Cheflæge Charlotte Buchard Nørager ved det godt.

På få uger er hun som ansvarlig for det mave- og tarmkirurgiske område på Aarhus Universitetshospital blevet den udskældte hovedperson i sagen om ulovligt lange ventetider for kræftpatienter.

Det er en sag med store følelser. Det understreger et kig i Charlotte Buchard Nøragers mailboks, som rummer en stribe grænseoverskridende henvendelser.

- Det er ubehageligt, og jeg prøver at lade være med at læse dem. Men på en måde forstår jeg godt, at folk reagerer følelsesmæssigt. Sagen handler jo om meget syge mennesker. Der er dog også en underliggende og ekstremt alvorlig dagsorden, der drejer sig om tilstanden i hele vores sundhedssystem. Jeg er klar til at betale prisen, men der her handler om noget langt mere alvorligt, siger Charlotte Buchard Nørager med henvisning til, at der laves kulegravninger for at placere ansvaret for problemerne på hospitalet i Skejby.

Der er lyst, rummeligt og roligt på mave- og tarmkirurgisk afdeling i Skejby.

På den led står førstehåndsindtrykket af afdelingen på syvende etage over Indgang C i skarp kontrast til de mørke skygger, som i løbet af de seneste uger har lagt sig tungt over stedet.

313 kræftpatienter har ventet for længe på en operation. Det viser en ny opgørelse, som Region Midtjylland offentliggjorde fredag. Der har tidligere været tal fremme for andre perioder, men fredagens tal er den opdaterede optælling, som medregner de patienter, der senest er dukket op i kortlægningen.

Altså har mave- og tarmkirurgiske afdeling rigtigt mange gange brudt lovkravene på området, og ikke mindst Charlotte Buchard Nørager er blevet skydeskive for kritik og ansigtet på problemerne.

-  Der er sket fejl hos os. Det gælder især den forkerte instruks, hvor patienterne ville miste deres operationstid på AUH, mens man undersøgte muligheden for operation i udlandet. Den instruks er ændret, og vi har sendt vejledning om at søge erstatning til dem, det har påvirket, fortæller cheflægen fra Skejby.

Hun fortsætter:

- Men det er på ingen måder det, som jeg eller andre ønskede skulle ske. Ingen læge ønsker at prioritere patienter. Desværre er det bare virkeligheden, at det er nødvendigt på såvel Aarhus Universitetshospital som andre danske hospitaler.

På mave- og tarmkirurgisk afdeling har det længe knebet med at holde trit med opgaverne.

Allerede for fem år siden så personalet de første tegn på øget tilgang af patienter. Det gjaldt omkring kræftpatienter, men også på afdelingens øvrige behandlingsområder for andre typer sygdomme.

Så kom corona-epidemien. Den satte en del af afdelingens aktiviteter på vågeplus, og ventelisterne for patienter med ikke livstruende sygdomme så dagens lys.

For halvandet år siden begyndte situationen for alvor at stramme til. Patienter fra corona-ventelisten kunne ikke længere vente på operationer, og antallet af kræftpatienter steg.

- Vi var nødt til at gå i gang med at behandle patienter i corona-puklen. Vi kunne se, at de begyndte at komme ind til akutte behandlinger på grund af lange ventetider, fortæller Charlotte Buchard Nørager.

I dag er konsekvenserne af presset på mave- og tarmkirurgisk afdeling klokkeklare.

Lidt over 300 kræftpatienter har ventet for længe på en operation. Det er især patienter med kræft udgået fra tyk- og endetarm, der er blevet opereret for sent. Derudover er det blandt andet patienter med kræft i tyndtarm, leveren, bugspytkirtlen, spiserør eller mavesæk.

I sit lille kontor på afdelingen er Charlotte Buchard Nørager påvirket af situationen.

Hun fortæller, at den bunder i ikke mindst personalemangel. Ledige stillinger har udløst lukninger af mange senge på de to afdelinger med i alt 38 senge til kræftpatienter.

- Aktuelt mangler vi 20-30 sygeplejersker for at kunne gå i fuld drift. Dertil kommer mangel på speciallæger samt en ret spinkel økonomi. Især de seneste par år har vi virkelig kæmpet for at få personale med den nødvendige specialviden til afdelingen. Desværre uden større held. Samtidig skal vi hele tiden sikre, at dem vi behandler, får en god og kvalitetsmæssig ordentlig behandling, forklarer cheflægen.

Charlotte Buchard Nørager har arbejdet på mave- og tarmkirurgisk afdeling siden 2013.

I år 2018 blev hun uddannelsesansvarlig overlæge for afdelingen og var medvirkende til, at Mave- og Tarmkirurgi i 2020 fik Sundhedsstyrelsens højdespringerpris som uddannelsessted for læger.

