Penge: De seneste ugers bankuro og finansiel ustabilitet kan blive en fordel for de danske bankkunder. De danske banker har netop nu en særlig stor interesse i at signalere stabilitet og høj troværdighed, og en af de oplagte måder at vise det på er via de renter, som de giver deres kunder.

Et kig ned over de danske bankers renteniveauer på hjemmesiden Mybanker viser meget tydeligt, at der er stor forskel på, hvor høj en rente du kan få for at have dine penge stående i banken. Forskellen på top er bund ligger nemlig mellem 0 til 3,2 procent i rente hos de danske banker.

Det betyder at, hvis du er en af dem, der lige nu får ingen eller meget lav rente på de penge, du har stående i banken, så får du formentlig for lidt ud af din bank, lyder det fra Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Jeg synes, det er en tynd kop the, vi ser serveret af bankerne lige nu. Der bliver ikke givet meget ved dørene. Kigger vi modsat på de renter bankerne har, når de låner dig penge, så er de steget meget voldsomt, siger han og uddyber.

- Det er også derfor, at bankernes regnskaber ser så flotte ud. De tjener gode penge på de penge, de låner os, men de giver ikke meget for de penge, vi har stående.

En af årsagerne til at helt almindelige bankkunder ikke bliver tilbudt højere renter af deres bank, er ifølge Morten Bruun Pedersen manglende konkurrence. Konkurrence og Forbrugerstyrelsen har nemlig af flere omgange peget på, at konkurrencen blandt banker kunne være bedre.

- Du kan dybest set ikke fortænke din bank i, at den gør, hvad den kan for at tjene så mange penge som muligt, for når konkurrencen ikke fungerer, så vil alle virksomheder gøre, hvad de kan for at tjene flere penge, siger han.

Set i lyset af den bankuro vi ser lige nu, hvor det er blevet ekstra vigtigt for mange banker at signalere stabilitet, så er det med andre ord et oplagt tidspunkt for de danske bankkunder at kræve noget mere af deres bank. Det gælder både i forhold til de penge, du har stående i banken, men også i forhold til de penge du skylder væk.

- Man gør både sig selv og samfundet en tjeneste, hvis man forhandler sin rente. Det vil sætte skub i konkurrencen, men det vil også være langt bedre for den enkelte bankkundes økonomi, siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

- Du skal bruge bankmarkedet lige nu til din egen fordel. I den her situation, så synes jeg, man skal prøve at få forhandlet renten op på 3-4 procent. Som kunde kan du godt sætte ambitionerne rimeligt højt, siger han.

Til gengæld skal du ikke være blind for din egen status i banken. Hvis du er en god bankkunde med et stort engagement i banken, og du betaler dine ting til tiden, så står du godt i en forhandlingssituation. Har du modsat et lille engagement eller problemer med at få din økonomi til at hænge sammen og overholde dine faste betalingsaftaler, så står du langt svagere.

- Hvis ikke du er en "god" bankkunde, som din bank kan se en stor værdi i at have, så vil jeg klart anbefale, at du i stedet bruger dine kræfter på at forbedre din økonomi og blive en god bankkunde. Så kan du gå ind og forhandle med din bank, når det er på plads, siger Morten Bruun Pedersen.

Derudover skal du være opmærksom på, hvor lang tid din bank vil have, at du binder dine penge til banken mod at få en højere rente.

- Du skal være opmærksom på de vilkår og gebyrer, der følger med en ny renteaftale. Hvis din bank vil have, at du skal binde dine penge i to år, og du pludselig står og skal bruge dem efter et enkelt år, så kan det blive dyrt at få adgang til dine penge igen, lyder rådet fra Morten Bruun Pedersen

Uanset om du har planer om at tage en tur i banken og forhandle dig til en højere rente, så kan der være højere renter på vej til de danske bankkunder.

