danskere fået smag for at arbejde hjemmefra.

Det er da også dejligt praktisk, at man sparer transporten, selv kan vælge kaffen og lige kan sætte en vask over mellem onlinemøderne.

Men selvom private ærinder og arbejdsopgaver typisk godt kan flettes sammen, bliver det et problem, når man kommer ud for en ulykke på hjemmearbejdspladsen.

I takt med at vi arbejder mere hjemmefra, er antallet af ulykker, som er blevet anmeldt i forbindelse med hjemmearbejde, også steget. Men det er ikke alle sager, der er faldet ud til medarbejdernes fordel.

For er ulykken sket i forbindelse med et privat ærinde eller et arbejdsærinde? Og hvornår er man dækket af arbejdsskadeforsikringen?

Det skal en aktuel og principiel landsretssag, hvor en kvinde kom til skade, da hun ville rykke rundt på det skrivebord, hun benyttede til sit arbejde, nu være med til at belyse.

Den konkrete sag har efterhånden en del år på bagen, men den er først blevet taget op flere år senere, efter at kvinden nævnte ulykken for sin fagforening.

Kvindens skrivebord stod klemt inde under en trappe, og placeringen tæt på husets entré var heller ikke særlig optimal.

Derfor besluttede den nu 56-årige kvinde, der tilbage i 2016 arbejdede som mødebooker, at flytte skrivebordet op på husets 1. sal, så hun kunne sidde mere ugeneret og samtidig have bedre plads.

På forhånd havde hun talt med en arbejdsmiljørepræsentant fra hendes virksomhed om at rykke skrivebordet væk fra trappen. De havde dog ikke specifikt aftalt, at skrivebordet skulle flyttes op ad trappen.

En dag, hvor kvinden havde fri fra arbejde, besluttede hun sig for bogstaveligt talt at tage sagen i egen hånd og løfte det lille, kompakte skrivebord op ad trappen. Alene.

- Hendes barn benyttede soveværelset ovenpå, og så skulle hun flytte rundt i hele huset for at få indrettet hjemmearbejdspladsen på værelset. Derfor havde hun taget en fridag for at flytte rundt, men det var så først, da hun væltede med arbejdsbordet, at det gik galt, fortæller Hans Riser, der er advokat ved fagforeningen Det Faglige Hus og fører sagen på vegne af kvinden.

Dengang i 2016 ville hendes arbejdsgiver ikke anerkende ulykken som en arbejdsskade.

Det var først flere år senere, da hun nævnte episoden for sin fagforening, at sagen nu har fået et retsligt efterspil, som har en principiel karakter.

- Vi mener, at dét, at hun bærer på et arbejdsbord, gør, at det er en arbejdsskade. Ankestyrelsen mener i stedet, sådan lidt forenklet sagt, at dét, at man flytter rundt på ting i sit hjem, ikke kan ende som en arbejdsskade, siger Hans Riser og uddyber:

- Kravet i arbejdsskadesikringsloven er, om ulykken er sket som følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under. Og det er ud fra de ord, at vi siger "ulykken er sket under forhold, der har relevans for hendes arbejde".

Af hensyn til den igangværende sag ønsker han dog ikke at uddybe, hvor slemt kvinden egentlig kom til skade i forbindelse med episoden.

I forbindelse med den aktuelle retssag er tidligere afgørelser om ulykker og skader fra hjemmearbejdet blevet brugt som en slags dokumentation og rettesnor, forklarer Hans Riser.

Flere af sagerne er blevet udgivet som såkaldte "principmeddelelser", og her er der faktisk ret konkrete eksempler på, hvad domstolene tidligere har betegnet som arbejdsulykker ved hjemmearbejde.

Er der eksempelvis tale om en arbejdsskade, hvis du falder over forlængerledningen, som er tilsluttet din arbejdscomputer? Og hvad nu hvis du slår dig, når du er på vej til og fra toilettet eller frokosten?

Ja og ja, lød dommen i begge sager.

Men i en anden sag lød svaret anderledes. Her skulle en ansat, der arbejdede hjemmefra, videre til et ikke-arbejdsrelateret møde, da han falder over et stykke legetøj og får en skade. Her fik medarbejderen ikke medhold, fordi legetøj på gulvet ikke har sammenhæng med arbejdet.