Men det var først i august sidste år, at hun tiltrådte som cheflæge og dermed øverst ansvarlig.

I februar begyndte DR at interessere sig for forholdene på mave- og tarmkirurgisk afdeling i Skejby. Charlotte Buchard Nørager sagde ja til at give et timelangt interview, der senere er brugt i forskellige indslag og artikler om udfordringerne på afdelingen.

Det skete blandt andet, da DR fortalte om forskelsbehandling af patienter på mave- og tarmkirurgisk afdeling. I tv-indslaget bekræftede Charlotte Buchard Nørager, at patienter blandt andet kan "brokke sig" forrest i køen til behandling.

Den udtalelse medførte voldsomme reaktioner og tale om en syg kultur på afdelingen i Skejby.

- Jeg har i hele forløbet været så ærlig og nuanceret som muligt. Jeg fortryder dog, at jeg fik sagt tingene på den måde i netop det tv-indslag. Det blev alt for firkantet i forhold til virkeligheden, forklarer cheflægen.

Charlotte Buchard Nørager fortæller, at patienter jævnligt henvender sig for at "presse på". Det udløser altid en genvurdering af patienternes situation og behandlingsforløb.

- Vi er en dynamisk afdeling, hvor der kan ske ændringer i operationsprogrammet. Derfor sker det, at vi ret hurtigt kan tilbyde en patient på venteliste en operation. Og det kan sagtens være den patient, som henvender sig. Når altså vedkommende ved faglig vurdering i forhold til andre patienter passer ind. Det er et stort puslespil, som vi hele tiden prøver at lægge bedst muligt, understreger hun.

Charlotte Buchard Nørager og resten af personalet på mave- og tarmkirurgisk afdeling arbejder på at komme af med ventelisten med kræftpatienter.

Prognosen lyder, at afdelingen lever op til lovkravene ved udgangen af maj. Det skal blandt andet ske ved, at andre hospitaler overtager patienter med ikke livstruende sygdomme. Dermed frigives flere kræfter til den højt specialiserede kræftbehandling.

For cheflægen er dog vigtigt, at situationen på afdelingen i Skejby ikke kategoriseres som en enkeltstående kikser i det danske sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor dyrere medicin, flere ældre patienter samt flere og mere avancerede behandlinger vinder terræn på hospitalerne.

- Den grundlæggende præmis for at drive en specialiseret afdeling er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Men den findes ikke hos hverken os eller andre hospitaler. Det er en udfordring, som skal løses - også fremadrettet for at overholde lovgivningen om maksimale ventetider, vurderer hun.

Aktuelt mangler mave- og tarmkirurgisk afdeling i Skejby 20 til 30 sygeplejersker for at være i optimal drift.

Charlotte Buchard Nørager ved godt, at dem kan hun umuligt finde. Derfor er hver fjerde seng lukket. Der er syv senge på hvert af de to afsnit til kræftpatienter.

- Lige nu handler det mest om at holde på personalet. Medieomtalen har sendt rystelser i gennem en gruppe medarbejdere, som har ydet et helt fantastisk stykke arbejde under først corona og siden yderst vanskelige arbejdsvilkår på grund af mange patienter på venteliste, forklarer hun.

Det aktuelle arbejde med at afkorte ventetiderne på afdelingen udløser ekstravagter til de ansatte. Ifølge Charlotte Buchard Nørager er der en grænse for, hvor langt personalet i sundhedsvæsenet kan presses.

- Det understreger behovet for at lære af denne sag og handle for at sikre sundhedsvæsenets fremtid. Lige nu er vi i gang et nedbringe ventetiderne for kræftpatienter. Men det betyder, at andre patienter uden livstruende sygdomme må vente længere. Det bliver ikke ved med at gå, slutter Charlotte Buchard Nørager.

Biler: Antallet af Tesla'er, der kører rundt i Danmark, er steget markant i år, efter Tesla ad flere omgange har sænket priserne på en lang række af deres populære modeller. Strategien fra Tesla er klar - der skal sælges 1.8 millioner biler globalt.

Den strategi har både køberne af Tesla og investorerne belønnet dem for. Bilerne går som varmt brød og aktiekursen har været støt stigende siden de første prisfald ramte globalt i begyndelsen af januar.

Men da kvartalsregnskabet landede i onsdags udeblev wow-oplevelsen. I skrivende stund har aktien taget et fald på ca. 10 procent, og det er en markant nedtur for elbils-giganten.

