Når Pia Olsen Dyhr lørdag formiddag går på talerstolen ved SF's landsmøde i Kolding, er det præcis fem måneder siden, at danskerne satte kryds ved folketingsvalget. Fem måneder siden, at stemmerne blev talt op, og statsminister Mette Frederiksen (S) endegyldigt fravalgte centrum-venstre-partierne. For mandaterne var der. 87 styk. Akkurat nok til at bevare et rødt-grønt flertal, hvis man vel at mærke tæller de nordatlantiske mandater med.

Men sådan gik det som bekendt ikke. Centrum-venstre-partierne blev fravalgt af Socialdemokratiet til fordel for Venstre og Moderaterne i en flertalsregering. Siden 1. november har Pia Olsen Dyhr først været i intense regeringsforhandlinger og drøftelse med sig selv og sit bagland om en mulig regeringsdeltagelse, senere har hun og resten af partiet skullet finde frem til deres nye rolle som det største parti i oppositionen - både den røde og den blå af slagsen.

- Jeg ved ikke, om det her er blevet en ny, normal dansk politik. Det er jeg faktisk oprigtig i tvivl om, fordi jeg kan godt forstå fristelsen i at have en flertalsregering, siger Pia Olsen Dyhr, da Avisen Danmark møder hende på dét formandskontor, hun til næste år kan fejre 10 års-jubilæum i.

- Jeg er ikke helt færdig med at reflektere og analyse, hvad den nye situation i dansk politik egentlig får af konsekvenser. Men jeg godt kan se, at politikere bliver forført af det. For det er jo ikke danskerne, der er forført af det. Men politikere bliver forført af det. Det virker handlingskraftigt, at man sidder med nok mandater til, at man kan gennemføre det, de tre partier bliver enige om. Og at man ikke behøver gå yderligere på kompromis, tænker Pia Olsen Dyhr højt.

- Det er jo svært at være flere partier i en regering, og især hvis du først er blevet enig i de partier, og så bagefter skal ud og lave yderligere indrømmelser. Hvordan skal balancen være i det? Derfor er en flertalsregering jo meget rar, men jeg ved ikke, om den der rare følelse kan gøre, at vi kommer til at se mere af det i Danmark. Jeg tror ikke, det er klogt med flertalsregeringer. Jeg tror i virkeligheden, at det er med til at gøre, at politik ikke bevæger sig hurtigt nok fremad. I forhold til de udfordringer, vi skal løse. Men jeg er ikke helt sikker på det. Og det er derfor, jeg er sådan lidt søgende. Fordi jeg ikke helt har grebet om det endnu, siger Pia Olsen Dyhr.

Men det er jo et helt aktivt og åbent fravalg af centrum-venstre-partier, Mette Frederiksen foretog. Altså, hun gik jo til valg på at lave en regering hen over midten, selvom I havde samarbejdet i tre år. Opførte I jer besværligt?

- Det synes jeg sådan set ikke. Jeg synes jo faktisk, at det var et meget funktionelt flertal. Og endda i de situationer, hvor vi lavede svære ting, for det gjorde vi faktisk også i den forgangne periode. For eksempel lavede vi "Danmark kan mere I", hvor Enhedslisten ikke var en del af det, men de accepterede faktisk, at der blev lavet forhandlinger hen over midten. Det var en meget operationel regering, selvom man normalt siger, at en etpartiregering ikke kan være det, siger Pia Olsen Dyhr.

Når man hører Socialdemokrater i dag argumentere for, hvorfor de egentlig er gået med i den her brede midterregering, er det, fordi de mener, at de næsten ikke kunne lave ting med jer på venstrefløjen. Det prøvede de i tre år, og det lykkedes ikke. Derfor var de nødt til at kaste sig i armene på Jacob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen. Er det rigtigt?

- Nej, det er noget sludder. Og jeg har godt hørt fortællingen i et radioprogram, hvor Christian Rabjerg Madsen (Socialdemokratiets politiske ordfører, red.) rullede sig ud i forhold til venstrefløjen. Jeg kan ikke genkende det. I SF lavede vi virkelig mange aftaler med regeringen - også selv om vi syntes, det var svære aftaler. Blandt andet en aftale om udenlandsk arbejdskraft. Her gik både SF og Det Radikale Venstre med. Vi gik faktisk ind i det forhandlingsrum for at finde løsninger. Det er ikke noget, der ligger i vores DNA, at vi gerne vil åbne op for udenlandsk arbejdskraft. Det gjorde vi alligevel.

Hvad siger det så dig, når Socialdemokratiet er rejsende i denne fortælling?

