Jobcentrene har i mange år været genstand for debat og skældud. Da den den nye regering i december blev dannet, var det med en storstilet plan om at nedlægge jobcentrene en gang for alle.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen står i spidsen for den kommende reform, og hun har sagt ja til et interview på baggrund af Avisen Danmarks seneste artikler om syge borgeres møde med jobcentret.

Ministeren lægger ud med at forklare, at regeringens planer om at lukke jobcentrene skyldes to ting: At der er lavet alt for mange regler på Christiansborg og at de enkeltsager, der har været fremme, vidner om, at det nuværende system kan være "en frygtelig oplevelse" for borgerne.

- Det er både på baggrund af en række af de eksempler, du peger på, hvor vi kan se, at mødet mellem borger og system rammer ind og bliver en frygtelig oplevelse.

- Men det handler også om en erkendelse politisk af, at vi fra vores hånd har fået lavet en så kompleks lovgivning, at når indsatsen derude lykkes, så er det faktisk af og til på trods af den lovgivning, vi har spændt ud over systemet. Vi er politisk kommet til at lave så kompleks en lovgivning, at der skal ryddes op, og i det arbejde vil vi grundlæggende gerne nytænke hele indsatsen, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Avisen Danmark har de seneste par uger sat fokus på syge borgeres møde med jobcentret.

Blandt andet har avisen beskrevet, hvordan kræftramte Lena Jensen fra Vejle midt i sit kræftforløb pludselig blev vurderet til at være "klinisk rask" af jobcentret. En vurdering, som jobcentret ikke havde en læges ord for, men som betød, at hun fik stoppet sygedagpenge og blev flyttet over på et "jobafklaringsforløb" med en lavere ydelse.

Avisen har også blandt andet bragt frem, hvordan læger oplever, at deres faglige vurderinger bliver tilsidesat af jobcentret.

En undersøgelse fra Psykiatrifonden og Sind i 2019 viste, at mange langtidssygemeldte oplever at få det dårligere af kontakten med jobcenteret. Jobcentrets afgørelser forekommer uforudsigelige. Og mere end tre ud af fire har bekymringer for deres økonomi, for eksempel om de kan blive deres bolig.

Det er alt sammen noget, som ifølge ministeren gør et stort indtryk.

Hun understreger, at det for hende ikke handler om, at den enkelte medarbejder "gør noget forkert", men at rammelovgivningen "i den grad har brug for at blive gentænkt".

- Vi skal detailstyre mindre. Når jeg besøger jobcentre, beskriver medarbejdere i detaljer, hvordan hele indsatsen er fastlagt i loven. De har meget lidt frihed til at møde mennesket, der sidder overfor dem, ud fra det menneskes præmisser. Det skal vi gerne have større frihed til. Og i det hele taget skal det gerne ende i en større grad af værdighed, siger hun.

Regeringen har tegnet konturerne af reformen, som går ud på, at a-kasser og private aktører fremover skal spille en større rolle for at få kortidsledige i job, når jobcentrene er nedlagt.

Dem, som har "større udfordringer" med at finde job, skal fortsat håndteres af kommunerne. Regeringen vil frisætte både kommunerne og borgerne i form af færre regler og proceskrav fra Christiansborg, og så vil regeringen spare tre milliarder kroner på mindre bureaukrati.

Minister Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at større værdighed handler om, at man ikke oplever for eksempel "at blive sendt ud i arbejdsprøvninger midt i et alvorligt sygdomsforløb".

- Jeg sidder også og ser på måden, vi aktiverer på i dag. Der er mange borgere, der slæbes igennem unødvendige aktiveringer, hvor det ikke bringer dem tættere på et job. Det er jo hverken til gavn for den enkelte, men heller ikke for vores samfundsøkonomi, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Når regeringen vil frisætte både kommuner og borgere i et nyt system med færre regler, så er spørgsmålet, hvordan det vil påvirke borgernes retssikkerhed.

