Forurening: De dukker op over det hele i øjeblikket. I vores drikkevand, i vores æg, på vores strande, i regnen. Og i os mennesker.

De potentielt giftige PFAS-stoffer er kommet på alles læber på det seneste og ikke mindst politikernes, som ligesom eksperter på området udtrykker bekymring for, at omfanget af PFAS-forurening i Danmark kan vise sig at være vor tids største miljøkatastrofe.

Alligevel spredes stofferne fortsat i stor stil i miljøet og fødevarekæden i hele Danmark. Det fremgår af et kort, som Avisen Danmark har fået udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, der viser spredningen af spildevandsslam som gødning på danske marker i 2021.

Spildevandsslam har i flere målinger vist sig at indeholde PFAS-stoffer. Det fremgår af flere aktindsigter, som både kommuner og Landbrugsstyrelsen har delt med JydskeVestkysten. Flere tusinde ton spildevandsslam spredes årligt på kæmpestore markarealer landet over.

Ifølge professor i toksikologi ved Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen svarer brugen af PFAS-holdigt spildevandsslam som gylle groft sagt til miljøforurening med åbne øjne.

Hun påpeger, at PFAS-stoffer ophobes i kroppen og over tid kan føre til flere forskellige skadevirkninger, såsom svækket immunforsvar, leverpåvirkning, hormonforstyrrelser og visse former for kræft.

- Normalt siger vi jo, at man ikke bevidst skal forurene noget. Men det er jo, hvad der sker ved at udsprede slam, som er forurenet, siger Lisbeth E. Knudsen.

Brugen af spildevandsslam i landbruget sker især, fordi slammet har et højt indhold af fosfor, som er et essentielt stof til at tilføre planter næring. Men ulig handelsgødning, hvor landmanden har større vished om det specifikke indhold, risikerer spildevandsslammet at gemme på varierende mængder PFAS-stoffer.

Det skyldes, at stofferne er så godt som umulige at nedbryde, hvorfor de også ofte benævnes som "evighedskemikalier". Når PFAS flyder med spildevandet fra blandt andet husholdningerne, industrien og andre virksomheder til landets renseanlæg, bliver de derfor heller ikke nødvendigvis nedbrudt eller fjernet i rensningsprocessen. Derimod driver de videre via udløb med spildevandet eller havner i det tilbageværende slam, som altså viser sig i mange tilfælde at blive disponeret videre ud på landbrugsmarkerne, hvormed det potentielt cirkulerer videre i fødevarekæden.

Avisen Danmark har gennem en længere periode og via diverse landbrugsorganisationer forsøgt at få kontakt til de landmænd, der bruger spildevandsslam i deres landbrug, men på trods af at gødningsformen er fuldt lovlig og langt fra atypisk inden for dansk landbrug, er det ikke lykkedes.

I branchen er forklaringen på tavsheden ifølge landbrugsorganisationer, at den enkelte landmand ikke har lyst til at blive involveret i debatten, fordi de sociale medier kan "løbe over", selvom der ikke er begået noget ulovligt.

Viceformand i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, tidligere folketingsmedlem for Venstre Thor Gunnar Kofoed, bekræfter, at PFAS-debatten er yderst ømtålelig for branchen i øjeblikket.

- Det er da noget, som alle hvisker om. Man er frygtelig nervøs. Man kan måle PFAS i regnvand. Det er målt i økologiske æg. I fiskemel. Det er i vores natur, og dermed kommer det mange steder hen. Der er også målt kartofler i Sønderjylland med et lille indhold af PFAS - så det er derude. Landmændene frygter, at der uden deres viden pludselig findes noget hos dem, siger han.

Man er bange for konsekvenserne?

- Ja. Vi får mange opringninger fra landmænd, som ikke ved, hvad de skal gøre, hvis de har mistanke om for høje PFAS-værdier, siger Thor Gunnar Kofoed.