- Det er forkert. Jeg synes, den er ukorrekt. Jeg synes, det er sådan lidt en spinhistorie, hvis jeg skal være lidt flabet. Men nu oplever jeg ikke, at alle socialdemokrater er rejsende i den fortælling. Men jeg har noteret, at Christian Rabjerg er det, og jeg er grundlæggende uenig. Og jeg synes måske, det ville være passende, at Socialdemokratiets politiske ordfører tænkte lidt over sit ordvalg.

- Men han er jo trods alt politisk ordfører for partiet.

- Det er korrekt. Og jeg er uenig.

Uenig er Pia Olsen Dyhr også, når det gælder mange af de løsninger på de kriser, som regeringen mener, samfundet står overfor.

- De snakker om mange kriser, men jeg synes ikke, de løsninger, de kommer med, løser de problemer, vi står overfor. Og jeg synes slet ikke, de italesætter klimakrisen, som jeg synes, er den største krise, siger Pia Olsen Dyhr.

Heller ikke regeringens fokus på arbejdsudbud giver Pia Olsen Dyhr meget for.

- Regnemaskinerne tager fejl. Vi kan jo se det med topskattelettelser. Man har lavet dem tre gange indtil videre, og nu kommer man til at lave det en fjerde gang. Det har ikke øget arbejdsudbud empirisk. Det er rigtigt, at det har de gjort i regnemodellerne. Men empirisk har det faktisk vist sig, at folk tager mere fri. Og jeg kan egentlig godt forstå det. Hvis man er topskattebetaler, så arbejder man højst sandsynligt meget i forvejen. Hvis man så får en skattelettelse, vil man nok godt bruge de penge på at holde mere fri.

Men vi mangler jo ansatte i både den offentlige og private sektor i de kommende år. Hvordan skal vi sikre flere personer på arbejdsmarkedet?

- Det gør vi både ved at sikre et bedre arbejdsmiljø, så sygeplejersken, vvs'eren og pædagogen ikke bliver syge. Det gør vi ved at sørge for, at nogle af dem, der er på deltid, kommer op på fuld tid. Og det er noget af det, der vil sikre, at vi får mere af den arbejdskraft, vi har brug for. Og der er jeg egentlig bekymret for, at socialdemokraterne er blevet forført af regnemodellerne i stedet for den virkelige verden, siger Pia Olsen Dyhr.

Kan du genkende Socialdemokratiet, efter at partiet er gået i regering med Venstre og Moderaterne?

- Altså, Socialdemokratiet er jo Socialdemokratiet. Det må socialdemokraterne finde ud af.

Du har trods alt været rigtig mange år i dansk politik, du har siddet i regering med Socialdemokratiet og arbejdet tæt sammen med dem i de seneste tre år. Kan du genkende partiet?

-  Socialdemokraterne har været mange ting. Og derfor skal jeg ikke være den, der giver Socialdemokratiet karakter. Om de er rigtige socialdemokrater eller ikke.

Det spørger vi heller ikke om.

- Nej, okay.

- Vi spørger bare, om du kan genkende dem?

- Jeg er bare uenig med dem. Jeg er grundlæggende uenig med den linje, de lægger for dagen.

På trods af de grundlæggende uenigheder mellem SVM-regeringen og SF er Pia Olsen Dyhr interesseret i at komme ind i forhandlingslokalerne og indgå nogle aftaler med flertalsregeringen.

- Jeg har en fornemmelse af, at regeringen kigger mod SF, og jeg har også en fornemmelse af, at de kigger mod Liberal Alliance og Konservative. Jeg tror, det er lidt en blanding, og jeg tror, det er klogt. For mig handler det jo mere om, at der vil være nogle ting, man kan lave med SF, og der er nogle ting, man ikke kan lave. Dem kan man så lave med Konservative og Liberal Alliance. Altså, en skattereform, hvor man laver lettelser i topskatten, det er nok mere oplagt med Liberal Alliance, end det er med SF, siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

- Men på emner som for eksempel klima, børn eller uddannelse, der er det måske mere oplagt at kigge til SF. Man kan jo godt mene, at når man er opposition, så skal man bare lade være med at lave noget i fire år. Det er ikke vores DNA. Vi er sindssygt optaget af også at få SF-resultater, mens vi har den her regering. Vi kommer ikke til at vente lige i fire år i håbet om, at det bliver bedre. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at ligge på min sofa de næste fire år og kigge op i loftet. Der tror jeg, at SF's vælgere forventer mere, siger Pia Olsen Dyhr.

