Erhverv: Flyselskabet SAS kan være fortid på Børsen. Det skriver Berlingske fra morgenstunden. Flere anonyme, men centralt placerede kilder, oplyser til Berlingske, at planerne om en afnotering nu er så langt fremme, at det vil være "meget overraskende", hvis SAS fortsat er et børsnoteret selskab til efteråret.

Dermed tyder meget på, at selskabet fremover blot vil have to ejere: den danske stat og den amerikanske kapitalfond Apollo.

Det vil ramme de danske investorer, der på trods af diverse analytikeres advarsler om at investere i SAS-aktien, alligevel har kastet deres penge og tillid efter SAS og den danske stat.

- For de private investorer vil det være farvel til en forretningsmodel, som ikke klarede omstillingen til den frie konkurrence. Forretningsmodellen er ganske enkelt havareret, og investorerne har tabt stort set alle deres aktiepenge, lyder det fra investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen.

Ifølge ham har de danske investorer fortsat med at handle SAS-aktien lystigt lige ind til onsdag morgen, da nyheden om SAS' børs-afgang breakede.

- Hos Nordnet har vi aktuelt registreret 34.000 danske investorer, som ejer aktier i SAS-Danmark. Er det mange? Ja det er alt for mange. Det eneste formildende er, at hovedparten af dem kun ejer en lille portion, siger Per Hansen.

Den pointe bliver bakket op af Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og luftfartsekspert.

- Det kan godt undre mig, at aktien er blevet handlet så lystigt gennem de seneste mange år. Alle alarmklokker har ringet, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at der er tale om to typer af investorer til SAS-aktien. Der er dem, som har haft aktien i mange år, og som har tabt så mange penge, at de har tænkt det ikke kan svare sig at sælge igen. Og så er der lykkeridderne. Dem, der kortsigtet har satset på kursstigninger, de kunne tjene hurtige penge på, siger han.

Ifølge Jacob Pedersen har de rigtigt dygtige også kunnet tjene penge, da aktien har haft udsving på plus/minus 6-10 procent i perioder. Onsdag falder aktien dog tungt på børsen. Omkring kl 10.30 onsdag formiddag var aktien 0.1615 krone værd hos Nordnet, og dermed havde aktien taget et fald på 28 procent, siden børsen åbnede klokken 9.

Et kig på Nordnets investeringsside under SAS-aktien viser, at Nordnets kunder også har gang i en livlig debat om SAS som aktie. Tonen er dog alt andet en positiv.

- Jeg har sagt det hele tiden. Lad falde, hvad der ikke kan stå selv. Den danske stat skulle aldrig have postet én eneste krone i selskabet. Det er ikke staten, der skal pøse skatteydernes kroner ind i et luftfartselskab som vil krakke inden året er randt ud, lyder det fra en investor, der kalder sig "Aladin01".

Den pointe bliver bakket op af en anden investor der kalder sig "thch".

- Er meget enig med dig, deres forretningsmodel er forældet, og fagforeningerne har ødelagt en stor del af selskabet med lønninger og pensioner, der er helt uhørte.

Ifølge Per Hansen er der flere årsager til, at SAS er så kriseramt, at selskabet nu står overfor en mulig afnotering på børsen. Nedlukningen under coronakrisen er en af forklaringerne, men Per Hansen er enig med føromtalte privatinvestor "thch" i,  at pilotstrejken tilbage i 2010, som kostede SAS 1.3 milliarder, spiller en væsentlig rolle i det nuværende kriseramte SAS.

- I 2019 dokumenterede ledelsen, at den havde mistet grebet om SAS. Piloterne stod på, at de ikke ville arbejde, før de fik en stor lønforhøjelse. Dengang endte det med en lønstigning på 11 procent over en årrække, som SAS på ingen måde havde konkurrencemæssig dækning for. Det var det helt forkerte at gøre, siger Per Hansen.

Både Jacob Pedersen fra Sydbank og Per Hansen fra Nordnet mener ikke, at SAS har holdt investorerne for nar. De mener derfor heller ikke, at Berlingskes afsløring bør komme som den store overraskelse for nogen, der har fulgt lidt med i situationen omkring SAS. Selskabet har nemlig i den seneste tid været tydelige omkring, at investorernes aktieværdi potentielt stod overfor at blive totalt udvandet.

