Corona Camping: Med vrede fagter og hidsige udfald foretog to embedsfolk fra Køge Kommune onsdag kontrolbesøg på den efterhånden velkendte Corona Camping i Borup.

De var iltre i attituden, da de ankom og gjorde meget bestemt, for nu ikke at sige vredt, gældende, at det ikke er dem, der bestemmer, men at de var der på vegne af bestemmermenneskene, altså politikerne. Selv ville de ikke tale med nogen, sige noget overhovedet. Tværtimod.

- Vi er her ikke som privatpersoner, vi passer bare et arbejde, sagde de.

I øvrigt ville de ikke fotograferes, sagde de også, hvilket var et udsagn af ikke ringe underholdende karakter, eftersom de ankom i en offentlig sag til en af samme grund stærkt offentligt eksponeret campingplads, der denne onsdag var mere spækket med kameraer end den omliggende natur er med træer.

-Du ka’ godt stoppe det dér, sagde den ene af dem til Avisen Danmarks fotograf og skærmede sit ansigt med arme og hænder.

Hvilket hjalp så lidt, så lidt, for derefter dukkede først den ene fotograf op, så den anden, så den tredje, så den fjerde, så den femte, så ... for slet ikke at tale om beboerne og de mange tilrejsende nysgerrige med alle deres smartphones.

Bundlinjen er imidlertid, at i den store vrimmel befandt sig også dem, der ikke må være der for kommunen.

Det er de cirka 80 vinterfastliggere, som for en dels vedkommende er mennesker af skrøbelig karakter, socialt eller psykisk. De har på Corona Camping – imod lovgivningens årstidsregler for campingbeboelse – fundet en bolig, et fællesskab og en helle i hverdagen, de ikke har kunnet finde andre steder og for manges vedkommende slet ikke ønsker andre steder.

Nu står disse mennesker overfor en politianmeldelse. For det var det, det kommunale besøg handlede om. Beboerne havde fået en frist til onsdag klokken 12 til at forføje sig. En time senere kom kontroldamen og kontrolmanden.

Bag dette besøg står en kommunalpolitisk beslutning om, at lov skal holdes. Det sagde formanden for Køge Kommunes planvalg, Niels Rolskov (EL), da Avisen Danmark telefonisk talte med ham onsdag formiddag.

- Som kommune administrerer vi efter de love og regler, Folketinget vedtager. Hvis Folketinget vedtager nogle andre love, administrerer vi efter dem. Efter de nugældende regler bor de ulovligt, og så skal de ud. Hvis ikke de vil det, er sagen færdigbehandlet politisk, nu kører den i forvaltningen, som ikke kan gøre meget andet end melde det til politiet. Det, regner jeg med, er det, der sker nu, sagde Niels Rolskov.

Men dét får  ikke beboerne til at forlade Corona Camping. Det markerede de med bannere, balloner, sange og paroler, da embedsmændene kom. Og det siger Jeannette Jensen, der har boet på pladsen i tre år:

- Jeg har aldrig før prøvet at blive meldt til politiet, men det prøver jeg så nu, ser det ud til, for jeg flytter ikke.

Hun er utroligt glad for at bo på Corona Camping, fortæller hun og ønsker ikke andet.

- Hvis jeg bliver smidt ud, ender jeg på gaden. Jeg  har for længe siden sagt, at jeg skal bæres herfra. Det må jeg så blive, hvis politiet kommer. Men det bliver et værre mas for dem. Vi har nogle ret tunge møbler; jeg sætter mig i en af stolene, siger Jeannette Jensen, der bor på pladsen sammen med sin australske mand.

Den kommunale rundtur på campingpladsen varede omkring 10 minutter, hvor de to embedsfolk ikke talte med nogen beboere. Til gengæld lod de ikke pressefotograferne være ene om at tage billeder. Selv sørgede de også for den kommunale fotodokumentation af forholdene med talrige billeder af campingvognene og forteltene og de anlagte terrasser med alskens møblement, tingeltangel og grillarrangementer.