Selv om Mette Frederiksen har vendt centrum-venstre-partierne ryggen i denne valgperiode, håber Pia Olsen Dyhr, at Socialdemokratiet snarest muligt igen vil orientere sig mod venstre side i folketingssalen.

- For os handler det om politik. Jeg ved godt, der er mange, der tror, at det skal handle om, at man er forsmået, bitter eller noget helt tredje. Det handler ikke om det. Det handler om politik, og vi har optaget de politiske resultater, vi kan skaffe. Det handler både om vores sundhedssystem, hvor vi synes, denne regering i den grad ikke leverer. Det handler om løsningerne for vores børn og unges mistrivsel. Og derudover også klima, og det vil jo være nogle af de emner, vi kommer til at lægge arm om. Og jeg forventer, at ambitionerne er nødt til at blive skruet voldsomt op efter x-antal år med denne her regering. For os handler det ikke om at være venlige med Socialdemokratiet for at få dem til at se vores vej igen. Det handler om at få SF-resultater igennem. Og sådan vil det også være efter et valg. Og hvis vi kan finde på et fælles regeringsgrundlag, som jeg synes håndterer de problemer, vi har, så tror jeg godt, at SF kan indgå i en regering med Socialdemokratiet.

Penge: Hvis du er en af dem, der allerede har købt sommerferie eller påskeferie for de penge, du forventede at få tilbage i skat, så kan det være, du skal undersøge, om ferien kan afbestilles igen. I hvert fald hvis du enten har konverteret dit boliglån i 2022 eller investeret i aktier.

En lang række danskere får i de her dage nemlig besked om, at der er foretaget ændringer i deres årsopgørelse, fordi et it-koks hos flere bankers it-leverandør har indberettet forkerte oplysninger. Det betyder, at du ikke kan regne med resultatet i din årsopgørelse.

Fejlen ligger hos Skandinavisk Data Center, der leverer it-systemer til 22 danske banker. Det bekræfter Sille Stener, der er kommunikationsansvarlig hos Skandinavisk Data Center i en mail til Avisen Danmark.

- Det er korrekt, at der er sket en teknisk fejl, som gør, at nogle kunder i vores pengeinstitutter oplever fejl i deres årsopgørelse for 2022 fra Skat - eller forsinkelse af den, skriver hun og uddyber:

-  Det drejer sig særligt om et antal investeringskunder og nogle af de kunder, der har indfriet/oprettet realkreditlån i 2022. Fejlen skyldes en uoverensstemmelse mellem de oplysninger, Værdipapircentralen, Skat og SDC har om visse værdipapir- og obligationshandler, fortæller Sille Stener og fortsætter:

- Udfordringerne i årets indberetninger skyldes primært, at indberetningen foretages via et nyt system. I år er første år, at den nye platform benyttes til indberetning af værdipapirer, hvor man har automatiseret en række manuelle processer. Vi må erkende, at det desværre har været behæftet med nogle børnesygdomme.

Skandinavisk Data Center kan ikke oplyse, om fejlen får betydning for de kunder, der skal have penge tilbage eller betale penge tilbage i skat. Du kan derfor ikke være sikker på, hvordan fejlindberetningerne rammer dig.

Skandinavisk Data Center fortæller ikke konkret, hvilke banker der er berørt, men en hurtig gennemgang af Skandinavisk Data Centers kunder viser, at en større del af bankerne er berørt. Det gælder blandt andet for Middelfart Sparekasse, der er i gang med at sende beskeder ud til alle de kunder, som nu får en ny årsopgørelse.

Det fortæller kommunikationsdirektør Bjarne Jacobsen.

- Selvfølgelig er det her rigtig træls for de berørte kunder, men det mest væsentlige lige nu er, at det sidste resultat, kunderne får, også stemmer, siger Bjarne Jacobsen, der understreger, at de sidste breve er på vej ud til sparekassens kunder med informationer om problemet, så alle berørte kunder inden længe ved, om det også gælder deres årsopgørelse.

Bjarne Jacobsen kan ikke give et præcist bud på, hvor mange af Middelfart Sparekasses kunder der er berørt af it-fejlen, men han forklarer, at det både kan være kunder, som har optaget eller konverteret et boliglån i 2022, og kunder, som har investeret i aktier.

På Sparekassen Djurslands hjemmeside ligger der en nyhed om, at bankens kunder kan have modtaget en forkert årsopgørelse.

De skriver derfor:

- Står du ifølge din årsopgørelse til at få mange penge tilbage i skat, så vent lidt med at bruge dem. Det vil være ærgerligt, hvis årsopgørelsen ændrer sig markant i negativ retning, og pengene allerede er brugt.