Som Avisen Danmark har beskrevet, omgjorde Ankestyrelsen sidste år knap hver fjerde påklagede sag om sygedagpenge. For fem år siden var det 16 procent, altså knap hver sjette.

Noget, som ministeren fortæller, at hun er opmærksom på og taler med kommunerne om.

- Jeg er meget opmærksom på, hvor alvorligt det er, når der er fejl i de her sager, og også fordi det kan jo betyde uendeligt meget for den enkeltes liv og hverdag.

- Jeg ønsker også fra min side at sørge for, at man ikke uforvarende kommer til at træffe forkerte afgørelser, fordi reglerne er for svære at gemmeskue.

En rapport fra Psykiatrifonden og Sind fra 2019 viser, at 63 procent af de sygdomsramte, der har været tilknyttet jobcentret i over et halvt år, oplever et sagsforløb præget af uforudsigelighed.

For ministeren viser det, at systemet i dag har fået "det værste fra begge verdener".

- Det synes jeg jo er paradoksalt, at det er den oplevelse, som folk har, når vi har det mest detaljeret beskrevne system nogensinde. Det vidner måske om, at det er blevet for komplekst og dermed alligevel for svært at gennemskue. Så vi har fået det værste fra begge verdener i virkeligheden. Vi har både detailstyring og uigennemsigtighed for, hvad der kommer til at ske, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Beskæftigelsesministeren anerkender dog, at frisættelsen rejser en række dilemmaer om, hvorvidt borgerne så mister forudsigelighed og retssikkerhed.

- Det er jo faktisk et af de helt store spørgsmål, hvor vigtigt det er, at alt foregår helt ens i hver eneste kommune. Eller om vi mere skal have plads til, at den enkelte medarbejder bare bruger sin faglighed, så borgerne kan være sikre på at blive mødt med en større grad af frihed og værdighed. At hver eneste samtale skal foregå ens overalt i landet, er jeg altså lidt mindre optaget af.

- Og ja, det rejser en masse dilemmaer at begynde at fjerne regler og begynde at frisætte den enkelte indsats. Det rejser en masse dilemmaer, men jeg tror, vi er nødt til at have mod til at gå rimelig åbent ind i de diskussioner. Fordi det er jo tydeligt, at det vi har i dag, i hvert fald manges vedkommende ikke fungerer optimalt, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hvilke dilemmaer er det, du ser?

- Jamen, hvis ikke det foregår ens i alle kommuner, mister vi så noget forudsigelighed? Hvis ikke det står fuldstændig klart, hvad det er, hvad enkelte borgere skal mødes med, hvad så med retssikkerheden? Og min pointe er bare, at det hverken er forudsigeligt, eller vi har styr på retssikkerheden i alt for mange tilfælde i dag.

Noget, som også har skabt offentlig debat, er den store forskel på borgernes og politikernes vilkår, hvis man rammes af alvorlig sygdom.

Mens vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) med sin sygemelding den 6. februar har kunnet tage ubegrænset orlov fra Folketinget med fuld løn, er almindelige borgere underlagt helt andre vilkår.

For eksempel ville den kræftsyge Lena Jensen fra Vejle ønske, at hun kunne få fred fra jobcentret under sin kræftbehandling, ligesom hendes læge også har efterlyst. Lena Jensen vil gerne tilbage og arbejde, når hun kan, fortalte hun i artiklen i Avisen Danmark.

Ane Halsboe-Jørgensen anerkender, at der for borgerne er bygget et omfattende "kontrolsystem" op.

- Vi er nødt til at tænke os om i forhold til at have bygget et meget stort kontrolsystem op, der koster rigtig mange penge. Jeg tror på, at mennesker grundlæggende gerne vil arbejde.

Hvilke proceskrav og regler, som regeringen vil præcist fjerne, vil ministeren dog ikke blive konkret på endnu.

