Uddannelse: Rakul Leo Skarðenni var arbejdsløs, ufaglært og enlig mor. Hun havde ikke råd til at tage en uddannelse og samtidig være på SU.

Derfor blev regeringens tilbud om 110 procent i dagpenge lige netop den håndsrækning, hun havde brug for, så hun kunne begynde på sin SOSU-uddannelse.

Og da hendes datter gav hende huen på, trillede tårerne ned ad kinderne. Flere års hårdt arbejde blev belønnet.

- Det blev min chance for at leve et normalt, stabilt liv. Det gav et lille luftrum, og det var forskellen på, om jeg kunne gennemføre eller ikke kunne. Og pludselig stod jeg med mit eksamensbevis i hånden, lød det fra Rakul Leo Skarðenni, da hun blev interviewet af Avisen Danmark.

Ordningen udløb 1. januar 2023, og siden har den hængt i en tynd tråd. Nu genindfører regeringen ordningen, men kun midlertidigt fra 1. juli og frem til udgangen af 2023.

Daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lovede ellers i oktober 2022, at retten til 110 procent i dagpenge skulle gøres permanent.

- Derfor har regeringen også med næste års finanslov afsat 200 mio. kr. til at videreføre ordningen, indtil ordningen bliver permanent fra januar 2024, sagde Peter Hummelgaard dengang.

Men det vil nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke længere garantere. Hvilket har fået Dansk Folkeparti til at lange en hård kritik af sted mod Socialdemokratiet.

- Det er tale om et klokkeklart løftebrud, siger beskæftigelsesordfører i DF Nick Zimmermann.

Hos fagforeningen FOA er man glade for, at der igen bliver fundet finansiering til ordningen. Men fagforeningen mener, at det er "dybt besynderligt," at den ikke bliver gjort permanent.

- Det er endnu et holdningsskifte fra Socialdemokratiet, når det angår manglen på faglærte. Det er skuffende, at de ikke holder, hvad de lover, siger Helena Mikkelsen, der er forbundssekretær i FOA.

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har man tidligere lavet en omfattende rapport om ordningen. Den viste, at størstedelen valgte en SOSU-uddannelse, som der er stor mangel på.

Derfor er Emilie Agner Damm, analysechef i AE, også glad for den midlertidige finansiering, dog uden at have armene hævet over hovedet.

- Behovet for efteruddannelse stopper ikke, når vi rammer nytårsaften. Så ja, det er et skridt i den rigtige retning, men jeg så hellere, at man tog et meget større skridt. Det var også vores forventning efter det, Socialdemokratiet sagde i efteråret, siger Emilie Agner Damm.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen mener, at det er meget positivt, at regeringen nu sikrer finansieringen til ordningen for resten af 2023.

- Det er en situation, hvor alle vinder. De ledige bruger perioden på at uddanne sig, og bagefter bliver de en attraktiv medarbejder, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ministeren understreger, at hvis man begynder på uddannelsen i 2023, så har man ret til 110 procent i dagpenge i hele uddannelsesperioden.

Men hvorvidt ordningen skal gøres permanent, som tidligere lovet, vil beskæftigelsesministeren ikke garantere.

- Det er kommet en ny regering, og den samlede plan for valgperioden er i regeringsgrundlaget. Og så skal vi løbende have pengene til at passe.

I har tidligere sagt, at ordningen skulle gøres permanent. Du kalder selv ordningen for ”win-win”, hvorfor så ikke holde det, I lovede, og gøre ordningen permanent?

- Vi kan kun love noget, hvis vi samtidig kan betale for det. Det er relativt mange nye ting, hvor regeringen skal få pengene til at passe. Finansloven forholder sig til 2023, og så må vi afvente de store reformer, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Fly: Imens Kinas præsident, Xi Jinping, mandag besøgte Ruslands præsident Putin, skruede dansk erhvervsliv op for samhandelen med netop kineserne.