Campingmutter- og fatter Susanne og Michael Farnø havde givet dem hånd og sagt velkommen, da de ankom og fulgte sammen med advokat Knud Foldschack med rundt – med en hale af pressefolk efter sig.

Foldschack syntes at ville bløde lidt op på den lettere bistre og anspændte stemning, rundturen antog og sagde, at hvis kommunefolkene havde noget at spørge om, skulle de endelig ikke holde sig tilbage.

-Nej tak!

Kort efter var besøget slut, og kommunefolkene havde under de givne forhold stadig ikke lyst til at tale med campingværterne og deres advokat.

- Det her vil jeg ikke være med til. I kan ikke styre de her mennesker. Jeg har fået det, jeg skal have, sagde den ene af de to, sagsbehandler Helle Frederiksen, samtidig med at hun, da hun talte om ”de her mennesker” pegede rundt på journalister og tv- og pressefotografer, der befandt sig i alle verdenshjørner.

Ifølge Michael Farnø skete der dog noget, der ikke matchede med kommunal vrede: De fik en invitation.

- De sagde, at de gerne ville tale med os om sagen inde på kommunekontoret. Det er dog venligt, selv om man godt kan mene, at det havde været rart, hvis de havde villet det for længe siden, sagde Michael Farnø.

Knud Foldschack har været advokat for Corona Camping i tre år. Han kalder sagen horribel, sådan som den er eskaleret mere og mere. Det behager ham ikke.

Onsdag behagede det ham slet ikke, at kommunen lod to embedsfolk møde op på campingpladsen. På den baggrund havde han forståelse for deres lidt vrede antrit i forhold til, at deres besøg i sig selv var blevet et tilløbsstykke.

- Det er politikerne, der har skabt denne situation og besluttet, at beboerne skal ud. Det er blevet en dybt tragisk sag, som er tæt på at være forfølgelse af en bestemt gruppe borgere. Det er virkelig sølle, at politikerne bare sender et par stakkels embedsfolk og ikke selv møder op. Det synes jeg virkelig, det er ... sølle ... vådt wienerbrød, sagde Knud Foldschack.

Campingpladsens nærmeste nabo er ægteparret Gudrun og Bent Desdoaf. De mødte op for at vise deres støtte og sympati overfor beboerne.

- De generer ingen. Vi bemærker dem overhovedet ikke. Jeg kan virkelig ikke se problemet i, at de er her, sagde Bent Desdoaf.

Ikke kun nabolaget var på besøg. Folk kom langvejsfra. Også Kristian Buchmann fra Stevns var der. Han var der ikke alene, men i selskab med en bunke papirer med en helt masse underskrifter, 1365 i alt. Det er underskrifter, der protesterer mod at smide beboerne ud fra campingpladsen.

-  Jeg synes bare, det er dejlige mennesker, og det er en fantastisk social indsats, værtsparret udviser over for alle disse mennesker. Så fandt jeg på at lave en underskriftsindsamling, og det tog ikke lang tid. Der kom henvendelser fra hele landet, fra Falster i syd til Frederikshavn i nord, fortalte Kristian Buchmann, inden han forsøgte at aflevere underskrifterne til de kommunale folk.

Den ambition fik han ikke indfriet. Kommunefolkene ville ikke have dem, men de var nu særdeles elskværdige i deres afslag:

- Mange tak, dem er du meget velkommen til at aflevere til borgmesteren.

Som dagen døde ud, var beboerne og værtsparret dér, hvor de hele tiden har været: på Corona Camping. Nu har de kun én ting i vente: politianmeldelsen.

Men tiden er måske med dem: hvis politiet skal hælde dem ud, skal det til at gå lidt tjept. 1. marts indledes sommersæsonen, og med årstiden skifter også reglementet. Så må de gerne være der. Så længe dén sæson varer.

Av, hvor har hun ondt. Der er ingen tvivl for os seere, da Charlotte Bøving må lægge sig i sandet og blive liggende: Her er en stærkt forpint kvinde.