- Jeg vil rigtig gerne, at vi får det belyst mere grundigt, og derfor er jeg også lidt varsom med at foregribe, hvad konklusionen bliver ned på de enkelte proceskrav. Men at vi skal have færre af dem, det er jeg i hvert fald sikker på.

Kommer regeringen til at have fokus på, at man som borger skal have lov til at være syg, når man er syg?

- Det er en helt central del af den diskussion, vi skal i gang med, og jo også noget af det, der ligger i værdighed. Der er mange gråzoner i det her, fordi der er også masser af mennesker på vores arbejdsmarked, der bærer rundt på en sygdom og stadig kan gå på arbejde. Det er jo ikke sådan, at hvis du fejler noget, så er du uarbejdsdygtig som en sort/hvid betragtning.

- Men der har været eksempler fremme, hvor man jo tydeligvis ikke har ramt den rette balance, og det er meget vigtigt for mig, at vi bliver bedre til det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Det billigste lån med fast rente er på vej ud sammen med andre populære lån.

Det er lånet med 10 års løbetid og en rente på -0,5 procent, der er tale om.

Og det skyldes, at realkreditinstitutterne i år skifter serier, som de gør hvert tredje år. Det sker, fordi investorerne har brug for at vide, hvornår de senest får deres penge igen.

Det seneste serieskift fandt sted 1. oktober 2020 og løber frem til 31. september 2023.

I de tre år har realkreditinstitutterne benyttet de samme obligationer, når de har udstedt nye realkreditlån - dog med respekt for de udsving, der har været undervejs.

For danske boligejere betyder serieskiftet, at de nuværende fastforrentede obligationer lukker 30. september i år. Dog vil der i god tid åbne nye obligationer som erstatning.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, peger på, at et 10-årigt lån benyttes af dem, der har en solid privatøkonomi.

- Det kan f.eks. være i familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og hvor det økonomiske råderum er blevet væsentligt større end familiens nødvendige forbrug. Her kan der være et ønske om at nedbringe noget af gælden, inden man går på pension, for en lav gæld er det samme som en lav ”husleje”, og det er noget alle pensionister sætter pris på, siger hun.

Hun fortæller herudover, at 10-årige lån også ofte er populære hos danskere, som vælger et tillægslån.

- Derudover er de 10-årige lån også populære i de tilfælde, hvor boligejeren ønsker en hurtig afvikling på gælden. Det kan f.eks. være i forbindelse med et bilkøb, hvor det er fordelagtigt, at gælden er væk, inden bilen har mistet sin værdi, eller ved udskiftning af køkken og bad, der heller ikke varer evigt. De benyttes også til energirenoveringer, hvor den efterfølgende besparelse på varmeregningen gør det mere overkommeligt at afdrage gælden hurtigt, siger hun.

Hun peger herudover på, at denne form for lån ikke er særlig udbredte i forbindelse med bolighandler, da det kræver en solid pengepung at afdrage en bolig på kun 10 år.

Hos Nordea Kredit forventer man ikke, at de 10-årige lån vil blive populære igen, når vi nærmer os serieskiftet.

- Lige nu er kursen lav, og det forventer vi ikke ændrer sig i de kommende måneder. Det afspejler, at investorerne er villige til at købe en obligation, hvor de ved at renten er på -0,5 pct. eller 0 pct. de næste 10 år, uden at blive kompenseret på anden vis, siger Lise Nytoft Bergmann.

Antallet af butikstyverier er eksploderet de seneste år.

Og det presser i høj grad de danske købmænd, som ugentligt er udfordret af kunder med lidt for lange fingre.

I Holstebro oplever købmand Lars Svejgaard problemer med både børn, unge og voksne, der slipper afsted med varer, de ikke betaler for. Her har den mest ihærdige tyv været på spil 20 gange og stjålet for i alt 30.000 kroner.