Det skete, da Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, åbnede den første direkte rute med fragtfly nogensinde mellem Danmark og Kina.

Ruten, der tre gange om ugen skal flyve fra Billund Lufthavn, gør det langt lettere for de danske industrivirksomheder at udveksle varer med Kina. Hidtil har de kørt flygods på lastbiler til andre fragtlufthavne ude i Europa.

Indvielsen sker, selvom Danmarks tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, i januar opfordrede danske virksomheder til at skrue ned for blusset i Kina.

- Jeg vil give det råd til alle virksomheder, der i dag har aktiviteter i Kina, at de gradvist begynder at trække sig ud og begynder at placere deres aktiviteter i andre lande i Asien. Det kan være Indien, Taiwan eller Indonesien, sagde han i en podcast hos Berlingske.

Kina har fastholdt en form for neutralitet i forhold til Rusland, og det kinesiske styre har afvist at stemme, når et stort flertal af lande i FN har fordømt invasionen og de russiske overgreb på civile mål i Ukraine.

Det var dog ikke et emne blandt de mange talere, som mandag fejrede indvielsen af den nye flyrute i Mærsks nye luftfragtterminal ud til landingsbanen i Billund Lufthavn.

Hele to ministre foruden Mærsk-chefer, lufthavnsledelsen og industrikunder var med til at sende et hvidt Mærsk-fly med den karakteristiske syvtakkede stjerne af sted mod Fjernøsten.

- Kina er en vigtig samhandelspartner, ikke bare for Danmark, men for Europa og resten af verden. Vi skal glæde os over, at vi fortsat kan holde aktiviteten mellem Kina og Danmark. Det er vigtigt for dansk erhvervsliv, at vi har forbindelser, men også at vi diskuterer de store politiske perspektiver og relationerne til Kina, sagde erhvervsminister Morten Bødskov (S) bagefter til Avisen Danmark.

Hvad siger du til, at Anders Fogh Rasmussen opfordrer virksomhederne til at trække sig ud af Kina?

- Jeg er ikke enig med Anders Fogh Rasmussen i, at vi skal isolere Kina. Vi skal handle med Kina, men vi skal også sige klart, hvor grænserne går. Det ved danske virksomheder ganske udmærket, sagde Morten Bødskov.

Transportminister Thomas Danielsen (V) glædede sig først og fremmest over, at Mærsk har udvalgt Billund blandt mange andre europæiske lufthavne som en ”hub” for luftfragten ud af Europa.

Hvad tænkte du, da du hørte, at Mærsks første fragtflyrute lige går til Kina?

- Det synes jeg er fedt. Det er en stor handelspartner og et meget vigtigt land. Der skal flyves fragt begge veje, så det er meget positivt, sagde Thomas Danielsen.

Holdningen deler han med mange danske virksomheder, der langt fra flygter ud af Kina, lige som man har set virksomhederne stå i kø for at forlade Rusland.

Det viser et eksportbarometer, som Jyske Bank og Danish Export Association - tidligere kendt som Eksportforeningen - har foretaget blandt mere end 300 topledere fra danske eksportvirksomheder.

Her svarer blot 22 procent af virksomhederne, der har samhandel med Kina, at de forventer at reducere samhandlen i løbet af et til to år.

Ifølge Halldor Halldorsson, der er brandingchef i Danish Export Association, glæder virksomhederne sig over, at man efter coronanedlukningerne igen kan komme ind i landet og snakke med sine partnere, kunder og leverandører.

- Situationen lige nu ser stabil ud, men på sigt vil flere af virksomhederne sandsynligvis overveje, om de skal sikre sig ved at have alternative indkøbs- og afsætningsmuligheder i andre lande for at tilpasse sig en usikker fremtid, som vi ikke ved, hvordan ser ud med de mange geopolitiske spændinger. Jeg tror, at vores eksport til Kina vil vokse, men man vil finde andre sourcing-muligheder (indkøbsmuligheder, red.) i øvrige asiatiske lande, siger Halldor Halldorsson.