Men Per Hansen mener, at den danske stat med sine langvarige investeringer i SAS har manipuleret med investorerne.

- Jeg synes, at politikerne har givet et indtryk af, at de var med på den. De har bakket op om at rekapitalisere SAS og prøve igen og igen. De har været utydelige omkring, at de ikke har haft en ambition om, at der skal være penge i SAS som et børsselskab, siger Per Hansen og uddyber:

- Business-casen er fortsat, at den danske stat ønsker at bevare SAS, fordi det har en betydning for økonomien i Københavns Lufthavn. I den henseende spiller vedvarende nedskrivninger på aktieværdien en underordnet rolle. De private – ja, de har så tabt stort set alt for SAS og i aktien.

Jacob Pedersen ser ikke onsdagens SAS-nyhed om en afnotering på børsen som en dårlig nyhed for SAS, der kæmper for overlevelse.

- Det er klart, at det vil give noget ro for SAS, at de ikke skal stå til ansvar overfor de store investorer hvert kvartal, når der lander et regnskab med røde tal på bundlinjen, siger han.

Hva' så. Sidney Lee her. Eller ... Det er det ikke, for jeg er jo død. Jeg ligger dernede under den sten der. Lidt nederen faktisk. Men hey. Jeg har haft et fedt liv. Jeg har sgu' oplevet mere end de fleste. Jeg havde sgu' nok heller ikke regnet med, at jeg ville blive en gammel mand og gå rundt med stok og sådan noget. Da jeg døde, fik jeg sygt meget attention. I kan sikkert huske det. Det var ret cool. "

Sådan siger reality-stjernen Sidney Lee i TV 2's nye dokumentarserie om ham - alt imens kameraet zoomer ind på hans gravsted.

At Sidney Lee taler direkte til os fra graven, er ikke en slags ny "Det sidste ord" med Mikael Bertelsen.

"Genopstandelsen" kan kun lade sig gøre, fordi TV 2 har brugt kunstig intelligens.

Dokumentaren går på den måde langt over stregen. Den giver ikke blot stemme til en død mand. Som citatet viser, putter den også holdninger og refleksioner i hans afdøde mund, og det er både morbidt og frastødende.

Hvis man lægger alt, jeg har sagt og ment i årenes løb, ind i den avancerede computer og stykker det sammen til nye udtalelser med min stemme, vil jeg - levende eller død - betragte det som et overgreb. For ingen i hele verden kan vide, hvad jeg har tænkt og følt, da jeg i sin tid ytrede mig - eller hvordan jeg vil konkludere på mit liv, når jeg er død. Heller ikke mine allernærmeste. 

I øvrigt mener de færreste af os for evigt alt det vrøvl, vi engang har sagt. Vi bliver jo forhåbentlig klogere livet igennem.

TV 2 oplyser, at det er det amerikanske selskab Veritone, der har samarbejdet med TV 2 og Pipeline Production og udviklet algoritmen bag den kunstige stemme i dokumentaren. Herefter har holdet bag dokumentaren skrevet, hvad stemmen skulle sige.

Arbejdet er sket med familiens samtykke, og med ja-hatten på må man erkende, at det formentlig også er i Sidney Lees ånd. Han elskede opmærksomhed - og levede af den. Nu får han den igen - post mortem.

Vi slipper heller ikke udenom, at alle de muligheder, der åbner sig med ny teknologi, er fascinerende og dragende. Kan man forestille sig at bruge teknologien til, at Winston Churchill "selv" læser sine erindringer op? Ja - vel at mærke så længe, man ikke tilføjer nye tanker og ender med en fiktionaliseret dagbog.

Der er som altid gode, men også problematiske muligheder med ny teknologi.

TV 2 læner sig ikke blot op ad familiens samtykke, men også af sin varedeklaration. Dokumentarens redaktør, Thomas Breinholdt, siger således:

"At genskabe en afdød persons stemme ved hjælp af kunstig intelligens er ikke noget, vi har gjort før på TV 2. Det er forbundet med flere dilemmaer og et stort ansvar, men jeg synes, at vi er landet på et spændende og ikke mindst etisk forsvarligt resultat. Vi har for det første fået familiens samtykke, vi deklarerer det tydeligt overfor seere og lyttere, og så har vi været påpasselige med, hvad vi lader den kunstigt skabte stemme sige. Alt, hvad den siger, er baseret på gennemgribende research, udtalelser fra personer helt tæt på ham og Sidneys egne ord fra da han levede."