- Det afgørende er altså, om den pågældende var i gang med noget, der kan defineres som arbejde i arbejdsgiverens interesse, da han eller hun kom til skade, eller om skaden skete som følge af forhold man selv var ansvarlig for.

Det har Mette Hjøllund Schousboe, der er chefjurist i Finansforbundet, tidligere udtalt til Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø. Og over for Avisen Danmark bekræfter hun, at man i den kommende tid må forvente flere lignende sager:

- Forskellen er ikke altid krystalklar, og der findes stort set ingen retspraksis om arbejdsskader i forbindelse med hjemmearbejde endnu. Men vi må forvente, at de kommer, fordi mængden af hjemmearbejde er steget så massivt.

Når der sker arbejdsskader, er det Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der indledningsvist skal tage stilling til, om der er tale om en arbejdsulykke. Det mener de ikke i denne sag.

Uenigheden mellem den 56-årige kvindens fagforening og AES betyder, at sagen først endte i Ankestyrelsen, som dog heller ikke mente, at der var tale om en arbejdsskade, og at kvinden skal have erstatning.

Både arbejdsplads, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har altså indtil nu afvist, at der er tale om en arbejdsskade.

Men Hans Riser har stædigt holdt fast: Ulykken var ikke et privat anliggende. Og det har nu ført til, at sagen blev sendt direkte i landsretten, fordi også Kammeradvokaten, der repræsenterer modparten, var enig i, at sagen var så principiel, at den kunne springe byretten over.

- Sagen bliver henvist til Landsretten, fordi den kan få betydning for alle mulige andre, der kan stå i den her situation, hvor man skal indrette sin hjemmearbejdsplads, siger Hans Riser.

Der falder dom i sagen med kvinden og skrivebordet den 28. april. Det er dog muligt for begge parter at sende sagen helt til Højesteret.

Hvis kvinden ender med at vinde sagen, kan hun se frem til en økonomisk erstatning, der svarer til skadernes omfang.

Mere end 440.000 følger med, når den pro-ukrainske sociale medie-kanal “Николаевский Ванёк” (Mykolaiv Vanyok, red.) poster daglige opdateringer om den russiske invasion. Kanalen blander videoer og billeder af døde russiske soldater med opdateringer om de ukrainske succeshistorier nær fronten. Ofte latterliggøres det russiske narrativ om krigen.

Det hele foregår på det sociale medie Telegram, der er blevet en kampplads mellem pro-russiske og pro-ukrainske aktører, da der kun er minimal moderering af indholdet.

- Interessant. Mon de dumme fisk (den russiske befolkning, red.) vil spørge deres tsar (Vladimir Putin, red.). Hvis Krim er så beskyttet, hvorfor kan disse droner så flyve hele vejen til Dzhankoi, spørger kanalen Mykolaiv Vanyok blandt andet i en opdatering med henvisning til, at byen Dzhankoi i det nordlige Krim for nylig kom under ukrainsk angreb.

Rusland ser Krim, som landet annekterede i 2014, som russisk territorium og har gentagne gange forsikret, at landets militær er i stand til at forsvare halvøen.

Det laver Mykolaiv Vanyok-kanalen sjov med.

De russiske brødre Nikolaj og Pavel Durov etablerede Telegram i 2013 som et fristed for overvågning, da mediets indhold er krypteret. Der er fuld anonymitet, og det er derfor yderst vanskeligt at vide, hvem der er den egentlige afsender af information.

- Telegram er skabt af russere, brugt meget af russere og er en meget behagelig måde for russere at manipulere informationen og bruge den som et våben mod civile, skriver kanalen Mykolaiv Vanyok til Avisen Danmark i et længere interview via krypteret e-mail.

Stifteren af kanalen har indvilget i at lade sig interviewe, hvis det foregår anonymt, da han frygter for sin families sikkerhed. Han kalder sig selv Vanyok og siger, at han modtager utallige trusler fra pro-russiske aktører. Avisen Danmark kan ikke verificere Vanyoks identitet.