Lægen, kendt fra blandt andet tv-programmet "Lægen flytter ind", deltager sammen med syv andre kendte i det nye realityprogram "Øen VIP" . Og det er her, at hun får krampende og livstruende ondt i maven.

Forinden har hun skåret sig i hånden og brækket en tå. Alt sammen i løbet af godt fire dage.

"Øen VIP" er en pendant til tv-programmet "Øen", som foreløbig har haft to sæsoner på DR. Her er det almindelige mennesker - ukendte for hinanden - der sendes ud på en øde ø i Stillehavet for at skulle klare sig selv.

Nu har Kanal 5 og Discovery+ bygget oven på konceptet og sendt otte kendte danskere afsted under de samme vilkår. Den eneste kontakt, som gruppen har til civilisationen, er en radio, der kan bruges til nødopkald.

VIP'erne klarer sig mildt sagt ikke særlig godt - i hvert fald ikke her i begyndelsen.

Gruppen er ramt af sygdom, brok, magtkampe, angstanfald, dårlig kommunikation og dumme beslutninger i én kokosvælling.

Deltagerne er, foruden Bøving, influencer Philine Roepstorff, model Oliver Bjerrehuus, danser Frederik Nonnemann, kok Thomas Rode Andersen, tv-vært Mille Gori, skuespiller Sebastian Bull og skateboarder Rune Glifberg.

Det er mennesker, som ved, hvad det vil sige at være en offentlig person - det er mere eller mindre deres levebrød.

Nogle af dem har da også danset fra det ene reality-program til det andet. Som Philine Roepstorff, sidst set i "Bendtner & Philine". Eller Mille Gori, der var supersej i "Korpset", men som på øen er kendetegnet ved stor utilfredshed, "mærken efter" og "hvad sagde jeg?"

Det skal retfærdigvis nævnes, at det flere gange viser sig, at det ville have været en god dé at lytte lidt mere til hende...

De store følelser - og slet ikke de blide af slagsen - plager ikke just Thomas Rode Andersen - ham, der for år tilbage blev berømt for sit engagement i stenalderkost. Rode synes, de fleste andre på øen laver alt, alt for lidt. Og han er ikke bange for at sige det højt på sin helt egen måde.

Philine taler også en del, men er mild og langmodig og præsterer stor sejhed - alt imens flyvende småkryb æder løs af hende. Også Oliver Bjerrehuus er ikke sådan at hidse op. Den før så trimmede mand er blevet træt af en tiltagende far-facon og ser frem til at smide nogle kilo.

Skuespilleren Sebastian Bull er i tæt kontakt med sine følelser - og deler gerne. Han får et forfærdeligt angstanfald, da gruppen første nat må sove i junglens mørke. Danseren Nonnemann "er der bare", mens skateren Rune Glifberg mere eller mindre frivilligt ender som en slags sjakbajs udi shelterbygning. Det går vældig godt, ind til det ikke gør det mere, fordi det braser sammen.

Hvordan skal det dog gå?

Charlotte Bøvings mavesmerter viser sig at være tarmslyng, og hun må evakueres. Hun er heldigvis frisk igen.

De andre bliver formentlig så sultne og tørstige, at de finder ud af at finde vand og fange føde. På et eller andet tidspunkt finder de formentlig også deres roller i gruppen og bliver rigtig gode venner.

Vi andre kan konkludere, at de ikke er bedre overlevere end hr. og fru. Almindelig Dansker sendt på ø-overlevelse.

Vi kan også konkludere, at de kendte ikke er mere spændende at se og høre på.

Så hvad skal vi med det?

Vi kan lade os underholde, snage lidt i, hvem de i virkeligheden er - dem, vi tror vi kender lidt i forvejen. Vi kan måske også få trykprøvet nogle fordomme. Og vi kan prøve at forestille os, hvordan vi selv ville agere.

Vi kan gøre det hele med fyldte maver - perspektivet på ens eget liv ligger lige for.