Philipp Schröder, der er professor i økonomi hos Aarhus Universitet, forstår udmærket, at Mærsk har valgt Kina som det første land at flyve til med luftfragt. Flygods bruges især til akutte opgaver, der kan løse et forsyningsproblem, og til produkter med høj værdi, men som ikke fylder meget.

Hvis spændingerne i forholdet til Kina øges, kan man glæde sig over, at en flyrute ikke er en permanent løsning.

- En luftfragtrute er jo ikke som at bygge en bro eller lægge jernbaneskinner. Du kan nedlægge den igen og flytte kapaciteten et andet sted hen, så det er en fleksibel beslutning, der givet øget fokus på forsyningshastighed og -sikkerhed, siger Philipp Schröder.

Åbningen af flyruten falder ikke blot sammen med præsident Xis besøg i Rusland, men også med en boblende optimisme hos de danske eksportvirksomheder. Det viser undersøgelsen fra Danish Export Association.

Den nyfundne optimisme hænger ifølge Niels Rønholt, der er cheføkonom i Jyske Bank, sammen med energiprisernes udvikling rundt i verden, men også genåbningen i Kina efter en lang periode med coronarestriktioner.

- Kina er lidt overraskende blevet genåbnet, og det giver håb om flere ordrer derfra. Samtidig er energipriserne blevet lavere, hvilket er med til at skrue forventningerne op hos virksomhederne. De store renteforhøjelser, vi har set, vil dog formentlig komme til at ramme ordrebogen på sigt, men lige nu og her har eksportvirksomhederne fået optimismen tilbage, siger Niels Rønholt.

For Billund Lufthavn er samarbejdet med Mærsk et kærkomment gennembrud for den strategiplan, som lufthavnen præsenterede i 2020. Ifølge den skal Billund fordoble mængden af luftfragt inden 2040.

Sidste år blev der sendt næsten 80.000 ton flygods igennem Billund Lufthavn, og fuldt indfaset kan aftalen med Mærsk fordoble de mængder.

- De mængder, vi havde sat os for at nå i 2040, er der meget, der tyder på, at vi når inden 2030. Det havde vi hverken troet eller drømt om, da vi præsenterede strategien, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Som en tommelfingerregel er det 13 gange dyrere at sende gods til Kina med et fly i stedet for et containerskib.

Energiparker: I fremtiden bliver der langt flere vindmøller at skue nær den danske kyst.

Møllerne skal levere strøm til vores boliger og stigende antal elbiler og varmepumper. De hvide vinger skal bidrage til at nå regeringens klimamål om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030.

I Danmark er der to måder, man kan sætte vindmøller op på: Gennem statsligt udbud eller den såkaldte åben dør-ordning under Energistyrelsen.

Ordningen giver energiudviklerne mulighed for et gratis stykke dansk havbund mod at de selv står for udvikling og opførelse af energiparken. Men den 1. februar satte Energistyrelsen alle projekter under ordningen på pause, fordi man var i tvivl, om de var i strid med EU-retten.

Nu afventer udviklerne, om de må sætte vindmøllerne op.

Sagsbehandlingen af Frederikshavn Havvindmøllepark, Aflandshage, Jammerland Bugt, Lillebælt Syd, Omø Syd og Nordre Flint har indtil videre fået grønt lys igen.

I mellemtiden kan du på illustrationen herunder blive klogere på, hvor der er planer om vindmøller nær den danske kyst:

Mandag godkendte Energistyrelsen sagsbehandlingen af fire af de i alt seks energiparker, der indtil videre kan få lov at fortsætte.

De fire havvindmølleparker - Jammerland Bugt, Lillebælt Syd, Omø Syd og Nordre Flint - adskiller sig fra de i alt 33 energiprojekter under åben dør-ordningen. Tilladelsen til en forundersøgelse landede nemlig allerede for flere år siden.