Selvom stemningen i den danske finansverden er anderledes rolig end den eksempelvis er i USA, så skæver bankdirektørerne alligevel til, hvor meget kunderne trækker på deres konti. Det skriver Børsen.

- Bankerne ser på indlån som en styrke i øjeblikket. Hvis markedet bevæger sig i en sådan retning, at de er nødt til at hæve deres renter for at beholde deres indlån, så vil de fleste bankdirektører være villige til at kigge på det, fortæller Nicholas Rohde, ejer af Bankresearch og Niroinvest, der dog kun forventer mindre forhøjelser.

Når du alligevel er i gang med at gennemgå dine aftaler med banken, så skal du også være opmærksom på, at der er andre og ofte bedre alternativer til at have dine frie midler stående i banken, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk og Morten Bruun Pedersen.

- Selv hvis du får forhandlet en rente hjem på 3-5 procent, så står vi stadig med en gennemsnitlig inflation på 6-8 procent. Det udhuler din købekraft, og dermed står dine penge i banken og mister værdi, siger han.

Morten Bruun Pedersen har derfor flere gode råd til, hvad du i stedet kan gøre med dine penge.

- I den situation vi står i lige nu, vil jeg se på, om det giver mening at energi-renovere din bolig. Alle besparelser på udgifter til energi er penge tjent, og det kan give dig flere penge hver måned end en højere rente på dine indlån, siger han.

- Når det kommer til aktieinvesteringer, så behøver du jo heller ikke løbe skrigende væk, fordi der er nogle banker, der har det svært i USA og i Europa. Du kan derfor sagtens overveje at investere dine penge i nogle billige ETF (børsnoterede pulje af aktier, red) eller fonde med en stor spredning, og så have det lange lys på. Så kan det også være en bedre forretning.

Her understreger Morten Bruun Pedersen dog, at hvis du skal bruge dine penge inden for en kortere årrække på 2-4 år, så skal du ikke investere dem i aktier. Der er det trods alt bedre at lade dem stå i banken.

Vil du have mere sikkerhed for dine investerede penge, så er det også en mulighed at købe danske statsobligationer. Med dem følger en rente, og de obligationer går kun tabt, hvis den danske stat går bankerot, hvilket er tæt på usandsynligt.

De seneste fem år har to unge kvinder mistet livet i et meget trafikeret kryds på Ringvejen i det vestlige Aarhus.

Derfor har det blandt aarhusianerne fået tilnavnet "dødskrydset" - ikke mindst fordi de hver dag oplever hensynsløse bilister køre over for rødt i krydset mellem Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Aarhus V.

- Det er i hvert fald ikke et kryds, hvor man kan tage det grønne lys for gode varer, for ofte fortsætter et par bilister over for rødt, siger cyklist Mie Øhlenslæger til Århus Stiftstidende på vej hjem fra arbejde.

Aarhus Kommune har for længst bedt Rigspolitiet om at få bevilliget rødlys-kameraer, som kan filme nummerpladerne på de trafikanter, der kører over for rødt - i håb om at gøre området mere sikkert for både fodgængere og cykellister.

Men krydset i det vestlige Aarhus står endnu uden kameraer.

Til Århus Stiftstidende og Aarhus Kommune har Rigspolitiet ad flere omgange begrundet forsinkelsen med "omorganisering".

Herudover har Rigspolitiets it-direktør, Stig Lundbech, tidligere til TV2 Østjylland forklaret, at der er mangel på ansatte med de rette it-kompetencer, og at forsøget derfor ikke er kommet i gang.

Et svar som nu får borgmesteren i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), til at gøre endnu et forsøg på at få sat rødlys-kameraer op.

- Vi har endnu engang henvendte os for at appellere til, at ministeriet prioriterer de nødvendige ressourcer til at få gennemført projektet. Vores aktuelle tal viser med al ønskelig tydelighed, at der et alvorligt problem – og at der må gøres noget nu.