Vi kan også være ligeglade. I modsætning til deltagerne på øen, har vi frie valg på hylderne.

"Øen VIP" kan se så Discovery+ og Kanal 5. Nye afsnit hver torsdag. Denne omtale baserer sig på de tre første afsnit. 

Målsætningen har siden 2013 været klar: Alle husstande og virksomheder i Danmark skal have adgang til 110 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.

Faktum er dog, at der i 2022 var 66.000 boliger- eller virksomheder, der ikke havde adgang til det hurtige bredbånd.

Heraf ligger cirka 29.000 af adresserne i landzonerne.

Teknologisk er det enormt svært at få tilknyttet disse adresser til bredbåndsnettet. Elon Musk har dog lanceret sit produkt Starlink i Danmark, og spørgsmålet er, om det kan hjælpe de sidste adresser over målstregen?

- Hvis man bor et uheldigt sted, så vil jeg sige, at det er en mulighed. Men det er den sidste mulighed, jeg ville afsøge, siger Torben Rune, der er direktør i Teleanalyse.

Samme vurdering har Michael Brogaard Jensen, der er ekspert i digital infrastruktur.

- I princippet ja, så kan det hjælpe nogle. Men Danmark er et særligt land på dette område, så det vil ikke have samme effekt som i Norge og Sverige, siger han.

For et engangsbeløb på 3400 kroner og herefter 725 kroner om måneden kan du få internet direkte fra en af Elon Musks satellitter. Uanset hvor du befinder dig i Danmark.

Det er Elon Musks rumselskab SpaceX, der står bag projektet.

Helt konkret sender SpaceX tusindvis af satellitter ud i rummet, der danner et netværk, der sender internet ud over hele verden. Også de steder, hvor det ikke umiddelbart er muligt at levere internet via kabler.

Men selvom det for nogle få kan blive løsningen på en svigtende internetforbindelse, så forudser Michael Brogaard Jensen ikke, at det bliver det helt store gennembrud herhjemme.

- Konkurrencen blandt teleselskaberne i Danmark er hård. Den konkurrence har betydet, at selskaberne har udbygget deres mobilnet, så der næsten ikke er nogen steder i Danmark, hvor du ikke kan få en god 4G-forbindelse, siger Michael Brogaard Jensen.

Han forklarer yderligere, at 4G-mobilnettet oftest er bedre og en langt billigere model end det alternativ, som Starlink kan tilbyde.

- Så lige præcist i Danmark, der er Starlink ikke lige så attraktive, fordi det immervæk er noget dyrere at købe udstyret. Så selvom mobilforbindelsen er dårlig, så er det formentligt de færreste, der vil erstatte det med så dyr en løsning, lyder vurderingen.

Potentialet for Starlink er dog ikke at kimse ad. På verdensplan kan det bestemt få stor betydning.

F.eks. nævner Torben Rune de øde områder i Afrika, jungleområderne i Brasilien eller på Grønland. Her vil man med Starlink kunne sidde midt i ingenting og stadigvæk have en god internetforbindelse.

- Det kan bruges til miljøovervågning, metrologiske observationer eller endda videotransmission af truede dyr, som man ikke før har kunnet observere. Og så dækker Starlink også store vandområder, hvor skibene kan få gavn af det, fortæller han.

Starlink har dog også militære fordele, og teknologien er udviklet i samarbejde med det amerikanske militær.

Det samarbejde betyder, at satellitterne som noget helt nyt kan forbinde kampfly med personale på jorden gennem radiosignaler med blot få brøkdele af et sekund i forsinkelse.

- Det gør, at man kan fritage piloten fra at lave en helt masse komplicerede analyser, inden han fyrer sine våben eller bomber af. I stedet kan et helt hold af analytikere sidde på jorden, som har direkte videosignaler fra flyet, siger Torben Rune.

Hvad kommer det os ved, hvordan speedwaykøreren Nicki Pedersen og hans kæreste lever?