- Det er et kæmpe problem. Jeg fanger ret mange butikstyve herude. Jeg bruger meget tid på det, fordi jeg synes, det er så uretfærdigt. Jeg arbejder fra morgen til aften hver eneste dag, og så irriterer det mig, at nogen kommer og ødelægger det, fortæller han til Dagbladet Holstebro  Stuer.

Og netop derfor har han i udvalgte perioder en mand siddende, som udelukkende holder øje med butikkens overvågningskameraer, hvor han i snit fanger mindst én person om ugen.

I første kvartal af 2023 blev der anmeldt næsten 6000 butikstyverier efter korrigering af sæsonudsving. Det svarer til en stigning på ni procent i forhold til kvartalet før. Antallet af butikstyverier har været markant stigende siden 2021.

Forklaringen kan blandt andet ligge i, at butikkerne er blevet bedre til at opfange og anmelde tyvene, men også at inflation og energikrisen har presset flere danskere til at søge ud i kriminelle alternativer.

I Holstebro går købmand Lars Svejgaard med tanken om at ansøge om at få tilladelse til at sætte intelligent overvågning med ansigtsgenkendelse op, så han kan opsnappe billeder af tyvene og undgå, at den samme tyv kommer på besøg flere gange.

Det er endnu ikke sikkert, at han kan få lov til at benytte denne form for teknologi, fordi det kan gå på tværs med GDPR-loven for private virksomheder.

Professor i forvaltningsret og digitalisering ved Det Juridiske Fakultet, Hanne Marie Motzfeldter, vurderer dog, at der kan være gode muligheder for, at sådan en ansøgning vil blive godkendt.

- Jeg har ikke hørt om købmænd, der har søgt om tilladelse, men det skyldes måske lige så meget prisen på den nye teknologi. Men jeg kender Brøndby Stadion-sagen. Her har man fået lov til at liste alle, der er i karantæne, og når der så kommer nogen af dem, der har det, og som prøver på at komme ind, genkendes de af kameraerne, men alle andre ansigter affotograferes ikke. Man kan sige, at det ville man også kunne gøre med butikstyvene - sætte dem i karantæne og liste dem, siger hun.

I Kolding har souschefen Rasmus Hansen i en af byens Superbrugsbutikker helt opgivet at anmelde butikstyverier - mest af alt fordi han ved flere lejligheder har oplevet, at politiet ikke betaler sig.

- Det kan simpelthen ikke betale sig at anmelde butikstyverier. Politiet virker mere eller mindre ligeglade, og det har ingen konsekvenser, for dem vi anmelder. Vi bruger enorme ressourcer på anmeldelser, som alligevel sjældent bliver til noget - og så er det altså nemt at være butikstyv, fortæller han til JydskeVestkysten.

Han peger herudover på, at en anmeldelse kræver mere end bare en opringning til politiet, men også tilbageholdelse, fremvisning af ID, billeder til politiet og gennemgang af videomateriale.

Den opfattelse står Rasmus Hansen ikke alene med. En række af byens købmænd, uddelere og butiks- og souschefer, som JydskeVestkysten har talt med, fortæller nemlig samme historie.

Hos Sydøstjyllands Politi, hvor Rasmus Hansen har henvendt sig, fortæller politiet i et skriftligt svar, at man tager butikstyverier alvorligt.

Her peger de på, at butikstyverier prioriteres "med øvrige sagsområder", og at man opererer indenfor de rammer, som lovgivningen tillader. De fortæller herudover, at det kun er i meget sjældne tilfælde, hvor politiet foretager en anholdelse i sager om butikstyveri.

I 2016 blev en dansk sygeplejerske dømt skyldig i tre mord og et drabsforsøg på patienter på Nykøbing Falsters Sygehus.

Hun blev blandt andet også dømt for at have givet sin datter stærk sovemedicin, og dommen i byretten lød på livsvarigt fængsel. I 2017 ændrede Landsretten dommen til 12 års fængsel for fire drabsforsøg.