Godkendelsen af sagsbehandlingen vækker derfor glæde i branchen herunder hos Dansk Industri.

- Det er godt, og det er vigtigt for energibranchen, at der kommer hurtig afklaring på alle ansøgninger under åben dør-ordningen, for meget af den grønne strøm skal bruges til at realisere vores Power to X-ambitioner, siger vicedirektør i Dansk Industri Troels Ranis.

Han forklarer, at Omø Syd, der i dag klarer frisag, har været undervejs i ti år.

- Nu kan vi forhåbentlig snart begynde at se resultatet til glæde for lokalsamfundet, hvor cirka 350.000 huse kan se frem til at få grøn strøm i kontakterne, siger han.

Hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark er man dog fortsat utålmodige.

- 27 projekter venter stadig uden for døren. Der har de stået i over en måned. Virksomhederne er ellers klar til at etablere masser af havvind, så forbrugerne kan få billig, grøn el, og Danmark kan få gang i produktionen af grønne brændstoffer til fly og skibe, siger administrerende direktør Kristian Jensen.

Sundhed: Vi begynder i Silkeborg for halvandet år siden. Nærmere på en kvindeklinik. Emil Cramon og kæresten, Marie Kolmos, besøger klinikken for at få fertiliteten tjekket. Marie bliver undersøgt først. Alt ser godt ud. Nu er det Emils tur. Han afleverer en sædprøve, og kort tid efter får han svar.

- Til at starte med havde jeg ikke nogen reaktion på svaret. Jeg kunne ikke forholde mig til det. Det var svært at forholde sig til, fortæller Emil om den dag på kvindeklinikken i Silkeborg.

I dag bor Emil og Marie sammen - begge 26 år gamle. Ligesom så mange andre moderne kærlighedshistorier har sin oprindelse, mødte parret hinanden på dating-appen Tinder. De har været kærester i snart fire år, prøvet at få børn i to år og været i fertilitetsbehandling i halvandet år.

På kvindeklinikken i Silkeborg for halvandet år siden fik Emil besked om, at hans sædkvalitet er svært nedsat.

Ifølge Rigshospitalet er der undersøgelser, der viser, at det kan være sværere at få børn, så snart sædcellekoncentrationen hos manden er under 40 til 50 millioner sædceller pr. milliliter. Sidst Emil fik testet sin sæd, var der 200.000 aktive sædceller pr. milliliter - men aktive sædceller betyder ikke nødvendigvis, at de er gode.

Det er frustrerende for kæresteparret. De er klar til at blive forældre. De vil gerne være forældre.

- Det at få børn betyder alverden for os. Vi vil have børn endnu mere, når vi er i fertilitetsbehandling, siger Emil.

To gange har Marie fået taget æg ud og prøvet at få dem befrugtet med Emils sæd. To gange har det slået fejl.

- Det er som regel der, hvor vi er hårdest ramt - når vi får at vide, at det ikke er lykkedes, siger Emil.

- Det er jo mig, der sidder med den. Det er mig, der er noget 'galt' med. Så snart Marie smed præventionen, så tænkte jeg, 'at nu er jeg far om et år’, fortæller Emil.

- Man føler lidt, at ens mandighed forsvinder. Det at kunne gøre en kvinde gravid handler om manddom, tror jeg. Det er måske noget, mænd bilder sig selv ind - at det SKAL man kunne.

Emil tror også, at mænd har svært ved at snakke om emnet. Han henviser til de sociale medier, der kan være en fin indikator for den påstand.

- Hvis man kigger på Instagram, så er der mange kvinder, der er super gode til at dele deres fertilitetsrejse eller problemer med fertilitet. Det er der ikke så mange mænd, der gør.

Emil, der til dagligt er politibetjent i Ringkøbing, er heller ikke bleg for at indrømme, at han har været hårdt ramt i perioder.