- Kanaler som min bringes på “deres” platform. Jeg bruger den mod dem selv og hjælper også ukrainere, som har brugt Telegram aktivt siden starten af denne krig. Så jeg tror, jeg vil sige, at formålet er simpelt, ligesom i krig - hjælp dig selv og andre ukrainere, og bekæmp lorteoplysninger fra russisk side, skriver Vanyok til Avisen Danmark.

En opgørelse sidste år viste, at Telegram har over en halv milliard aktive brugere på verdensplan. I Rusland og Ukraine er det sociale medie foretrukket af mange. Derfor er det en vigtig brik i informationskrigen mellem de to lande, der på den ene side prøver at motivere egne borgere til at støtte op om hæren, og på den anden side påvirke udlandet.

Jeanette Serritzlev er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og har skrevet bogen “Informationskrig” om propaganda i krig.

- Jeg vil påstå, at det har haft en voldsom effekt, at man har kunnet bruge internettet og de sociale medier over for den civile befolkning. Til at rekruttere og motivere, men også bruge det til at sende budskaber, forklarer Jeanette Serritzlev til Avisen Danmark.

- Jeg tror, at det har en enorm betydning at vinde informationskrigen i sit eget land. Det har noget at gøre med at få soldaterne til at kæmpe og få flere til at melde sig. Hele civilsamfundets støtte til soldaterne har også enorm betydning, siger hun og påpeger, at de sociale medier har en stor indflydelse på at forme og styrke folks holdninger til krigen.

- Det med at fastholde og styrke moralen internt i landet har enorm betydning for det, der sker på jorden i Ukraine, men det har også en stor signalværdi for omverdenen, forklarer Jeanette Serritzlev, der siger, at Ukraines sammenhold i befolkningen har betydning for, hvordan Vesten ser på landet, og sammenholdet er argumentationen for at støtte Ukraine.

Vanyok forklarer, at han startede kanalen i april sidste år, kort efter den russiske invasion begyndte. Det skete på opfordring fra flere af hans venner, forklarer han. Vanyok skriver, at han er født i Mykolayiv og havde lige færdiggjort sin universitetsuddannelse, da russerne pludselig væltede over grænsen til Ukraine. Det var et stort chok for ham.

- Jeg havde aldrig troet, at denne krigsmaskine ville komme til min by. Lad os bare sige, at jeg er en anonym person, der samarbejder med hæren og specialstyrkerne for at bruge information som et våben, forklarer Vanyok, der tilføjer, at han hjælper den ukrainske hær med information, da mange lokale deler informationer og videoer med ham.

- Jeg er enig i, at min kanal er vigtig for nogle mennesker. Det havde jeg aldrig forventet. Jeg har skabt denne kanal til folk, og jeg har modtaget enorm positiv feedback på grund af det, skriver Vanyok, der tilføjer, at han slet ikke er ude efter berømmelse.

Vanyok forklarer, at han arbejder mellem 15 til 20 timer i døgnet afhængig af situationen ved fronten og antallet af nyheder, der tikker ind. Telegram-kanalen er blevet hans liv, og det er en måde at være en del af forsvaret mod Rusland på en lidt anderledes facon.

- Når der er mere stille, så indsamler jeg penge til ukrainske soldater. Jeg er ikke en fyr, der poster for at blive rig. Jeg tjener ingen penge på min kanal, og når folk tilbyder mig dette, nægter jeg at tage imod noget. Det er min ideologi, tror jeg, skriver Vanyok.

I starten af invasionen frygtede han, at Ukraine ville kollapse. Det skete ikke, og stifteren af Mykolaiv Vanyok valgte derfor at trække i arbejdstøjet.

- Mængden af samarbejde, der blev udført i de første dage af krigen mellem militæret og de civile i Ukraine, er fantastisk. Jeg tror, det er hovedårsagen til, at Mykolayiv overlevede sin hårdeste tid, det samme for Kyiv og alle andre byer. Bare tag et kig på Kherson! Der er mennesker, der overlevede den russiske besættelse og overlever lige nu, mens russerne beskyder byen, skriver han om krigens udvikling.

