Energi: Den danske havbund er i høj kurs.

I øjeblikket ligger 28 kommercielle ansøgninger om at sætte vindmøller op på havarealer fra Vesterhavet til Østersøen på Energistyrelsens bord.

I Kattegat er der blandt andet et ønske om at opføre havvindmølleparken Bøcher Banke øst for Læsø.

Parken er med en kapacitet på 1102 megawatt blandt de største tæt på land, og når havvindmøllerne snurrer, står Læsø Kommune til at modtage knap 182 millioner kroner fra udviklerne, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP).

Men det er altså kun, hvis parken bliver til noget.

I starten af februar meddelte Energistyrelsen nemlig, at den satte samtlige havvindmølleparker og øvrige vedvarende energi-projekter under den såkaldte åben dør-ordning i bero.

Styrelsen har vurderet, at ordningen - der har eksisteret siden 1999 - kan være i strid med EU's regler om statsstøtte.

De 28 ansøgninger ligger derfor nu i dvale. Én er allerede på usikker grund.

Dagen efter Energistyrelsens udmelding meldte udvikleren European Energy ud, at planen om en havvindmøllepark nord for Frederikshavn var død. Projektet havde været undervejs i 11 år.

Bøcher Bankes fremtid ved Læsø er uvis - men fordi den skal ligge inden for 15 kilometer af øens kyst, har Læsø Kommune kunnet se frem til at få 165.000 kroner per megawatt via en grøn pulje.

Puljen, der fungerer som en engangsudbetaling fra energiudvikleren, skal tilgodese nære naboer til en energipark og fremme grønne tiltag i kommunen.

For Læsø Kommune vil de forventede 182 millioner kroner fra CIP være en stor vitaminindsprøjtning.

- Det vil have stor betydning for Læsø, det er stensikkert, siger viceborgmester i Læsø Kommune Karsten Skov Petersen (K).

Han mener derfor, det vil være ærgerligt, hvis pengene fra grøn pulje går tabt.

- Selvfølgelig vil det være et stort tab, hvis vi ikke får dem. Jeg kan heller ikke se nogen grund til, hvorfor man ikke skulle ligge vindmølleparken dér, det er et fornuftigt sted, siger han.

Kommunalbestyrelsen har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal gå til.

Karsten Skov Petersen kan dog "sagtens forestille sig", at nogle af dem vil blive brugt på havneudvidelse og en ny færge, der i fremtiden skal fragte læsøboerne til og fra Frederikshavn på den jyske østkyst.

På den måde undgår Læsø Kommune at optage så stort et lån i færgen, der med den nye havn koster noget nær det samme som hele kommunens årlige budget på 302 millioner kroner.

Ifølge viceborgmesteren vil Bøcher Banke også gavne beskæftigelsen på øen, da der under selve byggeriet vil være brug for proviant og transport af besætning og reparatører.

- Det vil give et større forbrug, og vores dagligvarebutikker og håndværkere vil også få noget godt ud af det, siger han og tilføjer, at vindmølleparken desuden vil være en fordel for kommunen på lang sigt.

- Vedligeholdelse af parken vil give arbejdspladser, og det vil være nyttigt for Læsø, siger han.

Læsøboerne er ikke de eneste, der står til at modtage penge fra udviklere inden for havvindenergi.

European Energy skal indbetale 140 millioner kroner til Hjørring Kommune for en planlagt park ved Hirtshals Havn, imens 82,5 millioner skal afsted til Tønder Kommune som følge af planerne om havvindmøller vest for Rømø.

Erhvervsorganisationen Green Power Denmark vurderer, at der på landsplan - afhængigt af de endelige projektstørrelser - er tale om i alt 1,1 milliarder kroner, der vil skulle udbetales til kommuner, der får havvindmøller ud for kysten.

Regner man derudover energiselskabet GreenGo Energys planer om éen af verdens største energiparker, Megaton i Ringkøbing-Skjern Kommune, med, lander beløbet på omkring det dobbelte.

Parken, der kombinerer solenergi, landvindmøller og havvind, skal - hvis parken bliver til virkelighed - indbetale knap 1 millard kroner til Ringkøbing-Skjern Kommune gennem den grønne pulje.

Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard (V) er på trods af Energistyrelsens udmelding sikker på, at Megaton bliver en realitet.

- Jeg tror, vi alle sammen er enige i og bliver mere bevidste om målsætningerne på området. Derfor har jeg en stærk formodning om, at man finder en løsning, siger han og henviser til regeringens mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030.

- Skal jeg tænke tanken til ende, vil det selvfølgelig være brandærgerligt, hvis ikke projekter som det her kan vinde frem, tilføjer han.

Borgmesteren vurderer, at energiparken alt i alt vil skabe mellem 300 og 500 faste arbejdspladser.