Skal alt være tilladt, blot man varedeklarerer? Og hvor længe husker vi det? Hvad, hvis vi springer ind midt i udsendelsen og ikke har set deklarationen, der vises først i dokumentaren? Eller forstået den? Hvad hvis diverse klip fra udsendelsen - og den tilhørende podcast - fremover ender i andre sammenhænge?

"Sidney" er på andre måder en god dokumentar. Hans mor, hans lillebror og hans venner bidrager med interessante erindringer og tanker. Og de gamle tv-klip med Sidney i levende live bidrager også til et mere komplet billede af ham. Man lærer ham bedre at kende. 

Vi har i flere år været vant til rekonstruktioner og dramatiseringer i dokumentarer. Men med dette nye, computerskabte greb holdt jeg op med at tænke over, hvornår det var computer-Sidney, der talte, og hvornår ordene var fra en faktuel optagelse. Det hele blev lige "virkeligt".

Det er den slags rod, som får - og skal få - røde advarselslamper til at blinke amok.

"Sidney". Dokumentar i tre afsnit a ca. 30 min. De to første kan streames på TV 2 Play. Andet afsnit sendes på TV 2 Echo 18. april. Denne omtale baserer sig på de to første afsnit. Dokumentaren findes også som podcast i tre afsnit.

Der bliver banket på døren til Samiras Nawas kontor på Christiansborg. Radikales Venstres leder Martin Lidegaard stikker hovedet ind.

- Hej Martin, siger Samira Nawa.

- Jeg kan se, at du har travlt, hvornår har du to minutter? lyder det fra Lidegaard.

- Om en time, svarer Samira Nawa.

- Hmm, eller nu? spørger partiformanden med et høfligt smil.

Samira spørger om lov og følger derefter med formanden ud ad døren.

Da hun vender retur, får hun spørgsmålet:

Problemer med det radikale bagland?

- Problemer i regeringen, svarer hun med et lille smil på læben.

På rekordtid har Samira Nawa fået en plads i toppen af ledelsen i Radikale Venstre. Her skal hun sammen med formanden forsøge at genfinde formen for det historiske magtparti.

Derfor er hun en af dem, der bliver taget med på råd, når taktikken over for regeringen skal lægges.

Men hvem er Samira Nawa?

På papiret er hun uddannet økonom og har arbejdet i adskillige ministerier og styrelser. Hendes forældre har en stærk uddannelsesbaggrund, og hun har sågar arbejdet i to politiske tænketanke, der befinder sig på hver sin side af rød og blå blok.

Er du ikke stereotypen på en radikal?

- Jo, det kan du godt sige på papiret. Men en fordom om Radikale Venstre er, at man er afkoblet fra den uretfærdighed, som mange mennesker møder og oplever i deres dagligdag. Det synes jeg ikke, jeg er eller har været.

- På det personlige plan har jeg minoritetsbaggrund, mine forældre har flygtningebaggrund. Derfor har jeg siddet som vidne i første parket til oplevelser af grunduretfærdighed, siger Samira Nawa.

Så trods dine uddannelsesmæssige privilegier mener du ikke, at du er afkoblet fra virkelighedens turbulens?

- Der har altid været noget anderledes ved mig, når jeg skulle passe ind i det danske samfund, og jeg har altid været lidt bagud på point med min minoritetsbaggrund. Det har givet mig et perspektiv, som jeg tager med videre ind på Christiansborg.

Hun beskriver sit barndomshjem som et sted, hvor man gik efter det højest opnåelige i alle livets aspekter. Og det har præget hendes tilgang til livet.

Som ganske ung gik hun til sin første jobsamtale som børnepasser og fik sagt, at hun som voksen gerne ville være statsminister. Og i tredje klasse drømte hun om at blive hjernekirurg.