- Rødkørselskameraerne kan i krydset være en del af løsningen til at indskrænke vanvidskørsel. Det er samtidig vigtigt at opfordre til, at trafikanterne strammer op og overholder færdselsreglerne, inden der sker flere dødsulykker, siger borgmesteren.

Et forsøg, som Justitsministeriet og Transportministeriet for to år siden besluttede at sætte i værk, men som endnu ikke er kommet i gang.

I et skriftligt svar udtaler justitsministeren, at han til fulde kan forstå frustrationerne over, at kameraerne endnu ikke er kommet op.

- Rigspolitiet arbejder på at prioritere politiets mange it-projekter, og når det arbejde er færdigt, vil jeg drøfte med partierne bag politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale, hvordan vi kan løse problemet med politiets it-portefølje, skriver Peter Hummelgaard (S).

Aarhus Kommune kan ikke selv opsætte kameraer, da det er en politiopgave at udskrive bøder og retsforfølge bilister, der bryder færdselsloven.

Den 6. oktober 2020 og den 30. maj 2018 mistede to unge kvinder livet i vejkrydset i det vestlige Aarhus.

I begge tilfælde blev de ramt af bilister, som kørte over for rødt og med en hastighed højere end det tilladte.

Og det har fået aarhusianerne, som befærder sig i og omkring området, til at kigge sig en gang ekstra over skulderen.

- Ja, jeg ser bilister køre over for rødt. Så man kan ikke stole på det grønne lys. Derfor tør jeg heller ikke sende min søn på 11 år til Netto, hvis vi mangler en enkelt ting. Det kunne jo ellers være godt at kunne give ham den opgave, men det tør vi ikke, fortæller Jon Möller, der på vej over krydset for at handle i Netto med sine to børn.

Mie Øhlenslæger var samme dag i marts på vej hjem fra arbejde på cykel gennem dødskrydset, hvor hun oplevede en bilist køre over for rødt.

- Der holdt en anden cyklist til venstre for mig, og da der blev grøn begyndte hun at køre ud, og jeg skulle lige til at træde i pedalen, da en fodgænger råbte "pas på", mens en bil fra syd fortsatte over for rødt lys. Heldigvis nåede kvinden ved siden af mig at bremse, så der ikke skete noget, fortæller hun, da avisen møder hende i samme kryds to dage senere.

Rådmand i Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, tøver ikke med at kalde det, der foregår i krydset, for vanvidsbilisme, og påpeger vigtigheden i projektet, fordi det kan gavne andre kommuner i landet, der oplever problemer med hasarderede bilister i specifikke kryds.

- Tallene efterlader ingen tvivl. Det er stærkt problematisk, at vi ikke er kommet i gang med et forsøg, hvor vi forhåbentlig kan høste værdifulde erfaringer, som kan bruges i både det pågældende kryds og andre steder i landet, så vi kan få øget trygheden og færdselssikkerheden, siger han.

For cirka tyve år siden indførte Tyskland pant på deres øl- og sodavandsdåser i et forsøg på at skåne naturen mod pantløse dåser, der blev smidt væk i naturen - men ikke i hele Tyskland. Det blev nemlig besluttet, at emballage til eksport skulle undtages for denne regel for ikke at lamme tysk eksport.

Derfor blev Slesvig-Holsten og andre grænseregioner fritaget for pant.

Det blev startskuddet til en heftig og årelang strid om pant og manglen på samme ved den dansk-tyske grænse. Den manglende pant i Slesvig-Holsten har gennem flere årtier skabt fortvivlelse blandt danske købmænd og i dansk erhvervsliv og blandt miljøforkæmpere i både Danmark og Tyskland.

Desuden har danske politikere i løbet af årene forsøgt at få en aftale med Tyskland på plads for at gøre en ende på bekymringerne.

