Det kom som et chok, da Jakob Ellemann-Jensen den 1. februar fortalte, at han havde været forbi Rigshospitalet efter at have fået et ildebefindende.

Der gik dog en endnu større chokbølger gennem det politiske miljø - og især Venstre - da partiformanden, vicestatsministeren og forsvarsministeren en lille uges tid senere måtte trække stikket og tage på sygeorlov på ubestemt tid.

- Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke både være far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden, skrev Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

Torsdag betød Ellemanns sygemelding, at statsminister Mette Frederiksen (S) var nødt til at lave en rokade i regeringen, så Troels Lund Poulsen (V) fremover kun skal være forsvarsminister, mens Venstres formand for Region Syddanmark og partiets næstformand, Stephanie Lose, rykker ind på ministerholdet som minister uden portefølje og fungerende økonomiminister.

Men hvor stiller Jakob Ellemann-Jensens fortsatte sygeorlov Venstre og regeringen? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et overblik over de tre mulige scenarier, der er for Jakob Ellemann-Jensens og Venstres fremtid:

Interview: Der landede lidt af en bombe i dansk politik torsdag morgen, da Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og partiets næstformand, Stephanie Lose, meldte ud på Facebook, at sidstnævnte nu skal være fungerende økonomiminister i den danske SVM-regering.

Jakob Ellemann-Jensen har den seneste måneds tid været sygemeldt med stress fra sit job som forsvarsminister, og derfor har partifællen Troels Lund Poulsen passet opgaverne i både Forsvarsministeriet og Økonomiministeriet.

Partiledelsen har nu vurderet, at Lund Poulsen kun skal dedikere sig til rollen som forsvarsminister, og derfor træder regionsrådsformand i Syddanmark, Stephanie Lose, i stedet ind som fungerende økonomiminister. Avisen fangede hende på en telefonforbindelse kort tid efter, at den store nyhed var ude.

- Det er en særlig situation at blive minister i en midlertidig periode på baggrund af Jakobs fravær. Men når vi nu er i denne situation, glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet, siger Stephanie Lose.

Hvor længe har I drøftet det her, og hvornår blev beslutningen taget?

- Det er sket i løbet af ugen, og beslutningen er taget på bagkant af drøftelser, som Troels Lund Poulsen og jeg har haft med Jakob. På baggrund af de drøftelser har Jakob bedt mig om at løse den her opgave.

Du er selvfølgelig næstformand i Venstre og har varetaget formandsopgaverne på det seneste, mens Ellemann har været sygemeldt. Men hvorfor er det lige dig og ikke en partifælle, som allerede er på Christiansborg, som nu skal være minister?

- Først og fremmest kender jeg arbejdet i Venstre indgående, og så kommer jeg selv med nogle erfaringer og kompetencer fra de opgaver, jeg har løst gennem årene - blandt andet fra forhandlinger på vegne af Danske Regioner. Samlet set har det været vurderingen, at det gav god mening, at jeg skulle træde til.

Har du nogen idé om, hvor lang tid det kommer til at vare?

- Der er ikke sat tidshorisont på, og det skal man altid være varsom med i disse situationer. Så jeg løser opgaven, så længe der er brug for mig. Når der ikke længere er det, glæder jeg mig rigtig meget til at komme tilbage til Region Syddanmark.

Hvad kommer det her til at betyde for arbejdet i regionsrådet, som du nu tager orlov fra?

- Der er en rigtig stærk samarbejdskultur i regionsrådet i Syddanmark, så jeg er helt tryg ved, at de gode kræfter på tværs af partierne kommer til at løse opgaverne.

Er det her et skridt nærmere mod, at du rykker til landspolitik i stedet for regionspolitik?

- Nej, sådan kan man ikke tolke det. Det her er mig, der løser en opgave i en periode, fordi mit parti har brug for det, og jeg glæder mig til at vende tilbage til Syddanmark.

Hvad nu hvis Ellemann ikke vender tilbage til politik?

- Jamen, Jakob vender tilbage. Venstre har en formand, og han skal bruge tid på at blive rask, og så vender han tilbage.

Men det må være noget, I drøfter. Der er vel en plan for, hvad der skal ske, hvis han ikke vender tilbage?

- Nej. Det er sådan, at Jakob vender tilbage. Han er syg, og han har brug for tid til at blive frisk og rask. Når han er blevet det, vender han tilbage. Mens vi venter på det, er det her vores bud på, hvordan vi løser opgaverne.