- Det er et vigtigt projekt for os. Der er en kraftig forventning om, at det også vil tiltrække andre virksomheder, som ser en fordel i, at energien ligger tæt på, siger han.

Det er forventningen, at Megaton i Ringkøbing-Skjern Kommune bliver på seks gigawatt. GreenGo Energy har desuden ansøgt om at opsætte for to gigawatt havvindmøller på Vesterhavet under åben dør-ordningen.

Ordningen giver private investorer mulighed for at søge om havarealer i dansk farvand uden betaling, hvis de til gengæld selv står for alle omkostninger til udvikling og opførelse af en energipark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes i starten af februar med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at drøfte ordningens mulige brud på EU-retten.

Her var statsministeren overbevist om, at en løsning var inden for rækkevidde.

- Jeg håber, at vi så hurtigt som muligt finder en løsning. Og det føler jeg mig faktisk også sikker på, at vi gør. For der er ingen, der har en interesse i, at Danmark ikke producerer en masse havvind, sagde hun.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagard (M) er tirsdag indkaldt til samråd om sagen på Christiansborg.

Ministeriet oplyser til Avisen Danmark, at man fortsat afventer en afklaring på området.

Det var mildest talt forvirrende, da TV 2 tilbage i november satte ”Pyrus” på skærmen i stedet for en længe ventet tv-dokumentar om Saxo Bank.

Banken er velkendt for de fleste, enten for satsningen på professionel cykelsport, langvarig økonomisk støtte til Liberal Alliance - eller blot som et sted, hvor man kan investere sine penge.

Søndag aften var TV 2 så klar til at fortælle historien om banken, der har gjort stifterne, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, ekstremt velhavende. Begge er milliardærer, men hvordan er det gået til?

Der trækkes en linje tilbage fra 1990’erne, hvor Danmarks Radio kaldte parret for sidegadevekselerer, fordi de hjalp folk med at spekulere yderst risikovilligt med spareskillingerne.

Seier og Fournais overlevede den kritiske omtale dengang, forfinede forretningsidéen og opbyggede Saxo Bank, som i dag beskæftiger 2500 ansatte i 16 lande. Domicilet på havnen i Hellerup oser af penge. Ledelsen har forkælet sig selv med privatfly, en privat ø, supersportsvogne og et slot i Schweiz.

Det er fair at sige, at Saxo Bank aldrig er blevet en del af det pæne selskab i finansverdenen. Det er stadig ikke en almindelig bank. Det er et sted, hvor man kan bruge avancerede investeringsværktøjer til at få formuen til at yngle. Hr. og fru Danmark vil typisk ikke kunne gennemskue den risiko, de løber ved at sætte pengene i Saxo Bank.

Den fortælling bygger TV 2 videre på. At Saxo Bank i virkeligheden handler om gambling med kundernes penge. Og når kunderne taber penge, så tjener banken penge. Kim Fournais indrømmer i programmet, at man kan tale om en slags sofistikeret kasino.

- Men hvis 90 procent havde tabt pengene over seks måneder, så havde vi for helvede da ikke haft nogle kunder eller midler, siger han i ét af de lange interviews, han medvirker i.

Kim Fournais ligner i programmet en topchef, der naivt troede, at TV 2 ville fortælle jubelhistorien om Saxo Banks store succes. Han virker helt uforberedt på, at TV 2 faktisk har gravet et spadestik dybere og fundet bekymrende oplysninger om den danske finanskomet.

Det viser sig, at banken har bygget sin succes på russiske kunder. Det havde vi ikke hørt om før. Men Kim Fournais siger selv i programmet, at Rusland har været en ”grundkomponent” i Saxo Banks udvikling. Senere - og det forklarer sikkert, at TV 2 udskød programmet tilbage i november - har Kim Fournais forsøgt at trække i land. Ruslands betydning for Saxo Bank var en ”fejlerindring”, mener han nu.

Men selvom TV 2-dokumentarer er klippet hårdt - man mærker tydeligt, at alenlange svar er sakset til korte bidder - så er det altså ikke én, men mange gange, at Kim Fournais fortæller om Ruslands store betydning for Saxo Banks succes. Det er sært, hvis en erfaren topchef skulle sige så meget vrøvl foran rullende kameraer. Derfor tøver TV 2 da heller ikke med at bringe, hvad manden trods alt har sagt.

Det tegner et billede af, at Saxo-stifterne har bygget deres formue på russiske oligarker, som efter Sovjetunionens fald fik overdraget store værdier til spotpris. Disse rigmænd søger med lys og lygte efter steder, hvor de kan investere deres formuer. Og TV 2 viser, hvordan Saxo Bank målrettet har skabt sin vækst i lande som Rusland, Aserbajdsjan, Georgien og Armenien.