Jamen, sådan kan man spørge så tit og om så mange, og alligevel følger folket de kendte på sociale medier, i kulørte blade, aviser og på tv.

Når nogen rager op i landskabet, så strækker vi - de almindelige - hals og holder øje med dem.

Måske gør vi det for at spejle os, måske for at forarges, imponeres eller måske for at komme tættere på et idol.

Der er mulighed for det hele, hvis man ser den nye realityserie "Team Pedersen".

Nicki Pedersen er tre gange individuel verdensmester. En imponerende bedrift, og dertil kan man så for eksempel lægge, at han også er fire gange hold-verdensmester for Danmark, syv gange dansk mester individuelt og syv gange dansk mester for hold. Han er i øvrigt også nyudnævnt speedwaylandstræner.

Alt drejer sig om Nicki hjemme hos Nicki - i en moderne luksusvilla med store vinduespartier ved Middelfart. Her er rent, ryddeligt og meget hvidt, for Nicki tåler ikke rod og skidt, og forkortelserne OCD luftes mere eller mindre seriøst i programmet. 

Der er ingen forstyrrende kunst på væggene, men et B&O-anlæg til to millioner kroner - ifølge hans nylige optræden i "Kender du typen".

- Vores liv er bygget op omkring Nicki. Vi løfter ham og griber ham, konstaterer hans kæreste Natascha Öhlin. Når  hun ikke plejer Nicki og er med ham til træning i Dubai eller til løb i Polen, arbejder hun som bodegaejer sammen med sin mor i Nivå - også selvom hun ikke er så glad for fulde mennesker ...

Familien tæller også Nickis børn fra tidligere ægteskab, Mikkel (10 år) og Mikkeline (13 år). Dem og resten af hans familie ser vi nu ikke meget til i de første afsnit. Her er fokus i stedet på Nataschas datter Liva på 13 år. Og på Nataschas mor og hendes mormor kaldet for Olde.

"Team Pedersen" minder på flere måder om "Familien fra Bryggen" med Linse Kessler i front. Begge programmer er kendetegnet af  en fanden-i-voldskhed, åbenhed direkte ind i privaten og af berømmelse. En større forskel er dog, at vi nu befinder os i provinsen. I hvert fald noget af tiden.

Man fornemmer hurtigt, at der er penge nok hos familien Pedersen, der klæder sig i mærkevaretøj - gerne med store bogstaver på brystet. Da Nicki Pedersen var på sit højeste, vurderede Sport Fyn, at han var god for 50 millioner kroner.

Sportsjournalister beskriver Nicki som en meget underholdende speedwaykører. Elsket, men også frygtet, fordi hans  kørsel er uforudsigelig og kompromisløs. Ikke elegant, men viljestærk. De siger, at netop viljen er en stor forklaring på, at han har klaret sig så godt.

Den vilje- og et voldsomt temperament - møder man også i programmet.

Det regner med ulykker over manden, der efter eget udsagn har brækket 30 knogler og nakken to gange, og det er en seriens motorer. Man er lidt på stikkerne, hver gang Nicki skal køre, for er det nu, at det går galt ? Igen.

Serien er overraskende underholdende og genkendelig. Nataschas humoristiske syn på det hele - inklusiv sig selv - er et frisk pust. Og hvem har ikke prøvet en sightseeing, hvor ingen hører efter, en shoppingtur, hvor en teenager er umulig og at gå hinanden på nerverne. For Pedersen-parret sker det, da han laver lyde, når han spiser,  Og hun svarer igen ved højlydt at gnaske chokopops.

"Team Pedersen" er underholdning, man godt kan leve foruden, men man kan også slappe af med det. Og skal vi partout finde på en højere mening med at se det, kunne det være, at det altid er inspirerende at "være sammen med" mennesker, der nægter at give op. Sådan en er fynske Nicki.

’Team Pedersen’ består af 10 afsnit á 22 minutters varighed. Denne klumme baserer sig på de tre første afsnit. Kan ses på Kanal 5 og Discovery+. Nye afsnit om torsdagen.