Ligesom professor Lisbeth E. Knudsen mener han, at der ikke skal køres forurening ud på markerne, og at man er nødt til at kigge på alt, hvad der er i slammet, før det spredes. Det er nødvendigt, hvis man vil holde drikkevandet fri for stoffer fra industrien, mener viceformanden.

Mens slammet igennem år er blevet testet for en lang række stoffer, er man først begyndt at teste for PFAS, efter Miljøstyrelsen i efteråret 2021 indførte en foreløbig, vejledende grænseværdi for PFAS i spildevandsslam. Mandag har styrelsen udgivet en ny rapport netop angående brugen af spildevandsslam som landbrugsgødning. Rapporten anbefaler fortsat at have en grænseværdi for mængden af PFAS-stoffer, og der anbefales altså ikke et stop for, at der kan anvendes slam som gødning, selvom slammet risikerer at indeholde evighedskemikalierne.

Ifølge Thor Gunnar Kofoed havde det imidlertid været bedre at indføre nultolerance over for brugen af spildevandsslam, der indeholder farlige PFAS-stoffer.

Han mener nemlig ikke, at landbruget kan fortsætte med at modtage "samfundets skrald", hvis det på nogen måde er farligt. Og så mener han, at der skal komme klare regler for, at landmændene ikke kan straffes for at have for høje PFAS-værdier, når forureningen stammer fra slam og dermed andre steder i samfundet.

- Der er en lang række kunstigt fremstillede stoffer, som betegnes som PFAS. Nogle få er farlige, mens en stor del siges at være ufarlige. Men når der måles for PFAS, er det den samlede mængde stoffer, som måles - lige meget om det er farlige eller ufarlige stoffer. Hvis det er den måde, man agerer på, må vi bare sige nej til overhovedet at have PFAS i det slam, vi spreder ud på vores jord. For der kommer rigeligt PFAS bare fra regnvandet, siger Thor Gunnar Kofoed.

Ulempen er imidlertid prisen.

- Det bliver sindssygt dyrt for samfundet, hvis al slammet skal brændes af i stedet, men det er jeg kold overfor, for hvis landmanden ikke kan få lov til at dyrke sine afgrøder, fordi han har kørt slam ud, så hænger det jo ikke sammen, siger viceformanden for Landbrug & Fødevarer.

Tilsvarende ser professor i toksikologi Lisbeth E. Knudsen på sagen, for udfordringen med PFAS generelt er i høj grad, at det er kostbart - og svært - at komme af med.

- Spørgsmålet er jo, hvad vi så skal stille op med det? Det er det, der er problemet. Vi er derhenne nu, hvor vi skal måle, hvor høj koncentrationen af PFAS-stoffer er i stort set alting, før vi kan være sikre på noget. Og der er hverken kapacitet eller økonomi til at gøre det med alting, siger hun og tilføjer:

- Men jeg vil mene, at hvis der er tale om høje koncentrationer af PFAS - og det vil der jo være i de renseanlæg, hvor vi ved, der er tilførsel fra forurenede områder - ja, så skal man rense det op, siger Lisbeth E. Knudsen.

En af de metoder, som renseanlæggene kan bruge til at fjerne PFAS-stoffer fra slammet, er tilsyneladende teknologien pyrolyse. Vandselskabernes brancheorganisation Danva udsendte i oktober sidste år en pressemeddelelse om, at forsyningsselskaberne i Odsherred og Guldborgsund har haft succes med netop dette.

Odsherred Forsyning er sammen med VandCenter Syd de første renseanlæg, der har installeret eget pyrolyseanlæg, og teknologien omdanner ifølge Danva slam til biokoks - et materiale, som ligner knust grillkul og blandt andet kan bruges som gødning.

Danva arbejder netop for, at det ved hjælp af pyrolyse og andre teknologier kan blive muligt at få de brugbare næringsstoffer fra spildevandsslammet ud på markerne i en renere form, så det ikke risikerer at forurene grundvandet.