- Vi skulle have en solid uddannelse og et arbejde. Helst et vigtigt arbejde. Så det var et ambitiøst hjem, hvor man var velvidende om, at vi var bagud på point, men det skulle ikke sætte en stopper for os, fortæller Samira Nawa.

I folkeskolen blev hun elevrådsformand, og allerede som 14-15-årig havde hun sendt flere læserbreve afsted til aviserne.

Og da hun skulle beslutte sig for, hvilket parti hun tilhørte, var det ved at læse alle partiprogrammerne fra ende til anden.

Her tiltrak særligt det liberale aspekt i Radikale Venstre den unge Samira Nawa.

- Det liberale er en meget stærk værdi for mig. Det at kunne bryde fri af sin baggrund, økonomi og sociale klasse. At give individet den fulde mulighed for at udleve sit potentiale. Det gjorde, at jeg endte i Radikale Venstre.

Samira Nawas minoritetsbaggrund har præget hende på flere måder.

Først og fremmest forsøger hun at være minoriteternes talerør. Det viste hun allerede, da hun som 21-årig blev formand for Nydansk-ungdomsråd i 2010.

Og allerede dengang fortalte hun i toget på vej til København næstformanden i ungdomsrådet, Ali Sufi, om folketingsdrømmene. En drøm, der blev en realitet i 2019.

Som nyvalgt folketingspolitiker med minoritetsbaggrund var det dog vigtigt for hende, at hun ikke blev sat i bås som en, der alene talte om udlændinge og integration.

Tidligere oplevelser havde sat sig i hende. Journalister der kontaktede hende med spørgsmål til personlige erfaringer og anekdoter mere end holdninger, når emnet omhandlede etniske eller religiøse minoriteter.

Derfor ville hun for alt i verden ikke være partiets udlændinge- og integrationsordfører, da hun blev valgt ind i 2019.

- Det er hammervigtigt, at mennesker med minoritetsbaggrund indgår i normalbilledet og er en helt naturlig kilde for journalister, når der bliver talt om miljø, klima og finanspolitik. Jeg kunne sagtens være blevet en skidegod udlændingeordfører, men så ville jeg ikke få lov til at tale om noget andet, siger hun.

Udlændingespørgsmålet er langt fra det eneste af betydning for næstformanden i Radikale Venstre.

På Samira Nawas kontor på Christiansborg er der placeret et spejl bag skrivebordet, hvor der står tegnet med store lyserøde bogstaver:

- Kan du se dig selv i spejlet?

Og på bogreolen står titler som ”Kvinde kend din historie”, ”Danskernes findes i mange modeller” og ”En ubekvem sandhed."

Henholdsvis bøger om ligestilling, integration og klima.

Det er også emner, som Samira Nawa trækker frem som ”hjerteblod.”

- Når udsatte familier ikke har til flyverdragten eller medicinen, så bliver det hjerteblod. Eller når kvinder oplever undertrykkelse, eller fremtidige generationer ikke har en stemme i klimadiskussionen, så bliver det hjerteblod, siger Samira Nawa.

Efter seneste valg blev hun valgt som partiets klimaordfører. Et af de områder, der fylder mest hos Radikale Venstre.

Derfor er hun også bannerfører for et nyt forslag på klimaområdet: Forbud mod virksomheders afbrænding af usolgt tøj og flere muligheder for reparationer.

Tekstiler er det fjerdemest miljø- og klimabelastende forbrugsområde i EU. Og verdens tekstilproduktion er ansvarlig for 10 procent af den globale CO2-udledning, hvilket er mere end fly- og shippingindustrien tilsammen.

Derfor ønsker Samira Nawa en kulturændring, så danskerne genbruger og reparerer mere i stedet for at købe nyt.

Af den grund gav hun sig selv et nytårsforsæt: Intet nyt tøj i 2023, og kun fra genbrugsbutikker, hvis hun allerede havde solgt tilsvarende stykker tøj fra garderoben.

- Det er simpelthen for at teste, hvor mange knuder man skal slå på sig selv for ikke at købe noget nyt.

Siden du laver dette benspænd, mener du så, at det er forbrugernes ansvar at løse klimakrisen?

- Det er et privilegie at kunne pålægge sig selv sådan et bespænd. Og det er ikke for at sidde og pudse min glorie, men herhjemme har vi også truffet en beslutning om at køre elbil, siger hun og forsætter:

- Betyder det så, at alle andre også skal? Det mener jeg ikke. Det er et politisk ansvar og et samfundsansvar at løse klimakrisen på det store plan.