En undersøgelse lavet af det ukrainske “Detektor Media”, der holder øje med ukrainske medier, viser, at de 100 mest populære Telegram-grupper i Ukraine primært er drevet af andre aktører end traditionelle medier. De 100 mest populære Telegram-kanaler i Ukraine domineres i stedet af kanaler, der udgiver sig for at være medier (36 i alt på top100-listen), lokale personer (19), regering og lokale myndigheder (12) og pro-russiske kanaler (11).

Vanyok mener, at den pro-russiske indflydelse i Ukraine er dalende siden invasionens begyndelse, især efter at Rusland mistede momentum gennem 2022.

Jeanette Serritzlev forklarer, at russerne generelt ikke har været så dygtige som Ukraine, når det har handlet om at vinde informationskrigen og samle folket omkring sig.

- Mit indtryk er, at russerne ikke er lige så stærke til det her. Det, vi ser fra russerne, virker ikke til at være civil aktivisme på samme måned som i Ukraine, siger Jeanette Serritzlev.

Hun mener, at Ukraine har været god til at motivere landets borgere. Det har betydet, at enkeltpersoner har kastet sig ind i informationskrigen. Det er ifølge Jeanette Serritzlev anderledes end i 2014 og 2015, da krigen i Østukraine først brød ud.

- Jeg synes faktisk, at det er imponerende, at man ikke kan skimte mere dalende interesse i Ukraine. Det er klart, at der er træthed, men man har virkelig været dygtig til vedvarende at fortsætte med denne her sociale medie-indsats, siger Jeanette Serritzlev.

Hun bider blandt andet mærke i, at mange af de større pro-ukrainske aktører på de sociale medier hurtigt deler de samme nyheder og derfor forstærker det ukrainske narrativ. Derudover oplever hun en stor disciplin blandt de pro-ukrainske kanaler, der afholder sig fra at dele materiale, som det ukrainske militær eller sikkerhedsstyrelsen advarer imod.

- Normalt vil staten og civil aktivisme være to meget forskellige ting, men det, som jeg ser i Ukraine, er, at de er forenede i interesse, og så bruger man hinanden. Der er mange profiler, som viderebringer officiel kommunikation. De officielle kilder har meget professionelt materiale, siger Jeanette Serritzlev og peger på, at det ukrainske militær også bruger humor.

Det ukrainske militær har, blandt andet, en konto på det sociale medie Twitter, hvor de kommunikerer i memes (med billeder og tekst). Kontoen har 368.000 følgere.

- Hvis man var i tvivl om, at informationskrig er en vigtig del af krigen, så burde den sidste skeptiker være overbevist nu. Det gælder både truslen fra russisk propaganda og misinformation, men også vigtigheden af selv at være dygtig. Hvis Ukraine ikke havde været så gode, så - det er selvfølgelig en påstand - men så tror jeg ikke, at de havde fået så stor støtte (fra Vesten) og ikke så hurtigt, som Ukraine har fået den, forklarer Jeanette Serritzlev.

Stifteren af Mykolaiv Vanyok mener, at Rusland har tabt informationskrigen i Ukraine. I starten var Rusland i stand til at lave panik blandt ukrainerne og virkede på mange måder overlegen, men han skriver, at den almene ukrainer nu er bedre til at skelne skidt fra kanel.

Han drømmer nu om, at Ukraine får smidt Rusland ud af landet, og at Ukraine så fortsætter med at dominere informationsrummet, så Rusland ikke kan præge landets borgere længere.

- Jeg mener, at Ukraine har begået mange fejl i løbet af landets 30 års uafhængighed (efter Sovjetunionen, red.). Den russiske propaganda har altid været meget stærk, og Ukraine skabte ikke nogen modpropaganda foranstaltninger, så Rusland ikke kunne påvirke vores sind, skriver Vanyok og udtrykker håb om, at Vesten ikke mister interesse for krigen.

- Jeg bebrejder ikke europæere eller nogen andre for at miste interessen for krigen, for jeg er ret sikker på, at de har noget andet på deres tallerken, der er vigtigere end krig i Ukraine. Men samtidig har jeg lyst til at sige, at hvis folk ville presse deres regeringer til at hjælpe Ukraine med flere våben, så tror jeg, at vi ville have flere, end vi har nu… Hver ukrainsk raket, der rammer russiske soldater, redder ukraineres liv, og vi har brug for flere af de ting.