Det sker blandt andet ved at stille Saxo Banks teknologi til rådighed for lokale banker, som selv har ansvaret for, at deres kunder ikke bruger teknologien til hvidvask af penge. Alligevel fik Saxo Bank i 2012 en historisk stor bøde for brud på hvidvaskloven, fordi banken ifølge dansk politi ikke havde godt nok styr på sine egne kunder.

- Det var ikke noget særligt, siger Lars Seier Christensen, der lader sig interviewe fra sit faste værelse på Hotel d’Angleterre i København. Han tilføjer, at han dårligt kan huske detaljerne om bøden. Kim Fournais konstaterer, at det var ”uheldigt”, og at banken bagefter måtte smide en masse kunder ud. .

Ti år senere, i 2022, vurderede Finanstilsynet stadig, at bankens ”risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj”.

Fortællingen undgår ikke at rokke ved de to finans-milliardærers omdømme. De tøver ikke med at blande sig i samfundsdebatten eller vise deres rigdom frem. Nu kan alle se, at fundamentet for deres succes er bygget på en yderst risikabel strategi om at hjælpe rige russere med deres formuepleje.

"Saxo Bank bag facaden" kan ses på TV 2 Play. Første episode blev vist søndag aften. Anden episode vises søndag den 5. marts. 

Politik: Er det tid til, at de EU-skeptiske stemmer i Danmark samles for at blive hørt? En ny tværpolitisk ungdomsorganisation vil i hvert fald forsøge at samle kræfterne og råbe politikerne op.

Indtil nu har EU-skeptikerne primært været fragmenteret hos enkelte partier, men med denne nye sammenslutning, der tæller repræsentanter fra både højre- og venstrefløjen, bliver modstanden mere samlet og stærk. Det er i hvert fald håbet.

På sigt er målet også, at der også skal deltage politikere fra moderpartierne.

- Jeg er overbevist om, at de fleste danskere mener, at EU som et økonomisk projekt er en god idé. Men den retning som EU går i, hvor det bliver mere føderalistisk og får indflydelse på snart alle politikområder, det er vi modstandere af, siger Tobias Weische, der er formand i EU-Skeptisk Ungdom og tidligere formand for Dansk Folkeparti Ungdom.

Indtil videre tæller medlemslisten ungdomspolitikere fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Dansk Folkeparti.

Tobias Weische, formand for den nye EU-skeptiske ungdomsorganisation, fortæller, at en af organisationens hovedmål er at give et modspil til de EU-positive organisationer, som allerede eksisterer i Danmark, herunder Europabevægelsen og Europæisk Ungdom.

Han mener, at disse organisationer og en række EU-positive eksperter har domineret debatten og skævvredet den danske offentlige samtale om EU.

Derfor er det Weische og organisationens ønske at skabe en mere afbalanceret og nuanceret debat ved at tilbyde en mere kritisk tilgang til EU-spørgsmålet.

- Jeg tror ikke, at danskerne bakker op om et mere føderalt EU. Men de foreninger og eksperter, der fylder i medierne, de har alle en positiv partiskhed i forhold til EU, siger han.

Formanden kommer med en række eksempler på, hvor han mener, at EU er gået for langt i forhold til sit mandat. Det gælder f.eks. velfærdspolitik, indretning af barsel og udlændingepolitik.

- Det er områder, hvor medlemslandene godt selv kan føre deres egen politik. Det skal EU ikke blande sig i. Den føderale udvikling i EU skal stoppes, fordi ellers så frygter vi, at EU mister opbakning i befolkningen.

Du kritiserer Europabevægelsen og Europæisk Ungdom for altid at være EU-positive, og det skader den offentlige debat. Er I ikke præcist det samme bare med modsat fortegn?

- Vi siger, at vi er skeptiske overfor EU, men vi er ikke imod EU. Vi har derfor ikke det her sort-hvide perspektiv i debatten. Og det skadelige er, hvis man ikke har en pendant til de føderalistiske foreninger, der fylder i mediebilledet.

Mandag blev EU-skeptisk Ungdom officielt stiftet, og mere end 65 unge tilmeldte sig foreningen på førstedagen. Selvom organisationen ikke stiller op med kandidater til Europa-Parlamentsvalget, er det endnu uklart, om den vil pege på kandidater til valget.

Ifølge formanden for EU-skeptisk Ungdom, Tobias Weische, er der plads til alle i organisationen, så længe de skriver under på foreningens politik, som fokuserer på et økonomisk og samhandlende EU, der respekterer medlemslandene og stopper den føderale udvikling i EU.

- Det handler om, at det er politikområder, hvor de enkelte lande bør kunne klare det selv. Der skal EU holde fingrene væk. Derfor er det heller ikke vigtigt, om man mener øremærket barsel eller kvindekvoter er en god idé. Det vigtige er, at det er medlemslandet selv, der skal bestemme det. Og det er der, vi skal finde sammen på tværs.