En sygeplejerske. En omsorgsperson - uddannet og ansat til at passe på svækkede og forsvarsløse patienter - havde forvandlet sig til en bøddel. Det var uhørt og rædselsvækkende at opdage, at hun havde sprøjtet dødbringende cocktails af morfin og stesolid ind i patienters årer.

Mange husker sikkert sagen. Hvis ikke, er der nu lejlighed til at få den opfrisket i Netflix' nye danske drama-serie "Sygeplejersken".

Serien er et langt stykke ad vejen tro mod den virkelige historie og tro mod intentionerne i sit forlæg: Bogen af samme navn, som er skrevet af journalisten Kristian Corfixen.

I serien er hovedfokus ikke på den morderiske sygeplejerske, men på hendes nære kollega, som sammen med sin overlægekæreste - efter lang tids mistanke - endte med at få samlet så mange beviser, at de kunne kontakte politiet.

Det er et klædeligt valg, som giver os mulighed for at lære noget. Hvilket også var en vigtig grund til, at Corfixens skrev sin bog.  Han ville give os et faktuelt og oplyst grundlag at diskutere sagen på i håb om at undgå gentagelser.

Hvordan kunne det ske?

For den dømte sygeplejerskes vedkommende kredser serien om et opmærksomhedsmotiv. At hun bragte patienternes liv i fare for at kunne fremstå som en dygtig helt, når det bagefter indimellem lykkedes hende at genoplive dem under stort drama.

Og hvorfor greb ingen ind?

Gennem kollegaen mærker vi, hvor svært det er at tro på onde hensigter i et system bygget til omsorg. At gå alene rundt med en mistanke, mens ens patienter uventet dør om ørene om en. Hvor ubehageligt det er at mistænke sin ellers gode kammerat.

Vi må indse, at tillid er godt, men at kontrol kan vise sig bedre - for eksempel af indholdet af et medicinrum. At systemer har det med at lukke sig om sig selv, fordi det er nemmere at finde på bortforklaringer og kassere en ubehagelig mistanke end at give den en chance: At tænke det ellers så utænkelige.

Det er ikke den klassiske og actionfyldte Hollywoodvej og indrømmet: Jeg får indimellem spat af, at kollegaen er så længe om at gribe til handling. Hvorfor bøjer hun nakken overfor en tonedøv chef? Hvorfor råber hun ikke højere, konfronterer og løber på gangene? Hun er irriterende langsom.

Men det er hun netop, fordi de færreste af os i virkeligheden er nervestærke helte. Vi er mere tilbøjelige til at tvivle på os selv - velvidende, at virkeligheden langt fra garanterer retfærdighed, hvis vi vover at sætte alt på ét bræt.

"Sygeplejersken" brillerer med flotte skuespilpræstationer. Ikke mindst fra de to hovedpersoner: Josephine Park som sygeplejersken og Louise Bernth som hendes stigende mistænksomme kollega.

Den er flot fotograferet. Kameraerne samler på det æstetiske og stillestående og skildrer Nykøbing Falster benhårdt som et gråt, håbløst og sammenspist samfund med usunde, storrygende og fordrukne lokale.

Det firkantede blik på "udkantsdanmark" har serien lov til at have, da den ikke er en dokumentar.

Omvendt kalder den - som en dokumentar - alle sagens implicerede ved deres rigtige navne. Det er et unødvendigt greb, der også er med til at forstærke et indtryk af, at alt og ikke mindst alle er skildret i overensstemmelse med den fulde sandhed.

Vil man have præcist styr på fakta, er der ikke andet at gøre end at læse Corfixens bog. Den er ovenikøbet spændende.

Netflix fra 27. april. 4 afsnit a 43-54 min. Hovedforfattere Dorte W. Høgh, Kasper Barfoed. Instruktion: Kasper Barfoed. Medvirkende bl.a. Josephine Park, Fanny Louise Bernth, Peter Zandersen, Amalie Lindegård og Dick Kaysø. Baseret på bogen "Sygeplejersken" af journalist Kristian Corfixen.