Han forklarer, at han ofte får trusler fra russiske privatpersoner, men han vil ikke give op. For ham er det åbenlyst, at Ukraines modstandskamp er ved at bære frugt.

- Jeg har modtager en masse verbale angreb og beskyldninger på mail såsom 'vi finder dig og dræber dig', men russerne er sårbare lige nu, og jeg kan tydeligt se det. Desto flere verbale angreb jeg får - jo mere indser jeg, at jeg gør noget, der er en trussel mod dem… Jeg er ikke bange for nogen af dem og vil kæmpe til det sidste, uanset hvad de vil sige eller gøre. De har startet det her, men vi, ukrainerne, vil afslutte det, skriver Vanyok.

Hvis Maja Højgaard producerer et stykke fyldt chokolade med 10 gram chokolade og 20 gram fyld, skal hun afregne afgift for den samlede vægt af den fyldte chokolade - altså 30 gram.

Hvis hun afholder kursus i sit lille værksted i chokoladebutikken Chokolicius i Viborg, må hun bede kursisterne om at aflevere deres nylavede flødeboller, inden de forsvinder ud ad døren.

De søde sager skal nemlig vejes, fordi der skal betales afgift af det færdige produkt.

Den danske chokoladeafgift er den eneste af sin art i Europa, den er mere end 100 år gammel - og et stort administrativt bøvl for Maja og andre, der arbejder med chokolade.

- Det kunne gøres smartere for alle parter - uden at det kommer til at påvirke den afgift, der når ind i statskassen - hvis man forsimplede det, siger Maja Højgaard til Radio4.

I Dansk Erhverv er man også modstandere af afgiften, der ifølge erhvervsorganisationen er både administrativt og økonomisk byrdefuld for danske erhvervsdrivende, der har med chokolade at gøre.

Ifølge Dansk Erhverv, der mener, afgiften bør afskaffes, er der bagere, konditorer og chokoladeproducenter, der bruger op mod 1000 timer om året på at regne ud, hvor meget de skal betale i afgift.

Maja Højgaard ønsker sig, at afgiften bliver nemmere at håndtere i hverdagen.

- Afgiften er på produktet i dag, så det kan jo godt lade sig gøre at betale den. Problemet er, at jeg bruger rigtig meget tid på at registrere den, siger hun til Radio4.

Hans Kristian Skibby, der er skatteordfører for Danmarksdemokraterne, er også tilhænger af at nedlægge afgiften.

- Danmark er et land, der bedriver handel på kryds og tværs af grænser, og derfor er det mærkeligt, at vi har en afgift i Danmark, som vi ikke har i andre lande, siger han til Radio4.

Ifølge Radio4 indtjente afgiften 2,3 milliarder kroner til statskassen i 2020. Derfor er ordføreren også med på, at der er en økonomisk udfordring ved at fjerne afgiften.

- Derfor kunne man også starte med langt om længe at få nedsat et udvalg, der kunne arbejde på en markant forenkling af den chokoladeafgift, vi har i dag. I det mindste gøre sådan, at fru Jensen og hr. Hansen, der driver en virksomhed, ikke står med skægget i postkassen og ikke kan finde rundt i reglerne, siger han til Radio4.

I SF er skatteordfører Sigurd Agersnap ikke fortaler for helt at afskaffe afgiften. Han mener, det er fornuftigt at lægge afgifter på varer, der har betydning for danskernes sundhed.

- Men jeg er med på, at det her er en unødig kompliceret måde at have en chokoladeafgift på, siger han til Radio4.

Herunder kan du høre Maja Højgaard fortælle om, hvordan hun er besværet af chokoladeafgiften:

Robotterne kommer. Eller nej, robotterne er her allerede.

De ligner ikke alle sammen dem fra Star Wars. Og der er en flydende grænse mellem kunstig intelligens, robotteknologi og de fysiske robotter, som i mange produktionsvirksomheder er en fuldt integreret del af både medarbejderstab og maskinpark. De tre størrelser er i hvert fald i familie med hinanden. Og det er en voksende familie.