Allerede i 2015 underskrev Danmark og Slesvig-Holsten en aftale om en pant-ordning. Den aftale blev dog af flere danske politikere anset for at være virkningsløs og blev af den daværende SR-regering sat i bero på grund af Dansk Erhvervs klage til EU-Kommissionen.

Sidenhen har sagen af flere omgang været i EU. Den ventes endeligt afgjort denne sommer, når EU-Kommissionens domstol skal tage stilling til, om den vil imødegå den klage over reglerne, som Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening har sendt til EU.

Hvis de danske organisationer taber sagen, kan det have konsekvenser for både natur, dyr og mennesker. På denne liste får du overblik over konsekvenserne.

"Et sted i Chile går en yngre kvinde rundt og lever sit liv. På et tidspunkt har hun tilmeldt sig som stamcelledonor - velvidende at sandsynligheden for, at der nogensinde bliver brug for lige præcis hendes stamceller, er utrolig lille."

En kræftsyg borgmester er hovedpersonen i en af ugens bedste nyhedshistorier. Det danske register for stamcelledonorer er eksploderet. Og det er Michael Zieglers skyld - eller rettere fortjeneste.

Høje-Taastrups konservative borgmester blev i efteråret langtidssygemeldt. Det, som han gik til lægen med og troede var en lungebetændelse, viste sig desværre at være akut leukæmi, en alvorlig form for blodkræft som ofte udvikler sig hurtigt.

Den 2. februar delte Michael Ziegler et billede fra sygehuset og en tilhørende tekst med overskriften: Min redning: 2 brugbare donorer ud af 30 millioner!

Med et drop-stativ i hånden, et fast blik bag brillen og en livsbekræftende mimik deler Michael Ziegler historien om et mirakel - og en kvinde fra Chile. Ud af 30 millioner i det internationale stamcelleregister, så er der lige præcis to, der matcher hans vævstype. Den ene lidt bedre end den anden.

Meget negativt kan man sige om Facebook og sociale mediers måde at have infiltreret, hvis ikke ligefrem inficeret, det moderne liv på. Men det er heldigvis ikke mørkt og trist det hele.

Michael Zieglers opslag og den efterfølgende påvirkning af indtil videre 13.000 danskere er en sand solstråle-fortælling.

På en normal måned melder omkring 6-700 danskere sig som stamcelledonor. I februar og i kølvandet på Zieglers opslag er tallet tyvedoblet. 13.000 er blevet inspireret og har meldt sig. 13.000! Mit gæt er, at det tal bare vil blive mangedoblet den kommende tid. Snebolden ruller.

Det er utrolig nemt og ukompliceret at melde sig som stamcelledonor, hvormed man kan ændre livet og fremtiden for et uheldigt menneske et sted i verden - måske så langt væk som Chile. Og det er dig eller mig, der kan være dét mirakel.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg bliver nødt til at melde mig. Og måske jeg i samme omgang også lige følger op på, om mine data i det danske donorregister er opdateret med det, jeg rent faktisk tænker i dag - og ikke bare tænkte engang.

Nyheder, der på den måde som Michael Zieglers historie på en ellers trist baggrund kan inspirere og få mennesker til at handle og forandre verden, er blandt nogle af mine favoritter. Som medie skal vi ikke kun kigge magthaverne efter i sømmene og løfte gulvtæpper, hvor gulvet er bonet. Vi skal også inspirere og bygge bro mellem mennesker, der allerede gør en forskel, og alle dem, der kan komme til at gøre en forskel.

Michael Ziegler sætter selv ydmygt ord på, hvad hans historie har sat i bevægelse.

- Jeg er selvfølgelig stolt over det, fordi jeg på en eller anden måde har bidraget til det. Men æren er ikke min alene, for det handler også om, at der er rigtig mange, der har grebet bolden og delt min historie om min chilenske donor. Det har vækket noget i folk, at man skulle helt til Chile for at finde en donor, der passer til mig, fortalte en borgmester i bedring tirsdag lytterne på Radio4.