- Det har påvirket mit selvværd til en vis grad. Ellers havde jeg jo ikke brug for at snakke om det. Det er dog ikke noget, der slår mig helt ud, fordi vi arbejder på det, siger Emil.

Og jo længere de kom frem i fertilitetsbehandlingen, desto mere lærte Emil om sig selv.

- I starten sagde jeg til mange af mine venner, at de skulle få testet deres sædkvalitet, så de var forberedt på at skulle få børn. Efterfølgende er jeg kommet frem til at sige, at 'det skal I for Guds skyld lade være med'. For det kommer til at påvirke deres hjerne. Det kommer til at sætte nogle dårlige tanker i gang. 'Lad vær', indtil I virkelig prøver at få børn'.

I starten holdt Emil og Marie fertilitetsbehandlingen helt for sig selv. Senere åbnede de op om det overfor familien, arbejdsgivere og de tætteste venner. Og i sidste måned skriver Emil et Facebook-opslag på sin egen profil, hvor han deler situationen med alle sine venner på det sociale medie.

- 'Jeg ved egentlig ikke, hvor jeg vil hen med det her opslag, men måske handler det bare om, at man ikke skal have berøringsangst overfor emnet. Så tøv ikke med at spørge ind', skriver han til sidst i opslaget, hvor næsten 600 har trykket 'synes godt om', og mere end 70 har kommenteret på det - til stor begejstring for opslagets forfatter.

- Det har været fantastisk. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med at få så god respons. For hver enkelt person, der har reageret eller skrevet en sød kommentar, har jeg læst og tænkt på vedkommende, siger Emil.

- Opslaget har betydet, at hvis jeg har en dårlig dag på arbejde, kan jeg lige snakke med en kollega, familie eller venner om det. Folk er gode til at spørge ind og forstår, hvis der er en dag, hvor jeg ikke vil snakke om det.

Fertilitetsbehandlingen kan som forløb være uforudsigelig. Med få dages varsel kunne Emil og Marie blive indkaldt til undersøgelser som kontrol og scanninger. Og hvordan skal man så forklare sit pludselige fravær til sin arbejdsgiver, familie og venner, hvis man ville holde fertilitetsbehandlingen hemmelig?

- Det var svært. Enten skulle vi lyve, eller så skulle vi bare forklare situationen for folk. Det med at lyve overfor andre var en af grundene til, at vi har valgt at være åbne omkring det, siger Emil.

Emil og Marie oplevede, at de måtte melde afbud til arrangementer, som de i starten havde meldt sig til. Til sidst nåede det et punkt, hvor det blev for svært for parret at leve med løgnen og komme med undskyldninger.

- Vi risikerede, at folk tænkte 'det handler om os' - at vi ikke gad dem. Vi ville gerne undgå at blive misforstået. Derfor besluttede vi til en start at sige det til vores forældre og vores arbejdsgivere i februar sidste år. Lige så stille åbnede vi bare mere og mere op omkring det, forklarer Marie.

Langt det meste fertilitetsbehandling er målrettet mod kvinden. Men Maries fertilitet ser fin ud. Så hvad skal Emil gøre for at få en bedre sædkvalitet? Svaret fra klinikken var, at han skulle 'optimere sin livsstil'.

- Jeg har aldrig spist salat, vitaminpiller eller fisk. Det spiser jeg ikke. Jeg skulle også trappe ned på sukker. Det var et hårdt slag for mig, fordi jeg havde svært med at gå kompromis med, at jeg stadig er ung og rask, siger Emil.

Med tiden har Emil dog omlagt sine vaner. Han gør alt, hvad han kan for at få en bedre sædkvalitet.

- Jeg er begyndt at være mere bevidst omkring min kost. Jeg er begyndt at spise salat. Det har jeg aldrig gjort før. Ikke engang mine forældre har kunnet få mig til at spise salat, da jeg var barn.

Men det har været hårdt. For udover at skulle gå på kompromis med gamle vaner sad Emil i perioder med en skyldfølelse overfor Marie.