JydskeVestkysten har bedt miljøminister Magnus Heunicke (S) forholde sig til brugen af spildevandsslam i landbruget og risikoen for spredning af PFAS. Ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men oplyser i et mailsvar, at der som led i den nationale handlingsplan for cirkulær økonomi er igangsat en analyse af, hvordan spildevandsslam, herunder PFAS-holdigt slam, fremover skal håndteres og behandles.

Analysen forventes offentliggjort senere i år, og samtidig arbejdes der ifølge ministeren på en national PFAS-handlingsplan, som også forventes præsenteret senere i år.

Miljøordfører for regeringspartiet Venstre, Erling Bonnesen, uddyber, at den kommende handlingsplan bliver en dynamisk af slagsen.

- For det er klart, at der løbende vil komme nye oplysninger frem på området, som der også skal tages højde for, siger han.

Ifølge miljøordføreren arbejdes der i øjeblikket i flere spor, såvel nationalt som internationalt.

- Der er et EU-spor og et dansk spor i gang lige nu, kan man sige. I EU er man i færd med at finde ud af, hvad der er så farligt, at det skal være forbudt. De beslutninger, man træffer i EU, vil også gælde i Danmark. I det danske spor er vi i gang med at lave samme øvelse. Vi tager fat i de enkelte kilder, hvor vi kan se, at der et tilstrækkeligt grundlag til at lave et forbud. Det er eksempelvis det, der er sket med PFAS i brandskum på øvelsespladser, hvor vi ved, at PFAS anvendes i koncentreret form på afgrænsede steder, siger han.

Men når det kommer til brugen af PFAS-holdigt spildevandsslam som gødning, har man altså vurderet, at der ikke er grundlag for et totalt forbud? 

- Vi skal reagere ansvarligt og afbalanceret. Vi er nødt til først at få noget mere konkret viden under fødderne, og det betyder også, at når vi en situation, hvor slammet ikke længere skal spredes på marker, så skal vi være i stand til at kunne håndtere det på andre måder, siger Erling Bonnesen.

Sneen falder fortsat nogle steder i landet, men det værste uvejr er nu overstået. Vi lukker derfor ned for livebloggen, men du kan stadig bladrede gennem de mange opdateringer fra snestormen herunder.

Tak, fordi du fulgte med.

Arbejdsliv: Forældre skal have ret til at passe et sygt barn, lige så længe sygdommen varer.

I hvert fald hvis det står til Forældrenes Landsorganisation (FOLA).

Som forælder har man lige nu ret til at holde fri fra arbejdet, hvis der opstår akut sygdom relateret til familien. Andre vilkår kan forhandles hjem i éns overenskomst. Men spørger man formand for FOLA Signe Nielsen, er det ikke nok. Det fortæller hun til Radio4 Morgen.

- I overenskomsterne står der, at du har ret til tre timer til at finde anden pasning til dit barn. I dag kan det sådan set ske, at du kun får tre timer til at finde pasning og hverken har første eller anden sygedag. Forældre har ingen retstilling, det vil vi gerne give dem, siger hun.

Ifølge Radio4 kan Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) berette, at to tredjedele af landets daginstitutioner i januar oplevede, at børn blev sendt afsted, selvom de burde være blevet hjemme på grund af sygdom.

Personalet havde desuden ekstraordinært højt sygefravær.

I Sverige udbetaler man via den offentlige udbetalingsinstitution Forsikringskassen 80 procent af lønnen til den forælder, der bliver hjemme og passer barnet. Forældrene har - mod lægeerklæring - ret til fri i op mod 120 dage om året. Det er både de svenske lønmodtagere og arbejdsgivere, som indbetaler til kassen.

I Norge og Tyskland har hver forælder ret til 10 dages fri med fuld løn, når barnet er under 12 år.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi er det sidste land i Norden, hvor forældre ikke har ret til at passe deres syge barn, siger Signe Lind.