Spørgsmålet er dog, om det er realistisk at ændre forbrugsvanerne hos danskerne og særligt hos dem, der måske ikke har det økonomiske råderum til at købe T-shirts, hvor det kan betale sig at reparere hullerne.

Og om klimaordføreren selv lever op til egne idealer.

Det er dyrt at købe tøj, hvor det giver mening at reparere det, hvorimod "fast fashion" er billigt. Er konsekvensen ikke, at det bliver meget dyrere for forbrugerne?

- Pointen er også, at ting skal kunne holde i længere tid. Når du køber nyt fra et fast fashion brand, så kan du næsten være sikker på, at det ikke er til at sælge videre, når det går i stykker. Så ja, det er dyrere, men forhåbentlig også mere holdbart. Og så skal der gerne skabes en kultur, hvor vi hellere vil reparere end smide ud.

Kan du selv sy en frakke eller et på bukser?

- Jeg er faktisk god til at sy, jeg har gået til syning. Og jeg havde en overgang i folkeskolen, hvor jeg syede mit eget tøj.

Så det er en del af din hverdag, at du reparerer dit eget tøj?

- Nej, det er det ikke, det vil være løgn at sige. Det er længe siden, jeg har siddet foran en symaskine. Når jeg får produceret noget mellem hænderne, er det mere en tilfredshed ved at sidde med et håndværk.

Hvis du ikke selv gør det, er det så ikke svært at bede andre om at sy deres bukser i stedet for at købe et par nye i H&M?

- Jeg lægger ikke op til, at vi skal sy vores tøj selv.

Men I foreslår flere reparationscaféer, øremærkede penge til reparationer og reparationer på skoleskemaet?

- Det er nogle tanker. Den 28. marts opbrugte kloden sine ressourcer, og pointen er, at vi vil indhente input fra eksperter og borgere, så vi kan kickstarte en samtale om, hvordan vi får et mere bæredygtigt miljø.

Uden kendskab til dit klædeskab, men jeg mistænker, at du måske har en masse tøj i høj kvalitet, der både kan repareres og sælges videre. Det er ikke alle, der har det samme klædeskab, og for nogle er det en nødvendighed at købe billigt tøj, hvordan vil I skabe en reparationskultur hos dem?

- Hvis vi laver en klokkeklar lovgivning om afbrænding af tekstiler, så får vi forhåbentlig også mindre produktion. Jeg forestiller mig ikke, at vi har løst det her på en aften og slet ikke ved, at folk laver et nytårsforsæt, siger Samira Nawa og forsætter:

- Som politiker har jeg et lovgiveransvar, men jeg har også en platform til at starte nogle diskussioner, der ikke nødvendigvis løses ved lovgivning. Hvis vi nu hver især går hjem og tænker: "Har jeg egentlig brug for den kjole? Eller kunne jeg låne en fra min søster?" Så er vi et stykke af vejen.

SF fortsætter fremgangen blandt vælgerne, mens regeringen fortsat halter bagefter på opbakning.

Det viser en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, hvor SF står til 15 procent af stemmerne, hvilket svarer til 22 mandater.

De 15 procent til SF er 6,7 procentpoint højere end valgresultatet tilbage i november, og det betyder, at partiet - målt på vælgeropbakning - er det næststørste parti i Folketinget efter Socialdemokratiet.

Og netop Socialdemokratiet kan Pia Olsen Dyhr og SF passende sende en tak til.

En stor del af den nye vælgeropbakning stammer nemlig fra netop regeringspartiet, forklarer Casper Dall, der er politisk redaktør på Avisen Danmark:

- Den primære grund, til at SF vokser, er, at der er en del vrede socialdemokrater, der ikke længere har tænkt sig at stemme på partiet. Mit klare indtryk er, at SF’s nuværende succes baserer sig på, at der er en lang række vælgere, som ved folketingsvalget stemte på Socialdemokratiet, der ikke længere kan se sig selv sætte sin stemme på liste A.

Men hvorfor er det lige SF, som de misfornøjede socialdemokratier vender sig mod?