Et lignende skriv finder vi på hjemmesiden hos bankerne Sparekassen Danmark, Sparekassen Kronjylland, Broager Sparekasse, Lån og Spar Bank, Sparekassen Bredebro og Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn.

Skandinavisk Data Center har sat alle kræfter ind på at få fejlen rettet, så de berørte bankkunder kan få en korrekt årsopgørelse.

- Vi har været i tæt dialog med Skat og vi har overblik over fejlene. Der er gennemført rettelser og foretaget fornyet aflevering til Skat til godkendelse. De sidste rettelser blev sendt afsted til Skat i går aftes (torsdag, red).

Hos Skattestyrelsen tør de ikke love, hvornår de sidste rettelser går igennem. Det skriver Skattestyrelsen i en mail til Avisen Danmark.

- Skattestyrelsen kan ikke udtale sig om omfangets størrelse. Fejlen vedrører bolighandler og omlægning af boliglån - dvs. borgere, der har handlet fast ejendom, og borgere der har omlagt lån. Hvornår retvisende årsopgørelser kan blive sendt ud afhænger af, hvornår Skattestyrelsen modtager de korrekte tredjepartsdata, lyder det i mailen.

Skandinavisk Data Center vurderer, at ca 8000 bankkunder er blevet berørt. Det svarer til under én procent af alle pengeinstitutternes kunder.

Elbiler: Der er gode nyheder i vente for elbilejere, der begiver sig ud på de danske veje i påskedagene.

Danmarks største ladeoperatør, Clever, har de seneste tre måneder etableret 100 nye lynladestationer rundt om i landet - og det betyder, at der op til påskeferien vil være dobbelt så mange lynladepunkter i forhold til påsken sidste år.

De nye lynladere er opsat ved trafikale knudepunkter som Vejle, Lillebælt og Nørresundby ved Aalborg og lader din elbil 80 procent op på under en halv time. Alle elbilister kan benytte laderne, uanset om de er kunde hos Clever eller ej.

Lynladerne er alle blevet sat op i løbet af årets første tre måneder - og det er en del hurtigere end de første 100 lynladestationer, der tog mere end to år for Clever at opføre.

Farten skyldes især, at Clever har indgået aftaler om opsætning af mange af laderne for halvandet år siden. Men strømmen bliver først leveret nu.

Desuden opsætter ladeoperatøren ladere på privat grund, hvor bureaukrati fylder mindre, end når grunden er kommunal.

Clever har blandt andet udvidet sit samarbejde med Salling Group, fortæller presseansvarlig for Clever Emilie Linders.

- Vi sætter ladere op ved Netto, Føtex og Bilka, der nogle gange har strøm i overskud, som vi kan trække til vores ladestandere. Det kan også være ved større shoppingcentre. Det gør det nemmere for os, for vi er afhængige af, at der er nok strøm, siger hun.

Det er forventningen, at elbilerne vil fylde mere i påsketrafikken, end de gjorde sidste år. Ifølge Danmark Statistik var der knap 113.000 elbiler på vejene ved årsskiftet sammenlignet med knap 67.000 for et år siden.

Derudover er der nu godt 105.000 plugin-hybridbiler, der også kan være med i kampen om en ladestander.

- Der er mange elbiler på vejene. Men vi tror på, at det kommer til at gå fint. Det så vi også i juledagene. Hvis man holdt i kø, var det mellem fem og ti minutter, siger Emilie Linders.

Vejdirektoratet spår, at trafikken bliver tætpakket allerede lørdag den 1. april mellem klokken 10 og 14, når mange går på tidlig påskeferie.

Billedet forventes at være det samme senere på ugen, når resten af befolkningen følger trop. Her forventer Vejdirektoratet tæt trafik og risiko for kø onsdag den 5. april mellem klokken 14 og 15 og igen skærtorsdag fra 10 til 14.

Der vil være ekstra mange trafikanter på ruten fra hovedstaden over Fyn mod Jylland. Ifølge Vejdirektoratet gælder det blandt andet E20 Vestmotorvejen og den vestlige del af Fynske Motorvej E20.

Det er altså især på disse strækninger, elbilejere risikerer at sidde i kø til en ladestander.

Hos Clever ryster man dog ikke på hånden over Vejdirektoratets prognose:

- Vi plejer at sige til vores kunder, at de skal udvise god ladeskik. At lade til 100 procent tager megalang tid, så lad op til 80 procent - det er bedre for køkulturen og din bils batteri, siger Emilie Linders og tilføjer:

- Juledagene gik over al forventning, så vi tænker, at vi godt kan følge med. Men hvis vi skal have flere til at vælge elbilen, skal vi have sat flere ladere op.