- Jeg sad med en følelse af, at jeg ikke gjorde nok og lagde samme indsats i det at få barn, som Marie gjorde, hvis jeg for eksempel drak sodavand, kaffe eller spiste chips.

Det er vigtigt at understrege, at Emil og Marie ikke spiste junkfood hver dag, drak alkohol hver weekend eller røg cigaretter, inden de gik i fertilitetsbehandling. De er heller ikke fanatiske med deres kost i dag, for de har fundet en balancegang og er blevet enige om, at det meste er okay, bare det er 'med måde'. For selvom deres største drøm er at få barn, så skal de også leve et normalt liv.

- Hvis vi skal til at skære alt det, der er med til at give livskvalitet, helt væk, så kører man død i det, siger Marie.

For nyligt har Marie og Emil skiftet fertilitetsklinik til en, hvor succesraten er højere, så nu går de og afventer svar på nogle undersøgelser, før de kan starte på en ny behandling.

- Vi håber på, at tredje gang er lykkens gang, siger Emil.

Parret har langt fra opgivet håbet om at få børn. De siger selv, at de er piv hamrende uheldige, men at det ikke nytter at ærgre sig. Der skal arbejdes for det - lige til det sidste. Skulle det alligevel ikke lykkes, så er der stadig muligheder for at få børn.

- Lægerne behandler os så længe, det giver mening. Hvis det ikke gør det, så afslutter de behandlingen, og så kan vi vælge at gå til en privat klinik. Ellers skal vi forestille os en fremtid med børn på alternative måder, siger Marie.

- Vi har snakket om mange ting, for eksempel et donorbarn. Der er vi forskellige steder. Vi skal lige se hinanden i øjnene. Men det er noget, vi skal tage op, for det kan jo blive aktuelt, siger Emil.

Kaster vi et blik tilbage på Emils Facebook-opslag, der opfordrer til, at folk spørger ind til og snakker om det tabubelagte emne, så har han ikke fået nogle private henvendelser fra andre, der har stået i samme situation. Til ærgrelse for den unge politimand.

- Et eller andet sted havde jeg da håbet på, at jeg havde fået en fin snak med en, jeg måske ikke kendte. Det var lidt derfor, jeg skrev opslaget. Jeg vidste ikke helt, hvad pokker det ville ende ud med – jeg vil bare snakke om det.

Da Den Internationale Straffedomstol i fredags udstedte en arrestordre på Ruslands præsident, Vladimir Putin, for krigsforbrydelser begået under krigen i Ukraine, var det en nyhed i stort set alle verdens medier.

Mange af dem konstaterede, at nu kunne Putin ikke længere betræde jorden i 123 lande uden at blive arresteret og bragt for international ret. Det er ikke helt rigtigt.

Hvis han bliver arresteret, kan en dommer i arrestationslandet meget vel løslade ham igen. Årsagen er, at han som præsident også er statsoverhoved, som nyder en vis international immunitet, så længe han sidder på magten.

- I nogle sammenhænge har statsoverhoveder immunitet, i andre sammenhænge anerkendes det ikke, siger Marc Schack, der er krigsretsekspert og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi under Forsvarsakademiet.

De 123 lande er dem, der står bag Den Internationale Straffedomstol - altså langt fra alle verdens lande. Rusland er ikke med, og det er andre store lande som USA, Kina og Indien heller ikke.

Men de internationale krigsregler, som domstolen har rejst tiltale efter og rejst arrestationsordren ud fra, er beskrevet i Geneve-konventionen fra 1864 - senere udbygget med flere tillægsprotokoller - som samtlige lande i verden står bag.

- Et hvilket som helst land kan rejse anklager om krigsforbrydelser, og her vil et statsoverhoved - så længe vedkommende er ved magten - have immunitet i forhold til at blive dømt af andre landes domstole. Men Den Internationale Straffedomstol er ikke et lands domstol og fortolker ikke bestemmelserne på en måde, så nogen kan påberåbe sig immunitet i sager rejst her.