- Kurshammeren faldt relativ hårdt, da investorerne torsdag fik lejlighed til at vurdere resultaterne. 10 % nedtur er en hel del. Er det så for meget, for lidt eller passende? Det afhænger formentlig af øjnene, der ser, siger Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Kvartalsregnskabet var overordnet som forventet, men nogen havde måske sat forventningerne op efter, at Tesla ville være mere klare og offensive i udmeldingen om, at 2 millioner-mærket ville kunne nås i 2023. Man fik mere indtrykket af, at lidt over 1,8 millioner, svarende til en vækst på mere end 37 %, ville være realistisk, siger Per Hansen.

Den del af historien kan forklare lidt af aktiekursens fald, men meget tyder også på, at investorernes største bekymringer går på, hvor meget de markante prisfald koster Tesla på indtjeningen.

- Tesla har sat priserne ned flere gange i 2023, og yderligere prisnedsættelser er ikke udelukket. Vi ved nu, at på kort sigt har prisnedsættelserne den naturlige effekt, at den spiser af indtjeningsmarginen, fordi inputomkostningerne naturligvis på kort sigt ikke falder lige så hurtigt, fortæller Per Hansen, der udmærket forstår, hvorfor Tesla har valgt den aggressive prisstrategi:

- Der er ikke tvivl om, at Tesla ønsker at sætte sine konkurrenter under pres, og det gør de. Selv om indtjeningsmarginen er under pres, er den stadig markant over konkurrenternes.

Det pres ses tydeligt på konkurrenternes aktiekurser, der for fleres vedkommende også har haft en nedtur siden Teslas kvartalsregnskab.

Nu er det store spørgsmål om Tesla og ikke mindst Elon Musk, tør holde fast i deres prisfald. Det bliver nemlig, uanset hvordan Teslas prisstrategi udvikler sig, et særligt udfordrende år for bilgiganten. Den amerikanske økonomi er under afkøling, og hvis investorernes kølige tilgang til Tesla-aktien fortsætter, så vil det i den grad blive bemærket.

Torsdag aften valgte Tesla også at hæve prisen på deres Model S og X i USA med 2500 dollars. Til gengæld får køberne nu den mere favorable ladepakke "Supercharging" med i købet.

- Det giver ingen mening for mig. De satte priserne ned for et par dage siden, deres lager af disse modeller er ikke lavere end for et par dage siden. Det eneste jeg kan udlede er, at de simpelthen vil øget salget af af deres ladepakke "Supercharging", siger han.

Alligevel er Ilyas Dogru, der er chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM, ikke i tvivl om, at Tesla, på trods af de to prisforhøjelser, vil fortsætte med at lade priserne falde i løbet af året.

- Jeg kan godt forstå, at mange investorer er skuffede. Men jeg har svært ved at se, at Tesla kan indfri deres målsætninger under de nuværende makroøkonomiske forhold uden yderligere prisnedsættelser, siger han og uddyber:

- Der er meget, som taler for prisfald på elbiler generelt, og næsten intet som taler for prisstigninger. Prisen på lithium er raslet ned, kobolt er blevet markant billigere, ligeledes har vi set massive prisfald på kobber, lyder det fra Ilyas Dogru, der slutteligt påpeger en vigtig pointe fra onsdagens kvartalsregnskab.

- Elon Musk udtalte jo ved præsentation af regnskabet, at de kunne tåle at komme ned til en 0-indtjening, siger han.

Per Hansen fra Nordnet er meget enig i, at Tesla godt kan tåle en lavere indtjening. Han er derfor heller ikke så "bekymret" for aktiekursens udvikling.

- Mange investorer vil holde øje med udviklingen i bilsalget. Får Tesla stadig nok ud af prisnedsættelserne, eller bliver det mere et forsvar af årsmålet? Hvis afsætningen de kommende kvartaler bevæger sig ned under det forventede, og årssalget på forventningsbasis kommer under 1,8 millioner, kan det blive endnu en udfordring for investorerne.

Alligevel tror Per Hansen ikke på, at aktiekursens fald bliver en længerevarende forestilling.

- Det tager tid før lavere inputomkostninger og skalafordele for alvor kan kompensere for lavere priser, så jeg tror ”skuffelseseffekten” vil aftage over tid i aktiekursen, lyder vurderingen fra Per Hansen.

Onsdag beslaglagde politiet flere ejendomme i Jylland og Nordsjælland, der tilhører de tre direktører fra energiselskabet, hvor flere ansatte er anholdt for at fuske med energipriserne.

Det fremgår ifølge Børsen af Tinglysningen.

En energihandler fra selskabet har desuden fået beslaglagt sin andel af en ejendom ved Aarhus. Det samme er sket for en energihandler, der ejer en lejlighed i Aarhus.

National Enhed for Særlig Kriminalitet beslaglagde ejendommene samme dag, hvor de i alt otte energihandlere blev anholdt for manipulation af energimarkedet fra marts 2021 til marts 2023.