I en ny rapport fra investeringsbanken Goldman Sachs vurderes kunstig intelligens at kunne erstatte op til 300 millioner fuldtidsjob. Det betyder helt sikkert også øget produktivitet - hvis det ellers er det, verden har brug for - ligesom det helt naturligt også vil føde nogle nye job i ukendt antal.

Fremtidens medarbejdere fødes jo i folkeskolen, så derfor kan det vel kaldes for rettidig omhu, når Odinskolen i Odense torsdag 13. april officielt bliver indviet som robot-folkeskole. Her kan Odinskolens børn fremover blive klogere på teknologien omkring selvkørende biler og prøver kræfter med robotarme, greenscreen, lasercuttere, 3D-printere og meget andet.

I min egen professionelle andegård, journalistikkens, banker kunstig intelligens, også kaldet AI-teknologi, også på døren. Knoerne, der banker, er blandt andet den efterhånden meget omtalte chatbot, ChatGPT, der for nylig blev lanceret i en ny fjerde version, GPT-4.

Ifølge producenten, så er GPT-4 endnu mere menneskelig og mere kraftfuld end forgængeren. Den behøver angiveligt kun meget få oplysninger eller spørgsmål for at levere større tekstafhandlinger. Samtidig fremhæver producenten også, at der er en meget lavere sandsynlighed for, at GPT-4 svarer med løgne og fornærmelser.

Det er naturligvis positivt med færre løgne og fornærmelser. Men det er jo også en blinkende, blodrød advarselslampe, der lyser, når løgne og fornærmelser er en indbygget præmis for den nye teknologi.

Information er lig med både magt og penge. Information er også helt afgørende, hvis ikke det vigtigste våben, i næsten hvilken som helst krig, bare spørg Putin og Zelenskyj. Lige netop dét kan de som det eneste nok blive enige om.

Løgne og fornærmelser. Fagre nye verden er altså ikke kun lys og eventyrlig spændende.

På Avisen Danmark lod vi for nogle uger siden den tidligere version af ChatGPT gå til eksamen i skriftlig dansk i gymnasiet. Her skulle den lave en analyse og fortolkning af en science fiction-novelle med perspektivering til litteraturhistoriske strømninger. To af hinanden uafhængige gymnasielærere, der ellers generelt er optimistiske og nysgerrige på, hvordan ChatGPT kan inddrages i undervisningen, dumpede chatbotten.

Man kan ikke bremse udviklingen, hører man igen og igen. Ikke desto mindre skrev Elon Musk, Apple-stifter Steve Wozniak og en lang række eksperter i forrige uge i et åbent brev, at kunstig intelligens kan være farlig. Anledningen var netop lanceringen af GPT-4. Deres bekymring og opfordring er svær at ignorere. De opfordrer nemlig til at sætte udviklingen på pause. Ikke i stå, men på pause.

- Kraftfulde AI-systemer bør først udvikles, når vi er sikre på, at deres effekter vil være positive, og at risikoen ved dem er til at håndtere, står der i det åbne brev.

Det vil være overordentligt positivt, hvis dette brev kunne blive startskuddet til en ny æra i den teknologiske udvikling. Hvor der er en øget bevidsthed og større omtanke med, hvad ny teknologi kan og skal tjene. Hvor vi som mennesker ikke bliver slaver af en bevidstløs teknologisk udvikling, men tager kontrol over, at forskning og nye opfindelser bliver brugt i en højere sags tjeneste, og ikke bare fordi-vi-kan.com.

ChatGPT vil uden tvivl blive brugt til kommunikation på mange niveauer. Om eller hvordan den eventuelt gør sit indtog på nyhedsredaktioner som et brugbart værktøj, må tiden vise. Men det vil altid på et journalistisk medie i et demokratisk samfund være mennesker i kød og blod - og med evnen til at lave fajl i både overskrifter og brødtekst - der er ansvarlig afsender og står på mål for den kritiske såvel som den konstruktive journalistik.

Måske menneskelige fejl i fremtidens samfund bliver et decideret kvalitetsstempel?