Det hænger blandt andet sammen med, at SF i de seneste mange år har haft en position som "andetvalg" blandt vælgere fra både Socialdemokratiet, men også andre røde partier, lyder analysen fra Casper Dall:

- Her viser det sig så nu, at der er nogle vælgere, især socialdemokrater, der nu siger højt og tydeligt, at de gerne vil sætte kryds ved SF, hvis der var folketingsvalg i morgen. Så på den måde kan man sige, at SF dels høster succes på grund af regeringens upopularitet, men partiet høster også på den lange indsats, som Pia Olsen Dyhr i særdeleshed har stået i spidsen for, siger han.

Meningsmålingen er som alle andre meningsmålinger: et øjebliksbillede.

Og da det kun er lidt over et halvt år siden, at danskerne sidst skulle sætte kryds ved et folketingsvalg, så tyder intet på, at endnu et valg er på trapperne.

Så hvad kan Pia Olsen Dyhr og SF egentlig bruge de aktuelle, gode målinger til?

- På den korte bane kan hun ikke bruge meningsmålingen til så meget. Men hun kan bruge det til at skabe positiv stemning og gejst i SF og forhåbentlig se, om hun kan skaffe en masse nye medlemmer til partiet. Men ellers bliver øvelsen jo at se, hvad partiet har tænkt sig at gøre for at fastholde de her vælgere. For dem bliver der kamp om, siger Casper Dall og uddyber:

- Vi så ved seneste folketingsvalg, at mange vælgere flyttede og skiftede parti, og vi kommer sandsynligvis til at se, at der er mindst ligeså mange ved næste valg, der er klar til at skifte parti. Og her vil SF gøre alt, hvad de kan, for at bevare så mange som muligt af de frafaldne socialdemokrater.

Målingen kommer ovenpå SF's landsmøde i starten af april, hvor SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kaldte partiet for "hverdagens parti":

- Og det er måske også derfor, jeg er blevet kaldt kedelig, sagde hun på landsmødet og uddybede:

- Men hvis det er det samme som at stå i spidsen for et parti, der kæmper for hverdagen, så lever jeg med at være kedelig.

Men vi kommer ikke udelukkende til at se SF fra sin kedelige og tilbageholdende side i den kommende tid.

Casper Dall nemlig, at SF inden længe vil præsentere en række nye politiske udspil, som netop skal være med til at fastholde de vælgere, der er strømmet over til partiet:

- Jeg tror, at vi dels kommer til at se, at SF vil med ind i så mange forhandlingslokaler som overhovedet muligt og forsøge at få nogle SF-aftryk.

- Og så vil vi se dem være kritiske over for regeringens politik, når de ikke mener, at det er den rigtige vej. Og på den måde vil de også være med til at fremhæve, at Socialdemokratiet er et andet parti efter valget, end det var før valget.

Ukraine: Den pansrede firhjulstrækker har retning væk fra den sydlige ukrainske grænse. På bagsædet sidder fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) efter sit besøg i den strategisk vigtige kystby Odesa, godt 100 kilometer fra frontlinjen.

Avisen Danmark har fulgt Troels Lund Poulsen på hans hemmelige besøg til Ukraine, hvor ministeren med egne øjne skulle se effekten af de danske donationer.

Særligt de langtrækkende Harpoon-missilsystemer, som Danmark donerede i foråret 2022, var turens hovedattraktion.

Og for første gang fortalte den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, præcist hvordan missilerne har hjulpet mod russerne.

Der er blevet talt meget om Harpoon-missilerne, er nogle af dem blevet affyret?

- Åh ja, lyder det fra Oleksii Reznikov.

De danske missiler har været vitale i tilbageerobringen af den vigtige ø ”Snake Island” (Slangeøen, red.) og olie- gasplatformene i Sortehavet, lyder det fra det ukrainske forsvarsministerium.

- Harpoon-missilerne blev brugt mod deres logistiksystemer, og et russisk skib Vasily Bekh blev sænket efter et møde med Harpoon-missiler fra Danmark, siger Oleksij Reznikov.

Og ifølge den ukrainske forsvarsminister har det været altafgørende for den vigtige kornaftale, der sikrer eksport til verdensmarkederne.