Formanden mener ikke, at FOLA's ønske om at indblande politikerne bryder med den danske model, hvor der er tradition for, at arbejdsgivere og lønmodtager forhandler vilkår på egen hånd.

- Den model, vi har i dag, holder ikke, fordi vi risikerer, at børn kommer syge i institution og smitter andre, siger hun.

I Socialistisk Folkeparti bakker dagtilbudsordfører Charlotte Broman Mølbæk op om forslaget.

- Vi har den danske model, men når vi taler om store, samfundsmæssige forandringer, synes vi, det er et politisk ansvar. Alt for mange forældre sender deres børn syge afsted i daginstitution.

Også Enhedslisten er klar til at kigge på, om forældre skal have flere sygedage per barn. Det fortæller folketingsmedlem Trine Mach i Avisen Danmark og Radio4's politiske podcast, Det Røde Hjørne.

- Hvis vi ser på Skandinavien, er forældre i Danmark dårligere stillet end i Norge og Sverige. Man kan ikke ændre det fra den ene dag til anden - blandt andet fordi det er bestemt i overenskomsterne - men derfor kan man godt have en politisk diskussion om, hvor man vil rykke samfundet hen, siger hun.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Rasmus Stoklund er åben for at hente viden fra vores nordiske naboer.

- Jeg synes da altid, man skal se, om man kan blive klogere og finde inspiration andre steder. Men jeg kan ikke stå her og sige, hvilken model jeg håber, vi får i fremtiden, siger han i programmet.

Formand og familieordfører for Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen mener ikke, vi bør ændre status quo - netop fordi vi har den danske model, forklarer han til Radio4 Morgen.

- Sygedage skal forhandles mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er en fornuftig model. Politikere har tendens til at ville blande sig i alle mulige ting, som reelt set hører privatsamfundet til, siger han.

Formanden er enig i, at børnefamilier skal have bedre vilkår. Men de skal findes andetsteds.

- Så skal man sænke skatter og afgifter, så børnefamilierne har bedre økonomisk mulighed for at tilpasse sig, siger han og tilføjer:

- Når man går ind på den måde, vil der blive forringet konkurrenceevne, det vil give dyrere produkter, og der vil være selvstændige, der får svære ved at få det til at køre rundt.

Én af dem, der vil blive udfordret, er Birthe Gleerup, som er indehaver af tre frisørsaloner under eget navn i Aarhus.

Med 22 ansatte, hvoraf 12 dem har børn, vil det koste hendes virksomhed mange penge, hvis forældre får udvidet ret til at holde fri.

Hun taber nemlig penge allerede fra barnets første sygedag, forklarer hun.

- Vi er nødt til at aflyse otte til ti kunder den dag. Vi mister allerede omsætning fra dag ét, fordi vi ikke får penge i kassen og fortsat skal betale fuld løn. Bliver det flere dage, siger det sig selv, at det bliver mange penge om måneden, siger Birthe Gleerup.

Indehaveren forstår godt, at sygedage kan være et problem for forældre med syge børn. Hun mener dog også, at man må indrette sig efter, at man har valgt at få børn.

- Man kan ikke lægge det over på samfundet altid, siger hun.

Kjeld Nielsen har fået et brev fra kommunen med besked om, at han er meldt til politiet.

Det har han, fordi han og hans kone er blandt de omkring 80 beboere, som bor hele året på Corona Camping i Borup i Køge Kommune, hvilket ikke er tilladt i henhold til campingreglementet.

Efter fem års diskussion frem og tilbage satte kommunen 15. februar i år som frist for beboerne til at forlade stedet. Da to embedsmænd den pågældende dag inspicerede campingpladsen, kunne de konstatere, at beboerne ikke havde rykket sig så meget som en meter nærmere udgangen.