- I det aktuelle tilfælde gælder det i øvrigt, at Ukraine har accepteret Den Internationale Straffedomstol som landets øverste jurisdiktion, siger Marc Schack.

Med andre ord er Den Internationale Straffedomstol indstillet på at gennemføre en straffesag mod Putin, uanset om han har forladt præsidentembedet eller ej. Problemet er imidlertid, hvordan de enkelte lande opfatter immunitetsreglerne.

- Lige præcis denne detalje er juridisk yderst kompliceret. Man kan spørge alle tænkelige krigsrets- og folkeretseksperter, men det vil være umuligt at få et samlet, klart svar med to facitstreger under, siger Marc Schack.

Det bekræfter seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.

- Det er helt rigtigt, at efter statutten i den Internatinale Straffedomstol vil Putin ikke være beskyttet, fordi han er statsoverhoved. Over for det står statutterne i FN-domstolen, som meget klart siger, at statsoverhoveder i deres regeringstid er beskyttet mod retsforfølgelse i andre lande. Begrundelsen er, at de skal kunne rejse frit rundt og forhandle med andre statsoverhoveder uden risiko for retsforfølgelse i andre lande, siger han.

I praksis, vurderer Peter Vedel Kessing, vil Vladimir Putin blive arresteret, hvis han ankommer til ét af landene bag Den Internationale Straffedomstol. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, han sendes videre.

Han kan også blive løsladt.

- Der er ingen tvivl om, at dansk politi er forpligtet til at anholde ham, hvis han dukker op her. Men så er det op til en dommer at vurdere og afgøre, om det er FN-reglerne om immunitet, der skal handles efter, eller om det er Den Internationale Straffedomstols regler, der gælder, siger Peter Vedel Kessing

Selvom der således er en del usikkerhed om, hvor i verden en sådan international arrestordre overhovedet har nogen effekt, giver den på grund af sin symbolik og sin rækkevidde langt ind i Putins inderkreds god mening, mener Marc Schack.

Den aktuelle arrestordre er affødt af, at Rusland har deporteret børn fra det østlige Ukraine til Rusland. Den omfatter ikke kun Putin, men også Ruslands kommissær for børns rettigheder, Marija Aleksejevna Lvova-Belov. Strategien er ifølge Marc Schack at få den helt interne opbakning til Putin til at krakelere.

- Man kommunikerer til laget omkring Putin ved også at lade arrestordren omfatte en anden end Putin selv. Man giver et klart signal om, at man risikerer at blive retsforfulgt, hvis man deltager i det, Putin iværksætter. Der vil være mange andre offentlige personer i Rusland, der risikerer arrestordrer, siger han.

Marc Schack forudser, at tiltalen for krigsforbrydelser bliver udvidet betragteligt.

Ud over at det er et brud på krigens regler at deportere børn, er der også i forbindelse med selve krigshandlingerne foregået dødelige overgreb og angreb på civil infrastruktur i strid med krigens regler.

- Ud fra de handlinger, der er foregået, er der ingen tvivl om, at mange sager kan køres som konkrete krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Men det er ikke nok at vide hvor og hvornår, de er foregået, og hvilke militære enheder, der står bag. I bevisførelsen skal man helt ned på individplan, og man skal kunne fastslå hvem, der har givet ordren. Det er langsommeligt at sammensætte en hel beviskæde af den slags, siger Marc Schack.

I øvrigt skal der ikke specielle rædselsscener til, for at krigens regler bliver overtrådt. Om dét sagde Peter Vedel Kessing til Avisen Danmark for et år siden, da krigen var en måned gammel:

- Invasionen i sig selv er ulovlig i forhold til folkeretten, som forbyder invasion i andre lande, medmindre det sker som et forsvar, eller det sker med et FN-mandat. Det er ikke tilfældet i Ukraine; det er en aggressionsforbrydelse.