Energihandlerne har ifølge politiet skaffet sig en ulovlig profit for et trecifret millionbeløb.

Ifølge partner og advokat ved advokatfirmaet Tvc Lars Henriksen er det udsigten til eventuelle bøde- eller konfiskationskrav, der fører til, at politiet beslaglægger privat ejendom.

- Da sådan en sag jo godt kan være et længerevarende foretagende, beslaglægger man værdier. Det vil sige pengekonti, aktier, obligationer, selskaber og fast ejendom. Simpelthen for at sikre, at der er penge tilbage, hvis man bliver dømt, siger advokaten, der har ført nogle af de største sager om økonomisk kriminalitet i Danmark gennem de seneste 25 år.

Efter politiet træffer beslutningen om beslaglæggelse, bliver det tinglyst på ejendommen. Herefter er der ikke andre, der kan råde over den.

Politiet har dog ikke ret til at sælge boligen på tvangsauktion - i hvert fald ikke endnu.

- Det er et foreløbigt retsmiddel. Man kan ikke kræve penge, før en domstol har fastslået, at det er endt med et bøde- eller konfiskationskrav, siger Lars Henriksen.

Bor en familie i en beslaglagt ejendom, skal de heller ikke se sig om efter et nyt hjem lige med det samme.

- De bliver boende. Det er ikke sådan, at man smider nogen ud, siger advokaten.

Torsdag blev de otte energihandlere fremstillet ved grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her blev de varetægtsfængslet i fire uger.

Det er nu anklagerens opgave at bistå politiet med efterforskningen frem til næste retsmøde, hvor anklageren vil præsentere sagen for retten.

Her vil anklageren ifølge Lars Henriksen typisk vurdere, at de varetægtsfængslede skal sidde i fire uger mere.

- Når man har fået fire uger i sådan en sag her, kommer man ofte til at sidde noget længere, siger Lars Henriksen og tilføjer:

- Det kan sgu godt tage lang tid. Det er rigtig mange penge, det handler om i den her sag. Men man skal også passe på, at man ikke holder folk i varetægt længere end dét, man regner med, de kan få i straf, hvis de bliver dømt.

Ifølge Lars Henriksen kommer sagen om manipulation med energipriser til at trække i langdrag.

- Det er en ikke sag, der er færdig i år. Spørger du mig, vil jeg heller ikke sige, den er færdig næste år.

Det var en meget rørt politiinspektør, der søndag eftermiddag kunne fortælle, at den 13-årige bortførte pige var blevet fundet i live.

Lettelsen var stor. Naturligvis størst hos den 13-åriges familie, men uden tvivl også hos politiet. For den uopklarede Emilie Meng-sag har i mange år naget netop politiet i Sydsjælland, hvilket uden tvivl har skærpet viljen til at gøre det absolut yderste. Et dygtigt politi, der fik stor hjælp fra befolkningen, sørgede for, at bortførelsen ikke endte i den ultimative tragedie.

Politiet efterlyste i det dramatiske døgn videooptagelser fra biler, der havde været i området omkring Kirkerup. Og private optagelser var stærkt medvirkende til, at politiet kunne reagere så hurtigt og effektivt.

Men private må ikke systematisk overvåge offentlige områder. Derfor må overvågningskameraer i hjemmet og på virksomheder - med få undtagelser - også kun filme på egen grund og ikke ud på offentlig vej. Den nuværende lov tager ikke stilling til optagelser fra kameraer i biler, de såkaldte dashcams. Det bør der laves om på, så vi får en klar retsstilling på området. 

I dag bryder de fleste loven, når kameraerne, der overvåger ens hus, samtidig filmer ud på offentlig vej. Principielt ulovligt, men jo åbenlyst logisk, når hele skuret eller indkørslen skal med på billedet.

Dette skal vi gøre lovligt. En husejer - eller bilist - burde kunne optage sin grund eller sin færden i trafikken uden at overtræde nogen lov.

Til gengæld skal det være ulovligt at krænke andres privatliv og dele optagelser med andre end politiet.

Videooptagelser må ikke bruges i en diskussion med børnene, om de var hjemme til aftalt tid. Ligesom optagelser ikke må være et våben i en nabokrig eller bruges i en konflikt med skraldemanden.

Men når politiet efterlyser videoer, der kan redde liv. Eller hvis man fanger en tyveknægt på video, der stjæler naboens bil, så skal man med god samvittighed - og helt lovligt - kunne bruge disse optagelser og dele dem med politiet.

Dobbelt hypotetisk: Tænk sig, om dashcams i 2016 kunne have fanget den forbryder, der gjorde det ondeste mod Emilie Meng og hendes familie? Ja, måske kunne det have forebygget sidste weekends traumatiske bortførelse?