- Politisk og retligt blev kornaftalen mulig under Tyrkiets og FN’s flag. Men teknisk og militært blev den mulig på grund af Danmarks støtte og først og fremmest på grund af Harpoon-systemet, siger Oleksij Reznikov.

Det danske besøg i Ukraine begyndte i skyttegravene bevogtet af Nationalgarden lige uden for Odesa.

Her stod kampklædt personale og fremviste tunge maskingeværer med patroner på 12,7 mm. Placeret i direkte linje mod kørebanen.

Alt udstyr blev oprindeligt opfundet under Anden Verdenskrig, hvor selvsamme skyttegrav var med til at befri Odesa fra tyskerne. De historiske tråde blev flittigt brugt fra ukrainernes side, når kampen mod russerne skulle italesættes.

De snørklede gange var præget af 10 dages konstant regn, hvorfor mudderet havde fået en sådan tykkelse, at man blev et par centimeter højere efter at have vandret et par minutter.

I disse gange bor omkring 30 personer fra Nationalgarden. I overskuelige værelser udgravet i jorden med små køjesenge og udendørs toiletter, hvor det niver lidt i næsen, når man passerer.

Ved denne placering har der endnu ikke været kamphandlinger. Men Nationalgarden står parat, og det tydeliggør de kampvogne, som er placeret ved skyttegravene.

- I alt skal otte personer være i disse kampvogne, men så skulle det alle være børn på 11 år, fortæller en repræsentant fra Nationalgarden med henvisning til kampvognenes spinkle fremtoning.

Mest af alt virkede fremvisningen af kampvognene som et eksempel på det, som den ukrainske hær mangler. Her står kampvogne højt på ønskelisten.

En ønskeliste som forsvarsminister Troels Lund Poulsen senere på dagen fik stukket i hånden.

I en lang bilkortege og med fuld udrykning rykkede besøget videre til flådebasen i Odesa.

En flådebase der står centralt i opgøret om Sortehavet, hvor russiske missiler i begyndelsen af krigen bombede byen, og russiske skibe truede fra farvandet.

Nu har ukrainerne igen fået adgang til Sortehavet, og det er i høj grad takket være Harpoon-missilsystemerne fra Danmark, lyder det.

En af årsagerne er, at missilerne er sat på affyringsramper på landjorden.  Det gør dem mobile og giver stor rækkevidde. En "genistreg" som den ukrainske forsvarsminister giver Danmark æren for.

De russiske skibe har derfor set sig nødsaget til at trække sig længere ud på havet. I frygt for at blive ramt, som det skete med det russiske skib Vasily Bekh i juni 2022.

Sænkningen af det russiske skib, har også gjort indtryk på forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

- Når man sidder og har en drøftelse om, hvad materialet kan bidrage med ude i felten, så er det med en vis afstand. Det gør indtryk, fordi mennesker er døde i den situation. Men det er samtidig prisen for den kamp, som ukrainerne kæmper, siger Troels Lund Poulsen.

Når man kører i området og igennem Odesa by, virker meget til at være ved det normale. Restauranter og butikker er åbne, og børn leger på legepladsen.

Alligevel virkede stedet tomt.

Mange lejlighedskomplekser fremstod efterladte, hvor ruderne var udskiftet med spånplader eller helt knuste med gardinerne blafrende i vinden.

Byen er ikke bombet på samme måde som Mykolajiv eller Kharkiv, men gaderne bærer tydeligt præg af at være efterladt. Og det faktum, at Odesa også var en populær turistby for russerne.

Dagens hovedbegivenhed virkede også til at foregå i en mennesketom bygning, hvor der var placeret en restaurant på niende sal med udsigt over byen.

Her blev der serveret flotte, små anretninger, som parterne delte, mens der foregik politiske forhandlinger og fortrolige briefinger. Men der findes ikke gratis frokoster, og slet ikke i storpolitik.

Derfor kom Troels Lund Poulsen også fra frokosten med en ønskeseddel i hånden. Direkte leveret af den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov.

Ønskelisten består af luftforsvarssystemer, ammunition, artillerisystemer samt pansrede mandskabsvogne og kampvogne. Samt træning af soldater og specialstyrker.