Så var det, kommunen sendte et brev: "Fristen var den 15. februar 2023, klokken 12. Dette er ikke efterkommet. Køge Kommune har derfor anmeldt dig til politiet ...," stod der i brevene, der blev sendt til de enkelte beboere og campingpladsens ejere, Susanne og Michael Farnø.

Kjeld Nielsen er 66 år og kom for fem år siden på førtidspension efter at være ramt af alvorlig sygdom.

- Den fik jeg af kommunen, før alt dette postyr startede. Da boede jeg her også, og det gjorde ikke noget dengang, ingen sagde noget om, at det måtte vi ikke. Men nu melder de os alle sammen til politiet, siger Kjeld Nielsen.

Før sygdommen ramte, passede Kjeld et job med servicepleje i Falcks Hjælpeenheder. Hans kone er to år yngre og har et fuldtidsjob i en større banks finansafdeling. De har boet på Corona Camping i 14 år, fordi de godt kan lide stedet og naturen og hellere vil rejse længe og langt mindst én gang om året end at bruge pengene på en stor bolig.

På grund af disse mange års ophold på campingpladsen er han ikke sådan lige til at ryste, og politianmeldelsen fratager ham heller ikke evnen til at lange en kæk bemærkning ud midt i fortrædelighederne:

- Nu er det femte gang, kommunen forsøger at få os ud, men det er godt nok første gang, de ligefrem melder os til politiet. Men det er altså en mærkelige procedure, for de gør forskel. Det er kun mig, der er meldt til politiet, ikke min kone. Hvad er meningen? Gad vide, om det i virkeligheden er hende, der har meldt mig, går han rundt på pladsen og siger.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at der er kommet en anmeldelse fra Køge Kommune, men vil ellers ikke kommentere sagen eller oplyse, hvad der nu sker.

Formanden for Køge Kommunes planudvalg Niels Rolskov (EL) vil heller ikke kommentere eller uddybe anmeldelsen.

I sin skriftlige anmeldelse af campingpladsen og beboerne beder kommunen politiet "om at vurdere sagen, herunder eventuelt foretage en efterforskning med henblik på at afgøre, om der er grundlag for at rejse tiltale".

Ejerne af campingpladsen Susanne og Michael Farnø er også omfattet af den kommunale politianmeldelse.

- Beboerne blev for en dels vedkommende nervøse over sådan at blive meldt til politiet og nervøse for, at politiet ville møde talstærkt op og smide dem ud af deres campingvogne og ud af pladsen. I og med at kommunen beder politiet vurdere sagen, er det heldigvis ikke sådan en hårdhændet udsættelse, der er på programmet lige med det første, siger Susanne Farnø.

Dét bemærker Kjeld Nielsen også.

- Det kommer nok til at tage nogen tid. Nu skal politiet vurdere og undersøge, og så skal de tale med kommunen, og så skal kommunen mene noget igen, og så skal politiet, der trods alt også har travlt med alt muligt andet, beslutte et eller andet. Men pyt nu med alt det. Det er snart sommer, og jeg sidder her og drikker kaffe, og konen er inde på arbejdet og tjene nogle penge, siger han.

Hans bemærkning om, at det snart er sommer, er ikke helt ligegyldig i sammenhængen. For 1. marts gik campingpladsernes sommersæson i gang, og her gælder andre beboelsesregler end om vinteren.

Det gør det noget bøvlet for myndighederne at smide nogen ud for vinterbeboelse, når det er blevet til sommerbeboelse - som ifølge campingreglementets kalender først bliver til vinterbeboelse igen efter 1. oktober.

Planudvalgsformanden Niels Rolskov vil ikke give nogen forklaring på, at kommunen indgiver en politianmeldelse på et tidspunkt, hvor det er blevet praktisk umuligt at smide nogen ud for vinterbeboelse.

- Jeg har tavshedspligt, så jeg vil ikke kommentere sagen.

- Tavshedspligt? Hvordan kan sådan en på nogen måde spille ind i dét spørgsmål?

- Jeg siger ikke noget.