Du har ved flere lejligheder afvist at gå ind i landspolitik. Det er klart, at Ellemann er syg, og det kan vi alle forstå - men hvad er det, der gør, at du har takket ja til det her nu?

- Det er åbenlyst for alle, at det her er en særlig situation for Venstre, og det er afgørende, at vores opgaver bliver løst. Jeg har en særlig forpligtelse til at stå til rådighed og hjælpe med at løse de opgaver.

Hvilke opgaver skal du kaste dig over i Økonomiministeriet?

- Jeg skal løse de opgaver, der ligger. Allerede i næste uge skal jeg til Bruxelles til møde med alle landenes finansministre. Derudover kommer jeg til at involvere mig i hele regeringens arbejde, så det vil også være en væsentlig prioritering fra min side at få det samlede arbejde til at glide.

Det er vel et ministerium, som ligger nogenlunde til højrebenet for dig, eller hvordan ser du selv på det?

- Økonomi er jo i hvert fald ikke fremmed for mig, så det er jeg ret tryg ved. I forhold til regeringsarbejdet er det klart, at jeg kommer til at trække på den erfaring, jeg har med at få store, komplekse sager til at glide i dagligdagen, siger Stephanie Lose.

Fra udgangen af marts vil det danske varslingssystem også omfatte de flestes mobiltelefoner. De vil give en høj, intens metallisk alarmlyd med korte pauser fra sig i de tilfælde, hvor landet eller områder i landet rammes af ulykker og grusomheder til fare for befolkningen.

De vil ikke bare give lyd, de vil også give en tekstadvarsel, der fortæller, hvad der er sket, og hvad man skal gøre: F.eks gå inden for eller søge væk, hvis en brand med giftig røg er brudt ud i nærheden.

- Det er en ny og ekstra varslingsmulighed, som nu kan tages i brug og dermed bidrage til, at katastrofevarslingen i Danmark bliver hurtigere og bedre, siger Lars Aabjerg Pedersen, der er
kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen.

Varslingen på mobiltelefonen er således et supplement, ikke en erstatning af de hidtidige beredskabsmeddelelser og katastrofealarmens sirenelyd, eller varslingssirenen som den hedder på fagsprog i Beredskabsstyrelsen.

Den lyd kender mange ældre mennesker som en hverdagsrutine i krigens tid, lidt yngre husker den fra ugentlige afprøvninger, mens de, der er født efter 1994, kender den fra den årlige test, første onsdag i maj.

Den nye telefon-varslingsalarm vil efter planen også blive testet første onsdag i maj hvert år. Ellers vil ingen mærke til den i noget større omfang.

- Den skal tages i brug efter samme forskrifter, som vi kender fra de hidtidige varslingssystemer, altså ved virkelig alvorlige og farlige hændelser. Det varierer meget, hvor tit det sker, men i gennemsnit en håndfuld gange om året vil det formentlig ske, at nogle bliver varslet om en alvorlig situation, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Disse situationer omfatter en bred vifte at ulyksaligheder, der kan vælte ned over os - atomkrig og naturkatastrofer for nu også at medtage det ultimativt skrækkelige, ildebrande med farlig røgudvikling, forurening, kemikalieudslip med videre.

En varsling vil i den slags tilfælde blive udsendt af politiet udsender, efter at en  indsatsleder på et givent ulykkessted har vurderet farligheden.

Det er ikke alle telefoner, der er teknisk tilstrækkeligt opdaterede, til at kunne modtage disse varslinger, men op mod 90 procent af alle danskere, vil på denne måde kunne modtage varslingerne, lyder vurderingen i Beredskabsstyrelsen.

Ingen skal tilmelde sig alarmordningen eller hente en app. Varslingerne vil indløbe helt automatisk via et elektronisk system, der ikke skal forveksles med sms og i øvrigt ikke kan besvares.

Modtagerne er ukendte for myndighederne, da varslingerne udsendes via mobilmaster i de områder, der er ramt af en katastrofesituation, og kun til de telefoner, der er i de pågældende områder, så folk i Helsingør ikke bliver jaget indendørs på grund af en brand med giftig røg i Hobro.

Det nye varslingssystem har et navn, der meget upraktisk kun kan staves med store bogstaver: S!RENEN. I Beredskabsstyrelsen synes de, det er mægtig smart.

- Det er genkendeligt. Selve navne og udråbstegnet i stedet for i'et siger, det handler om noget farligt. Og så er det mundret. Hvis vi kalder det for et mobilbaseret varslingssystem, holdt det nok ikke i folkemunde, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Det nye varslingssystem har sin egen hjemmeside - men da kommer selv Beredskabsstyrelsen til kort, for her dur udråbstegn og store bogstaver ikke, så den hedder: www.sirenen.dk.