Og det arbejde er Clever i fuld gang med.

Målet er at have 20.000 ladepunkter til elbiler ved udgangen af 2025.

Sæson nummer 16 af underholdningsprogrammet "X Factor" løb over skærmen fredag aften. Og hvilken sæson. De flere tusinde gæster i Arena 1 i Randers fik sig en oplevelse til scrapbogen. Det samme gjorde Simon Kvamm og ikke mindst vinderduoen Rosél og Sofie Linde i særdeleshed.

TV2 annoncerede kort før finaleshowet, at der naturligvis ikke sættes punktum for "X Factor"-føljetonen. For hvorfor egentlig lukke ned for en af de største og mest stabile seersucceser i nyere dansk tv-historie?

Stabil rimer normalt på sikker og halvkedelig. Men årets sæson har været alt andet, uagtet at der er tale om velkendt vin på gamle flasker. Det skyldes i høj grad Simon Kvamm, der har været programmets store fornyelse og fornøjelse. Musikalsk og verbalt.

Thomas Blachman har nemlig i multikunstneren Kvamm, der selv kalder sig musiker og entertainer, fået et tiltrængt verbalt modspil udi disciplinen at servere livs- og musikvisdom for danskerne. Simon Kvamm forstår ligesom den excentriske og selvbevidste Blachman at give det lommefilosofiske vinger og forener på forunderlig vis i sin person en blanding mellem Svend Brinkmann, Jesus og B.S. Christiansen.

Til at fuldende den velsmurte dommertrio, med den nye og den gamle på hver sin fløj, stråler Kwamie Liv selvsikkert og underspillet i midten. Programmet har nemlig slet ikke brug for et tredje snakkehoved, der elsker hele tiden at sætte ord på sine tanker. Der er brug for en, der hviler i sig selv.

En, der åbenlyst også hviler i sig selv og med rigtig god grund føler sig hjemme på "X Factor"-scenen, er den erfarne vært Sofie Linde. Hun har bare som tv-karakter vokset sig større og større år for år. Sofie Linde kan snart ikke blive større, uden kronprinsesse Mary eller Ghita Nørby skal føle sig truet på deres status. Også derfor giver hendes stop som vært rigtig god mening. Hun stopper på toppen.

Sofie Linde har altid været garanten for, at den flyvske og vildt associerende Blachman blev sat på plads, hvis jordforbindelsen var røget sig en tur. Og det er trods alt sket en del gange i årenes løb.

Stakkels næste sæsons kommende vært, som vi ikke kender navnet på endnu. Vedkommende skal altså tage over efter en gigant. Det var måske også finaleprogrammets største svaghed, at afskedssalutten til Sofie Linde næsten blev det dramatiske og følelsesmæssige højdepunkt for seerne og publikum i salen. Hovedpersonen selv var tydeligvis både overrasket og meget rørt over lige om lidt at skulle tage afsked med sin "X Factor"-familie. Så var det faktisk lidt mindre spændende, hvem der vandt til slut.

Alle tre finalister var sympatiske og leverede gode præstationer. Bookmakernes favorit, den folkelige og elskelige Theodor, stod i sangvalg og performance en smule svagere end de andre på finaleaftenen. Men selvom man som seer havde en favorit, var det svært ikke at anerkende, at uanset hvem der vandt, så ville det på en eller anden måde være fortjent.

"X Factor" har på den måde formået i år at skabe en sjælden skøn samhørighed. Konkurrenceelementet har, bortset fra tredjesidste program, været holdt i baggrunden.

Ligesom to andre af dansk fjernsyns store seermagneter, der for alvor kan samle danskerne på linje med fodboldlandsholdet, "Vild med dans" og "Den store bagedyst", så dyrker "X Factor" en særlig familiefølelse blandt deltagerne. Stort set alle føler, de vinder bare ved at være med. Og det smitter af på seerne, at stemningen er så god - og relationer og venskaber vokser ud af gensidig beundring og respekt.

Den respekt, der i denne sæson strømmede fra Blachman til Kvamm og tilbage igen, var fuldstændig fraværende i de to forrige sæsoner med Martin Jensen i den tredje dommerstol.

Næste sæson bliver spændende, men svær. TV2 skal krydse fingre for, at Simon Kvamm takker ja til et titelforsvar. Og samtidig skal de på den næsten umulige opgave med at finde Sofie Lindes afløser.

Sæson 16 af X Factor var vitterlig en sæson med X Factor.