Troels Lund Poulsen tog positivt imod listen, selvom ikke alle ting på den kan indfries. Dog er kampvogne et af de områder, hvor Danmark kommer med fornyet hjælp.

- Vi har diskuteret donation af Leopard 1-kampvogne, som begynder at komme til Ukraine løbet af de kommende måneder.

Og så kom spørgsmålet om dansk bidrag af F16-fly også på tale.

Her gjorde Troels Lund Poulsen det klart. Ukrainerne skal først lære at flyve F16, før der kan blive tale om danske bidrag.

Men forsvarsministeren fortalte, at der vil komme en afklaring på spørgsmål inden sommerferien. Men det skal være i samarbejde med andre lande.

- Så skal vi også have en dialog med amerikanerne omkring det her. Men jeg vurderer, at vi kan nå frem til en beslutning indenfor kort tid, siger Troels Lund Poulsen.

Pressemødet for det danske besøg foregik på det store, lokale fodboldstadion, der er hjemsted for det lokale fodboldhold FC Chornomorets Odessa.

På det mennesketomme stadion fik Troels Lund Poulsen overrakt en lokal fodboldtrøje i en størrelse for lille med rygnummeret 7 og med ”Poulsen” printet på ryggen. En gestus for Danmarks hjælp i Ukraine, lød det.

Imens blev der på storskærmen vist en video af missilaffyringer og billeder af danske forsvarsministre, mens der bragede actionmusik ud af højtalerne på stadionet.

Ukrainerne virkede oprigtigt taknemmelige for de danske bidrag, og Troels Lund Poulsen fik også en stor krammer af Oleksii Reznikov, da deres veje skiltes.

- Visse lande har vist ansvarlighed. Danmark har vist det siden begyndelsen af den russiske invasion. Det har været et vigtigt bidrag til Ukraines kamp, siger Oleksii Reznikov.

Det er Troels Lund Poulsen første besøg i Ukraine som forsvarsminister, og i bilen på vej hjem virker han berørt af turen.

- Jeg har selvfølgelig læst meget om Ukraine i forskellige sammenhænge. Men det kan være svært at forstå omfanget, før man ser det konkret. Så for mig er det en kæmpe oplevelse at se arbejdet i flådebasen og se, at Danmarks indsats faktisk betyder noget, siger Troels Lund Poulsen.

Samtidig lægger ministeren også stor vægt på de personlige relationer til forsvarskollegaen i Ukraine.

- Personlige relationer betyder noget i politik, uanset om der er kommunalpolitik, på Christiansborg eller internationalt. Og så er det vigtigt at vise, at vi fortsat vil bruge kræfter og ressourcer på krigen og høre om de udfordringer, ukrainerne sidder med.

For første gang er det kommet frem, at danske missiler har nedskudt et russisk skib, selv, selvom det skete i juni sidste år. Samtidig har Danmark været meget aktiv med donationer til krigen. Men Forsvarsministeren frygter ikke russernes reaktion.

- Lige meget hvad, så er vores relation til Rusland helt anderledes efter alt, der er sket siden invasionen.

Men sætter det Danmark i en udsat situation i forhold til den russiske aggression?

- Vi er medlem af Nato, det er vores sikkerhedsgaranti. Hvis alle lande putter sig, hvornår stopper konflikten så? Lige nu kører vi igennem Moldova, det er det næste land, der potentielt er i spil. Og det er et lille land ingen rigtig interesserer sig for, og det kunne blive kørt over ende når som helst.

Men Danmark har været meget aktiv i forhold til donationer og set i lyset af Ukraines respons i dag, så virker det også til, at Danmark har bidraget med mere, end der kunne forventes. Er det en sikker kurs at tage?

- Vi gør måske mere, end der er nødvendigt, ja. Vi sender ikke soldater, men vi giver et substantielt meget, meget stort økonomisk bidrag. Og lidt højtflyvende sagt, så er det fordi vi gerne vil sikre et frit Europa, siger Troels Lund Poulsen og forsætter:

- Vi har mærket på egen jord, hvordan det føles, da nogen rullede ind over Danmarks grænser. Og siden fodnotepolitikken har der været bred konsensus om, at vi skylder at stå op for de frihedsrettigheder, som er under pres. Derfor bidrager Danmark på den måde, som vi gør.