Snart vender otte tidligere deltagere af "Alene i vildmarken" tilbage til den norske vildmark. Og inviterer atter sulten, kulden, ensomheden og os seere ind i deres vilde vildmarksliv.

16. marts er der premiere på syvende sæson af det populære program, som er stærkt inspireret af sin amerikanske storebror. Og her har man fundet på, at det er en god idé at lade tidligere deltagere - dog ikke vindere - prøve igen.

Det betyder et gensyn med blandt andre virksomhedsejeren Camilla Varming Nielsen fra Krarup på Fyn. Hende husker vi især, fordi hun i sæson 5 drak sin egen urin og snittede penisser i træ.

Med igen er også nomaden og kunstneren Anna-Caroline Fosmark fra Silkeborg. Hende fik vi ondt af i sæson 6,  fordi hun var klar til meget mere, men her gik eksperimentet ud på at have en makker med, og makkeren orkede ikke mere.

Det bliver også til et gensyn med køkkenmontøren Rasmus Christiansen fra Esbjerg. I sæson 3 nåede han at bygge tre shelters, men blev så sulten, at han måtte give op. Nu er hans ambition at vinde - altså at være den, der kan opholde sig i vildmarken længst.

Også Christian Hjort fra Egtved, skov- og marketingsansvarlig på Follerupgaard Gods, vender tilbage. Ham husker nogle af os for at snitte fredspibe, bygge en tipi og for at være i besiddelse af et ualmindeligt godt humør. Han var alene 44 dage i den norske vildmark i programmets første sæson.

Christian, der er 190 centimenter høj, tabte 22 kilo på sit eventyr. Han vejede 60 kilo, da han vendte hjem fra Nordnorge. 

Så hvorfor i alverden udsætte sig for en ny omgang strabadser?

- Fordi det var en virkelig god oplevelse. Jeg nød naturen og livet deroppe. Jeg var lykkelig, og det vil jeg gerne prøve igen, siger han.

Christian beskriver sig selv som en naturmand, der har lært sine færdigheder i praksis. Da han i første sæson rykkede på "jeg-vil-hjem-knappen", skyldtes det ikke udmattelse, men at alle hans mål og ønsker var opfyldt. Derfor ville han hjem til de vigtigste i hans liv: Hustruen Mia og sønnen Aksel, der dengang var under et halvt år gammel. Nu er sønnen syv, og Esther på to år er kommet til.

I USA får vinderen af konkurrencen en halv million dollars, og man aner, at amerikanerne ikke kun udsætter sig for strabadserne af lyst, men også af rå pengemangel. Nogle af dem ender med at vakle rundt som skeletter, får angst- og andre anfald, bliver vanvittige at høre på og er tydeligt syge  Flere er i årenes løb blevet tvunget hjem af tv-produktionens læge - men af og til for sent til at undgå senfølger.

Den danske model er heldigvis uden pengepræmie. Sidste m/k vinder "kun" oplevelsen, æren og at blive hentet hjem af sin familie. Måske er det derfor, at helbred står højere på de danske deltageres liste, end det gør i USA. Det sker ikke så tit, at det er produktionens norske læge, som må sige stop til udmattede deltagere.

For Christian Hjort er en førsteplads ligegyldig. Hans mål var og er også i denne nye sæson at leve i balance med naturen - ikke blot overleve og udholde længst muligt. Det lykkedes for ham første gang, hvor han fandt en dagligdag med varierende projekter og for en stund kunne nyde, at tid blev ligegyldigt.

Men kunne man ikke tage i vildmarken uden kameraer? Jo, svarer Christian, der ikke har behov for at blive danmarksberømt. Til gengæld foretrækker han trygheden ved at have en produktion i ryggen med hurtig adgang til læge og helikopter, hvis der skulle ske en ulykke.

Andre af årets gengangere er ifølge DR med for at få oprejsning for de uheld og skæbnesvangre beslutninger, de blev ramt af første gang. Det bliver interessant, om deres erfaringer vil løfte niveauet og gøre opholdene længere.  Det amerikanske svar er ikke entydigt. For nogle blev gang nummer to en skuffelse og gentagelse, mens andre viste sig klogere og dygtigere.

"Vildmarken er ikke for svakpissere", konstaterede en sønderjysk deltager sidste år. Vildmarken for anden gang er ... ja, det vil vise sig.

"Alene i Vildmarken", sæson 7. Første afsnit på DR og DRTV 16. marts kl. 20.